Ansøgning om 12 miljøgodkendelse Kvægbruget, Hårup Bodegård Mejlbyvej 658, 8530 Hjortshøj Indsendt første gang den 09/02-2012 til Århus Kommune - tredje version indsendt den 25. juni 2012
Datablad Beliggenhed Hårup Bondegård Mejlbyvej 658 8250 Egå CVR NR. 30959574 CHR nr. 29026 Ejendoms nr. 7510306040 Ansøger og ejer af ejendommen Raunhøj Dairy I/S - Per Therkildsen Risvangsvej 12 8530 Hjortshøj Konsulent Tine Nielsen Trigevej 20 8382 Hinnerup Godkendelsesbetegnelse 12 Ansøgningens skema nr. 34.994 Godkendelsesmyndighed Århus Kommune 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1 Resumé og samlet vurdering... 5 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse... 5 1.2 Ikke teknisk resumé... 6 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 8 2.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv.... 8 2.2 Placering i landskabet... 9 3 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 10 3.1 Husdyrhold og staldindretning... 10 Vejledende BAT-standardvilkår... 11 3.2 Fodring... 11 3.3 Energi- og vandforbrug... 12 3.4 Spildevand herunder regnvand... 13 3.5 Affald... 13 3.6 Råvarer og hjælpestoffer... 14 3.7 Driftsforstyrrelser eller uheld... 14 4 Gødningsproduktion og -håndtering... 15 4.1 Gødningstyper og mængder... 15 4.2 Flydende husdyrgødning... 16 4.3 Fastgødning inkl. Dybstrøelse... 17 5 Forurening og gener fra husdyrbruget... 18 5.1 Ammoniak og natur... 18 5.2 Lugt... 18 5.3 Fluer og skadedyr... 19 5.4 Transport... 20 5.5 Støj fra anlægget og maskiner... 21 5.6 Støv fra anlæg og maskiner... 21 5.7 Støv fra anlæg og maskiner... 22 5.8 Lys... 22 6 Påvirkning fra arealerne... 23 6.1 Udbringningsarealerne... 23 7 Bedste tilgængelige teknologi (BAT)... 25 8 Husdyrbrugets ophør... 28 9 Egenkontrol og dokumentation... 28 10 Alternativer og 0-alternativet... 29 3
11 Bilag... 30 4
1 Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Ansøgning efter husdyrlovens 12, stk. 2 til udvidelse og ændring af kvægbesætning på Hårup Bondegård, Mejlbyvej 658, 8530 Hjortshøj til et dyrehold på 250 køer, svarende til 333,65 DE (370,1 DE ved en mælkeydelse på 11.000 kg produceret mælk). Racen er tung race. Ejendommen blev miljøgodkendt efter husdyrlovens 11 den 16. marts 2011. Godkendelsen omfattede en ændring af ejendommens malkekvægbesætning fra 80 køer, 73 opdræt (6-28 måneder), 21 kviekalve (0-6 mdr.), svarende til 149,56 DE, til en produktion af 281 stk. opdræt (6-25 måneder), 44 kviekalve (0-6 mdr.) svarende til 148,49 DE. Derfor er nudriften i ansøgningen sat til den samme nudrift som i godkendelsen givet den 16. marts 2011. Udvidelsen foregår i eksisterende bygninger og der søges om tilladelse til en etablering af en ny gyllebeholder på 2500 m 3, der skal opføres syd for den eksisterende beholder. Nedenstående figur viser en situationsplan over ejendommen. 5
Der søges om fristforlængelse på 5 år i henhold til godkendelse efter husdyrlovens 14 og 33 stk. 2 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug til en trinvis udvidelse. Fristforlængelsen søges som følge af at husdyrproduktionen er afhængig af at udvidelsen af ejendommen på Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj effektueres. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Århus Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 09/02 2012. Ansøgningen har skema nr. 34.994. 1.2 Ikke teknisk resumé Produktion Ejendommen drives under Raunhøj Dairy I/S. Raunhøj Dairy I/S består også af et økologisk malkekvægbrug på Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj. Ejendommen blev godkendt efter husdyrlovens 11 i 2011. Tilladt dyrehold i nudrift og ansøgt drift: Nudrift før 11 godkendelsen - Husdyrtype (stk./de) Nudrift 11 godkendelsen - (stk./de) Ansøgt drift - (stk./de) Malkekøer (SDM) 80/106,8 0/0 250/333,65 (370,1) Opdræt (6 28 mdr.) 73/37,1 281/135,5 0/0 Opdræt (3 6 mdr.) 21/5,7 44/13 0/0 Det svarer til en ændring fra 149,6 DE/148,5 DE til 333,65 DE (370,1 DE ved en mælkeydelse på 11.000 kg produceret mælk). Bygningsmæssige ændringer: Udvidelsen finder sted i eksisterende bygninger. Møddingspladsen renoveres med afløb til gylletank. Der søges desuden om tilladelse til at etablere en ny gyllebeholder på 2500 m 3. Arealer Til husdyrbruget er der i alt 286,11 ha ejet og forpagtet udbringningsarealer. Derudover afsættes gødning svarende til 449 DE (512,55 DE ved en mælkeydelse på 11.000 kg produceret mælk) til udspredning på tredjemands arealer og til biogasanlæg. Tredjemandsarealer er godkendt efter husdyrlovens 16 til at modtage husdyrgødning fra hhv. Hårup Bondegård og fra ejendommen på Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj. Transport til og fra ejendommen Antallet af transporter forventes at stige lidt efter udvidelsen, som følge af en øget mængde produceret husdyrgødning. Antallet af transporter med døde dyr forventes at falde og der i ansøgt drift ikke have transport af opdræt. Lugt Husdyrbruget overholder lugtgeneafstande til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone. 6
Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Det samlede ammoniaktab fra stald og lager stiger med 1129,60 kg N/år i ansøgt projekt som følge af udvidelsen. Den samlede emission fra stald og lager i ansøgt drift er på i alt 1844,13 kg N/år. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Af det samlede udbringningsareal ligger 62,91 ha inden for oplandet til Aarhus Bugt / Kalø Vig, 7,5 til Grund Fjord mens de resterende 215,8 ha ligger inden for oplandet til Randers Fjord. Fosfor Fosforbalancen, som er differencen mellem fosfor tilført med husdyrgødning og fosfor fjernet med afgrøderne, er beregnet til -1,6 kg P/ha/år. Der er ikke erosionstruede og skrånende arealer nær vandløb. Der vurderes ikke at være risiko for, at der kan ske overfladisk afstrømning af fosfor fra markerne til vandmiljøet. Nitrat til overfladevand Kvælstofudvaskningen er beregnet til 23,5 kg N/ha. Nitrat til grundvand Det ansøgte projekt har areal i et foreløbig udpeget nitratfølsomt områder, hvilket betyder, at nitratudvaskningen kan påvirke kvaliteten af grundvandsforekomsterne. I nærværende projekt er nitratudvaskningen fra markerne væsentlig mindre end 50 mg nitrat pr. liter. Udvaskningen ligger på 29-31 mg nitrat per liter. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for: Opbevaring og udbringning af gylle Håndtering af spildevand og affald Støjbelastning af omgivelser m.v. 7
2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 2.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. Husdyrbruget ligger i landzone. Der er 187 meter fra husdyrbruget til nærmeste nabo uden landbrugspligt. Afstandskrav - jf. 6 i Husdyrbrugsloven - samt aktuelle afstande fra produktionsanlægget og ensilagepladsen, fremgår af nedenstående tabel.. Afstandskrav (meter) Afstand (meter) Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 50 207 50 1.560 Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nabobeboelse 50 187 I følge 8 i Husdyrloven må der ikke etableres stalde og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, inden for følgende afstande: Se nedenstående tabel. Afstandskrav (meter) Afstand (meter) Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 >25 Almene vandforsyningsanlæg 50 300 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 Vandløb: 2000 Sø: 600 Offentlig vej og privat fællesvej 15 200 Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom 15 15 Naboskel 30 50 Det fremgår af tabellen, at de generelle afstandskrav er overholdt. Det eksisterende staldanlæg ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer og fredninger. 8
2.2 Placering i landskabet Hårup Bondegård er lokaliseret i Århus Kommune og er beliggende i det åbne land ca. 200 m nordøst for Hårup By. Der bygges en ny gyllebeholder i forbindelse i forbindelse med ændringen og udvidelsen af dyreholdet. Ejendommen ligger ikke indenfor nogen af følgende udpegninger: Landskabelig udpegning Natur områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser mv. Områder med landskabelig værdi (under regionplan bilag) Uforstyrrede landskaber (under regionplan bilag) Områder med særlig geologisk værdi Rekreative interesseområder (under regionplan bilag) Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer Kirkeomgivelser Kystnærhedszonen Lavbundsarealer inkl. evt.okkerklassificering Skovrejsningsområder Fredede områder Beskyttede naturarealer ( 3) Strandbeskyttelseslinje Klitfredningslinje Skovbyggelinje Sø- og åbeskyttelseslinje Kirkebyggelinje Fortidsmindelinje Beskyttede sten- og jorddiger Sammenfald med ejendommen 9
3 Husdyrhold, staldanlæg og drift 3.1 Husdyrhold og staldindretning Dyrehold Der ansøges efter husdyrlovens 12, stk. 2 til udvidelse og ændring af kvægbesætning på Hårup Bondegård, Mejlbyvej 658, 8530 Hjortshøj til et dyrehold på 250 køer (tung race), svarende til 333,65 DE (370,1 DE ved en mælkeydelse på 11.000 kg produceret mælk). De 250 køer på Hårup Bondegård vil enten være malkende køer eller afgoldning af køer. Køerne vil blive flyttet til Risvangsvej 12, inden de skal kælve. Tyrekalvene vil blive solgt ca. 3 uger gamle og hundyropdrættet vil komme på kviehotel, hvor de vil blive opstaldet indtil de skal kælve. Når kvierne og køerne har kælvet, vil de blive flyttet retur til Hårup Bondegård. Ejendommen Risvangsvej 12, har en godkendelse til 350 malkekøer, 45 småkalve og 175 tyrekalve. Inden det bliver nødvendigt, at have en tilladelse til flere småkalve og kælvningskvier på Risvangsvej 12, vil der på ejendommen søges om en anmeldelse om skift i dyretype eller om et tillæg til den eksisterende godkendelse. Det ansøgte dyrehold fordeler sig som anført nedenfor: Dyretype Staldindretning Antal dyr DE Køer Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time 200 296,1* (266,92**) Køer Dybstrøelse 50 74,0 (66,73) I alt 250 370,1 (333,65) * Mælkeydelsen sat til 11.000 kg mælk **Tallene i parentes angiver antal DE med normtal for mælkeydelse Mælkeydelse Raunhøj Dairy I/S har en mælkeydelse svarende til normen i dag og men ydelsen forventes at stige i ansøgt drift til ca. 11.000 kg mælk. Det betyder 36,45 DE flere dyreenheder på Hårup Bondegård, Mejlbyvej 658, 8530 Hjortshøj. Disse ekstra dyreenheder forventes afsat til biogas anlæg. Der er ikke korrigeret i mælkeydelsen i IT-ansøgningen, da Husdyrgodkendelse.dk på nuværende tidspunkt ikke kan håndtere dette. Produktionsbygninger Oversigt over opbevaringsanlæg og befæstede pladser: Anlæg Byggeår m2 /m3 Afløb til Overdækning Gylletank 2004 1.500 - Flydelag Gylletank 1990 800 - Flydelag Gylletank Ny 2.500 - Flydelag Fortank 2004 25 Gyllebeholder - Møddingsplads 1990* 640 Gyllebeholder - *Møddingspladsen blev renoveret i 2010 Kostalden er fra 2004 og skal således ikke renoveres foreløbig. Eksisterende kostald er opført med fast gulv, 2 % hældning, idet gulvene pga. deres tørhed giver en stor reduktion af ammoniakfordampningen. 10
Kalve- og ungdyrstalden er fra 1990 og renoveres med nyt inventar, men ingen ændring af gulvet, i forbindelse med denne godkendelse. Goldkøerne kommer til at gå på staldsystemet dybstrøelse af hensyn til dyrevelfærd. Staldsystemet anses for det bedste staldsystem til denne dyregruppe. Køerne vil før de kælver blive transporteret til Risvangsvej 12. Kvierne vil opstaldes på kviehotel. Vejledende BAT-standardvilkår Der er på nuværende tidspunkt ingen BAT- standardvilkår for økologiske kvægbrug. Der er der flere virkemidler der ikke kan anvendes på økologiske kvægbrug, bl.a. gylleforsuring og fodertilpasninger. Derfor skal økologiske mælkeproducenter ikke leve op til det samme vejledende BAT-standardvilkår som for konventionel produktion af malkekvæg. Hovedparten af køerne vil komme til at gå i en eksisterende kostald, der er etableret med et 4 % gulvtype, der anses som værende et BAT-staldsystem for konventionelle mælkeproducenter. BAT emissionsniveau beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår for de enkelte kategorier af dyr der går på gyllebaseret staldsystemer. Det vejledende BAT-standardvilkår for gyllebaseret gulvsystem er dog alligevel blevet beregnet: Anlæg Dyretype og staldsysten Antal dyr Vægtgrænser / Fravænningsvægt Korrektionsfaktor Emissionsgrænseværdi (Kg NH3-N pr. årsdyr) BAT-Niveau (kg NH3- N/år) Eksisterende Malkekøer Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time 200 - - 7,31 1340,17* * Køerne er udegående sammenlagt ca. 1 måned om året. I IT-ansøgningssystemet er beregnet en ammoniakemission fra den eksisterende kostald med gyllebasseret staldsystem til 1340,38 kgn/år, så det vejledende BAT krav er overholdt. BAT for ikke gyllebasseret staldsystemer for malkekøer er lig normtallet for dybstrøelse. 3.2 Fodring Der opbevares halm på ejendommen i samme omfang som i nudrift. På årsbasis drejer det sig om ca. 450 rundballer, som opbevares i halmlade. Der kan i kortere perioder i forbindelse med høst være oplagret korn på ejendommen. Oplagringen vil da ske i halmlade. Grovfoder og kraftfoder, som anvendes på Hårup Bondegård, opbevares og blandes på ejendommen beliggende Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj. Fodertyper Mængde, Ansøgt drift Opbevaring Græsensilage Ca. 300.000 FE Markstak/ensilageplads, Risvangsvej 12 Majsensilage Ca. 300.000 FE Markstak/ensilageplads, Risvangsvej 12 Helsædsensilage Ca. 300.000 FE Markstak/ensilageplads, Risvangsvej 12 Halm Ca. 150 t Baller, Mejlbyvej 658, 8530 11
3.3 Energi- og vandforbrug På ejendommen anvendes energi i forbindelse med: Gyllepumpning, skrabeanlæg samt belysning. Oversigt over energikilder og energiforbrug i nudrift og i ansøgt drift, fremgår af nedenstående tabel. Energikilder Energiforbrug Nudrift Forventet energiforbrug Ansøgt drift Årligt Elforbrug 60.000 Kwh 170.000 Kwh Årligt forbrug af fyringsolie 3.000 L 3.000L Data vedrørende forbruget i nuværende drift er hentet fra årsregnskabet. Fyringsolien anvendes til privat forbrug. Forventet energi forbrug i ansøgt drift er estimeret ud fra et vejledende regneark udarbejdet af EnergiMidtt Vandforbruget i ansøgt drift er skønnet ud fra nøgletal i Håndbog til driftsplanlægning. Vandforbrug Nudrift Vandforbrug Ansøgt drift Årligt forbrug af drikkevand 2.700 m 3 7.000 m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde og maskiner. 440 m 3 1250 m 3 Vand til markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrigt formål 250 m 3 250 m 3 Samlet forbrug 3.390 m 3 8.500 m 3 Ejendommen forsynes med vand fra Aarhus Vand A/S. 12
3.4 Spildevand herunder regnvand Af følgende skema fremgår ejendommens spildevandsmængde i nudrift og ansøgt drift samt afledningen heraf. Type Mængde i nudrift Mængde i ansøgt drift Afledes til Rengøringsvand 270 750 Gylletank Rengøring af malkeanlæg 160 500 Gylletank Overfaldevand fra møddingsplads 575 450 Gylletank Sanitært spildevand fra driftsbygning 10 10 Offentlig kloak Sanitært spildevand fra beboelse 150 150 Offentlig kloak Ejendommen er under tilslutning til offentlig kloak. Tagvand fra kostald går til dræn. Tagvand fra ungdyrstald og halmlade ledes ud på jorden. 3.5 Affald Døde dyr Døde dyr opbevares på betonplads med kadaverkappe. Der er en aftale med DAKA om afhentning af døde dyr. Afhentning finder sted efter behov, ca. én gang om måneden på hverdage. Der er ca. 1 dødt dyr om måneden, EAK-kode 020102. Afhentningssted er placeret i god afstand fra naboer. Afhentningsstedet fremgår af situationsplanen vedlagt som bilag. Fast affald Oplysninger om affaldstyper og mængder samt opbevaring og bortskaffelse heraf: Mængde nudrift Mængde Ansøgt Forbrændingsegnet affald. ISAG kode: 19.00 4 ton 3 ton Jern ISAG kode: 23.00 Plastik ISAG kode: 52.00 EAK-kode: 02-01-04 Opbevaring Container på ejendommen. 100 kg 100 kg Opbevares i container 2 ton 1,5 ton Container på ejendommen Bortskaffelse Bortskaffes med dagsrenovation Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Afhændes til skrothandler Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Bortskaffes med dagrenovation Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Papir og Pap ISAG kode: 50.00 2 ton 1,5 ton Container Bortskaffes med dagsrenovation Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. 13
Andet affald: EAK-kode Art Mængde Nudrift Mængde Ansøgt drift Opbevaring Bortskaffelses metode 02 01 09 05.12 Pesticidrester 0 0 - - 20 01 18 00 05.13 Medicinrester Få glas Få glas Boks til miljøfarligt affald Leveres tilbage til dyrlæge 13.02.03.00 Spildolie 0 0 - - Der fremkommer ingen pesticidrester, da ejendommen er økologisk drevet. Generelt registreres affaldsproduktionen tæt og løbende for at give et overblik over mulige nye fokusområder. 3.6 Råvarer og hjælpestoffer Ejendommen drives økologisk, hvorfor der ikke er kemikalier og marksprøjte på ejendommen Dieselolie, som anvendes på Hårup Bondegård, opbevares på ejendommen Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj. På ejendommen opbevares fyringsolie i følgende tanke i carporten.: Overjordisk tank fra 2009 på 1.200 liter (fyringsolie til privat forbrug) Smøreolie og spildolie opbevares på ejendommen Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj. 3.7 Driftsforstyrrelser eller uheld På landbrugsejendomme kan der være risici indenfor primært følgende områder: - Brand - Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem - Uheld ved gylleudbringning - Strømsvigt - Oliespild For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, blev der udarbejdet en beredskabsplan i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen der blev givet sidste år for ejendommen. Beredskabsplanen indeholder: - Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, som skal alarmeres og hvordan. - Kortbilag over bedriften med angivelse af eventuelle miljøfarlige stoffer, afløbs og drænsystemer og vandløb mv. - En opgørelse over materiel, som er tilgængeligt på bedriften, eller som kan anskaffes med kort varsel, som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø Beredskabsplanen ligger på en fast plads med nem adgang hertil for bl.a. medarbejdere, som vil blive vejledt i beredskabsplanen. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning om hvem, der skal underrettes og disses telefonnumre. 14
4 Gødningsproduktion og -håndtering 4.1 Gødningstyper og mængder En oversigt over de forskellige typer husdyrgødning, der vil blive produceret på bedriften, Hårup Bondegård i ansøgt drift og tilført husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Tabel. Produceret husdyrgødning på bedriften. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Husdyrgødning fra Hårup Bondegård Kvæggylle 24.696,71 3737,13 244,67 Dybstrøelse 7364,40 1141,58 66,72 Afsat ved græsning 2245,15 338,33 22,24 Husdyrgødning fra Hårup Bondegård Kvæggylle 42.799,91 6499,53 427,97 Dybstrøelse 3890,90 588,35 38,90 Afsat ved græsning 3503,17 500,03 33,91 Husdyrgødning fra I/S Mondrup, Spørringvej 15, 8530 Hjortshøj Total mængde husdyrgødning Svinegylle 1420,00 330,00 15,00 85.920,24 13.134,95 849,41 Tabel. Afsat husdyrgødning fra bedriften. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Asger Overgaard, Tinghøjvej 57 8530 Hjortshøj Kvæggylle 33.452,27 5080,01 334,50 Biogas Kvæggylle 11.557,50 1748,90 114,50 Total mængde husdyrgødning 45.009,47 6828,91 449,00 Tabel. Husdyrgødning til rådighed på bedriften. I alt til rådighed 40.910,47 6.306,04 400,41 Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig udspredningsareal til de ekstra dyreenheder den øgede mælkeydelse på 11.000 kg mælk giver. Det svarer til 34,4 DE. Denne mængde husdyrgødning forventes i ansøgt drift afsat til et biogasanlæg. Ansøgerens mælkeydelse ligger i dag omkring normen for mælkeydelse, men den forventes at stige efter udvidelsen, hvor køerne vil bl.a. få bedre forhold. (Der er ikke korrigeret for mælkeydelsen i IT-ansøgningen) 15
4.2 Flydende husdyrgødning Der produceres 4.914 m 3 flydende husdyrgødning på ejendommen om året, hertil kommer 450 m 3 vand og ensilagesaft. Se nedenstående tabeller. Dyretype Staldtype Antal dyr Ton gødning per dyr Ton gødning produceret Køer Sengestald med fast gulv 200 24,57 4914 m 3 /år Opbevaringskapacitet (mdr.) Gylle inkl. Vand 4914 Vand og ensilagesaft fra ensilageplads 450 (4.800 / (4914 + 450)) * 12 mdr. = ca. 10,7 mdr. Dybstrøelse (1 ton = ca. 1,7 m 3 dybstrøelse) 779 Opbevaringsanlæg Beliggenhed Byggeår m 2 /m 3 Overdækning Gyllebeholder Hårup Bondegård 2004 1.500 Naturligt flydelag Gyllebeholder Hårup Bondegård 1990 800 Naturligt flydelag Gyllebeholder Hårup Bondegård? 2.500 Naturligt flydelag Samlet beholderkapacitet for flydende husdyrgødning 4.800 m 3 Den samlede beholderkapacitet for flydende husdyrgødning udgør 4.800 m 3. Den årlige mængde produceret gylle udgør 5.364 m 3. Denne mængde inkluderer rengøringsvand i forbindelse med vask af stald, drikkevandsspild og regnvand i gyllebeholder. Opbevaringskapaciteten for gylle udgør således ca. 10,7 mdr. Kapacitetskravet er hermed opfyldt. Gyllebeholderne på ejendommen er tilmeldt 10 års beholderkontrol. 16
4.3 Fastgødning inkl. Dybstrøelse Opbevaringsanlæg Byggeår m 2 Møddingsplads med afløb til gylletank Renoveret i 2010 640 Komposteret dybstrøelse opbevares enten på møddingspladsen eller i markstak og det ikke komposterede dybstrøelse møddingspladsen, hvor der er afløb til opsamlingsbeholder hvor møddingsvandet vil føres videre til gyllebeholder. Der produceres ca. 779 m 3 fast gødning om året i ansøgt drift. 17
5 Forurening og gener fra husdyrbruget 5.1 Ammoniak og natur Kravet om det gennerelle krav om reduktion af ammoniak fra stald og lager gælder for udvidelser og stalde der renoveres og beregnes ud fra normen for bedste staldsystem 2005/06. I forbindelse med ammoniakemissionen mht. håndtering af dybstrøelsen regnes med et tab, da dybstrøelsen opbevares i markstak inden udspredning i marken. Af IT-ansøgningen fremgår, at kravet til ammoniakreduktion er opfyldt med -165,11 kg N/år. Kravet nås ved at størstedelen af dyrene går i sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time. Ejendommens beliggenhed i forhold til natur Anlægget ligger mere end 1 km fra sårbare naturområder (i henhold til husdyrbrugslovens 7). Kumulation i forhold til beregning af ammoniakdeposition på naturarealer Ved beregning af ammoniakdeposition skal der indregnes kumulation fra andre husdyrproducenter, såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 1000 meter fra dele af staldanlæggene på den ejendom der ønsker en miljøgodkendelse og såfremt disse husdyrproducenter er placeret i samme bufferzone. Ejendommen (Mejlbyvej 658, 8530 Hjortshøj) ligger ikke i bufferzone. Der skal derfor ikke regnes med kumulation. 5.2 Lugt Forhold, som kan have betydning for lugtemissionen, kan være arten, antallet og størrelsen af dyr, staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem samt hygiejne i stalden samt opbevaring. I IT-ansøgningssystemet vurderes og beregnes lugt udelukkende ud fra staldanlæggene til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberetningen og håndteres derfor ved hjælp af de generelle regler. For alle ejendommens staldafsnit er der ud fra angivelser på lokalmiljøkortet i it-systemet beregnet afstand og retning fra anlægget til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Ejendommes beliggenhed i forhold til naboer Nærmeste nabo med landbrugspligt ligger ca. 200 meter syd for staldanlægget på Mejlbyvej 652. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 205 meter vest for ejendommens staldanlæg. Der er cirka 230 meter til den nærmeste samlede bebyggelse og til nærmeste byzone Hårup. Kumulation i forhold til lugtberegning Ved beregning af geneafstanden vedr. lugt skal der indregnes kumulation fra andre husdyrproducenter, såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 100 meter fra enkeltbeboelsen og såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 300 meter fra samlet bebyggelse og byzone. 18
Antal ejendomme med over 75 DE indenfor 100 meter (beboelse) 0 andre ejendomme X 1 anden ejendom 2 eller flere andre ejendomme Antal ejendomme med over 75 DE indenfor 300 meter (samlet beboelse) X Antal ejendomme med over 75 DE indenfor 300 meter (byzone) X Ved 0 andre ejendomme skal der ikke regnes med kumulation. Ved 1 anden ejendom med mere end 75 DE forøges geneafstanden med 10 % Ved 2 eller flere andre ejendomme med mere end 75 DE forøges geneafstanden med 20 % Oplysninger om husdyrhold fra andre ejendomme er hentet fra CHR. Oplysninger vedr. kumulation er langt ind i it-systemet under anlægsoplysninger: Resultatet af lugtberegning Ansøgningssystemets lugtberegninger viser, at staldanlægget overholder afstandskravene til naboer, samlet bebyggelse og by vedr. lugt. Lugtkravene i forhold til byzone er overholdt, da den korrigeret geneafstand er kortere end vægtet gennemsnitsafstand. Områdetype Beregningsmodel Ukorrigeret geneafstand Korrigeret geneafstand (ansøgt drift) Korrigeret geneafstand (nudrift) Vægtet gennemsnits afstand Gene-kriterie overholdt Byzone FMK 229,87 m 229,87 m 138,56 m 241,32 m Ja Samlet bebyggelse Ny 147,88 m 0 m 0 m 0 m Ja Enkeltbolig Ny 72,69 m 0 m 0 m 0 m Ja 5.3 Fluer og skadedyr For at reducere fluegener på og fra ejendommen strøs fluebekæmpelsesmidler i dybstrøelsen. Da der ikke er gylleanlæg under kostalden undgås opformering af fluer i gylleanlægget. Der udføres desuden fluebekæmpelse i overensstemmelse med forskriften fra Statens Skadedyrsbekæmpelse. De forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. følges. Der er opstillet rottekasser rund om på ejendommen. Kasserne tilses og opfyldes efter behov. Desuden opretholdes generelt en god hygiejnisk standard og der foretages jævnligt oprydning af bl.a. foderspild og plastik og det sikres, at der er lukket af til foderopbevaringen. 19
5.4 Transport Antallet af transporter og transporttyperne fremgår af nedenstående skema. Opgørelsen er lavet for både nudrift og ansøgt drift: Transporttype Lastbilstransporter Antal transporter pr. år i nudrift Antal transporter pr. år i ansøgt drift Tidsinterval Forskel i antallet af transporter Foder 0 0 0 Sækkevarer/løsvarer 12 12 7.00 17.00 0 Korn 0 0 0 Døde dyr 24 12 7.00 17.00-12 Brændstof (diesel) 0 0 0 Brændstof (olie) 3 3 7.00 17.00 0 Ensilage/ensilering 0 0 0 Afhentning af mælk 183 183 0 Kvier ud 26 0 7.00 18.00-26 Kvier ind 26 0 7.00 18.00-26 Goldkøer ud 26 50 7.00 18.00 +24 Goldkøer ind 26 50 7.00 18.00 +24 Slagtekøer/kvier 10 0 7.00 18.00-10 Kalve 25 0 7.00 18.00-25 Dyrlæge 25 25 7.00 17.00 0 Traktortransporter Gyllekørsler 125 250 7.00 18.00 +125 Dybstrøelse 20 40 7.00 18.00 +20 Andet Fuldfoder 550 550 7.00 18.00 0 I alt 1.081 1.127 +94 Flytning af dyr mellem nærværende ejendom og ejendommen på Risvangsvej 12: I ansøgt drift er det samlede antal transporter med dyr ca.: 50 stk., hvoraf hovedparten vil finde sted imellem ejendommen og Risvangsvej 12. Der vil blive flyttet dyr ca. én gang om ugen. Ved transporten udnyttes det, at der kan medtages dyr begge veje, hvilket minimerer antallet af transporter. Grovfoderet opbevares og blandes på Risvangsvej 12 og transporteres til Mejlbyvej til udfordring. I nudrift og i ansøgt fodres køerne to gange i døgnet. Der vil ansøgt drift ikke være transport af småkalve og kvier. 20
Transporten af husdyrgødning vil øges i ansøgt drift, pga. større produktion. En stor del af udbringningsarealerne ligger tæt på ejendommen, hvilket nedsætter transporttiden og brændstofforbruget. Udbringning af husdyrgødning sker over en begrænset periode primært i foråret. Arbejdskørsel til og fra ejendommen sker via Mejlbyvej. Der er gode til- og frakørselsforhold til Mejlbyvej. Transporterne til og fra ejendommen forventes at ske igennem Hårup by. Der køres så vidt muligt kun på Mejlbyvej. Byens skole ligger på Delfivej 1. Transporter vil normalt foregå i dagtimerne, dog må der påregnes transporter udover dagtimerne i forbindelse med sæsonbestemt arbejde ved eksempelvist ensilering, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken. Til de fjerntliggende marker foretages anslået 25 årlige transporter med lastbil, der transporterer 35 tons ad gangen. Transporter med husdyrgødning er sæsonbetonet i forhold til markarbejde. De øvrige transporter er jævnt fordelt over året. Det tilstræbes at holde kørslen i spidsbelastningsperioderne inden for normal arbejdstid Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. 5.5 Støj fra anlægget og maskiner Der vil være støj i forbindelse med brug af traktorer på ejendommen samt ved transporter til og fra ejendommen. I perioder med markarbejde må der påregnes mere støj end normalt. Markarbejdet vil dog primært blive udført indenfor normal arbejdstid og dermed genere omgivelserne mindst muligt. Der er ingen korntørring på ejendommen og ingen støj fra ventilation, da der udelukkende er naturlig ventilation i staldene. Der vil være periodisk støj ved omrøring og pumpning af gylle, og ved læsning af dybstrøelse. Der har ikke tidligere været klager over støj fra ejendommen. De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger. Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. 5.6 Støv fra anlæg og maskiner Der kan forekomme støj fra følgende kilder: Højtryksrensere Korntørringsanlæg Traktordreven fuldfodervogn Aflæsning af foder Ensilering Transport til og fra ejendommen (se afsnit vedr. transport) Af følgende skema fremgår driftsperioderne og placeringen af støjkilder på ejendommen: 21
Støjkilde Placering Tidsinterval Tiltag mod støjkilder Ventilationsanlæg Naturlig ventilation Ingen støj Der forekommer ikke støj fra ventilationsanlæg, da der er naturlig ventilation i alle staldafsnit Højtryksrensere I stald 1 gang om måneden Indenfor Korntørringsanlæg Hal August Begrænset periode Traktordreven fuldfodervogn I stald Anvendes 1 gang i døgnet Tomgangskørsel undgås og maskinerne vedligeholdes Håndtering af gylle Ved fortank Der vil være periodisk støj ved omrøring og pumpning af gylle Håndtering af dybstrøelse Ved ungdyrstald Der vil være periodisk støj ved udmugning og læsning af dybstrøelse Transport til og fra ejendommen - Se afsnit vedr. transport (se afsnit vedr. Brugen af traktor er normalt begrænset transport) til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes støj udover dagtimerne i forbindelse med sæsonbetonet arbejde ved eksempelvis ensilering, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken Støjsvage elpumper 4 gange om året, Tomgangskørsel undgås og maskinerne vedligeholdes Der undgås så vidt muligt tomgangskørsel Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes støj udover dagtimerne i forbindelse med sæsonbestemt arbejde ved eksempelvist ensilering, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken. Der har ikke tidligere været klager over støj fra ejendommen. De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger. Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. Anvendelse af de øvrige støjende anlæg og maskiner tilstræbes holdt inden for normal arbejdstid. Risikoen for støjgener er minimeret ved at placere de mest støjende aktiviteter længst muligt væk fra naboerne. 5.7 Støv fra anlæg og maskiner Der vil ikke være store støvgener fra maskiner idet foder opbevares og blandes på Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj. I forbindelse med transport kan der forekomme støv fra grusvejen. 5.8 Lys Der er ophængt lamper ved stuehus og ved mandskabsrum. Lyset vil være tændt efter behov. Der er ingen udendørsbelysning der har fjernvirkning. Lyset sænkes i staldene om natten, der er derfor en begrænset fjernvirkning fra anlægget. Der er ovenlysplader i taget på kostald. Om natten er der tændt vågelys i kalve- og kviestalden. Lyset i øvrige bygninger er slukket om natten. Der forventes ikke nogen fjernpåvirkning fra anlægget, som kan genere naboer eller trafikanter. 22
6 Påvirkning fra arealerne 6.1 Udbringningsarealerne Ejendommen, Hårup Bondegård og Risvangsvej 12 blev begge miljøgodkendte i 2011. Dengang hørte der bestemte arealer til hver ejendom. I 2012 er arealerne for de to ejendomme lagt sammen under et CVR nummer. Der anvendes ingen pesticider og kunstgødning på ejendommens arealer, da de drives økologisk. Raunhøj Dairy I/S, hvor ejendommene Hårup Bondegård og Risvangsvej 12 hører ind under råder over 286,11 ha ejet og forpagtet udbringningsarealer. Der tilføres 15 DE svinegylle fra andre bedrifter, I/S Mondrup, Spørringvej 15, 8530 Hjortshøj Der er ca. 21,75 ha der ikke er udbringningsareal, disse arealer anvendes til afgræsning af goldkøer og kvier. Arealernes placering fremgår af vedlagte bilag. Aftaler Der er lavet en gylleaftale i ansøgt drift med et økologiskplanteavlsbrug. I ansøgt drift når der er fuld produktion, så skal vedkommende modtage 334,50 DE kvæggylle fra ansøger. Planteavlsbruget har allerede en arealgodkendelse med tilladelse til at modtage kvæggylle. Der afsættes gødning svarende til 150,95 DE (114,5 DE + 36,45 DE, som følge af øget mælkeydelse) til biogasanlæg, når ansøgeren når fuld produktion. Harmoniforhold Harmonikravet på ejendommen er 1,4 DE/ha pr. planperiode, da ejendommen drives økologisk. Den reelle dyretryk er på 1,4 DE/ha, harmonikravet er derfor opfyldt. Sædskifte Ejendommens referencesædskifte er fastlagt til et K6 sædskifte, som således er udgangspunkt for bedriften med hensyn til beskyttelsesniveauet for fosfor og nitrat. Fosfor Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om P- klasser for det ansøgte udbringningsareal, er det beregnet at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Der er et fosforoverskud på -1,5 kg P/ha/år. Nitrat til overfladevand Kvælstofudvaskningen er beregnet til 23,5 kg N/ha. Nitrat til grundvand Det ansøgte projekt har areal i et foreløbig udpeget nitratfølsomt områder, hvilket betyder, at nitratudvaskningen kan påvirke kvaliteten af grundvandsforekomsterne. I nærværende projekt er nitratudvaskningen fra markerne væsentlig mindre end 50 mg nitrat pr. liter. Udvaskningen ligger på 29-31 mg nitrat per liter. Udvaskning til kystopland Det samlede udbringningsareal udgør 272,61 ha, hvoraf 49,3 ha inden for oplandet til Aarhus Bugt / Kalø Vig, 7,5 til Grund Fjord mens de resterende 215,8 ha ligger inden for oplandet til Randers Fjord. Se figur på næste side. 23
24
7 Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Bedriften på Hårup Bondegård, Mejlbyvej 658 bliver drevet efter principperne opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærden, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Nedenstående er BAT-redegørelsen samlet i en beskrivelse. Der foreligger følgende BAT-redegørelse. Management Der findes ingen EU standarder om BAT vedr. management. I henhold til EU s BREFF dokument for svineog fjerkræproduktioner af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: - Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. - Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. - Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser. - Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. - Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter ogspild, samt - Planlægge gødning af markerne korrekt. På ejendommen anvendes følgende ledelses- og kontrolrutiner med henblik på styring af husdyrbrugets miljøforhold: - Alle ansatte introduceres grundigt til nye arbejdsopgaver. - De ansatte deltager i lovpligtige efteruddannelseskurser. - Alle ansatte indgår i teams, hvor sammensætningen af erfarne og nyansatte skal sikre oplæringen. - Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. - Månedlig opgørelse fra energiselskabet. - Der udarbejdes effektivitetsrapporter over forbruget af foder - Foderplaner revideres 1-2 gange om året med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. - Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderet sammensætning og kvalitet. - Der vil blive ophængt beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, udslip af gylle eller brand. - Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikrer korrekt brug og effekt. - Gyllebeholderne følger reglerne for kontrol minimum hvert 10. år. - Der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen - Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling. - Affald fjernes løbende fra ejendommen. - Aftale med firma om rottebekæmpelse på ejendommen. - Der føres journal over spredning af husdyrgødning i form af mark og gødningsplan. Planen anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Dette er lovkrav i Danmark. - Der udtages jordprøver ca. hver 5. år som analyseres for bl.a. Fosfor- og kalkindhold for at følge jordens fosforindhold. - Staldindretning lever i øvrigt op til produktions- og miljøstandarderne i konceptet: Arlagården. 25
Foder Der udarbejdes effektivitetsrapporter over forbruget af foder. Foderplaner revideres 1-2 gange om året med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderet sammensætning og kvalitet. Staldindretning Kostalden er fra 2004 og skal således ikke renoveres foreløbig. Eksisterende kostald er opført med fast gulv, 2 % hældning, idet gulvene pga. deres tørhed giver en stor reduktion af ammoniakfordampningen. Kostalden og malkeanlægget udnyttes fuldt ud efter denne udvidelse. Den eksisterende kalve- og ungdyrstalden er fra 1990 og renoveres med nyt inventar, men der foretages ingen ændring af gulvet, i forbindelse med denne godkendelse. Disse stalde vil i ansøgt drift anvendes til opstaldning af goldkøer. Til goldkøerne og de syge køer er staldsystemet dybstrøelse af hensyn til dyrevelfærd. Gylleforsuring er fravalgt, da det er en økologisk bedrift, og da det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at installere i en økologisk bedrift. Luftrensning er fravalgt, da der er naturlig ventilering. Foderoptimering er fravalgt, idet kvægets foder består af en stor andel af græs, hvor det ikke er muligt at styre råproteinindholdet. Fast overdækning af gylletanken er fravalgt, fordi der ikke er problemer med at opretholde et godt naturligt flydelag på beholderne. Forbrug af vand og energi Der er ingen europæiske standarder for BAT vedr. energi og kvæg. De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er malkning, mælkekøling og belysning. Staldene er naturligt ventilerede, og der forbruges ikke energi til ventilationsanlæg. Der er opsat belysning, der tænder og slukker ved hjælp af bevægelsessensorer, og hvor det er muligt benyttes energisparepærer. Lyset natdæmpes. Vedr. vandbesparende foranstaltninger, så findes der ingen europæiske standarder på kvægbrug. Der forbruges vand til kreaturernes drikkevand. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Derudover vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser, der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst muligt. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Vandforbruget registreres. Opbevaring af husdyrgødning Husdyrgødning opbevares på følgende vis: Gylle: - Beholderen er opført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderen er dimensioneret i forhold til kapaciteten, således at den kan modstå påvirkninger i forbindelse med omrøring, overdækning og tømning. - Der er velfungerende flydelag på beholderne. Flydelaget udgøres af halm. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning jf. de beskrevne regler i vejledning Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol med om flydelaget opfylder kravene. - Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Det sikres endvidere, at der senest 14 dage efter omrøring/udbringning er genetableret flydelag. 26
Fravalg af overdækning på gyllebeholdere: - Der er fravalgt overdækning på nye og eksisterende gyllebeholdere, idet det aldrig har været et problem at etablerer et godt og tæt naturligt flydelag. Ved overdækning vurderes ammoniakfordampningen at kunne reduceres med ca. 1 % i forhold til et naturligt flydelag. I projektet er det i stedet valgt at investerer i anden teknologi, der giver en større miljøgevinst for samme investering. Det skal endvidere bemærkes, at der er sand i sengebåsene, hvilket vanskeliggør fast overdækning af gylletankene, idet tankene skal kunne tilgås med materiel, der kan tømme tankene for aflejret sand. Sandet udspredes på markerne. Det skal endvidere bemærkes, at eksisterende gylletanke ikke er forberedt til montering af fast overdækning. Der er anvendt følgende teknikker i forbindelse med opbevaring af den faste gødning: - Møddingspladsen er indrettet efter de gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen med betonbund og afløb til gyllebeholder. - Møddingspladsen er placeret således at lugt og fluer ikke vil genere naboer. Pladsen er overdækket med lufttæt materiale i perioder uden daglig tilførsel/udkørsel. Udbringning af husdyrgødning Udbringning sker i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i gyllen er i kontakt med luften, eller sikrer, at den mineralske del forbliver på opløst form. Konkret omfatter det teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere PH-værdi (svovlsyrebehandling), En stor del af de virkemidler, der kan reducere ammoniak tabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. For udbringning af husdyrgødning gælder således følgende: - Regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage) - Gylle skal som minimum udbringes med slæbeslanger (bredspredning forbudt) - Gylle der udbringes på sort jord (ubevokset mark) skal være nedbragt senest 6 timer efter udbringning. En stor del af de teknikker, der kan reducere udvaskningen af kvælstof i marken er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Eksisterende lovgivning der tager sigte på at reducere udvaskningen af kvælstof er: - Fastsatte harmonikrav (dvs. hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. ha). - Regler for hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. - Regler for hvor meget kvælstof der må tilføres den enkelte afgrøde totalt. - Regler for hvor stor en andel af kvælstoffet der skal udnyttes i husdyrgødningen. - Krav om udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. 27
8 Husdyrbrugets ophør I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen på Hårup Bondegård, Mejlbyvej 658 vil gyllesystemerne blive tømt for gylle og rengjort. Gylle og dybstrøelse vil blive udbragt i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen. Staldene vil blive rengjorte og siloer vil blive tømt. Hvis gyllebeholderne ikke længere skal anvendes, vil de blive taget ud af drift som beskrevet i 10 års beholderkontrollen. 9 Egenkontrol og dokumentation Konceptet Arlagården følges, og der laves den dokumentation, der kræves i henhold til Arlagården. I forbindelse med udvidelsen/ændringen af bedriften er der udarbejdet en liste til egenkontrol af driften. Kontrollen omfatter følgende punkter: Miljømæssige foranstaltninger: Logbog over flydelag 10 års beholderkontrol Ugentligt tjek af brønde og pumper i gyllesystem Der er service og kontrolprogram for malkesystem og gyllebeholder. Gener/forureningsforanstaltninger: Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning Registrering af: Elforbrug Foderforbrug Forbrug af dieselolie Foruden ovennævnte punkter udarbejdes årligt et gødningsregnskab samt en gødningsplan i samråd med planteavlskonsulent. Der føres enhedsfoderkontrol på produktionen, og foderet analyseres jævnligt. Ressourcemanagement optimeres gennem ydelseskontrol og endagsfoderkontrol og foderet sammensættes og optimeres løbende i samråd med kvægavlskonsulent. En gang årligt udarbejdes Gødnings- og husdyrindberetning samt Mark- og gødningsplaner, begge dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. Yderligere føres der sprøjtejournal. 28
10 Alternativer og 0-alternativet Alternativer Stalden Under udarbejdelsen af miljøgodkendelsen er der blevet arbejdet meget med lokalisering af dyreholdet. Staldene udnyttes fuldt ud ved udvidelsen og der bygges ikke nye stalde i forbindelse med udvidelsen. Et alternativ kunne være at bygge en ny stald til godkøerne i stedet for at anvende de eksisterende stalde til dette. Denne løsning vil ikke være en økonomisk mulighed for ansøgeren nu, men kan blive reevant for fremtiden. Gyllebeholder Den valgte placering af gyllebeholderen er valgt ud fra at blive placeret så hensigtsmæssigt som muligt og hvor den ikke er til gene for ejendommens øvrige drift. Derudover er placeringen valgt ud fra at den ikke kommer til at ligge i vejen for en eventuel fremtidig udvidelse. 0-alternativet 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er de en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Med 0-alternativet vil markdriften også fortsætte uændret. Der vil således ikke ske samme regulering af bedriften, f.eks. via vilkår om øget areal med efterafgrøder. Ud fra et miljømæssigt perspektiv vil en fastholdelse af den nuværende produktion være uhensigtsmæssig, idet der herved ikke vil blive foretaget investeringer i produktionsapparatet og dermed heller ikke investeringer i miljøforbedrende foranstaltninger på anlægget på lang sigt. Det skal bemærkes, at der ved 0-alternativet ikke vil blive udarbejdet en miljøgodkendelse for bedriften. 29
11 Bilag 30
31
32