Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4: Elevens alsidige udvikling

Transkript

1 Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige udvikling Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med elevens alsidige udvikling i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter. Kapitlet falder i tre dele: 1. Opfølgning på opsatte mål fra sidste selvevaluering (s. 2) Pædagogisk Udvalg har samlet op på disse. 2. Elevens alsidige udvikling i fagene (s. 4) På et pædagogisk møde har lærerne arbejdet med spørgsmål, der handler om: Elevens lyst til at lære mere Elevens mulighed for at lære på forskellige måder Elevens mulighed for at lære sammen med andre Pædagogisk Udvalg har samlet op på besvarelserne og lavet en beskrivelse og vurdering af disse samt opsat nye mål og handleplaner. 3. Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt og evalueringsmetoder til at evaluere elevens alsidige udvikling (s. 10) Alle klasselærere har besvaret fire spørgsmål, der kredser om, hvordan skolen arbejder med elevens alsidige udvikling uden for fagene samt, hvordan skolen evaluerer dette område. Pædagogisk Udvalg har samlet op på besvarelserne og lavet en beskrivelse og vurdering af disse samt opsat nye mål og handleplaner. --- På side 11 er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. 1

2 1) Opfølgning på opsatte mål fra sidste selvevaluering Mål: At vi fortsat er i en dialog om elevens alsidige udvikling i alle fag At arbejdet med elevens alsidige udvikling bliver et årligt tilbagevendende punkt på vores faggruppemøder. Opfølgning: Fra ledelsens side har vi ikke pålagt fagudvalgene at sætte punktet om elevens alsidige udvikling i fagene som et decideret punkt på deres dagsordener. Ud fra fagudvalgenes referater er det imidlertid meget tydeligt, at alle fagudvalg arbejder med punktet. Det sker fx, når de arbejder med årsplaner eller har diskussioner om motivation, metoder og evalueringsformer. Vi opsætter ikke et nyt mål her. Mål: Lave et fælles positivt trivselsmål på alle årgange. Målet skal sættes på første blokmøde i skoleåret 2013/2014 og evalueres på årets sidste blokmøde. Mål, handleplan og evaluering skal formidles til forældrene. Resultatet af dette arbejde skal formidles til resten af skolen. Opfølgning: At lave et fælles positivt trivselsmål på alle årgange er blevet et fast punkt på første blokmøde i skoleåret siden august Det har betydet, at der er blevet betydeligt mere samarbejde på årgangene og i blokkene om trivsel og samarbejde. Målene har fx været: - At styrke relationerne mellem de elever/klasser der skal samarbejde i teaterugen (2. årgang), - at eleverne taler pænt og respektfuldt til og om hinanden i timerne og i frikvartererne (4. årgang), - 7. årgang vil integrere den nye 7.4 i årgangen på en positiv måde. Vi opsætter ikke et nyt mål her, da det fælles positive trivselsmål er blevet en del af skolens rutiner. Mål: Alle lærere skal forholde sig aktivt til trivselsplanen, dvs. udføre skal-punkter og bruge den og andet som inspiration til at få planlagt og udført forebyggende trivselsarbejde Få iværksat lærernes ideer til forslag til forbedringer af planen, konkret: 2

3 -Oplæg om klassemødet og et kursus om samarbejds-, opmærksomheds- og tillidslege v. MS. Målgruppe: Indskolingen. - Oplæg om Udviklingsprogrammet v. CS. Målgruppe: Mellemtrin, evt. indskoling -Oplæg om sociale medier til udskolingslærere. Opfølgning: Trivselsplanen bliver gennemgået hvert år på det første blokmøde hermed bliver alle både nye og gamle lærere mindet om skal-punkter. Der er dog stadig brug for at arbejde på, at trivselsplanen bliver et dynamisk værktøj, som alle kender til. Vi har fået iværksat lærernes forbedringer af planen. Dog har udskolingslærerne ikke fået et oplæg om sociale medier. Derimod har eleverne fået det i forbindelse med et foredrag af en jurastuderende. Nyt mål og handleplan: Blokudvalgsformanden sørger for, at trivselsplanen med forslag til indhold på forældremøder og ideer til arbejde med trivselsemner på de enkelte årgange bliver forelagt og drøftet. RV sørger for, at blokudvalgsformændene får besked herom. Mål: - At vi får undersøgt, hvordan vi bedst laver en brugervenlig trivselsundersøgelse for 3. årgang. - At vi får nedskrevet en procedure for, hvordan klasselæreren skal forholde sig til og bruge trivselsundersøgelsens resultater i sit arbejde med elevens alsidige udvikling. Opfølgning: 3. årgang laver samme digitale trivselsundersøgelse som årgang, og det fungerer fint årgang laver en digital trivselsundersøgelse, hvor de får hjælp af udskolingselever til at læse spørgsmål op og udfylde skemaet. Det fungerer fint. Fra skoleåret 2016/2017 skal alle elever lave den samme trivselsundersøgelse. Klasselærerne evaluerer resultaterne af trivselsundersøgelserne efter følgende procedure: Ud fra elevernes svar skal de lave en liste over Hvad er positivt og Hvad kan vi forbedre. For årgang tages lærernes liste op på den årlige klassegennemgang. For årgang kaldes klasselærerne til individuelle samtaler med afdelingslederen for indskolingen. Vi opsætter ikke et nyt mål her, da trivselsundersøgelserne og opfølgningen herpå er blevet en del af skolens rutiner. 3

4 2) Elevens alsidige udvikling i fagene Lysten til at lære: 1) Hvordan arbejder man på skolen i de enkelte fag med at forstå og formulere læringsmål? - Fagudvalgene arbejder med at forstå og formulere læringsmål ud fra Forenklede Fælles Mål - Mange lærere præsenterer læringsmål ved starten af skoleåret og ved start på nyt forløb. - Nogle lærere præsenterer også læringsmål for den enkelte lektion. - Mange lærere følger på læringsmålet ved slutning af forløb. Laver årsplan, der er tilgængelig for eleverne. Forklarer nye emner og gennemgår, hvad vi forventer af dem, og hvad målet er. (Idræt i udskolingen) Vi er i fagudvalget i gang med at lave den røde tråd ud fra lærings- og kompetencemål. (Fransk på mellemtrin og i udskolingen) Italesætte som lærer hvad emnet er, og hvad vi skal lære. (Børnehaveklassen). Konklusion: Bevidstheden omkring arbejdet med læringsmål og tydeliggørelse af læringsmål over for eleverne er blevet skærpet. Besvarelserne vidner om, at arbejdet med læringsmål i stadig større grad bliver implementeret. Skolen er tilfreds derfor opstiller vi ikke et nyt mål her. 2) Hvordan sikrer man på skolen, at eleverne møder en bred vifte af evalueringsmetoder i undervisningen? - Alle lærere afleverer årsplaner over alle deres fag og klasser. Ét af de obligatoriske punkter i årsplanerne er evaluering. Skolen har hermed et godt overblik over, hvilke evalueringsmetoder eleverne møder i undervisningen. - Mange lærere peger på, at de inspirerer hinanden mht. evalueringsmetoder i fagudvalgene. - Lærerenes besvarelser vidner om, at der i høj grad bliver arbejdet med gængse evalueringsmetoder som test og prøver, men at paletten er betydeligt bredere for langt de fleste. 4

5 Ved at stille uddybende spørgsmål på forskellige måde. Ved at få eleverne til at være aktive. Fx ved at få eleverne til at læse højt af det, de har skrevet. Ved at eleverne viser et teaterstykke. (Dansk på mellemtrinnet). Eleverne høres i fagbegreberne mundtligt, de besvarer skriftligt en evalueringstest efter et emne, eleverne fremlægger i grupper eller de viser et forsøg for klassen. (Biologi i udskolingen). Konklusion: Lærernes besvarelser vidner om, at eleverne møder en tilfredsstillende grad af evalueringsmetoder. Skolen er tilfreds derfor opstiller vi ikke et nyt mål her. 3) På hvilken måde understøtter skolens undervisning eleverne i forståelsen af, at nysgerrighed og lyst til at lære er væsentlige forudsætninger for at lære? - Skolen prioriterer, at der primært er linjefagsuddannede lærere i alle fag. Det fremmer sandsynligheden for, at læreren viser sin egen begejstring for faget. Og den smitter af på eleverne og fremmer nysgerrighed og lyst til læring. - Vi har i de seneste år arbejdet med at fremme elevernes medbestemmelse i undervisningen: Hvad kan eleverne få indflydelse på her? Fx evalueringsmetoder eller valg af hvilken type opgave, de vil arbejde med. - Lærerne er bevidste om at formidle til eleverne, hvad de vil med et konkret undervisningsemne og at vælge emner, de kan forholde sig til. Formidle, hvorfor det er relevant, tale med eleverne om, hvad de kan bruge det til. - Alle klasselærere har personlige elevsamtaler hvert år. Her kan lærerne italesætte, at skolegang og læring er meget sjovere, når man er med! Italesættelse af nødvendigheden af deres eget ansvar for læring. Lærerne har stor medindflydelse på, hvilke fag, de vil undervise i. Dette skaber øget engagement og bedre undervisning. Dermed øges muligheden for, at elevernes nysgerrighed og lyst øges. (Dansk på mellemtrinnet) Vi lytter til elevernes ideer, vi inddrager deres hverdag og interesse. Vi arbejder med temaer, de kan forholde til. Vi arbejder med emner, fx sport, hvor eleverne kan udvikle deres nysgerrighed. Vi fokuserer på leg og læring, herunder fx udvikling af egne brætspil omkring Tyskland, Kahoot/quiz om eventyr for at give dem videre lyst til at lære mere. (Tysk på mellemtrinnet og i udskolingen). Konklusion: Vi har fået dokumentation for, at skolens undervisning og lærernes arbejde med eleverne understøtter elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Skolen er tilfreds derfor opstiller vi ikke et nyt mål her. 5

6 Lære på forskellige måder 4) Hvilke arbejdsformer, aktiviteter og emner bruger man i de forskellige fag, der især kan vække, styrke og bevare elevernes nysgerrighed og lyst til at lære? - Der er en udbredt brug af Cooperative Learning-metoder i de humanistiske fag - Lærernes besvarelser vidner om, at de er opmærksomme på vigtigheden af variation og elevernes medinddragelse i undervisningen. - Det fremmer nysgerrighed og lyst, når eleverne beskæftiger sig med vedkommende emner, og de fx får lov til at bruge deres mobiltelefon. Det, der giver mening for eleverne, vækker lyst til at lære Man kan arbejde med opgaverne i grupper, hvor man kan lære af hinandens metoder. Vi arbejder meget med modelleringskompetencen, hvor man matematiserer ting fra hverdagen. Fx arbejde med emner, der er oppe i tiden eller vigtige for dem lige nu. Fx en opgave om alkohol inden Gallafesten i 9./10. klasse eller arbejde med økonomi i 7. klasse og bruge deres eget budget og lønsedler fra fritidsjobs. (Matematik i udskolingen). Australsk genrepædagogik: Aktiv og funktionel grammatik i den kontekst, hvor sproget bruges. Oplevelsen af sammenhæng. Stilladserende opgaver, hvor elever udfordres inden for nærmeste udviklingszone, indtil de kan udføre/mestre genren selv. Jeg bruger meget, at elevernes forforståelse aktiveres, hvorefter de læser/analyserer en eksemplarisk tekst (Dansk i udskolingen). Konklusion: Vi har fået dokumentation for, at lærerne er meget opmærksomme på arbejdsformer, aktiviteter og emner, der kan vække, styrke og bevare elevernes lyst til at lære i de forskellige fag. Skolen er tilfreds derfor opstiller vi ikke et nyt mål her. 5) Hvordan understøtter man på skolen de fagligt svage elevers nysgerrighed og lyst til at lære? - Grundig instruktion. Sikre sig, at alle har forstået introduktion før, de begynder at arbejde selv - Undervisningsdifferentiering og opmærksomhed på variation i metoder. - Hjælpemidler. Fx It-rygsæk og kursusforløb på specialundervisningshold/8.5 og 9.5- hold. 6

7 Som lærer i selve arbejdsprocessen: Gå rundt til dem, der trænger til hjælp og give dem hjælp til selvhjælp. Stille undre-spørgsmål, så de bliver pejlet ind i retning af svaret. Rose meget, anerkende, når eleven markerer, optage det elever siger i undervisningen. (Geografi i udskolingen). Niveau-deling. Samarbejde og hjælp eleverne imellem. Vidensdeling. (Matematik i udskolingen). Konklusion: Lærerne er opmærksomme på at understøtte de fagligt svage elevers nysgerrighed og lyst til at lære. Men, vi oplever, at der i nogle tilfælde går for lang tid før skolen får afdækket en elevs potentiale og får støttet tilstrækkeligt op. Skolen er delvist tilfreds. Mål: At fagligt svage elever får rette hjælp så hurtigt som muligt Handleplan: Lærerne har øget opmærksomhed på, hvis eleverne har vanskeligheder. Fx ved elevsamtaler. Lærerne deler bekymringer omkring fagligt svage elever med afdelingslederen, så ti-trinsplan og handleplan kan sættes i gang. Vi skal have opmærksomhed på børn med særlige udfordringer allerede i vores børnehave, som åbner i efteråret ) Hvordan understøtter man på skolen de fagligt dygtige elevers nysgerrighed og lyst til at lære? - Undervisningsdifferentiering, ekstra udfordringer til dygtige elever - Faglærerne anbefaler særligt dygtige elever til talentcamps, hvor skolen har købt et vist antal pladser. Ved at blive ved med at motivere dem og aldrig stoppe deres gå-på-mod eller intelligens. Sørge for, at der altid er ekstra materiale, som både er spændende og giver mening. Engang imellem niveaudele, så der bliver mulighed for sparring med de andre dygtige elever. (Dansk på mellemtrinnet). Ved kunsthistoriske referencer, ved at udfordre dem på teknikker, motiver, ideer og processer, ved at acceptere, at de nogle gange udfolder sig i retninger, som mere tager afsæt i end egentlig opfylder en opgave. Ved at anerkende deres selvstændighed og evne til at lade sig inspirere på et udvidet eller højere niveau. (Billedkunst på mellemtrinnet). 7

8 Konklusion: Skolen er delvist tilfreds. Mål: Fagligt dygtige elever oplever i højere grad, at de får udviklet deres potentiale. Handleplan: Inddrage pædagogisk møde og elevråd i, hvordan vi kan udvikle en mere rummelig kultur på dette område. Arbejdet skal udmønte sig i nogle konkrete initiativer og forslag, som skal afprøves. Lære sammen med andre 7) Hvordan understøtter man i skolens undervisning elevernes evne til aktivt at indgå i dialog og meningsudveksling? - Insistere på en skolekultur, hvor det er okay at have forskellige meninger i et åbent og respektfyldt miljø - Variere samarbejdsformerne, så så mange som muligt kommer til orde. Især i samfundsfag er det rigtigt vigtigt, at eleverne lærer at lytte og modargumentere i stedet for blot at vente på, at andre er færdige med at tale, så de selv kan komme til orde. Det gør jeg ved, at de bl.a. skal forholde sig konstruktivt til de ting, andre grupper præsenterer. Vurdere fordele og ulemper mv. (Samfundsfag i udskolingen). Man samtaler og debatterer om samfundsrelaterede emner og beder eleverne tage stilling til etiske dilemmaer. Laver små refleksionsopgaver hvor eleverne skal skrive ned og bagefter dele deres tanker. Åbenhed og tryghed. Alle ytringer er ok. Vi respekterer hinanden. (Dansk i udskolingen). Konklusion: Lærerne er på mange måder opmærksomme på at understøtte elevernes evne til aktivt at indgå i dialog og meningsudveksling. Skolen er tilfreds. Men vi ved, at det er et punkt, som vi til stadighed må arbejde på som skole. Ikke mindst fordi, vi har et nationalt værdigrundlag, hvor vi gerne vil værne om værdier som demokrati, tolerance og tillid. 8

9 3) Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt Alle klasselærere har besvaret fire spørgsmål herom: 1) Hvad forstår du ved elevens alsidige udvikling? Det er en flerleddet størrelse, som består af faglig dygtiggørelse, almen dannelse, herunder at lære at forstå skrevne og uskrevne sociale spilleregler, lære at respektere sig selv og andre og acceptere, at mennesker er forskellige og derfor ikke altid kan have samme holdninger, og at det ikke nødvendigvis er elevens egen mening, der er den eneste rigtige. Være åben over for andre kulturer og lære at se en sag fra flere sider. At eleverne udvikler samarbejdsevner, kreativitet, ansvarlighed, engagement, empati, nysgerrighed, vedholdenhed, fordybelse, fantasi, selvværd, gåpåmod, koncentration, selvstændighed, arbejdsglæde, tålmodighed, flid, omhyggelighed, respekt, tolerance, hjælpsomhed 2) Hvilke skoleaktiviteter ud over fagene understøtter i din optik dine elevers alsidige udvikling? Ture ud af huset, arrangementer på skolen, teater, foredrag, lejrskoler, elevråd, skilsmissegrupper, morgensang, emneuge, idrætsdag, filmklub, kor, projektuge, skolens regelsæt og forventninger, snakken i spisepausen, skolestævner, talentcamps, brobygning, konfirmationsforberedelse, julegudstjeneste. 3) Beskriv, hvordan du evaluerer dine elevers alsidige udvikling? Ved hjælp af teamet, samtaleark, elevsamtaler, skole/hjem-samtale, årlig trivselsundersøgelse, løbende observation, et skøn. 4) Hvordan bruger i klassens time til at fremme elevernes alsidige udvikling? 9

10 Materialet Fri for mobberi, snak om omgangstone på de sociale medier, samtaler, rollespil, trivselslege, samarbejdslege, klassemøder, seksualundervisning, snak om, hvad rører der sig i klassen og i samfundet, inputs til elevrådet. Konklusion: Det er altovervejende rigtigt gode besvarelser fra lærerne. Mange refleksioner og facetter på elevens alsidige udvikling. Mange eksempler på, hvordan mange skoleaktiviteter ud over fagene på Helsinge Realskole understøtter elevernes alsidige udvikling. Besvarelserne rummer desuden mange eksempler på, hvordan klassens time bliver brugt til at fremme elevernes alsidige udvikling. Mange lærere nævner, at de bruger den årlige elevsamtale til at evaluere elevernes alsidige udvikling. Det er meget positivt. Mål: 1) Mappen med elevsamtaleark på intra skal fyldes op, så det er nemt for lærerne at finde en brugbar skabelon. 2) Elevsamtalearket skal sendes hjem til forældrene i god tid inden skole/hjem-samtalen. Handleplan: 1) RV sørger for det. 2) AB, OK og HL sørger for at minde klasselærerne om det til blokmødet. 10

11 Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Evalueringstidspunkt: Skoleåret 2015/2016 Evalueringsmetoder: Gruppearbejde på lærernes pædagogiske møde samt spørgeskemaer til alle klasselærere. Pædagogisk Udvalg har derefter beskrevet og vurderet besvarelserne. Resultat af evaluering: 1) Skolen har fået dokumenteret, hvordan skolen arbejder med elevens alsidige udvikling i fagene, når det gælder: A) Elevens lyst til at lære mere, B) elevens mulighed for at lære på forskellige måder og C) elevens mulighed for at lære sammen med andre. Skolen er gennemgående meget tilfreds. Når det gælder skolens understøttelse af dels fagligt svage og dels fagligt dygtige elever, har vi opsat nye mål for at arbejde på at forbedre vores indsats her. 2) Skolen har fået dokumenteret, hvordan skolen arbejder med elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter uden for undervisningen og hvilke evalueringsmetoder, skolen benytter. Skolen er gennemgående meget tilfreds. Vi vil forbedre lærernes mulighed for at inspirere hinanden med samtaleark og forældrenes mulighed for at byde ind på arket før skole/hjem-samtalen. Målsætning og handleplan frem til næste evaluering: Ad 1) At fagligt svage elever får rette hjælp så hurtigt som muligt Lærerne har øget opmærksomhed på, hvis eleverne har vanskeligheder. Fx ved elevsamtaler. Lærerne deler bekymringer omkring fagligt svage elever med afdelingslederen, så titrinsplan og handleplan kan sættes i gang. Vi skal have opmærksomhed på børn med særlige udfordringer allerede i vores børnehave, som åbner i efteråret

12 At fagligt stærke elever i højere grad oplever, at de får udviklet deres potentiale. Inddrage pædagogisk møde og elevråd i, hvordan vi kan udvikle en mere rummelig kultur på dette område. Arbejdet skal udmønte sig i nogle konkrete initiativer og forslag, som skal afprøves. Ad 2) Mappen med elevsamtaleark på intra skal fyldes op, så det er nemt for lærerne at finde en brugbar skabelon. Arket skal sendes hjem til forældrene i god tid inden skole/hjem-samtalen. RV søger for at følge op på begge ting. Næste evaluering: Skoleåret 2018/