Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Jytte Boll Illerup og Henrik G. Bruun Danmarks Miljøundersøgelser

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 SUMMARY 9 1 INDLEDNING 11 2 FORUDSÆTNINGER 13 3 BEREGNINGSGRUNDLAG LCP-DIREKTIVET Anlæg der er omfattet Emissionsgrænseværdier Undtagelser DATAGRUNDLAG Direktiv Prognose 16 4 SO 2 - OG NO X -EMISSIONER I EMISSIONSBEREGNINGER BASERET PÅ DIREKTIVET Beregninger Resultater EMISSIONSBEREGNINGER BASERET PÅ EN VURDERING AF DE REELLE RØGGASKONCENTRATIONER Beregninger Resultater 21 5 KONKLUSION 23 REFERENCER 25 BILAG 1 OPLYSNINGER OM VÆRKERNE FRA ELSAM 27 BILAG 2 OPLYSNINER OM VÆRKERNE FRA ENERGI E2 37 BILAG 3 DETALJEREDE DATA FOR BEREGNING AF EMISSIONERNE PÅ BASIS AF DIREKTIVET 51 BILAG 4 DETALJEREDE DATA FOR BEREGNING AF EMISSIONERNE PÅ BASIS AF EN VURDERING AF DE REELLE EMISSIONER 73 BILAG 5 DETALJEREDE DATA FOR BEREGNING AF EMISSIONERNE PÅ BASIS AF EN VURDERING AF DE REELLE EMISSIONER OG DIREKTIVET 91 3

4 4

5 Forord Rapporten indeholder beregninger af SO 2 - og NO x - emissioner fra kraftværker, der er reguleret af kvoteloven. Emissionerne er for tre forskellige produktionsscenarier beregnet ud fra emissionsfaktorer baseret på EUdirektivet om store fyringsanlæg og emissionsfaktorer beregnet ud fra en vurdering af de reelle røggaskoncentrationer. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen (MST) og arbejdet er udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Systemanalyse. Styregruppen har bestået af følgende medlemmer: Ulrik Torp (formand, MST), Per B. Suhr (MST), Einer Sørensen (MST), Finn Juel Andersen (MST), Jens Skov Christensen (Energistyrelsen), Henrik Lous (EnergiE2), Jørgen Nielsen (Elsam) og Jytte Boll Illerup (DMU). 5

6 6

7 Sammenfatning Europaparlamentet og Rådet for den Europæiske Union har udstedt direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, med en termisk effekt større end 50MW. Formålet med direktivet er at regulere og reducere emissionerne af SO 2 og NO X så de kritiske belastninger for forskellige økosystemer ikke overskrides og at luftkvaliteten forbedres. Direktivet blev implementeret i Danmark i 2002 og erstatter bekendtgørelse 689 af 15. oktober 1990 om begrænsning af SO 2, NO x og støv fra store fyringsanlæg. Formålet med projektet er at vurdere om emissionskravene i det nye EU-direktiv om store fyringsanlæg, i mindst lige så stor udstrækning som Energistyrelsens bekendtgørelse om kvoter for SO2 og NO2 for kraftværkerne, vil sikre opfyldelsen af Danmarks forpligtigelser i relation til EU-direktivet om nationale emissionslofter og de tilsvarende forpligtigelser i UNECE Gøteborg-protokollen. Emissionslofterne for Danmark i 2010 er tons og tons for henholdsvis SO 2 og NO X. Projektet omfatter kraftværker der er regulerede af kvoteloven, det vil sige, alle værker med en elektrisk effekt der er større end 25 MW. Emissioner er beregnet ud fra tre forskellige produktionsscenarier: 1) Egenforsyningsscenariet, hvor Danmarks eget forbrug af elektricitet netop er dækket, 2) lavprisscenariet med lille eksport af elektricitet for ELSAM s område og lille import af elektricitet for Energi E2 s område og 3) højprisscenariet med stor eksport af elektricitet og drift på alle relevante anlæg. Emissionerne er beregnet ud fra emissionsfaktorer baseret på LCP-direktivet og emissionsfaktorer baseret på en vurdering af de reelle røggaskoncentrationer. Når det antages at kraftværkernes udledning af SO 2 og NO x netop overholder direktivets emissionsgrænseværdier, bliver de samlede emissioner for såvel SO 2 og NO x større end de fastsætte kvoter. Dette gælder for både højprisscenariet og for egenforsyningsscenariet. Hvis man derimod antager at emissioner i 2010 afhænger af de enkelte anlægs aktuelle tekniske status i 2010, dvs. hvorvidt anlæggene er udstyret med afsvovlingsanlæg og de-no x - anlæg og at disse emissionsbegrænsende anlæg fungerer optimalt, bliver emissionerne betydeligt lavere. Specielt for SO 2 hvor emissionerne for alle scenarierne ligger under kvoten på tons. For NO x vil emissionerne beregnet for egenforsyningsscenariet ligger over kvoten på ton, mens emissionerne beregnet for højprisscenariet ligger under tons. 7

8 8

9 Summary The European Parliament and the European Council have issued the directive on the limitation of emissions of certain pollutants into the air from large combustion plants (LCP directive, 2001/80/EC of 23 October 2001). The objective of the directive is to control and reduce emissions of SO 2 and NO X to keep depositions and concentrations below the critical loads and levels. The directive was implemented in Denmark in 2002 and replaces Statutory Order no. 689 of 15 October 1990 about reduction of SO 2, NO X and particulate matter from large combustion plants. The purpose of the project is to evaluate whether the emission limit values laid down by the LCP directive will - to the same extent as the Statutory Order from the Danish Energy Agency on emission quota for power plants - ensure the fulfilment of Denmark s obligations in relation to the EU directive on national emission ceilings and the similar obligations in the UNECE Gothenburg Protocol. The emission ceilings for Denmark in 2010 are 55,000 tons SO 2 and 127,000 tons NO X. The project includes the power plants regulated by the quota law, which means all plants larger than 25 MWe. The emissions are calculated for three production scenarios: 1) the national supply scenario where the produced electricity equals the electricity used in Denmark, 2) the low price scenario with little export of electricity in the ELSAM area and little import in the Energi E2 area, and 3) the high price scenario with large export of electricity. The emissions are estimated from emission factors based on the LCP directive and emission factors based on a valuation of the actual concentration of SO 2 and NO X in the flue gas. If the emissions from the power plants just comply with the emission limit values given in the directive the total emissions of both SO 2 and NO X are higher than the quota for all three scenarios. If the emissions are assumed to depend on the actual technological status in 2010 at individual plants, e.g. installed desulphurisation or de-no X facilities, the emissions are significantly lower - especially for the SO 2 emissions where the emissions for all three scenarios are below the quota of 20,000 tons. The calculated NO X emission for the high price scenario is above the quota of 20,000 tons, but does not exceed 35,000 tons. 9

10 10

11 1 Indledning Europaparlamentet og rådet for den europæiske union har udstedt direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, større end 50MWth (1998/0225 (COD) C5-0323/2001). Formålet med direktivet er at regulere og reducere emissionerne af SO 2 og NO X så de kritiske belastninger for forskellige økosystemer ikke overskrides og at luftkvaliteten forbedres. Direktivet blev implementeret i Danmark i 2002 og erstatter bekendtgørelse 689 af 15. oktober 1990 om begrænsning af SO 2, NO X og støv fra store fyringsanlæg. Formålet med projektet er at vurdere om emissionskravene i det nye EUdirektiv om store fyringsanlæg, i mindst lige så stor udstrækning som Energistyrelsens hidtidige kvoteaftale med kraftværkerne, vil sikre opfyldelsen af Danmarks forpligtigelser i relation til EU-direktivet om nationale emissionslofter og de tilsvarende forpligtigelser i UNECE Gøteborg protokollen. Emissionslofterne for Danmark i 2010 er tons og tons for henholdsvis SO 2 og NO X. For NO X er det under overvejelse, om der vil være behov for nye tiltag til sikring af, at Danmark vil opfylde direktivets og protokollens mål vedrørende emissionsloftet. I forbindelse med Miljøstyrelsens projekt Fremskrivningsmodeller 2010 (Illerup et al. 2002) har DMU, som en del af modellen, opbygget en undermodel i Access der beregner de store kraftværkers emissioner. I nærværende projekt er modellen blevet tilpasset, så den netop kommer til at indeholde de relevante anlæg. Modellens tabeller er også blevet udbygget med tabeller i overensstemmelse med direktivets beskrivelse af sammenhængen mellem emissionsgrænseværdier, anlægsalder og størrelse, brændselstyper og indfyret effekt og parametrene indgår direkte i modelberegningerne. 11

12 12

13 2 Forudsætninger Projektet omfatter kraftværker der er regulerede af kvoteloven, det vil sige, alle værker der er større end 25 MWe. I tabel 2.1 er listet de værker der er udført beregninger for. Tabel 2.1. Værker der er omfattet af kvoteloven. Energi E2 Elsam Centrale Centrale AMV2 ( (Amagerværket) SSV3 (MKS, Studstrupværket) AMV3 SSV4 ASV2 (Asnæsværket) NJV2 (NEV, NVV, Nordjyllandsværket) ASV5 NJV3 AVV1 (Avedøreværket) ENV3 (EV, Enstedværket) AVV2 ENV/BIO AVV2-GT SKV1 (SVS, Skærbækværket) AVV2-bio SKV3 HCV1-4 ( (H.C. Ørsted) ESV3 (VKE, Esbjegværket) HCV7 FYV3 (FVO, Fynsværket) HCV8 FYV7 KYV21/22 (Kyndbyværket) KYV51/52 SMV1-3 ( (Svanemølleværket) SMV7 STV1 ( (Stigsnæsværket) STV2 Decentrale Decentrale DTU HEV (VKHM1, Herningværket) HKV (Hillerød2) MAV (Måbjergværket) HØK (Helsingør1) HOV (Horsens1, Horsensværket) MAV31 (Masnedøværket) Silkeborg1 (Silkeborg) Junkers Andre Andre ØKR6 (Østkraft) Hjørring1 (Hjørring) Amagerforbrændingen RKE1 (Randers) Viborg1 (Viborg) Sønderborg1 (Sønderborg) Maricogen Dansk Shell Emissioner er beregnet ud fra tre forskellige produktionsscenarier: 1) Egenforsyningsscenariet, hvor Danmarks eget forbrug af elektricitet netop er dækket, 2) lavprisscenariet med lille eksport af elektricitet for ELSAM s område og lille import af elektricitet for Energi E2 s område og 3) højprisscenariet med stor eksport af elektricitet og drift på alle relevante anlæg. Produktionsscenarierne er beregnet på basis af Energistyrelsens oplysninger (august 2002) om elspotpriserne i 2010 og vindenergiprognosen for Emissionerne er beregnet ud fra emissionsfaktorer baseret på LCP-direktivet og emissionsfaktorer baseret på en vurdering af de reelle røggaskoncentrationer. 13

14 14

15 3 Beregningsgrundlag 3.1 LCP-direktivet Anlæg der er omfattet Direktivet for store fyringsanlæg vedrører alle fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på mere end 50 MW uanset brændselstype (fast, flydende eller gasformigt) med undtagelse af affald (Artikel 2 stk. 6). Direktivet omfatter kun fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion. Undtaget er anlæg der direkte anvender forbrændingsprodukter i fabrikationsprocesser samt en række andre anlægstyper herunder gasturbiner der anvendes på offshore platforme og gasmotorer (Artikel 2 stk. 7) Emissionsgrænseværdier I direktivets bilag III til VI er emissionsgrænseværdierne givet for SO 2 og NO x. Grænseværdierne afhænger af hvornår anlægget er godkendt, og der gælder typisk lavere værdier for anlæg der bliver godkendt efter den 27. november 2002, også kaldet nye anlæg. Grænseværdierne er opdelt efter brændselstyperne: fast-, flydende- og gasformige brændsler. For nye anlæg er der desuden angivet specifikke værdier for biomasse og gasturbiner Undtagelser Bestående anlæg, dvs, anlæg godkendt før 1. juli 1987, kan undtages fra at overholde de generelle emissionsgrænseværdier, hvis anlæggene ikke drives mere end driftstimer fra den 1. januar 2008 og indtil den 31. december 2015 (Artikel 4 stk. 4). Desuden gælder der visse undtagelser for anlæg der højest er i drift 2000 timer pr. år (som rullende gennemsnit over en femårs periode) indtil den 31. december Grænseværdierne for anlæg med en nominel termisk effekt på mindst 400 MW er 800 mg/nm 3 for emissionen af SO 2 uanset brændsel (Artikel 5 stk.1), mens emissionsgrænseværdien for anlæg med en nominel termisk effekt på mindst 500 MW er 600 mg/nm 3 for emissionen af NO x. Sidst nævnte undtagelse gælder kun for fastbrændsel (Bilag VI fodnote 2). For gasturbiner gælder direktivet kun for anlæg, der er godkendt efter den 27. november Datagrundlag Direktiv Beregningerne forudsætter en række baggrundsdata og de enkelte anlægs emissionsgrænseværdier vil i henhold til direktivet afhænge af en række parametre, herunder dato for godkendelse, anlægstype og nominel indfyret 15

16 effekt. Desuden skal energiforbrug fordelt på brændselstyper samt driftstiden ved fuldlast være fremskrevet for hvert blok Prognose For beregninger baseret på en vurdering af de reelle røggaskoncentrationer skal der endvidere for hvert blok/anlæg defineres en svovlprocent for de anvendte brændsler, afsvovlingsgrader samt emissionsfaktorer for NO x. Elværkernes bidrag til baggrundsdata ses af bilag 1 og 2. 16

17 4 SO 2 - og NO x -emissioner i 2010 For hvert af scenarierne: egenforsyning, lavpris og højpris er der udarbejdet tre sæt beregninger for emissionerne af SO 2 og NO x i 2010: 1. Beregninger i henhold til direktivet. 2. Begninger baseret på en vurdering af de reelle emissioner. 3. Beregninger som 2, men med emissionsgrænseværdier i henhold til miljøgodkendelserne for gasturbiner, og emissioner beregnet i henhold til direktivet for anlæg hvor de reelle NO x - emissioner lå over direktivberegningerne. Emissionerne er beregnet som brændselsforbruget gange en emissionsfaktor: Emission = Emissionsfaktor (g/gj) x brændselsforbrug (GJ) (4.1) 4.1 Emissionsberegninger baseret på direktivet Beregninger Som omtalt i afsnit 3.1 er der visse anlægstyper eller driftssituationer der ikke er omfattet af direktivet. Gasturbinerne som indgår i scenarierne er alle godkendte før den 27. november 2002 og er derfor ikke omfattet af direktivet. Da der heller ikke er danske bekendtgørelser der dækker disse anlæg er der valgt at anvende emissionsgrænseværdierne givet i Bekendtgørelse nr. 720 af 05/10/1998 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner, selvom bekendtgørelsen kun gælder for gasturbiner mindre end 25 MWe. I beregningerne er der i alt 4 anlæg der er fremskrevet til at køre mindre end timer fra 2008 til For disse anlæg er grænseværdier fra bekendtgørelse nr. 689 af 15/ om emissioner fra store fyringsanlæg og bekendtgørelse nr. 532 af 25/5/2001 om svovlindhold i visse flydende og faste brændsler anvendt. Emissionerne fra forbrænding af affald er beregnet ud fra en vurdering af de reelle emissioner af SO 2 og NO x. Emissionsgrænseværdier er i direktivet angivet i mg/nm 3 ved 6% ilt for faste brændsler og 3% ilt for flydende og gasformige brændsler. Grænseværdierne er omregnet til emissionsfaktorer angivet i g/gj ved hjælp af luftvejledningens angivelser af hvor meget 1 kg brændsel fylder og brændslernes brændværdier. Ligning 4.2 viser som eksempel omregningen fra mg/nm 3 til g/gj for kul. 1 kg kul = 130/(21-O2%) Nm 3 (4.2) Ved antagelse om 6% ilt i røggassen og en brændværdi for kul på 25 MJ/kg findes en omregningsfaktor på Det vil sige at emissionsgrænseværdierne i direktivet skal ganges med for at omregne disse til emissionsfaktorer. 17

18 18 Tabellerne 4.1 til 4.6 viser emissionsfaktorerne for de brændsler og anlægstyper der er omfattet af direktivet.

19 Tabel 4.1 Emissionsfaktorer for SO 2 for faste brændsler (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Kul Træ Halm Gammel Ny Gammel -1,0 x effekt ,4x effekt ,53 x effekt Ny >500 Gammel >500 Ny >400 og højst 2000 timer/år Gammel Tabel 4.2 Emissionsfaktorer for SO 2 for flydende brændsler (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Fuel olie Gasolie Orimulsion Gammel Ny Gammel - 1,88 x effekt ,88 x effekt + - 1,88 x effekt Ny - 0,29 x effekt ,29 x effekt + - 0,29 x effekt >500 Gammel >500 Ny >400 og højst 2000 timer/år Gammel Tabel 4.3 Emissionsfaktorer for SO 2 for gasformige brændsler (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Naturgas >50 Gammel 8 >50 Ny 8 Tabel 4.4 Emissionsfaktorer for NO x for faste brændsler (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Kul Træ Halm Gammel Ny Ny >500 Gammel >300 Ny >500 og højst 2000 timer/år Gammel Tabel 4.5 Emissionsfaktorer for NO x for flydende brændsler (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Fuel olie Gasolie Orimulsion Gammel Ny Ny >500 Gammel >300 Ny Tabel 4.6 Emissionsfaktorer for NO x for gasformige brændsler (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Naturgas Gammel Ny 35 >500 Gammel 46 >300 Ny 23 Tabel 4.7 Emissionsfaktorer for NO x for gasturbiner (g/gj). Effekt (MW) Anlægsalder Naturgas Fuel olie >50 Ny

20 Emissionsfaktorer for anlæg og driftssituationer der ikke er omfattet af direktivet er angivet i tabellerne Tabel 4.7 Emissionsfaktorer NO x for gasturbiner (g/gj). Effekt (kw) Anlægsalder Naturgas Reference >0.120 Gammel 52 Bkg. nr Tabel 4.8 Emissionsfaktorer SO 2 og NO x for affald (g/gj). Effekt (kw) Anlægsalder SO2 NOx Reference >50 Alle Illerup et al Tabel 4.9. Emissionsfaktorer for SO 2 og NO x for anlæg med drifttid mindre end timer fra 2008 til Effekt (MW) Anlægsalder Stof Kul Træ Halm Fuelolie Gasolie Orimulsion Naturgas >50 Før 1987 SO ) 25,9 99, ,2 0,3 >50 Før 1987 NOx ) 0,9% svovl, 2) Reference: BKG. 689, 1990 og BKG. 532, I nærværende scenarier er der ikke regnet med at der idriftsættes nye anlæg Resultater Tabel 4.10 og 4.11 viser emissionerne for SO 2 og NO x i 2010 for værker større end 25 MWe (jf. tabel 2.1) når emissionerne er beregnet på basis af direktivet. Tabel SO 2 emissioner i 2010 for de tre scenarier baseret på direktivet, sæt 1 (tons). Scenarier ELSAM Energi E2 Andre værker Total Lavpris Højpris Egenforsyning Tabel NO x emissioner i 2010 for de tre scenarier baseret på direktivet, sæt 1 (tons). Scenarier ELSAM Energi E2 Andre værker Total Lavpris Højpris Egenforsyning Bilag 3 viser detaljerede oplysninger for alle anlæggene og for hvert enkelt anlæg er angivet brændselstype, brændselsforbrug, emissionsfaktorer, emissioner og anlægstype. 4.2 Emissionsberegninger baseret på en vurdering af de reelle røggaskoncentrationer Beregninger De reelle emissioner af SO 2 og NO x afhænger af de enkelte anlægs udformning, herunder NO x -reducerende foranstaltninger og eventuelle afsvovlingsanlæg. I emissionsberegningerne er der, ud over energiforbruget fordelt på brændsler, også indgået svovlprocent i brændslerne, afsvovlingsgrader, svovlbinding i aske samt NO x -emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne for SO 2 er beregnet ved hjælp af ligning

21 [ S %] [ ] [ S %] % = fuel S ash desulph EFSO HV (4.3) Hvor EF SO2 = emissionsfaktoren for SO 2 (g/gj), S% = svovlprocent i brændslet, S desulph% = afsvovlingsgraden, S ash = svovlbinding i asken og HV = den nedre brændværdi (GJ/ton). Tabel Beregningsgrundlag for beregning af SO 2 -emissionsfaktorer Brændsel S% Afsvovlingsgrad Svovlbinding i aske Nedre brændværdi (GJ/tons) Kul 0, ,1 Fuelolie 0, ,6 Gasolie 0, ,5 Orimulsion 2, ,2 Halm 0, Træ 0, Træpiller 0, ,5 Naturgas 0, , Resultater Tabel 4.12 og 4.13 viser emissionsberegningerne udregnet på basis af en vurdering af de reelle emissioner. Tabel SO 2 emissioner i 2010 for de tre scenarier baseret på reelle emissioner, sæt 2 ( tons). Scenarier ELSAM Energi E2 Andre værker Total Lavpris Højpris Egenforsyning Tabel NO x emissioner i 2010 for de tre scenarier baseret på reelle emissioner, sæt 2 (tons). Scenarier ELSAM Energi E2 Andre værker Total Lavpris Højpris Egenforsyning Bilag 4 viser emissionerne for alle anlæg. I tabel 4.14 og 4.15 er vist emissionerne når det antages at de anlæg, der i en første vurdering overskrider direktivets krav, netop overholder emissionsgrænseværdierne givet i direktivet og der anvendes emissionsgrænseværdierne givet i de enkelte turbiners miljøgodkendelser. Tabel SO 2 emissioner i 2010 for de tre scenarier baseret på reelle emissioner og direktiv (tons) (sæt 3). Scenarier ELSAM Energi E2 Andre værker Total Lavpris Højpris Egenforsyning

22 Tabel NO x emissioner i 2010 for de tre scenarier baseret på reelle emissioner og direktiv (tons) (sæt 3). Scenarier ELSAM Energi E2 Andre værker Total Lavpris Højpris Egenforsyning Bilag 5 viser emissionerne for alle anlæg. Af tabellerne 4.10 til 4.15 ses det, at de beregnede emissioner i 2010 ligger meget højere for scenarierne beregnet på basis af direktivet end for scenarierne beregnet ud fra en vurdering af de reelle emissioner. Det fremgår desuden af beregningerne at kravet om at alle anlæg skal overholdet direktivets emissionsgrænseværdier kun giver en beskeden reduktion i forhold til de beregninger der er baseret på anlæggenes aktuelle tekniske status. 22

23 5 Konklusion I henhold til bekendtgørelse nr / er SO 2 - og NO x -kvoterne for kraftværkerne i tons for begge stoffer. SO 2 kvoten er i forhold til de faktiske udledninger, mens NO x -kvoten er i forhold til emissionerne, korrigeret for import/eksport af elektricitet. Egenforsyningsscenariet repræsenterer den situation, hvor Danmarks egetforbrug af elektricitet netop er dækket og emissionerne beregnet for dette scenarier kan derfor sammenlignes med kvoterne for SO 2 og NO x på tons for begge. Tabellerne 4.16 og 4.17 viser en samlet oversigt over de beregnede emissioner for 2010 for de forskellige beregningseksempler. Hvis det antages at kraftværkernes udledning af SO 2 og NO x netop overholder direktivets emissionsgrænseværdier (sæt 1), bliver de samlede emissioner for såvel SO 2 og NO x større end de fastsatte kvoter. Dette gælder for både højprisscenariet og for egenforsyningsscenariet. Tabel SO 2 emissioner i 2010 for de tre scenarier (tons). Scenarier Sæt 1 Sæt 2 Sæt 3 Lavpris Højpris Egenforsyning Tabel NO x emissioner i 2010 for de tre scenarier (tons). Scenarier Sæt 1 Sæt 2 Sæt 3 Lavpris Højpris Egenforsyning Hvis man derimod antager at emissioner i 2010 afhænger af de enkelte anlægs aktuelle tekniske status i 2010, dvs. hvorvidt anlæggene er udstyret med afsvovlingsanlæg og de-no x -anlæg og at disse emissionsbegrænsende anlæg fungerer optimalt (sæt 2), bliver emissionerne betydelig lavere. Specielt for SO 2 hvor emissionerne for alle scenarierne ligger under kvoten på tons. For NO x vil emissionerne beregnet for højprisscenariet ligge over tons men under tons, mens emissionerne beregnet for egenforsyningsscenariet ligger over kvoten på tons. Hvis det ydermere antages at alle anlæg overholder direktivet (sæt 3), bliver emissionerne lidt lavere for NO x. 23

24 24

25 Referencer Illerup, J.B., Birr-Pedersen, K., Winther, M., Gyldenkærne, S., Bruun, H.G. & Fenhann, J. (2002): Projection Models Danish Emissions of SO2, NOx, NMVOC and NH3. National Environmental Research Institute. - NERI Technical Report 414 : 192 pp. pdf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Miljøstyrelsen, Bkg. nr. 720 af 05/10, Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændt carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner. Miljø- og Energiministeriet, Bkg. nr. 532 af 25/05, Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer, Miljø- og Energiministeriet, Bkg. nr. 518 af 22/09, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af emission af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg, Miljø- og Energiministeriet, Bkg. nr. 753 af 25/08, Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg, Miljøog Energiministeriet,

26 26

27 Bilag 1 Data, produktionstal og emissioner for Elsam anlæg i år 2010 i et EGENFORSYNINGSscenarium Anlæg der har indfyret effekt over 50MJ/s eller eleffekt over 25MW Central Anlægsdata Miljøanlæg Idriftsættelsesår Anlægstype Nominel Brændsel Kommentar termisk effekt - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low-NO x Oxidations. SSV Dampturbine 830 Kul/Olie Elfilter SSV Dampturbine 830 Kul/Halm/ Elfilter Olie NJV Dampturbine 730 Kul/Olie Elfilter/ SNOx Posefilter NJV Dampturbine 820 Kul/Olie Elfilter ENV Dampturbine Kul/Olie Elfilter ENV/BIO 1998 Biokedel 90 Halm/Flis Elfilter SKV Dampturbine 275 Olie Elfilter SKV Dampturbine 825 Naturgas/o lie ESV Dampturbine 835 Kul/Olie Elfilter SCR i 2003 FYV Dampturbine 750 Gas/KBM/ Posefilter Kul/Olie FYV Dampturbine 940 Kul/Olie Posefilter Decentrale Anlægsdata Miljøanlæg Idriftsættelsesår Anlægstype Nominel Brændsel Kommentar termisk effekt - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low-NO x Oxidations. HEV 1982 Dampturbine 285 Flis/Gas Elfilter Idrift ultimo 2002 MAV 1993 Dampturbine 70 Halm/Flis/ Posefilter/ Gas/affald Elfilter HOV 1991 Kombianlæg 80 Halm/Flis/ Posefilter Gas/affald Silkeborg 1994 Kombianlæg 220 Gas

28 Central Produktionsdata Emissions-data NO x NO x - emission Emissions-data SO x SO x - emission El-produktion Driftstid Varmeproduktion Brændselsforbrug NO x -faktor (Prognose) NO x faktor (Prognose) NO x -faktor (st.fyr) Prognose St.fyr Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad St. fyr GWh TJ t TJ mg/mj indfyret mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons % mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons SSV SSV NJV2 0 / / / NJV ENV ENV/BIO SKV1 0 / / SKV ESV FYV FYV Decentrale Produktionsdata Emissions-data Emissions-data SOx El-produktion Driftstid NO x -faktor (Målt) NO x -faktor (Målt) NOx-faktor (st.fyr) V. afsvovlingsgrad Varmeproduktion Brændselsforbrug Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm3 HEV MAV HOV Silkeborg St. fyr St. fyr Total Total Total

29 Omregningsfaktorer Brændsel Brændværdi Svovlindhold GJ/ton % Kul 25 0,62 Olie 40 0,95 Naturgas 49 0 Halm 14 0,1 Træflis 10 0,03 29

30 Data, produktionstal og emissioner for Elsam anlæg i år 2010 i et LAVPRISscenarium Anlæg der har indfyret effekt over 50MJ/s eller eleffekt over 25MW Central Anlægsdata Miljøanlæg Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low-NO x Oxidations. SSV Dampturbine 830 Kul/Olie Elfilter SSV Dampturbine 830 Kul/Halm/ Elfilter Olie NJV Dampturbine 730 Kul/Olie Elfilter/ SNOx Posefilter NJV Dampturbine 820 Kul/Olie Elfilter ENV Dampturbine Kul/Olie Elfilter ENV/BIO 1998 Biokedel 90 Halm/Flis Elfilter SKV Dampturbine 275 Olie Elfilter Kommentar SKV Dampturbine 825 Naturgas/ olie ESV Dampturbine 835 Kul/Olie Elfilter SCR i 2003 FYV Dampturbine 750 Gas/KBM/ Posefilter Kul/Olie FYV Dampturbine 940 Kul/Olie Posefilter Decentrale Anlægsdata Miljøanlæg Idriftsættelsesår Idriftsættelsesår Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low-NO x Oxidations. Kommentar HEV 1982 Dampturbine 285 Flis/Gas Elfilter Idrift ultimo 2002 MAV 1993 Dampturbine 70 Halm/Flis/ Posefilter/ Gas/affald Elfilter HOV 1991 Kombianlæg 80 Halm/Flis/ Posefilter Gas/affald Silkeborg 1994 Kombianlæg 220 Gas

31 Central Produktionsdata Emissionsdata NO x NO x - emission Emissions-data SO x SO x - emission El-produktion Driftstid Varmeproduktion Brændselsforbrug NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (st.fyr) Prognose St.fyr Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad St. fyr GWh TJ t TJ mg/mj indfyret mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons % mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons SSV SSV NJV2 0 / / / NJV ENV ENV/BIO SKV1 0 / / SKV ESV FYV FYV Decentrale Produktionsdata Emissionsdata Emissions-data SOx Elproduktion Driftstid NO x -faktor (Målt) NO x -faktor (Målt) NOx-faktor (st.fyr) V. afsvovlingsgrad Varmeproduktion Brændselsforbrug Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgr ad GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm3 HEV MAV HOV Silkeborg St. fyr St. fyr Total Total Total

32 Omregningsfaktorer Brændsel Brændværdi Svovlindhold GJ/ton % Kul 25 0,62 Olie 40 0,95 Naturgas 49 0 Halm 14 0,1 Træflis 10 0,03 32

33 Data, produktionstal og emissioner for Elsam anlæg i år 2010 i et HØJPRISscenarium Anlæg der har indfyret effekt over 50MJ/s eller eleffekt over 25MW Central Anlægsdata Miljøanlæg Idriftsættelsesår Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel SSV Dampturbine 830 Kul/Halm/ Elfilter Olie NJV Dampturbine 730 Kul/Olie Elfilter/ SNOx Posefilter NJV Dampturbine 820 Kul/Olie Elfilter ENV Dampturbine Kul/Olie Elfilter ENV/BIO 1998 Biokedel 90 Halm/Flis Elfilter SKV Dampturbine 275 Olie Elfilter Oxidations. Kommentar SKV Dampturbine 825 Naturgas/ olie ESV Dampturbine 835 Kul/Olie Elfilter SCR i 2003 FYV Dampturbine 750 Gas/KBM/K Posefilter ul/olie FYV Dampturbine 940 Kul/Olie Posefilter Decentrale Anlægsdata Miljøanlæg - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- NO x SSV Dampturbine 830 Kul/Olie Elfilter Idriftsættelsesår Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel Kommentar - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x HEV 1982 Dampturbine 285 Flis/Gas Elfilter Idrift ultimo 2002 MAV 1993 Dampturbine 70 Halm/Flis/ Posefilter/ Gas/affald Elfilter HOV 1991 Kombianlæg 80 Halm/Flis/ Posefilter Gas/affald Silkeborg 1994 Kombianlæg 220 Gas

34 Central Produktionsdata Emissionsdata NO x NO x - emission Emissionsdata SO x SO x - emission El-produktion Driftstid Varmeproduktion Brændselsforbrug NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (Prognose) NO x - faktor (st.fyr) Prognose St.fyr Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mj indfyret mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons % mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons SSV SSV NJV2 0 / / / NJV ENV ENV/BIO SKV1 0 / / SKV ESV FYV FYV Decentrale Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx El-produktion Driftstid NO x -faktor (Målt) NO x -faktor (Målt) St. fyr V. afsvovlingsgrad Varmeproduktion Brændselsforbrug NOxfaktor (st.fyr) Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm3 HEV MAV HOV Silkeborg St. fyr St. fyr Total Total Total

35 Omregningsfaktorer Brændsel Brændværdi Svovlindhold GJ/ton % Kul 25 0,62 Olie 40 0,95 Naturgas 49 0 Halm 14 0,1 Træflis 10 0,03 35

36 36

37 Bilag 2 Data, produktionstal og emissioner for E2 anlæg i år 2010 i et EGENFORSYNINGSscenarium Anlæg der har indfyret effekt over 50MJ/s eller eleffekt over 25MW Central Anlægsdata Miljøanlæg Godkendelsesdato Anlægstype Nominel Brændsel Kommentar termisk effekt - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x AMV2 ( Udtags 368 Halmpiller tons halmpiller AMV Udtags 595 Kul + (+) ASV Udtags 368 Kul (lavsvovl) ASV Udtags Orimulsion DeNO x 2003 AVV Udtags 595 Kul AVV Udtags 800 Træpiller tons træpiller resten gas AVV2-GT 1997 Gasturbine 200 Naturgas AVV2-bio 1997 Udtags 100 Halm tons halm HCV1-4 ( Modtryks 800 Naturgas (+) - HCV Modtryks 274 Naturgas HCV8 2002? Gasturbine 95 Naturgas KYV21/ /76 Kondens Gasolie KYV51/ Gasturbine 233 Gasolie SMV1-3 ( Modtryks 250 Naturgas SMV Gasturbine 242 Naturgas STV1 ( Kondens 377 Kul STV Kondens 683 Kul DeNO x

38 Decentrale Anlægsdata Miljøanlæg Godkendelsesdato Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x DTU 1998 CC-anlæg 80 Naturgas HKV 1991 CC-anlæg 173 Naturgas HØK 1993 CC-anlæg 136 Naturgas MAV Dampturbine 259 Halm Junkers 1987/99 Dampturbine 103 Træflis Anden produktion Anlægsdata Miljøanlæg Kommentar Godkendelsesdato Anlægstype Nominel Brændsel Kommentar termisk effekt - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x Vind Anden prioriteret

39 Central Produktionsdata Emissionsdata NO x NO x - emission Emissionsdata SO x SO x - emission Driftstid Elproduktion Varmeproduktion Brændselsforbrug NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (st.fyr) Prognose St.fyr Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mj indfyret mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons % mg/nm 3 mg/n m 3 tons tons AMV2 ( AMV ASV ASV AVV AVV AVV2-GT AVV2-bio HCV1-4 ( HCV HCV KYV21/ KYV51/ SMV1-3 ( SMV STV1 ( STV Decentrale Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx Driftstid NO x -faktor (Målt) NO x -faktor (Målt) St. fyr V. afsvovlingsgrad Elproduktion Varmeproduktion Brændselsforbrug NOxfaktor (st.fyr) Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgra d GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/n m3 DTU HKV HØK MAV31 0, Junkers St. fyr St. fyr 39

40 Anden produktion Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx Driftstid NOx-faktor (Prognose) NOx-faktor (Prognose) Elproduktion Varmeproduktion Brændselsforbrug NOxfaktor (st.fyr) Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgra d Anden prioriteret St. fyr Elkraftsprognose for elforbruget i år 2010 er estimeret til GWh Total Total GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/n m3 Vind Omregningsfaktorer Brændsel Brændværdi NO x Svovl- St.fyr emissions- omregningsf indhold kravværdier NO X aktorer GJ/ton mg/mj = % MW ind =500MW mg/nm 3 ind Kul 25,1 0, Kul (lavsvovl) 25,1 0,354 0, Orimulsion 27,2 0,285 2, Fuelolie 40,6 0,285 2, Gasolie 40,5 0,285 0, Naturgas 49,1 0,279 0, Halm 14,5 0,354 0, Halmpiller 15 0,354 0, Træpiller 17,5 0,354 0, Træflis 10 0,354 0,

41 Data, produktionstal og emissioner for E2 anlæg i år 2010 i et LAVPRISscenarium Anlæg der har indfyret effekt over 50MJ/s eller eleffekt over 25MW Central Anlægsdata Miljøanlæg Godkendelsesdato Anlægstype Nominel Brændsel Kommentar termisk effekt - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x AMV2 ( Udtags 368 Halmpiller tons halmpiller AMV Udtags 595 Kul + (+) ASV Udtags 368 Kul (lavsvovl) ASV Udtags Orimulsion DeNO x 2003 AVV Udtags 595 Kul AVV Udtags 800 Træpiller tons træpiller resten gas AVV2-GT 1997 Gasturbine 200 Naturgas AVV2-bio 1997 Udtags 100 Halm tons halm HCV1-4 ( Modtryks 800 Naturgas (+) - HCV Modtryks 274 Naturgas HCV8 2002? Gasturbine 95 Naturgas KYV21/ /76 Kondens Gasolie KYV51/ Gasturbine 233 Gasolie SMV1-3 ( Modtryks 250 Naturgas SMV Gasturbine 242 Naturgas STV1 ( Kondens 377 Kul STV Kondens 683 Kul DeNO x

42 Decentrale Anlægsdata Miljøanlæg Godkendelsesdato Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x DTU 1998 CC-anlæg 80 Naturgas HKV 1991 CC-anlæg 173 Naturgas HØK 1993 CC-anlæg 136 Naturgas MAV Dampturbine 259 Halm Junkers 1987/99 Dampturbine 103 Træflis Anden produktion Anlægsdata Miljøanlæg Kommentar Godkendelsesdato Anlægstype Nominel Brændsel Kommentar termisk effekt - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x Vind Anden prioriteret

43 Central Produktionsdata Emissionsdata NO x NO x - emission Emissionsdata SO x SO x - emission El-produktion NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (Prognose) NO x - faktor (st.fyr) St.fyr Varmeproduktion Driftstid Brændselsforbrug Prognose Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mj indfyret mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons % mg/nm 3 mg/nm 3 St. fyr V. afsvovlingsgrad AMV2 ( AMV ASV ASV AVV AVV AVV2-GT AVV2-bio HCV1-4 ( #DIV/0! HCV HCV KYV21/ KYV51/ SMV1-3 ( SMV STV1 ( STV tons St. fyr tons 43

44 Decentrale Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx El-produktion NO x -faktor (Målt) NO x -faktor (Målt) Varmeproduktion Driftstid Brændselsforbrug NOxfaktor (st.fyr) Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad St. fyr Brændselsforbrug til Vand Brændselsforbrug til Damp El-produktion NOx-faktor (Prognose) NOx-faktor (Prognose) GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm 3 DTU HKV HØK MAV31 0, Junkers Anden produktion Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx Varmeproduktion Driftstid Brændselsforbrug NOxfaktor (st.fyr) Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm St. fyr Elkraftsprognose for elforbruget i år 2010 er estimeret til GWh Total Total

45 Omregningsfaktorer Brændsel Brændværdi NO x omregningsfaktorer Svovlindhold St.fyr emissions-kravværdier NO X % MW =500MW GJ/ton mg/mj = mg/nm 3 ind ind Kul 25,1 0, Kul (lavsvovl) 25,1 0,354 0, Orimulsion 27,2 0,285 2, Fuelolie 40,6 0,285 2, Gasolie 40,5 0,285 0, Naturgas 49,1 0,279 0, Halm 14,5 0,354 0, Halmpiller 15 0,354 0, Træpiller 17,5 0,354 0, Træflis 10 0,354 0, Produktionstal: Enhed AMV2 AMV3 AVV1 AVV2 AVV2-GT AVV2-bio HCV7 HCV8 SMV7 ASV2 ASV5 KYV21/22 KYV51/52 STV1 STV2 Elproduktion GWh Varme - vand TJ Varme - damp TJ Starter n Driftstimer n Brændsels-forbrug TJ til El Brændsels-forbrug TJ til Vand Brændselsfor-brug TJ til Damp

46 Data, produktionstal og emissioner for E2 anlæg i år 2010 i et HØJPRISscenarium Anlæg der har indfyret effekt over 50MJ/s eller eleffekt over 25MW Central Anlægsdata Miljøanlæg Godkendelsesdato Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel Kommentar - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low- Oxidations. NO x AMV2 ( Udtags 368 Halmpiller tons halmpiller AMV Udtags 595 Kul + (+) ASV Udtags 368 Kul (lavsvovl) ASV Udtags Orimulsion DeNO x 2003 AVV Udtags 595 Kul AVV Udtags 800 Træpiller tons træpiller resten gas AVV2-GT 1997 Gasturbine 200 Naturgas AVV2-bio 1997 Udtags 100 Halm tons halm HCV1-4 ( Modtryks 800 Naturgas (+) - HCV Modtryks 274 Naturgas HCV8 2002? Gasturbine 95 Naturgas KYV21/ /76 Kondens Gasolie KYV51/ Gasturbine 233 Gasolie SMV1-3 ( Modtryks 250 Naturgas SMV Gasturbin 242 Naturgas e STV1 ( Kondens 377 Kul STV Kondens 683 Kul DeNO x

47 Decentrale Anlægsdata Miljøanlæg Godkendelsesdato Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low-NO x Oxidations. DTU 1998 CC-anlæg 80 Naturgas HKV 1991 CC-anlæg 173 Naturgas HØK 1993 CC-anlæg 136 Naturgas MAV Dampturbine 259 Halm Junkers 1987/99 Damp- 103 Træflis Anden produktion turbine Anlægsdata Godkendelsesdato Anlægstype Nominel termisk effekt Brændsel Miljøanlæg - - MJ/s - Støv DeNO x Afsvovl. Low-NO x Oxidations. Vind Anden prioriteret Kommentar Kommentar 47

48 Central Produktionsdata Emissionsdata NO x NO x - emission Emissionsdata SO x SO x - emission El-produktion Varmeproduktion Driftstid Brændselsforbrug NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (Prognose) NO x -faktor (st.fyr) Prognose St.fyr Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad St. fyr V. afsvovlingsgrad GWh TJ t TJ mg/mj indfyret mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons % mg/nm 3 mg/nm 3 tons tons AMV2 ( AMV ASV ASV AVV AVV AVV2-GT AVV2-bio HCV1-4 ( #DIV/0! HCV HCV KYV21/ KYV51/ SMV1-3 ( SMV STV1 ( STV St. fyr 48

49 Decentrale Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx El-produktion NO x -faktor (Målt) NO x -faktor (Målt) Varmeproduktion Driftstid Brændselsforbrug NOxfaktor (st.fyr) Afsvovlingsgrad Udledning v. afsvovlingsgrad HKV HØK MAV31 0, GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm3 DTU Junkers Anden Produktionsdata Emissionsdata Emissionsdata SOx produktion El-produktion Varmeproduktiotiforbrug Drifts- Brændsels- NOx-faktor NOx-faktor NOx- Afsvovlingsgrad Udledning v. St. fyr (Prognose) (Prognose) faktor (st.fyr) afsvovlings- grad GWh TJ t TJ mg/mjindfyret mg/nm3 mg/nm3 % mg/nm3 mg/nm3 Brændselsforbrug til Vand Brændselsforbrug til Damp St. fyr Elkraftsprognose for elforbruget i år 2010 er estimeret til GWh Total Total

50 Omregningsfaktorer Brændsel Brændværdi NO x omregningsfaktorer Svovlindhold St.fyr emissionskravværdier NO X % MW =500MW GJ/ton mg/mj = mg/nm 3 ind ind Kul 25,1 0, Kul (lavsvovl) 25,1 0,354 0, Orimulsion 27,2 0,285 2, Fuelolie 40,6 0,285 2, Gasolie 40,5 0,285 0, Naturgas 49,1 0,279 0, Halm 14,5 0,354 0, Halmpiller 15 0,354 0, Træpiller 17,5 0,354 0, Træflis 10 0,354 0, Produktions-tal: Enhed AMV2 AMV3 AVV1 AVV2 AVV2- GT AVV2-bio DAP Damppulje HCV3& 4 HCV5& 6 HCV7 HCV8 SMV1-3 SMV7 ASV2 ASV5 KYV21/ 22 Elproduktion GWh Varme - vand TJ Varme - damp TJ Starter n Driftstimer n Brændselsforbrug til El TJ Brændselsforbrug TJ til Vand Brændselsforbrug TJ til Damp KYV51/ 52 STV1 STV 2 50

51 Bilag 3 Scenarie, Værk: Sum of Emission(Tons) Stof Scenarie Værk SO2 NO X SO2 (+KBM) NO X (+KBM) Elsam Lavpris ENV/BIO ENV ESV FYV FYV HEV HOV MAV NJV Silkeborg SKV1 0 0 SKV SSV SSV Elsam Lavpris Total Elsam Højpris ENV/BIO ENV ESV FYV FYV HEV HOV MAV NJV Silkeborg SKV1 0 0 SKV SSV SSV Elsam Højpris Total Elsam Egenforsyning ENV/BIO ENV ESV FYV FYV HEV HOV MAV NJV Silkeborg SKV1 0 0 SKV SSV SSV Elsam Egenforsyning Total

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

Risici ved ophævelsen af kvotebekendtgørelsen for NOx og SO2 for kraftværkerne

Risici ved ophævelsen af kvotebekendtgørelsen for NOx og SO2 for kraftværkerne Risici ved ophævelsen af kvotebekendtgørelsen for NOx og SO2 for kraftværkerne Ole-Kenneth Nielsen og Malene Nielsen Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg

6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg Miljøteknologi Ref. ANNJE Den 19. december 2017 6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016. AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7.

DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7. DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris Virksomheder J.nr. MST-1271-00473 Ref. emibm/kabje Den 7.juni 2017 Att: Kasper Justesen Påbud om vilkårsændringer vedr. egenkontrol

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab 2015-2016 Basisoplysninger Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Energivej 35 4690 Haslev CVR-nr.: 54121016 P nr. 1002013802 Haslev Fjernvarme har 3 produktionssteder Energivej 35,

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST Ref. vba/zuyuk Den 3. januar DONG Energy Thermal Power Kyndbyværket. Att: Helle Fischer

Virksomheder J.nr. MST Ref. vba/zuyuk Den 3. januar DONG Energy Thermal Power Kyndbyværket. Att: Helle Fischer DONG Energy Thermal Power Kyndbyværket Att: Helle Fischer Virksomheder J.nr. MST-1271-00261 Ref. vba/zuyuk Den 3. januar 2013 Sendt til helfi@dongenergy.dk Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

IDA National energiplan Elsystemer

IDA National energiplan Elsystemer IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Aalborg Energie Technik a/s

Aalborg Energie Technik a/s Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne

Læs mere

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen Fors Varme Roskilde A/S Betonvej 12 Att.: Steffan Alexander Thule Madsen By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Dato 1. februar 2017 Påbud om nye vilkår om

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

HØRINGSUDKAST. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg.

HØRINGSUDKAST. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg. HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg 1) I medfør af 2, stk. 4, 2 a,

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3. Amagerværket Vattenfall A/S Kraftværksvej 37 2300 København S Roskilde J.nr. MST- 1270-00680 Ref. melso/evnis Den 20. januar 2012 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for fyringsforsøg med tilsatsfyring

Læs mere

./. Ansøgningen med tilhørende bilag er vedlagt som henholdsvis bilag A og bilag B til Miljøstyrelsens afgørelse.

./. Ansøgningen med tilhørende bilag er vedlagt som henholdsvis bilag A og bilag B til Miljøstyrelsens afgørelse. DONG Energy Thermal Power A/S H.C. Ørsted Værket Tømmergravsgade 4 2450 København SV Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01684 Ref. joern/vba Den 29. maj 2015 H.C. Ørsted

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...

Læs mere

Fjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.

Fjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme. Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt Virksomheder/Erhverv J.nr. 001-16476 Ref. MARIP/JOERN/BIHOL Den 24. april 2017 MFVM 264 SAMLENOTAT Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr. til

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr.  til Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej 13 8500 Grenaa Sendes pr. e-mail til alab@verdo.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-00750 Ref. Ulsee/katam Den 10. september 2013 Afslag på ansøgning efter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas 1) Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter

Læs mere

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Godkendelse af ændring af emissionsgrænseværdierne for NOx og CO for gasturbinen på H.C. Ørsted Værket (HCV 8)

Godkendelse af ændring af emissionsgrænseværdierne for NOx og CO for gasturbinen på H.C. Ørsted Værket (HCV 8) DONG Energy Thermal Power A/S H.C. Ørsted Værket Tømmergravsgade 4 2450 København SV Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01838 Ref. joern Den 17. december 2015 Revision

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg 1)

Bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg 1) BEK nr 565 af 02/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 2001L0080 DA 27.11.2001 000.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/80/EF af 23. oktober 2001

Læs mere

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard

Læs mere

Forord. Lovgivningsmæssige rammer

Forord. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 21 Miljøberetning 21 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 275 Ballerup Telefon: 4487 32 Den kan også downloades på www.elkraftsystem.dk

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

FJERNVARME PÅ BIOMASSE

FJERNVARME PÅ BIOMASSE HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet

Læs mere

Konsekvenser af BREFdokumentet. udfordringerne ved BAT-konklusionerne

Konsekvenser af BREFdokumentet. udfordringerne ved BAT-konklusionerne Konsekvenser af BREFdokumentet og udfordringerne ved BAT-konklusionerne Marianne Ripka og Birgitte Holm Christensen, Miljøstyrelsen Contribution of industry to pollutant emissions to air and water A report

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Notat. Emne Til Kopi Fra Vedrørende

Notat. Emne Til Kopi Fra Vedrørende Notat Emne Til Kopi Fra Vedrørende SKV3 samt spidslastkedler ifm. VVM Forundersøgelse Skærbækværket QHSE CC-lotko, QHSE CC-niege, Asset Dev.-jorpj CE-Jørgen Nørklit Jensen Etablering af spidslastkedler

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere