Københavns Kommune Miljøkontrollen. Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Forureningsscreening

Københavns Kommune Miljøkontrollen Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Forureningsscreening 27. juni 2005

Københavns Kommune Miljøkontrollen Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Forureningsscreening 27. juni 2005

Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 0 - udkast Dato: 27. juni 2005 Forfatter: Trine Bjerre Jensen Kvalitetskontrol: Jens Dengsø Jensen Godkendt af: Jens Dengsø Jensen Sag nr. og filnavn: I:\SAG\06\015.00\Rap\Rapport0.doc

Indhold 1 INDLEDNING / FORMÅL 2 2 MILJØHISTORISK KORTLÆGNING 3 2.1 TIDLIGERE AKTIVITETER 3 2.2 POTENTIELLE FORURENINGSKILDER 3 3 STRATEGI OG AKTIVITETER 4 3.1 TERRÆNNÆRE PORELUFTSONDERINGER 4 3.2 BORINGER 5 3.3 HÅNDBORINGER I JORDBUNKE 6 3.4 GRUNDVAND 6 3.5 ANALYSEARBEJDE 7 4 GEOLOGISKE- OG HYDROGEOLOGISKE FORHOLD 8 4.1 GEOLOGI 8 4.2 HYDROGEOLOGI 8 5 UNDERSØGELSESRESULTATER 10 5.1 TERRÆNNÆRE PORELUFTSONDERINGER 10 5.2 JORDFORURENING 11 5.3 GRUNDVANDSFORURENING 12 5.4 FORURENING I RELATION TIL DE TIDLIGERE AKTIVITETER 13 6 VURDERING OG ANBEFALINGER 15 6.1 RISIKOVURDERING - AREALANVENDELSE 15 6.2 RISIKOVURDERING - GRUNDVAND 15 6.3 PROCEDURE I FORHOLD TIL JORDFORURENING VED ET EVT. BYGGEPROJEKT 15 6.4 FORSLAG TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER 16 7 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 17 8 REFERENCER 18 BILAGSFORTEGNELSE: BILAG 1: OVERSIGTSKORT BILAG 2: SITUATIONSPLAN MED PLACERING AF BORINGER BILAG 3: SITUATIONSPLAN MED FORURENINGSNIVEAUER BILAG 4: BOREJOURNALER BILAG 5: ANALYSERESULTATER BILAG 6: ANALYSERAPPORTER 1

1 Indledning / Formål Beliggenhed Nuværende anvendelse Københavns Kommune ønsker at bygge boliger m.m. på lokaliteten Lyngbyvej 97, 2100 København Ø, matr.nr. 2208UK (Udenbys Klædebo Kvarter). Lokaliteten ligger ved Hans Knudsens Plads og er afgrænset af Lyngbyvej, Rovsingsgade og jernbanen. Placeringen af ejendommen fremgår af bilag 1, mens der i bilag 2 er en situationsplan over ejendommen. Lokaliteten har tidligere været benyttet til industri, men alle bygninger er i dag nedrevet. Arealet henligger tilgroet, og der findes stadig rester af asfalt-/ betonbelægninger samt diverse fundamentrester. Ved besigtigelsen af lokaliteten i maj 2005 lå desuden en tilgroet høj, som ved senere undersøgelse viste sig at indeholde byggeaffald (murbrokker, beton, plast mv.) blandet med jord. Da der er risiko for, at lokaliteten er forurenet som følge af de tidligere aktiviteter samt fra diffus belastning fra trafik og industri, ønsker Københavns Kommune, Miljøkontrollen, at få foretaget en forureningsscreening. Formål Formålet med screeningen er, at: - bestemme forureningsniveauet i jorden og i grundvandet - foretage risikovurdering i forhold til fremtidig anvendelse - foretage risikovurdering i forhold til grundvand - foretage indledende forklassificering af eventuel overskudsjord 2

2 Miljøhistorisk kortlægning 2.1 TIDLIGERE AKTIVITETER Miljøkontrollen har foretaget en historisk kortlægning af aktiviteterne på Beauvais-grunden, som er gennemgået i /1/. På arealet har der tidligere ligget konservesfabrikken Beauvais. I forbindelse med produktionen af konservesprodukter er der blevet fremstillet emballage i form af metaldåser, der er blevet emaljeret. På arealet har der desuden i tilknytning til konservesfabrikken ligget flere smedeværksteder, en vulkaniseringsanstalt, forskellige autoværksteder samt flere olie- og benzinanlæg /1/. Et af benzinanlæggene lå på hjørnet af Rovsingsgade og Lyngbyvej. Området er i dag en del af gadearealet på Lyngbyvej /1/, hvorfor denne aktivitet ikke er undersøgt i nærværende forureningsundersøgelse. Ifølge /1/ er anlægget tilmeldt OM (Oliebranchens Miljøpulje) med henblik på undersøgelse og eventuel oprensning. 2.2 POTENTIELLE FORURENINGSKILDER Der er risiko for, at de tidligere aktiviteter kan have medført forurening. Da grunden desuden ligger i et stærkt befærdet område og op til baneterræn, må der desuden forventes en vis diffus forurening. De potentielle forureningskilder er listet i tabel 2.1. Desuden er angivet, hvilken type forureningsstoffer der ofte er forbundet med den pågældende aktivitet. Tabel 2.1: Oversigt over hvilke aktiviteter, som kan forventes at have medført forurening på lokaliteten samt hvilke forureningsstoffer, der kan være forurenet med. Aktivitet Smedie Værksted Olie-/benzinanlæg Benzintankanlæg Vulkaniseringsanstalt Blikkenslageri Diffus jordforurening Forureningsstoffer Tungmetaller, opløsningsmidler til affedtning. Opløsningsmidler til affedtning, olieprodukter til f.eks. smøring, tungmetaller. Benzin- og oliekomponenter. Benzin. Olie og opløsningsmidler til affedtning. Metaller, opløsningsmidler til affedtning og i lak. Olie, PAH er, bly og evt. cadmium. 3

3 Strategi og aktiviteter 3.1 TERRÆNNÆRE PORELUFTSONDERINGER Indeklimaproblemer? Prøveudtagning Københavns Kommune overvejer at opføre boliger på Beauvaisgrunden. Derfor er det vigtigt at få vurderet, om der i jorden findes letflygtige forureninger, som kan afdampe og trænge ind i bygningerne, hvor de eventuelt vil kunne give anledning til indeklimaproblemer. Til vurdering af mulig indeklimaproblemer udføres såkaldte poreluftsonderinger, som er måling på den luft, som findes mellem jordpartiklerne (poreluft). Poreluftsonderingerne udføres ved at nedramme et hult spyd til ca. 1,5 meter under terræn og herfra suge poreluften op af jorden til analyse for forureningskomponenter. For samtlige sonderinger foretages PID-måling (photo-ioniseringsdetektor) til indikation af indhold af let fordampelige stoffer. Derudover udtages der poreluft i Tedlar-poser fra alle sonderinger. Disse prøver analyseres for klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf samt olieprodukter. Fra fem sonderinger udtages poreluft på kulrør til verificering af felt-gc-resultaterne. Kulrørene analyseres for klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf. Placering af sonderinger På lokaliteten er der i alt udført 25 poreluftsonderinger. Disse er benævnt PL1-PL25, og placeringen af dem fremgår af bilag 2. Sonderingerne er placeret ud fra oplysningerne om de tidligere aktiviteter, og de er placeret, hvor der er risiko for, at der er anvendt let fordampelige stoffer som for eksempel opløsningsmidler eller lette olieprodukterer. I tabel 3.1 er de potentielle forureningskilder angivet, som er årsag til poreluftsondernes placering. Tabel 3.1 Placering Poreluftsondernes placering ved potentielle forureningskilder Sonderinger Garagebygninger samt olietankanlæg på den sydvestlige del af grunden. (I garagebygningerne har der været indrettet autoværksted). Maskinværksted og smedie vest på grunden. Maskinværksted og smedie samt olietank midt på grunden. Blikkenslageri og benzintankanlæg nordøst på grunden. Vulkaniseringsanstalt og benzintankanlæg sydøst på grunden. PL1-PL3 og PL23-PL25 PL4-PL7 PL8-PL11 PL12-PL17 PL18-PL22 4

3.2 BORINGER Kontaktrisiko Placering af boringer For at vurdere om der er en sundhedsmæssig risiko ved kontakt med jorden, undersøges jorden for forurening. Dette gøres ved at udføre boringer, hvorfra der i forskellige dybder udtages jordprøver, som analyseres. På lokaliteten er der i alt udført 25 boringer. Disse er benævnt B1- B25, og placeringen af dem fremgår af bilag 2. Boreprofilerne for boringerne er vedlagt i bilag 4. Strategien for placering af boringerne var, at de skulle placeres ud fra, hvor de udførte poreluftsonderinger viste betydende indhold af forureningskomponenter samt hvor der har været olietanke. For samtidig at foretage en screening, der dækker hele lokalitetens udbredelse blev der suppleret med et antal boringer, hvor fyldlaget gennembores. Dermed opnås således en screening af hele lokaliteten for såvel kildebestemt forurening som diffus forurening. Boringerne er placeret efter et gridnet med en netstørrelse på ca. 100 m 2, således at undersøgelsesresultaterne kan bruges ved en eventuel senere forklassificering af jorden. I tabel 3.2 er angivet, hvad der ligger til grund for placeringen af boringerne. Tabel 3.2 Placering Boringsplacering ved konstaterede forureninger og potentielle forureningskilder Boring Blikkenslageri og benzintankanlæg nordøst på grunden ved PL12-PL17. Maskinværksted/smedie og olietank midt på grunden ved PL8 og PL10. Olietankanlæg syd på grunden ved PL25. Garagebygninger sydvest på grunden. (I garagebygningerne har der været indrettet autoværksted). Ved PL1-PL3 og PL23-PL25. Vulkaniseringsanstalt og benzintankanlæg sydøst på grunden ved PL18-PL22. Maskinværksted og smedie vest på grunden ved PL4-PL7. Boringer fordel jævnt på lokaliteten til generel screening for forurening B11, B15 og B25 (filtersat) B7, B8, B14 og B23 (filtersat) B22 (filtersat) B10 og B22 (filtersat) B20 B21 (filtersat) B1-B7, B9, B12- B13, B16-B19 og B24 (filtersat) 5

Boringerne B1-B20 er ført til intakte aflejringer (i dette tilfælde ler). Boringerne B21-B25 er udført med henblik på at udtage vandprøver, og de er derfor ført til vandførende lag. Prøveudtagning Boringerne er etableret som 6 uforede boringer. I forbindelse med borearbejdet er der for hver halve meter samt fra 0,2 m u.t. udtaget jordprøver i diffusionstætte Rilsanposer samt i Red-cap glas. Prøverne i Rilsan poser er målt for letfordampelige (flygtige) stoffer med PID måler efter opbevaring ved stuetemperatur i ca. et døgn. Alle jordprøver fra 0,2 og 0,5 m u.t. analyseres for tungmetaller, tjærestoffer (PAH er) og olie (kulbrinter). Ved synlige tegn på forurening eller forhøjede PID-udslag udvælges yderligere 1 prøve pr. boring til analyse. 3.3 HÅNDBORINGER I JORDBUNKE Indhold af jordbunken Prøveudtagning På den vestlige del af grunden (jf. bilag 2) findes en 1-3 meter høj jordbunke, der formentlig stammer fra nedrivningen af bygningerne og som forventes at indeholde byggeaffald og jord. Til at bestemme bunkes indhold er der i forbindelse med nærværende undersøgelse udført fem håndboringer til ca. 1 meter. Disse er benævnt HB1-HB5, og placeringen af dem fremgår af bilag 2. Boreprofilerne for håndboringerne er vedlagt i bilag 4. I forbindelse med borearbejdet er der 0,5 m u.t. og 1,0 m u.t. udtaget jordprøver i diffusionstætte Rilsanposer samt i Red-cap glas. Alle jordprøverne analyseres for tungmetaller, tjærestoffer (PAH er) og olie (kulbrinter). 3.4 GRUNDVAND Grundvandsforurening? Prøveudtagning Placering af filtersatte boringer For at undersøge, hvorvidt der er sket en forurening af det øvre grundvand, er fem af boringerne på lokaliteten ført til grundvandet. Vandprøverne er udtaget efter at filteret blev renpumpet. Dette foregik ved at tørpumpe filtret 2-3 gange. Vandprøverne er udtaget ved hjælp af en whale-pumpe, og er sendt til analyse for olie- og benzinkomponenter samt klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf. Der er i alt filtersat 5 boringer (B21-B25) med ø63 mm filter. Boringerne er placeret ud fra oplysninger om de tidligere aktiviteter samt ud 6

fra et ønske om at sprede boringerne, så de giver en screening af området. Placeringen af de filtersatte boringer fremgår af bilag 2. 3.5 ANALYSEARBEJDE Eksterne analyser Interne analyser Alt eksternt analysearbejde er udført akkrediteret hos Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S i Glostrup. Det drejer sig om analyse af jord- og vandprøver samt analyse af poreluft lagret på kulrør. Disse analyser er akkrediterede. Poreluftprøverne er PID-målt af NIRAS i felten. Fra samtlige sonderinger er udtaget poreluft i tedlerposer. Disse prøver er analyseret på felt GC (gaskromatograf) på NIRAS eget laboratorium. Disse analyser er ikke akkrediterede. 7

4 Geologiske- og hydrogeologiske forhold 4.1 GEOLOGI Terrænkoten omkring lokaliteten er 7-9 meter over DNN /3/. Fra GEUS centrale boringsdatabase (Jupiter) /3/ er der indhentet oplysninger om tidligere udførte boringer på lokaliteten og i området omkring lokaliteten. Ifølge boringsoplysningerne for boringerne (DGU nr. 201.189A, 201.199 og 201.3665) er der i de øverste 1,5 m fyld, som efterfølges af sandet/gruset moræneler. Denne geologi bekræftes af de boringer, som er udført i forbindelse med nærværende forureningsundersøgelse, jf. boreprofilerne i bilag 4. I boringerne er der dog konstateret op til 3 meter fyld med slagger, byggeaffald, tegl, keramiktønder mv. Under fyldlaget er fundet sandet og stenet (moræne)ler. Ifølge /3/ fortsætter lerlagene til ca. 7-10 m u.t., hvorefter der findes et sand-/gruslag. Kun B23 er ført til sandlaget, som ved B23 lå 8,5 meter under terræn. I enkelte boringer er der imidlertid konstateret tynde lag med sand/grus. I boring 201.189A, som ligger på selve lokaliteten er kalken registreret direkte under sand-/gruslaget i ca. 15,7 m u.t.. I boring 201.3665, som ligger ca. 75 m sydvest for lokalitetens sydvestlige hjørne underlejres sand-/gruslaget af et lerlag i 15 m u.t. Kalken findes her først i ca. 33 m.u.t. I jordbunken, hvor håndboringerne HB1-HB5 er udført, er der konstateret fyldmateriale med murbrokker, beton og plast. 4.2 HYDROGEOLOGI Det primære grundvandsmagasin i området (det grundvand, hvorfra der foretages vandindvinding) forefindes i de prækvartære kalkaflejringer og de overliggende smeltevandsaflejringer af sand og grus. Det primære grundvand har en overvejende øst-/sydøslig retning ud mod Øresund og trykniveauet er på 6-7 meter over DNN /4/. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse terrænnært truffet sekundære grundvand, som findes i tynde linser af sand/grus. 8

I boring B23 er der muligvis boret til det primære magasin, idet der er truffet vådt sand i 8,5 meters dybde. Dette lag er ikke gennemboret, og det vides derfor ikke, hvilken geologi der findes under sandlaget. Det kan således ikke udelukkes, at grundvandet i denne boring er i direkte kontakt med det primære grundvand. Trykniveauet i de fem filtersatte boringer er 2,5-4 meter under terræn. 9

5 Undersøgelsesresultater 5.1 TERRÆNNÆRE PORELUFTSONDERINGER Resultaterne for de analyserede poreluftprøver er angivet i bilag 5c, hvor Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier ligeledes er angivet /2/. Luftkvalitetskriteriet udtrykker det bidrag, som afdampningen fra forurening i jorden maksimalt må udgøre ved påvirkning af indeklimaet /2/. Ved sammenligning af poreluftkoncentrationerne og luftkvalitetskriteriet skal der tages højde for, at koncentrationen af et stof reduceres ved transport gennem gulvkonstruktioner. Som en tommelfingerregel regnes der med en reduktion på en faktor 100 ved transport gennem et betongulv. Poreluftkoncentrationer, der ligger mindre end en faktor 100 over luftkvalitetskriteriet udgør som tommelfingerregel således ikke et indeklimaproblem. I bilag 3b er forureningsniveauerne illustreret på en situationsplan. Klorerede kulbrinter Som det fremgår af bilag 3b er der i området omkring det tidligere blikkenslageri konstateret overskridelser af luftkvalitetskriteriet for triklorethylen (TCE) og tetraklorethylen (PCE) med mere end en faktor 100. I poreluftsonderingerne PL12-PL17 er der målt indhold af TCE på op til 0,91 mg/m 3 og PCE på op til 1,1 mg/m 3. De tilsvarende luftkvalitetskriterier er på henholdsvis 0,001 og 0,006 mg/m 3. Ved det tidligere maskinværksted og smedie midt på lokaliteten er der i PL8 og PL10 målt indhold af TCE på op til 0,91 mg/m 3 og PCE på op til 0,15 mg/m 3. I dette område overskrider TCE-indholdet i poreluften således også luftkvalitetskriteriet med mere end en faktor 100. Endelig er der ved det tidligere garageanlæg målt indhold af TCE over en faktor 100 af kriteriet, da der i PL25 er målt 0,19 mg/m 3. BTEX er Poreluftprøverne er udelukkende blevet analyseret for BTEX er på NIRAS eget laboratorium, og der er således ikke analyseret BTEX er på akkrediteret laboratorium. BTEX er står for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener, og er den lette fraktion af benzin. Der er ikke målt indhold af BTEX er med en koncentration, der ligger en faktor 100 over luftkvalitetskriteriet. Der er endog ikke målt kon- 10

centrationer, der overstiger luftkvalitetskriteriet. Det skal imidlertid bemærkes at detektionsgrænsen for benzen på felt-gc en er 0,05 mg/m 3, altså ca. 4 gange så høj som de kritiske poreluftværdier for benzen. 5.2 JORDFORURENING Resultaterne for de analyserede jordprøver er angivet i bilag 5a, hvor der ligeledes er angivet Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier fra /2/. I bilaget er overskridelser af jordkvalitetskriterier angivet med fed skrift, mens overskridelser af afskæringskriterierne er angivet med rød skrift. Jordkvalitetskriteriet angiver det niveau, hvorunder jorden kan anvendes frit til den mest følsomme anvendelse såsom private haver, børnehaver og legepladser. Afskæringskriteriet angiver det niveau, hvorover der skal foretages en fuldstændig afskæring fra jorden, så der ikke kan forekomme direkte kontakt med den forurenede jord. I bilag 3a er forureningsniveauerne illustreret på en situationsplan. Tjærestoffer (PAH er) Generelt er der konstateret forurening af overfladejorden med tjærestoffer (PAH er) - herunder tjærestoffet benz(a)pyren. I 23 af de 25 boringer er der konstateret overskridelser af jordkvalitetskriteriet for PAH er og/eller benz(a)pyren, som er på henholdsvis 1,5 og 0,1 mg/kg TS. Ligeledes er der i samtlige fem håndboringer ved jordbunken fundet overskridelser af jordkvalitetskriteriet for disse stoffer. I 13 af boringerne samt i tre af håndboringerne er der desuden konstateret overskridelser af afskæringskriteriet for benz(a)pyren, som er på 1,0 mg/kg TS, mens der i tre boringer og i to af håndboringerne er konstateret overskridelser af afskæringskriteriet for PAH er (15 mg/kg). De kraftigste forureninger er konstateret i B5, B8, B20, HB1 og HB5. De højeste koncentrationer af PAH er og benz(a)pyren er målt i B5 og er på henholdsvis 29 og 5,2 mg/kg TS. Metaller Der er fundet bly over jordkvalitetskriteriet (40 mg/kg TS) i 15 af de 25 boringer samt i en af håndboringerne. Der er ikke målt overskridelser af afskæringskriteriet for bly, som er på 400 mg/kg TS. De højeste koncentrationer er målt i B5, B7, B10, B15, B17, B19, B25 og HB3, hvor der er konstateret indhold af bly på 110-240 mg/kg TS (højest i B25). 11

Cadmium er målt over jordkvalitetskriteriet i fem af boringerne (B7, B8, B10, B11 og B12), mens der ikke er målt overskridelser i jordbunken, hvor der er foretaget håndboringer. Den maksimale målte cadmiumkoncentration var i B7, hvor der blev målt 1,2 mg/kg TS. Der er således ikke tale om overskridelse af afskæringskriteriet for cadmium, som er på 5,0 mg/kg TS. I tre boringer er der fundet zink over jordkvalitetskriteriet (B7, B8 og B14). I boring B14 er der desuden målt zink over afskæringskriteriet, idet der målt op til 1900 mg/kg TS. I boring B22 er der som den eneste boring konstateret nikkel over jordkvalitetskriteriet, som for nikkels vedkommende også er det samme som afskæringskriteriet. Nikkelkoncentrationen var på 46 mg/kg TS og jordkvalitetskriteriet/afskæringskriteriet er på 30 mg/kg TS. Der er ikke konstateret overskridelser af jordkvalitetskriteriet for chrom eller kobber på lokaliteten. Olieprodukter I 14 af de 25 boringer og 5 håndboringer er der fundet indhold af totalkulbrinter (oliekomponenter) eller lette kulbrinter (C6-C10) over jordkvalitetskriteriet, som er på henholdsvis 100 og 25 mg/kg TS. De højeste koncentrationer er målt i HB1, B3, B14 og B23, hvor der er konstateret indhold af totalkulbrinter på 580-1000 mg/kg TS. Der er således tale om kraftigere forureninger. 5.3 GRUNDVANDSFORURENING Der er udtaget vandprøver i boringerne B21-B25. Resultaterne af de analyserede prøver er angivet i bilag 5b. Olieprodukter Der er i B21 konstateret et indhold af totalkulbrinter (oliekomponenter) på 26 µg/l. Dette er en mindre overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium, som er på 9 µg/l. Der er fundet tilsvarende niveauer i B24 og B25, mens der i B22 ikke er målt indhold af kulbrinter. I B23 er der derimod konstateret en kraftig forurening med kulbrinter. Indholdet af totalkulbrinter er på 1060 µg/l og overskrider dermed kvalitetskriteriet betydeligt. Der er desuden målt indhold af benzen, ethylbenzen og xylener, og indholdet af benzen overskrider kvalitetskriteriet for grundvand. Klorerede kulbrinter I B25 er der fundet betydelig forurening med det klorerede opløsningsmiddel triklorethylen (TCE). Grundvandskvalitetskriteriet er på 1 µg/l for det samlede indhold af klorerede kulbrinter og indholdet af TCE blev målt til 71 µg/l. Derudover er der i B25 målt overskridelse 12

af kriteriet for cis-1,2-dichlorethylen (c-1,2-dce), der er et nedbrydningsprodukt af TCE. Indholdet var på 1,4 µg/l, og der er således tale om en mindre overskridelse af kvalitetskriteriet. I B23 er der fundet mindre overskridelser af kriteriet for vinylklorid, idet der er fundet indhold på 0,6 µg/l. Derudover er der fundet et samlet indhold af trans-1,2-dichlorethylen (t-1,2-dce) og cis-1,2- dichlorethylen (c-1,2-dce) på 8 µg/l, hvilket er en overskridelse af kriteriet på 1 µg/l. Der er ikke målt indhold af klorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter heraf i boringerne B21, B22 og B24. 5.4 FORURENING I RELATION TIL DE TIDLIGERE AKTIVITETER Olieforurening Ved de tidligere tankanlæg, hvor boringerne B8, B15, B20, B22, og B23 er placeret, er der alle steder konstateret forurening med olie (totalkulbrinter). Der er imidlertid også konstateret olieforurening andre steder på lokaliteten, hvor der ikke er historiske oplysninger om aktiviteter, der forventes at give anledning til olieforurening. Grundvandet ved B23 er kraftig forurenet med olieprodukter. Bly Cadmium/zink Tjærestoffer I samtlige boringer ud mod Lyngbyvej og i flertallet af boringerne ud mod Rovsingsgade er der konstateret bly i jorden. Dette kan indikere, at forureningen er diffus belastning fra trafikken. Derudover er der også fundet blyforurening omkring det tidligere maskinværksted/ smedie ved boringerne B8, B14 og B23. Denne blyforurening kan stamme fra værkstedet og smedien. På den centrale del af grunden er der konstateret jordforurening med cadmium og zink. Forureningen kan forventes at stamme fra metalforarbejdning i forbindelse med anvendelse af lokaliteten til konservesfabrik. Der er overalt på lokaliteten fundet jordforurening med tjærestoffer (PAH er). Denne type forurening stammer fra ufuldstændig forbrænding af organisk materiale (f.eks. træ, kul, olie) og indgår desuden i asfalt og tungere olier. Den massive tjæreforurening kan således stamme fra afbrænding af kul/koks/olie i forbindelse med de tidligere industriaktiviteter, men den kan også stamme fra nedknust asfalt i forbindelse med nedrivning af bygningerne. Lavere indhold af PAH er i jorden kan også stamme fra trafikken og fra andre tidligere industrier i området. Klorerede opløsningsmidler Ved det tidligere blikkenslageri, maskinværkstedet/smedien på den centrale del af lokaliteten samt ved garagerne mod syd er der konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluften. Forure- 13

ningen kan stamme fra anvendelse af denne type stoffer til affedtning af metal. I boring B25, der ligger på den nordøstlige del af lokaliteten er der målt en markant forurening med triklorethylen (TCE) i det terrænnære grundvand. Grundvandsforureningen vurderes at kunne relateres til den konstaterede poreluftforurening ved det tidligere blikkenslageri. Umiddelbart nord for boringerne er der imidlertid udstykket en mindre del af den tidligere fabriksgrund. På udstykningen er opført en bygning som er en del af strømforsyningen til jernbanen. Såfremt der er sket affedtning med klorerede opløsningsmidler ved eventuelle transformatorer i bygningen, kan det ikke udelukkes, at dette kan være kilden til den konstaterede TCE-forurening. 14

6 Vurdering og anbefalinger 6.1 RISIKOVURDERING - AREALANVENDELSE Kontaktrisiko Der er på lokaliteten konstateret forurening af overfladejorden med tjærestoffer, tungmetaller og oliekomponenter. På størstedelen af lokaliteten er der konstateret forurening af overfladejorden over afskæringskriteriet. Dette betyder, at der skal foretages total afskæring af den forurenede jord, så der ikke er risiko for, at mennesker kommer i kontakt med jorden, hvis lokaliteten i fremtiden skal benyttes til mere følsom anvendelse (f.eks. bolig, børneinstitution eller legeplads). Dette kan for eksempel gøres ved at befæste ubebyggede arealer eller tilføre ren jord ovenpå den forurenede jord. Indeklimaproblemer Visse stoffer er let fordampelige og kan udgøre en risiko for indeklimaet i eventuelt kommende bygninger, hvis stofferne bevæger sig op gennem jorden og ind i bygningerne via gulvet. I nærværende undersøgelse er der konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluften, som er den luft, der findes mellem jordpartiklerne. Det kan ikke udelukkes, at de konstaterede niveauer kan give anledning til indeklimaproblemer i et eventuelt fremtidigt byggeri. Da nærværende forureningsundersøgelse kun har screenet lokaliteten for forurening, kan der være kraftigere forureninger end de konstaterede. 6.2 RISIKOVURDERING - GRUNDVAND Påvirkning af vandkvaliteten Det er i forbindelse med undersøgelsen konstateret kraftig forurening af grundvandet. Kilderne til forureningerne med klorerede opløsningsmidler og olie er ikke afgrænset, og det er derfor ikke muligt at bestemme kildestyrken ud fra de eksisterende data. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den påviste forurening kan påvirke vandkvaliteten i området. 6.3 PROCEDURE I FORHOLD TIL JORDFORURENING VED ET EVT. BYGGEPROJEKT Ændring af arealanvendelsen Da der er konstateret forurening på lokaliteten skal der ansøges om ændring af arealanvendelsen til mere følsom anvendelse i forbindelse med et eventuelt kommende byggeri ( 8 i Jordforureningsloven). An- 15

søgningen skal behandles af Miljøkontrollen. I forbindelse med tilladelsen kan myndigheden stille vilkår til byggeprojektet. Vilkårene kunne for eksempel være, at der skal foretages yderligere dokumentation af forureningsgraden, og at jorden eventuel skal afskæres for kontakt. Overskudsjord Genanvendelse af jord Jorden på lokaliteten kan ikke frit anvendes, og skal i henhold til /5/ anvises til godkendt modtager af Miljøkontrollen, hvis der skal bortskaffes jord fra lokaliteten. Ved bortskaffelse af overskudsjord fra eventuelt kommende byggeri, skal det derfor forventes, at der skal udtages supplerende jordprøver til dokumentation af forureningsgrad. Såfremt der ønskes at genanvende lettere forurenet jord skal der søges tilladelse til dette efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Ansøgningen skal behandles af Miljøkontrollen. 6.4 FORSLAG TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Da nærværende undersøgelse har været en screening for forurening på lokaliteten, anbefales det, at der foretages en supplerende forureningsundersøgelse til at afgrænse den konstaterede forurening. Dette er især med henblik på at lokalisere kilden til forureningen med klorerede opløsningsmidler i grundvandet, idet klorerede opløsningsmidler både kan udgøre en risiko for grundvandet og for indeklimaet. Såfremt der i forbindelse med et kommende byggeri skal bortskaffes overskudsjord, kan det anbefales, at jordens forureningsgrad dokumenteres inden jorden opgraves. Dermed er en del af miljøproblematikken afklaret inden byggeriets opstart, hvilket minimerer risikoen for at byggeriet må stoppes i utide pga. ny konstateret forurening eller fordi jorden ikke kan bortskaffes før forureningsniveauet er dokumenteret. For at sikre, at der på lokaliteten ikke findes nedgravede tanke, som eventuelt lækker benzin/olie, kan der foretages en tanksøgning. Dette vil være aktuelt de steder, hvor der er oplysninger om tidligere tanke, og hvor der samtidig ikke er oplysninger om, hvorvidt tankene er tømt og afproppede eller opgravede. 16

7 Sammenfatning og konklusion Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse foretaget en screening for jord- og grundvandsforurening på Beauvais-grunden, hvor der tidligere har været potentielt forurenende aktiviteter. Ved undersøgelsen er der overalt på lokaliteten konstateret jordforurening med tjærestoffer. Derudover er der flere steder konstateret olieforurening samt forurening med tungmetaller (primært bly). Der er tale om en kraftig jordforurening, som udgør en risiko ved kontakt med jorden. Derudover er der konstateret forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler og olie. Grundvandsforureningen er ikke afgrænset, men det kan ikke udelukkes, at den konstaterede forurening kan udgøre en risiko for grundvandet i området. Endelig er der flere steder fundet forurening af poreluften, og det kan ikke udelukkes, at den konstaterede forurening kan udgøre en risiko for indeklimaet i eventuelt kommende bygninger. I forbindelse med et eventuelt kommende byggeri kan det anbefales, at der i god tid udarbejdes en miljøhandlingsplan for håndtering af den påviste forurening. 17

8 Referencer /1/ Lyngbyvej 97, matr.nr. 2208 UK - Beauvais-grunden, John Eriksen (Miljøkontrollen), 21. april 2005. /2/ Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Opdateret Juli 2003. Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk (oplysningerne hentet i juni 2005). /3/ Borerapporter for DGU nr. 201.189A, 201.189B og 201.3665. Fra Jupiter-databasen. www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm (24/6-05) /4/ Grundvandspotentiale i kalkmagasinet oktober 1999 for Københavns Amt. Kort udarbejdet for Københavns Amt og Københavns Vand af Rambøll. /5/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Juli 2001 18

Bilag 1 Oversigtskort

Bilag 2 Situationsplan med placering af boringer

Bilag 3 Situationsplan med forureningsniveauer

Bilag 4 Boreprofiler

Bilag 5 Analyseresultater

Bilag 5c: Resultater af poreluftanalyser Sonderingsnr. PL1 PL2 PL3 PL4 (ML) PL5 PL6 PL7 PL8 (ML) PL9 Luftkvalitetskriterie /2/ Chlorerede kulbrinter (mg/m 3 ) Trichlormethan (chloroform) 0,02 i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. 1,1,1-trichlorethan (1,1,1-TCA) 0,5 - - - - / - - - - - / - - Tetrachlormethan 0,005 i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. Trichlorethylen (TCE) 0,001 - - - - / - - - - 0,40 / 0,25 - Tetrachlorethylen (PCE) 0,006 - - - (0,07) / 0,02 0,21 - - 0,15 / 0,073 - Chlorerede nedbrydningsprodukter (mg/m 3 ) Vinylchlorid (VC) 0,00004 i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. 1,1-dichlorethylen (1,1-DCE) 0,01 - - - - / - - - - - / - - trans-1,2-dichlorethylen (t-1,2-dce) 0,4 - - - - / - - - - - / - - cis-1,2-dichlorethylen (c-1,2-dce) 0,4 - - - - / - - - - - / 0,0039 - Olieprodukter (kulbrinter) (mg/m3) Benzen 0,00013 - - - - / i.a. - - - - / i.a. - Toluen 0,4 - - (0,09) - / i.a. - (0,08) - - / i.a. - m-xylen 0,1* - - - - / i.a. - - - - / i.a. - o-xylen 0,1* - - - - / i.a. - - - - / i.a. - Ethylbenzen i.k. - - - - / i.a. - - - - / i.a. - ML : Poreluften er både analyseret på NIRAS' laboratorium og på Miljølaboratoriet x / y: x er analyseret på NIRAS' laboratorium (lagret i Tedlarposer) y er analyseret på Miljølaboratoriet (lagret på kulrør) * kriteriet er 0,1 mg/m 3 for det samlede indhold af xylener - = under detektionsgrænsen ( ) = indhold under detektionsgrænsen vises i parentes eller som spor (s) Analysedata med fed overskrider 100 luftkvalitetskriteriet side 1 af 3

Bilag 5c: Resultater af poreluftanalyser Sonderingsnr. Luftkvalitetskriterie /2/ Chlorerede kulbrinter (mg/m 3 ) Trichlormethan (chloroform) 0,02 1,1,1-trichlorethan (1,1,1-TCA) 0,5 Tetrachlormethan 0,005 Trichlorethylen (TCE) 0,001 Tetrachlorethylen (PCE) 0,006 Chlorerede nedbrydningsprodukter (mg/m 3 ) Vinylchlorid (VC) 0,00004 1,1-dichlorethylen (1,1-DCE) 0,01 trans-1,2-dichlorethylen (t-1,2-dce) 0,4 cis-1,2-dichlorethylen (c-1,2-dce) 0,4 Olieprodukter (kulbrinter) (mg/m3) Benzen 0,00013 Toluen 0,4 m-xylen 0,1* o-xylen 0,1* Ethylbenzen i.k. PL10 PL11 PL12 PL13 PL14 (ML) PL15 PL16 PL17 PL18 i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. - - - - - / 0,0014 - - - - i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. 0,91-0,44 0,43 0,33 / 0,15 0,44 0,91 0,36 - - - - 0,38 1,1 / - 0,22 - - (0,05) i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. - - - - - / - - - - - - - - - - / - - - - - - - - - - / - - - - - - - - - - / i.a. - - - - - - - - - / i.a. - - - (0,05) - - - - - / i.a. - - - - - - - - - / i.a. - - - - - - - - - / i.a. - - - - ML : Poreluften er både analyseret på NIRAS' laboratorium og på Miljølaboratoriet x / y: x er analyseret på NIRAS' laboratorium (lagret i Tedlarposer) y er analyseret på Miljølaboratoriet (lagret på kulrør) * kriteriet er 0,1 mg/m 3 for det samlede indhold af xylener - = under detektionsgrænsen ( ) = indhold under detektionsgrænsen vises i parentes eller som spor (s) Analysedata med fed overskrider 100 luftkvalitetskriteriet side 2 af 3

Bilag 5c: Resultater af poreluftanalyser Sonderingsnr. Luftkvalitetskriterie /2/ Chlorerede kulbrinter (mg/m 3 ) Trichlormethan (chloroform) 0,02 1,1,1-trichlorethan (1,1,1-TCA) 0,5 Tetrachlormethan 0,005 Trichlorethylen (TCE) 0,001 Tetrachlorethylen (PCE) 0,006 Chlorerede nedbrydningsprodukter (mg/m 3 ) Vinylchlorid (VC) 0,00004 1,1-dichlorethylen (1,1-DCE) 0,01 trans-1,2-dichlorethylen (t-1,2-dce) 0,4 cis-1,2-dichlorethylen (c-1,2-dce) 0,4 Olieprodukter (kulbrinter) (mg/m3) Benzen 0,00013 Toluen 0,4 m-xylen 0,1* o-xylen 0,1* Ethylbenzen i.k. PL19 PL20 PL21 (ML) PL22 PL23 PL24 PL25 (ML) Detektionsgrænser i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. / 0,0015 - - - / - - - - - / - 0,3 / 0,0005 i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. / 0,0005 - - - - - - 0,19 / - 0,10 / 0,0005 - - - / 0,029 - - - - / - 0,10 / 0,0005 i.a. i.a. i.a. / - i.a. i.a. i.a. i.a. / - i.a. / 0,002 - - - / - - - - - / - 0,20 / 0,002 - - - / - - - - - / - 0,20 / 0,002 - - - / - - - - 0,26 / - 0,20 / 0,002 - - - / i.a. - - - - / i.a. 0,05 / i.a. - s - / i.a. 0,12 - - - / i.a. 0,10 / i.a. - - - / i.a. - - - - / i.a. 0,30 / i.a. - - - / i.a. - - - - / i.a. 0,30 / i.a. - - - / i.a. - - - - / i.a. 0,30 / i.a. ML : Poreluften er både analyseret på NIRAS' laboratorium og på Miljølaboratoriet x / y: x er analyseret på NIRAS' laboratorium (lagret i Tedlarposer) y er analyseret på Miljølaboratoriet (lagret på kulrør) * kriteriet er 0,1 mg/m 3 for det samlede indhold af xylener - = under detektionsgrænsen ( ) = indhold under detektionsgrænsen vises i parentes eller som spor (s) Analysedata med fed overskrider 100 luftkvalitetskriteriet side 3 af 3