Evaluering af kapitel 5: Frihed og folkestyre Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Kapitlet falder i fire dele: 1. Opfølgning på opsatte mål fra sidste selvevaluering (s. 2) Pædagogisk udvalg har samlet op på disse. 2. Frihed og folkestyre i undervisningen (s. 3) På en selvevalueringsdag om Frihed og folkestyre d. 12. august 2016 har skolens lærere evalueret punktet i tre forskellige faggrupper: Naturvidenskabelige, humanistiske og praktisk/musiske fag. 3. Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter (s. 6) På en selvevalueringsdag om Frihed og folkestyre d. 12. august 2016 har skolens lærere evalueret punktet i hhv. indskolings-, mellemtrins- og udskolingsgrupper. 4. Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau (s. 7) På en selvevalueringsdag om Frihed og folkestyre d. 12. august 2016 har skolens lærere evalueret punktet i hhv. indskolings-, mellemtrins- og udskolingsgrupper. Alle lærernes besvarelser og eksempler er blevet gennemlæst og vurderet af Pædagogisk Udvalg bestående af en lærerrepræsentant for hver af skolens tre afdelinger samt tre afdelingsledere og den pædagogiske leder for skolen. Ud fra materialet har udvalget besluttet, hvilke eksempler der eksemplarisk beskriver skolens arbejde med frihed og folkestyre, samt hvilke nye mål, vi som skole vil opstille. Herefter er udvalgets bud blevet sendt i høring i lærergruppen, hvorefter Pædagogisk Udvalg har samlet endeligt op og opsat nye mål og handleplaner. 5) Opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med frihed og folkestyre samt nye mål og handleplaner (s. 8) 1
1) Opfølgning på opsatte mål fra sidste selvevaluering Mål: At alle årsplaner afspejler, hvor eleverne kan få medbestemmelse. Fx i forhold til indhold, metodevalg og evaluering. Opfølgning: Skolens brochure med beskrivelse af rammerne for lærernes årsplaner på skolen angiver, at der skal være en omtale af, hvor eleverne kan få medbestemmelse i undervisningen. Det fremgår af lærernes årsplaner, at tiltaget er blevet implementeret. Mål: Oprette et minielevråd for 1. og 2. klasse. Emner kunne fx være: Legeplads, boden, morgensang Opfølgning: Vi har fået oprettet et velfungerende minielevråd med elever fra 1. og 2. årgang. Mål: Eleverne skal fra skoleåret 2014/2015 have indflydelse på emneugen - mht. emnevalg og aktiviteter. Opfølgning: Eleverne fra 3. 8. årgang har indflydelse: På en del årgange er der mulighed for at vælge, hvilket værksted, man vil være på. På andre kan eleverne vælge mellem flere aktiviteter. Mål: 3. - 10. klasserne vælger på skift nogle af morgensangene. Opfølgning: Det er fast procedure, at klasserne på skift vælger to af ugens fem sange. Mål: At skolen evaluerende fastholder sit fokus på, hvordan eleverne oplever at få medindflydelse i skolen i den årlige trivselsundersøgelse. Opfølgning: Mht. trivselsundersøgelsen skrev vi, at ville være opmærksomme på, hvordan eleverne svarede, når det gælder medindflydelse og følge op. Vi har en god procedure herfor: Trivselsundersøgelsen bliver forankret ved hver afdelingsleder. Der følges nøje op på klassegennemgangen, hvor der aftales handleplan for punkter, der påkalder sig opmærksomhed. 2
2) Frihed og folkestyre i undervisningen Lærerne arbejdede med spørgsmål fra følgende fem underkategorier: 1) Det faglige stof/indehold i undervisningen Skaber undervisningen mulighed for, at den enkelte elev udvikler refleksivitet, kommunikative færdigheder, sociale færdigheder og kritisk sans? Eksempel fra naturvidenskabelige fag: Rollespil i biologi om gensplejsning. Eleverne diskuterer for eller imod gensplejsning af husdyr ud fra, om de er forsker, læge, præst mm. Her arbejder eleverne med deres kritiske sans, og de udvikler kommunikative færdigheder. Giver undervisningen den enkelte elev/ eleverne mulighed for at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger? Eksempel fra praktisk/musiske fag: I sløjd arbejder vi med Genbrug af ressourcer. Eleverne fåransvaret for anskaffelse af genbrugsmaterialer til forarbejdning i sløjdundervisningen. Målet er at bevidstgøre eleven om hans/hendes samfundsmæssige ansvar igennem konkrete og håndgribelige eksempler i et værkstedsfag som sløjd. 2) Læreren og undervisningsformer i undervisningen Her blev bl.a. arbejdet med følgende spørgsmål: Indebærer undervisningen diskrimination pga. religiøsitet, race eller andet? Eksempel fra praktisk/musiske fag: Nej, alle forskelle er velkomne (fx i hjemkundskab, når vi skal lave en ret med svinekød købes kylling til muslimske børn). Der gives plads til STORE faglige niveauforskelle. Fx simplificerer vi metoder/resultatforventning i håndarbejde og billedkunst. 3) Eleverne og arbejdsformerne i undervisningen 3
Er den enkelte elev/eleverne medbestemmende og gives indflydelse på undervisningens indhold og form på et relevant niveau i forhold til elevernes forudsætninger, behov og potentialer? Eksempel fra humanistiske fag: Eleverne får mulighed for at bidrage til den kommende årsplan via spørgerunde vedrørende materialer, emnevalg og metoder Eleverne har i dansk udarbejdet sms-noveller, lavet læringsfilm om ordklasser egnet til You Tube og skrevet debatindlæg på elevintra, hvor de så øjeblikkelig har kunne kommentere på selve indlægget, men også på hinandens kommentarer. Virker den enkelte elev/eleverne trygge og tillidsfuld over for hinanden og de voksne? Eksempel fra praktisk/musiske fag: Som det eneste fag i skolen, skal man i idræt i bad efter undervisningen. Det kræver, at man har tillid til sine klassekammerater, da man her udstiller sig selv og folks forskellighed. Netop det er en af styrkerne og kulturerne i idrætsfaget, da det fremmer elevernes forståelse for kropsidealer og mindsker blufærdighedsforskrækkelsen. 4) Organiseringen af undervisningen Gives der i undervisningen både plads for individualitet, originalitet, skabende tænkning og adfærd, uden at det går ud over fællesskabets rettigheder og muligheder? Eksempel fra naturvidenskabelige fag: Aktuelle emner tages op, når der sker noget i vores samfund, som er relevant for faget. Fx økonomi i matematik, hvor skabende tænkning og adfærd er i fokus. Eleverne skaber selv problemstillinger i forhold til fx at skulle flytte hjemmefra (hvordan opstilles et budget, hvor meget skal der lægges til side til mad mm.). Anvendes tidssvarende undervisningsmaterialer? Eksempel fra naturvidenskabelige fag: I naturfaglige fag kan man ikke undgå hele tiden at være opdateret på nyheder fra aviser, tv og internet. Fx i matematik. Matematikkens dag fejres på skolen ved morgensang, statistiske undersøgelser, økonomi herunder valutakurser, rentestigninger/-fald. 4
Fx i fysik: Solformørkelsesevent d. 20. marts 2015 for hele skolen eller Andreas Mogensens besøg på ISS. 5) Resultatet/udbyttet af undervisningen Viser den enkelte elev tegn på at have opnået viden om og i praksis at have lært at respektere det danske samfunds demokratiske spilleregler og værdier, herunder at samfundet bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, eksempelvis forbuddet imod diskrimination af køn, race og religion? Eksempel fra praktisk/musiske fag: Elever med en religiøs baggrund respekterer vores sikkerhedsregler i idræt (fx at kors ikke må bæres i en kæde om halsen), og at de i fællesskab skal finde en løsning på, at der både kan tages hensyn til sikkerhed og religion. Fx havde vi en russisk ortodoks dreng, som skulle bære et kors tæt på hjertet hele tiden. Det er ikke muligt i en halskæde i idræt af sikkerhedsmæssige årsager. I samarbejde med forældrene blev løsningen, at han fik syet en lomme på indersiden af trøjen, hvor korset kunne være. Er den enkelte elev/eleverne med til at drøfte og evaluere både den fælles undervisning og deres eget arbejde? Eksempel fra humanistiske fag: Fx projektopgaven i 8. kl. En gruppes arbejdsindsats, hvor de signalerer, at de arbejder. Læreren må til slut i processen ved evalueringen konstatere, at arbejdsindsatsen ikke har været tilstrækkelig. Dette drøftes og evalueres med gruppen af elever, så de bliver mere bevidste til 9. klasses projektopgave. 5
3) Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter Foregår der fælles arrangementer og aktiviteter på tværs af alder og klasser, som fx morgensamlinger og fællesspisning? Ja, fx: Morgensang, filmklub for 0. 3. årgang, idrætsstævner, motionsdag, julegudstjeneste, teater, skole- og SFO-fester, elevråd, frikvarterer, klippe-klistre-dag, fælles julefrokost på årgangen, sidste skoledag, emneuge, kor. Alle disse traditioner skaber sammenhold og giver den enkelte elev en forståelse for det store fællesskab. Har skolen etableret samarbejdsfora med andre skoler, fx folkeskoler, omkring erfaringsudveksling? Udvalgte elever deltager i talentcamps med andre privat- og folkeskoler, vi har samarbejde omkring dansk og sprogpatruljer med Gribskov Gymnasium, 9. årgang deltager i Gang i Gribskov sammen med elever fra resten af Gribskov Kommune, 3. 5. årgang deltager i Børnestafetten til Helsinge Børnebys årlige arrangement, skolens SFO SPOR 4 deltager i den årlige FritterCup for Gribskov Kommunes SFO er, flere klasser deltager i Ketsjerens dag, hvor de bliver blandet med elever fra andre skoler. 6
4) Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau Grupperne arbejde med følgende spørgsmål: Beskriv, hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre givet med eksempler fra skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau? Klassens time: Eleverne er med til at bestemme emner til dagsorden, øver sig i debat og demokratiske beslutningsformer Elevsamtaler: Eleverne oplever frihed til at ytre sig og blive hørt. De forbereder sig via samtaleark til samtalen og kan dermed påvirke samtalen. Skole/hjem-samtalen: Eleven er i fokus og får mulighed for indflydelse. Årlig elevtrivselsundersøgelse: Elevernes besvarelser bliver nøje gennemgået og fulgt op på. Lejrskole: Eleverne har ofte mulighed for at ønske/vælge hvem, de vil sove sammen med. De har indflydelse på de sociale aktiviteter, de lærer at begå sig i det offentlige rum, de arbejder med respekt, rummelighed og fællesskab i andre situationer end i den almindelige skoledag. Flere muligheder for medbestemmelse. 7
5) Opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med frihed og folkestyre samt mål og handleplaner Evalueringstidspunkt: Skoleåret 2016/2017 Evalueringsmetoder: Gruppearbejde i forskellige konstellationer på selvevalueringsdag om frihed og folkestyre d. 12. august 2016. Pædagogisk udvalg har derefter beskrevet og vurderet besvarelserne samt opsat nye mål og handleplaner. Resultat af evaluering: Lærernes grundige afdækning af skolens arbejde med frihed og folkestyre har med mangfoldige eksempler dokumenteret, hvordan eleverne har mulighed for at opleve frihed og folkestyre i deres hverdag som elever på Helsinge Realskole. Lærerne giver udtryk for, at de gennem selvevalueringsarbejdet med frihed og folkestyre i skolen er blevet endnu mere bevidste om, hvordan de som lærere allerede arbejder med at fremme frihed og folkestyre og hvad de med fordel kan gøre mere af i deres daglige virke. Skolen er overordnet tilfreds med sit arbejde, hvorfor der kun opstilles få nye mål: Målsætning frem til næste evaluering: Handleplan: 1) Vi skal i højere grad inddrage elevernes digitale kompetencer i skolens undervisning, da de ofte er de aktører på skolen, der har den mest opdaterede viden inden for nye trends, når det gælder it, kommunikation og sociale medier. 2) Vi vil fastholde skolens deltagelse i Gang i Gribskov, så eleverne fortsat opfatter sig som en del af et større forpligtende fællesskab, der rækker ud over skolen. 1a) De enkelte fagudvalg skal beslutte, hvordan vi får omsat det her. Det skal være et punkt på et af årets møder. Der skal laves konkrete aftaler, der kan følges op på. Ansvar: RV retter henvendelse til Mellem og Store Dansk, Mellem og Store Matematik samt tysk og engelsk fagudvalg. De bliver bedt om at planlægge, hvordan de kan iværksætte nogle konkrete handlinger, der kan følges op på. Fagudvalgsformænd er ansvarlige for, at handlinger bliver iværksat. 1b) Filmholdet fra 10. klasse skal lære klasserne på 5. årgang at lave en kortfilm. Ansvar: HZ 8
1c) Fastholde Realkanalen til emneugen Ansvar: AB og RV 1e) Skolen fastholder at have lys- og lydhold med elever til teateruger, afslutninger osv. Ansvar: AB og RV 1f) Skolen støtter op om nye initiativer på området, fx HR-LAN-party d. 4. november 2016 Ansvar: AB og RV --- 2a) Skolen prioriterer det i årsplanlægningen Næste evaluering: Tredje selvevalueringsrunde: 2018-2021 9