Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse



Relaterede dokumenter
BWE - En Global Aktør

BREF-DAGEN. November 2013

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Burmeister & Wain Energy A/S

Burmeister & Wain Energy A/S

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

Den danske biomassesatsning til dato

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

BIO4 AMAGERVÆRKET. Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4

IDA National energiplan Elsystemer

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Konvertering fra kul til biomasse

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker

ILLUSTRERET VIDENSKAB

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade København Ø Tlf

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Hillerød Bioforgasning P/S

FJERNVARME PÅ BIOMASSE

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

Fremtidens energisystem

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

NOx afgifter - og hvad så? s

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Godkendelse af ændring af emissionsgrænseværdierne for NOx og CO for gasturbinen på H.C. Ørsted Værket (HCV 8)

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

FJERNVARME. Hvad er det?

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

VARMEPLAN Hovedstaden

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Energiproduktion og energiforbrug

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Biomasse kraftvarmeanlæg status for Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

Inbicon Demonstrationsanlæg

Transkript:

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk

BWE historisk Grundlagt i 1843 Første kedel leveret i 1852 Første Benson once-through kedel i 1952 Verdensrekord: > 47% virkningsgrad ved kulfyring Nordjyllandsværket 400 MW 1998 Kontrakt Porto Tolle 3x660 MW USC 2008 Kontrakt Hazira Indien 2x150 MW 2010 Seneste BWE anlæg med biomasse Avedøreværket blok-2 400 MW (støv fyring træpiller) Shanxian (ristefyring) Herningværket (rist + støvfyring træflis) Amagerværket blok-1 (støvfyring træ og halmpiller) Porto Tolle 3 x 660 MW (tilsatsfyring træflis)

Dansk kraftvarme historie Danmark har fra starten af energi krisen i 70erne fokuseret på miljø, brændsels fleksibilitet og effektivitet. BWE har i samarbejde med den danske kraftværkssektor udviklet kedel teknologi med kompetencer indenfor brændsler materialer forbrænding tilsatsfyring høj virkningsgrad fleksibilitet BWE har med udgangspunkt i den danske model for kraft- og varme produktion baseret på biomasse påbegyndt eksport BWE ønsker har et stærk ønske om forsættelse af biomasse udviklingen i Danmark og bygning af nye effektive demonstrationsanlæg med henblik på styrkelse af eksport muligheder.

Driv kraft for biomasse udvikling

Incitamenter for biomasse CO 2 neutral. CO 2 bidrag fra biomasse anses for 0 biomasse giver kraftværkerne en grøn profil Politisk vedtage minimums mængder Stats støtte til kraftvarmeproduktion baseret på biomasse Lokal støtte til landbruget Mulighed for handel med CO 2 kvoter Biomasse giver forøget brændsels flexibilitet

Anlægsvirkningsgrad ved el-produktion: Riste fyret kedel: 33-35% Ingen mellem overhedning af dampen. Biomasse 100%. Backup fossile brændsler begrænset. Sikker biomasse forsyning er påkrævet. Støvfyret kedel: 45% (48-49% på fossile brændsler) Optimeret kredsprocess, dog med reducerede dampdata og reduceret kedelvirkningsgrad grundet forøget lufttilførsel. Biomasse andel 70-100%. Tilsatfyring: 47-48% (48-49% på fossile brændsler) Biomass andel begrænset til 5-15% grundet krav til flyveaske sammensætning. DeNOx og kedel anlægs levetid reduceres ved stigende biomasse større andel.

Emlichheim 50MJ/s ristefyret kedel 100 % biomasse (halmballer) Indfyret effekt 50 MJ/s (anlægsvirkningsgrad 33,5%) Brændsels flow pr. kedel 12,17 ton/h (14% vand, LHV 14,77) 16,75 MWe fra biomasse per kedel. CO2 besparelse op til 100.000 t/år (8000 driftstimer, i forhold til kulkedel på 45% virkningsgrad)

Porto Tolle 3 x 660 MW tilsatsfyring 5% tilsatsfyring (træflis eller RDF) Nominel indfyret effekt ved 100% 1400 MJ/s Brændsels flow pr. kedel 4 kg/s 14,4 ton/h (biomasse) 33 MWe fra biomasse per kedel. CO2 besparelse op til 191.500 t/år (pr. kedel, ved 8000h)

Avedøreværket blok-2 400 MW støvfyring 70 % indfyret effekt (træpiller) Nominel indfyret effekt ved 100% last 800 MJ/s Brændsels flow på træpiller 36kg/s ~ 130 t/h (biomasse) 250 MWe fra biomasse CO2 besparelse op til 1.500.000 t/år (70 % last, 8000 driftstimer, i forhold til kul) Reel CO2 besparelse 400.000 t/år (reelt lastprofil, i forhold til gas fyring) 7 år succesfuld drift med biomasse fyring Typisk brændselsforbrug pellets 250,000 t/år Svarende til 30% af brændselsforbruget

Avedøreværket blok 2 Multi fuel koncept Avedøreværket blok 2 design: 100% på kul 100% på natur gas 100% på olie (HFO) 70% på biomasse (træpiller) USC boiler (gas/oil/ wood) Bio Boiler (straw) Damp turbine USC på gas kombineret med 2 x 50MW gas turbiner Øget output 150MWe Anlægsvirkningsgrad 51% FV-forvarmer Gas-turbine Anlægskoncept udviklet af DONG Energy

Herning værket kombineret rist og støv 90 % last (træflis + træpiller) nominel indfyret effekt ved 100% last 288 MJ/s brændsels flow på træpiller 7 kg/s ~ 26 t/h 85 MWe fra biomasse CO2 besparelse op til 630.000 t/år (ved 8000 timer, i forhold til kulkedel på 45% virkningsgrad) Mulig indfyret effekt: Rist træflis (45% moisture) Støv træpiller Natur gas 130 MJ/s 125 MJ/s 288 MJ/s (100% load)

BWE potentiale for biomasse anlæg Riste fyrede anlæg 50-125 MJ/s indfyret effekt Spanien, Tyskland, England, Polen, Rumænien, Bulgarien, Ungarn og Tjekkiet Tilsats fyring Nordjyllandsværket 400 MWe USC kedel Polen 480 MWe Støvfyring 250 MWe Avedøreværket blok 1 250 MWe Amagerværket blok 3 (multi brændsel) 125 MJ/s kedel Sverige 125 MJ/s kedel Irland 300 MWe kedel England

Nuværende udfordringer Ristefyring: Emissionskrav (CO og NO x ) Ristefyring: Lav virkningsgrad Ristefyring: Træflis højt vandindhold, uhensigtsmæssig transport Samfyring kul: begrænset til 10-15% grundet flyve aske Samfyring og støvfyring: ustabil brændselsflow Støvfyring: Un-attached flamme og manglende flamme signal (AMV-1, Herning) Støvfyring: Ustabil i lav last (AMV-1) Støvfyring: Uensartet brændselsfordeling til brændere (AVV-2)

Næste step Forbedre virkningsgrad på riste fyrede anlæg ved forbedring af kredsproces og turbine. Forbedre tørringsproces for flisfyrede kedler Yderligere test og forbedring af fyringsanlæg for støvfyring (møller og brændere)

Mere info www.bwe.dk