Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059)

Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af to neolitiske huse fra Skanderborg Peter Mose Jensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Mu seum Nr. 5 2013

Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059) Arkæobotanisk analyse af to neolitiske huse fra Skanderborg Indledning I efteråret 2011 foretog Skanderborg Museum en arkæologisk udgravning af et 4500 m2 stort areal på lokaliteten Hestehaven ved Skanderborg 1 (se fig.1). Under udgravningen blev der afdækket spor af 3-4 huse, hvoraf tre kunne dateres til neolitikum, samt en række stolpehuller, kulturlag og gruber. Et af de to-skibede huse (hus K1) (fig. 2) er arkæologisk dateret til senneolitisk klokkebægerkultur bl.a. ud fra keramikken og en fladehugget flintdolk af nordisk type II (fig. 3). I huset, der er tolket som en brandtomt, fandtes et 8-10 cm tykt kornholdigt lag på gulvniveauet i den forsænkede østende i huset (fig. 4). Den arkæologiske tolkning var, at kornlaget repræsenterede oplagret korn, som var blevet bevaret i forsænkningen i forbindelse med branden i huset. Pga. det omfattende og meget usædvanlige kornfund blev Afdelingen for konservering og naturvidenskab på Moesgård Museum kontaktet umiddelbart efter fremkomsten af kornlaget. I fællesskab blev der herefter udformet en prøvetagningsstrategi, hvor der blev udtaget prøver for hver ½ m2 over kornlaget og i forskellige niveauer. Herudover blev der udtaget prøver fra diverse fyldskifter fra stolper og nedgravninger i såvel K1 som andre steder på lokaliteten. Alle prøver blev efter den afsluttede udgravning sendt til Moesgård Museum til videre behandling. 1. Hestehaven er udgravet ved daglig leder arkæolog, Anja Vegebjerg Jensen, Skanderborg Museum. Lokaliteten er beliggende i Skanderborg sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt, har stednr. 16.02.07-36 og UTM-koordinaterne556182/6210850, zone 32.a 1

K4 K1 K2 Fig. 1. Udgravningsfeltet Fig. 2. Hus K1 med stolpehuller og forsænkning markeret med grøn streg 2

Fig. 3. Senneolitisk flintdolk samt klokkebægerkeramik Fig. 4. Det forkullede kornholdige lag A212 i hus K1 3

Det kursoriske gennemsyn Forud for gennemsynet blev alle jordprøver fra Hestehaven indledningsvist floteret på Moesgård Museums floteringsmaskine. Floteringsanlægget består kort fortalt af en bred, skråtstillet sliske. I bagenden på slisken er placeret en række dyser. Den i forvejen tørrede jordprøve hældes på slisken, hvorefter der tilføres vand gennem dyserne. I forbindelse med opløsningen af jorden i vandet frigøres de lette elementer såsom forkullede planterester og flyder til tops. Efterhånden som vandet stiger, flyder det lette materiale ud over sliskens top, hvor det opsamles i et finmasket stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Materialet heri, der udgør den egentlige floteringsprøve, tørres efterfølgende, hvorefter den er klar til gennemsyn. Det tunge ikke-flydende materiale i jordprøven, som ligger tilbage i slisken efter udskillelsen af det flydende materiale, er den såkaldte floteringsrest. Denne består typisk af natursten, grus og sand, men kan også indeholde tungere elementer af arkæologisk interesse såsom keramik, bearbejdet flint, brændt knogle osv. Alle floteringsrester fra Hestehaven blev efter floteringen hældt over i et 2 mm net og gemt til senere analyser for arkæologisk materiale. Disse vil ikke blive omtalt yderligere i herværende rapport. Inden den egentlige analyse blev alle floterede prøver fra Hestehaven kursorisk gennemset. Resultatet af dette gennemsyn kan ses i tabel 1. Langt hovedparten af floteringsprøverne fra Hestehaven kommer fra det kornholdige brandlag i forsænkningen i hus K1, som har benævnelsen A212. Som ventet indeholdt disse prøver generelt set korn i særdeles store mængder. Hertil kommer kornet fra stolpefyldsprøverne i K1, som udgøres af prøverne X100-104. Tælles mængden af korn i alle prøverne fra K1 sammen, kan det anslås, at der er mere end 37 liter forkullet korn i prøverne fra brandtomten. Dette hus udgør hermed samlet set det største neolitiske kornfund i Danmark. Ud fra det kursoriske gennemsyn af prøverne fra K1 kunne det ses, at hovedparten af prøverne fra dette hus indeholdt byg i form af nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum og avnklædt byg, Hordeum vulgare var. vulgare samt hvede. Hveden forekom tilsyneladende mest i form af spelt, Triticum spelta og emmer, Triticum dicoccum. Selve kernerne ved disse to hvedesorter er meget vanskelige at adskille fra hinanden, mens deres avnbaser til gengæld er forholdsvis forskellige. Desværre fandtes der tilsyneladende forholdsvis få avnbaser i prøverne, men disse viste dog, at både spelt og emmer med sikkerhed var til stede i prøverne. Ud over disse to hvedesorter fandtes der også sandsynlig brødhvede Triticum cf. aestivum og sandsynlig enkorn, Triticum cf. monococcum i prøverne. I de fleste prøver fra forsænkningen A212 optrådte de forskellige kornsorter sammenblandede. Der fandtes dog også flere mere eller mindre rene prøver, hvori enten nøgenbyg, avnklædt byg eller hvede forekom mere eller mindre rent. For at skabe overblik over fordelingen af kornsorter i A212 blev sammenblandingsgraden for kornsorterne i de enkelte prøver noteret ned, hvilket viste sig vanskeligt, da hovedparten af prøverne var sammenblandede i større eller mindre grad. Prøver, der var domineret af enten nøgenbyg, avnklædt byg, hvede eller byg, blev således markeret med hver sin farve, som det fremgår af tabel 1. Herefter blev prøveresultaterne sammenholdt med en plantegning over, hvor de forskellige prøver var udtaget i forsænkningen. 4

Fig. 5. Hus K1 med kornkoncentrationer vurderet ud fra det kursoriske gennemsyn Herefter kunne der udarbejdes en plantegning, der i meget grove træk viser, hvordan afgrøderne fordeler sig hen over det forkullede lag i A212 (fig. 5). Det skal nævnes, at der ud over de dyrkede arter i K1 også blev erkendt spor efter indsamlede arter i prøverne fra brandtomten. I flere prøver fandtes således forkullede fragmenter af hasselnøddeskal, Corylus avellana, og i X101 fandtes en enkelt kerne af sandsynlig vildæble, Malus cf. Sylvestris. De kursorisk gennemsete prøver ud over prøverne fra K1 indeholdt generelt set kun få forkullede kerner, frø og frugter. En enkelt undtagelse udgjordes dog af prøve A282, hvor der udover store mængder nøgenbyg også blev erkendt en del forkullede rester af indsamlede arter såsom hasselnøddeskaller, vildæble og agern, Quercus sp. På baggrund af det kursoriske gennemsyn af prøverne fra Hestehaven blev det besluttet at lave en egentlig arkæobotanisk analyse af fundet. En fyldestgørende analyse af K1 lå udenfor rammerne af det normale gravebudget, men ved denne brandtomt blev det besluttet at analysere tre udvalgte, rene prøver fra brandlaget A212, hvor enten nøgenbyg, avnklædt byg eller hvede var klart dominerende. Desuden blev samtlige prøver fra stolpefyld i K1 analyseret. Ved de stolpefyldsprøver, som lå under brandlaget A212, blev de overlejrende prøver fra selve brandlaget også undersøgt, så indholdet af disse kunne sammenlignes med prøverne fra stolpehullerne. Ud over K1 blev det også besluttet at analysere prøve A282 pga. det usædvanlige indhold af indsamlede planter. A282 kommer fra en tagbærende stolpe, som er placeret ca. midt i det to-skibede hus K4 (se fig 6), som er bredt dateret til neolitikum. 5

Fig. 6. Hus K4 med stolpe A282 14 C dateringerne I forbindelse med udgravningen blev der udtaget en række prøver til 14 C datering. Bl.a. blev der indsendt forkullede kornkerner af henholdsvis avnklædt byg, Hordeum vulgare var. vulgare og nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum fra A212 i hus K1, samt en prøve af agern, Quercus sp. og nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum fra A282 i hus K4. I skrivende stund foreligger dog endnu ingen dateringsrestultater, og diskussionerne i herværende rapport vil derfor basere sig på de arkæologiske dateringer af anlæggene. 6

Gennemgang af de analyserede prøver Resultaterne af analyserne fra Hestehaven kan ses i tabellerne 2-3 og skal gennemgås i følgende afsnit. K4/A282 Resultatet af den analyserede prøve fra tagstolpe A282 i hus K4 kan ses i tabel 2. Som ventet ud fra det kursoriske gennemsyn indeholdt denne prøve en blanding af dyrkede og indsamlede arter. Herudover fandtes en smule forkullede ukrudtsfrø. De dyrkede arter i prøven bestod stort set udelukkende af forkullede rester af byg, Hordeum vulgare sp., formodentlig udelukkende i form af nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum. En enkelt avnbase af emmer, Triticum dicoccum forekom dog også i fundet. Med kun et enkelt fragment af denne art kan det dog ikke siges, om den tilstedeværende emmer repræsenterer en dyrket afgrøde eller et mere tilfældigt indslag såsom en postdepositionel forurening af prøven, ukrudt der oprindelig har vokset i bygafgrøden e.l. Flere af de vilde arter i prøven repræsenterer efter al sandsynlighed ukrudt, der har hørt sammen med bygafgrøden. De nævnte arter er nærmere bestemt hvidmelet gåsefod, Chenopodium album og almindelig rødknæ, Rumex acetosella, som kendetegnes ved ofte at vokse på marker og andre hyppigt forstyrrede jordtyper. Formodede indsamlede arter fandtes i prøven i form af forkullede rester af agern, Quercus sp., vild æble, Malus sylvestris og enkelte fragmenter af hasselnøddeskaller, Corylus avellana. Agernfragmenterne fandtes dels i form af kerner og dels i form af skalfragmenter. Dette viser, at det har været de hele og ikke de afskallede agern, der blev forkullede. Mht. æblefragmenterne optrådte disse både i form af kerner og fragmenter af selve frugterne. Ved forhistoriske fund af æbler kan det ofte ses, at frugterne har været halverede. Dette var dog ikke muligt at erkende ved de meget fragmenterede frugtrester i A282. Sammensætningen af planterester i A282 tyder på, at fundet repræsenterer rester af dyrkede og indsamlede planter, der har været opbevaret i huset, og som på en eller anden måde er blevet forkullede for derefter at havne i tagstolpehullet. Hus K4 er indtil videre dateret bredt til neolitikum på baggrund af de arkæologiske fund. Plantematerialet passer godt ind i denne brede datering, idet sammensætningen af dyrkede og indsamlede planter i fundet svarer godt til fund især fra perioden yngre neolitikum til ældre bronzealder. Forkullede rester af især hasselnødder men også både af vildæble og agern forekommer således af og til i fundene fra denne periode. At både agern, æbler, hasselnødder og byg optræder i samme fund i A282 er imidlertid usædvanligt. En parallelsituation findes dog i et to-skibet hus dateret til sen enkeltgravstid fra Vorbasse i det sydlige Jylland (Jørgensen 1977). På denne lokalitet var plantematerialet i huset domineret af agern, mens æbler og især hasselnøddeskaller og byg forekom mere sporadisk. 7

En grund til at netop æbler, agern og hasselnødder optræder med jævne mellemrum i de neolitiske fund er sandsynligvis, dels at disse arter har været opmagasineret gennem længere tid end andre indsamlede fødevarer, og dels at de kan have haft en relativt stor chance for at blive udsat for ild, hvorved de kunne blive forkullede. At f.eks. æbler ofte forekommer som halverede eksemplarer i fundene indikerer, at man kan have delt og tørret dem over ild med henblik på længere tids opbevaring. Ligeledes betyder ristning af agern og hasselnødder, at de kan gemmes over længere tid uden at gå til. K1 I alt 10 prøver blev analyseret fra hus K1. Heraf kommer fem prøver fra det kornholdige lag A212, mens fem kommer fra stolpefyld. Resultatet af analyserne kan ses i tabel 3. Placeringen og kornfordelingen i de fem analyseprøver fra stolpehuller i hus K1 kan ses på fig. 7. Som det fremgår af figuren, er alle prøverne udtaget fra stolpefyld fra den centrale del af huset. X100-102 kommer således fra den østlige del af husområdet udenfor den forsænkede del, og X103- X101 X102 X100 X100 X104 Fig. 7. Stolpehulsprøverne i hus K1. Hordeum vulgare var. nudum=nøgenbyg. Hordeum vulgare var. vulgare=avnklædt byg. Hordeum vulgare sp.=byg, Triticum dicoccum/ spelta=emmer/spelt, Triticum sp.=hvede 8

X104 kommer fra den vestligste del af det forsænkede område. X101, X102 og X103 tolkes som udtaget fra tagstolpehullerne A214, A215 og A444, mens X104 er udtaget fra en vægstolpe, A448. A217, hvor X100 er udtaget, er tolket som et stolpehul, der markerer en skillevæg i huset. Som det fremgår af tabel 3, optrådte der forkullede kornrester og ukrudtsfrø i alle stolpehulsprøverne fra K1, men i varierende mængder. Betragtes de tre prøver X100-102, som er udtaget vest for forsænkning A212, indeholder især X101 kun ganske få kornkerner og frø. Fordelingen af planterester i denne prøve er derfor vanskelig at tolke. Til gengæld kan det ses, at de to prøver X100 og X102 fordelingsmæssigt afviger en smule fra hinanden især mht. kornsorter. I X102 var den eneste kornsort således byg, Hordeum vulgare sp. formodentlig i form af nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum, mens X100 var præget af en ligelig blanding af byg, formodentlig nøgenbyg og hvede, Triticum sp. Hveden var antageligt emmer, Triticum dicoccum. Forskellene på fordelingen af kornsorter tyder, med forbehold for de relativt få planterester i de to prøver på, at der har været opbevaret/håndteret nøgenbyg i umiddelbar nærhed af de tagbærende stolper A214/A215, mens A217 repræsenterer et område, hvor der både har været håndteret nøgenbyg og emmer. Stolpefyldsprøverne X103 og X104 fra den forsænkede del af huset i øst indeholdt forholdsvis mange forkullede kornkerner og frø. De store mængder korn i det overliggende lag A212 ses således reflekteret i en stor mængde planterester også i de underliggende stolpehuller. Der vil kunne argumenteres for, at bevaringen af kornet i lag A212 alene skyldes, at kornet her har ligget beskyttet i en forsænkning, og at der oprindelig kan have været korn også i resten af huset, som blot er forsvundet med tiden, fordi det har ligget i et højere niveau. At stolpehulsprøverne under kornlaget i øst indeholder mere korn end stolpehullerne fra husets vestlige del indikerer imidlertid, at det rent faktisk var i østenden af huset, at hovedparten af husets korn har været opbevaret oprindeligt. Ligesom det var tilfældet med stolpehulsprøverne fra vest, bestod kornet i X103 og X104 af både byg og hvede. Mens byg dominerer i X104 fra sydsiden af forsænkningen, er hvede tilsyneladende mest fremtrædende i X103, hvor der dog også optræder en del byg. Byggen forekommer langt overvejende i form af nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum, men enkelte spor af avnklædt byg, Hordeum vulgare var vulgare fandtes dog også i begge prøver. Hveden kunne i enkelte tilfælde i X103 identificeres som emmer, Triticum dicoccum og spelt, Triticum spelta. Ud over stolpehulsprøverne blev i alt fem prøver analyseret fra det kornholdige lag A212. Under prøvetagningen blev laget inddelt i kunstige niveauer, og prøver blev udtaget for hvert niveau. I forbindelse med herværende undersøgelse er alle de analyserede kulturlagsprøver udvalgt fra bundlaget, som lå direkte ovenpå det oprindelige gulvlag i forsænkningen. Af de analyserede prøver fra A212 er to udtaget fra umiddelbart over stolpehulsprøverne X103-104. JP64 kommer således fra umiddelbart over X103, og JP35 er fra laget over X104. De øvrige tre analyserede prøver (JP16, JP37 og JP60) er udvalgt fra midten af de rene områder, repræsenteret af enten hvede, nøgenbyg eller avnklædt byg, som kunne udskilles i forbindelse med det kursoriske gennemsyn af prøverne fra forsænkningen (se ovenstående diskussion). 9

X103/JP64 X104/JP35 Fig. 8. Analyserede prøver fra kulturlag A212 sammenlignet med de tilhørende stolpehulsprøver. Hordeum vulgare var. nudum=nøgenbyg. Hordeum vulgare var. vulgare=avnklædt byg. Hordeum vulgare sp.=byg, Triticum dicoccum/ spelta=emmer/spelt, Triticum sp.=hvede 10

JP60 JP16 JP37 Fig. 9. De tre rene kulturlagsprøver. Hordeum vulgare var. nudum=nøgenbyg. Hordeum vulgare var. vulgare=avnklædt byg. Hordeum vulgare sp.=byg, Triticum dicoccum/spelta=emmer/spelt, Triticum sp.=hvede Resultatet af analyserne af de fem prøver kan ses i tabel 3, og lagkagediagrammer over fordelingen af korn i prøverne kan ses på figur 8-9. Mht. JP35 og JP64 kan det ses, at disse prøvers sammensætning af korn svarer rimelig godt til kornfordelingen i de underliggende stolpehulsprøver (se fig. 8). Især i JP35 kan der dog også ses flere forskelle. Hvede er eksempelvis mere fremtrædende her end i den underliggende X104. Samlet set er den klart mest sandsynlige tolkning af planteresterne fra stolpefyldsprøverne X103 og X104 dog, at de ligner de overliggende kulturlagsprøver så 11

meget i sammensætning, at de i hvert fald stort set repræsenterer materiale, som er havnet i stolpehullerne i forbindelse med branden i huset. De tre prøver JP16, JP37 og JP60 (se tabel 3 + fig. 9) er som ventet kraftigt dominerede af henholdsvis avnklædt byg (JP16), nøgenbyg (JP60) og hvede (JP37). Renhedsgraden varierer dog prøverne imellem. JP16 er således helt domineret af avnklædt byg, ligesom JP60 domineres fuldstændigt af nøgenbyg. I disse to prøver forekommer der kun enkelte spor af andre afgrøder. Dette viser, at man har været særdeles gode til at holde de to bygsorter adskilte. Efter al sandsynlighed har de også oprindelig været dyrket som monokulturer på separate marker. JP37 er i forhold til de to bygprøver mere opblandet og vanskelig at tolke. Selv om hveden dominerer prøven, forekommer der også et forholdsvis stort antal kerner af byg. Da de nærmere identificerbare bygkerner kan bestemmes som avnklædt byg og set i lyset af, at JP37 ligger forholdsvis tæt på JP16, er det dog sandsynligt, at byggen i JP37 repræsenterer postdepositionel indblanding med materiale fra det nærliggende område, som er domineret af avnklædt byg. Internt indenfor hvedegruppen ses dog også blanding af kornsorter, idet hveden fordeler sig nogenlunde ligeligt på henholdsvis emmer og spelt. Dette kunne umiddelbart tyde på, at de to hvedesorter har været oplagret sammen, men om de også har vokset sammen på marken som blandingsafgrøde er dog vanskeligt at afgøre. Det skal også påpeges, at JP37 kun repræsenterer en enkelt analyseret prøve fra det eller de hvededominerede område(r) i forsænkningen. Det er således muligt, at der ved en mere tilbundsgående analyse af prøver fra rundt omkring i forsænkningen vil kunne erkendes andre områder, hvor emmer eller spelt optræder mere rent og adskilte. Mht. hveden skal det nævnes, at der i flere af prøverne fra forsænkningen fandtes enkelte kerner af mulig enkorn, Triticum cf. monococcum. Da de forskellige hvedesorters kerner ligner hinanden meget, kan disse kerner dog også afspejle atypiske kerner af emmer eller spelt og skal ikke tillægges større betydning. Generelt i prøverne fra hus K1 skal det også nævnes, at der fandtes enkelte spredte rester af indsamlet føde i form af skalfragmenter af hasselnød, Corylus avellana i flere af prøverne ud over en enkelt æblekerne, der fandtes i X101 fra husets vestlige del. Hvor stor en fødemæssige betydning den indsamlede føde har spillet for husets beboere er dog vanskelig at afgøre ud fra de relativt få fragmenter i prøverne. Samlet diskussion af prøverne fra hus K1 Samlet set repræsenterer både stolpehulsprøverne X103-104 samt kulturlagsprøverne fra A212 rester af et kornlager, der har befundet sig i den forsænkede østdel af langhus K1, og som alle er blevet forkullet samtidig i forbindelse med en brand i huset. Prøverne kommer således efter al sandsynlighed fra et enkelt års høst. Samtidig har der sandsynligvis også været opbevaret og behandlet mindre mængder korn i husets vestlige del, hvilket er repræsenteret ved stolpehulsprøverne X100-102. De fundne afgrøder i huset er nøgenbyg, Hordeum vulgare var. nudum og avnklædt byg, Hordeum vulgare var. vulgare, som ud fra de rene fund i A212 sandsynligvis har været dyrkede som monokulturer. Herudover har man dyrket emmer, Triticum dicoccum og spelt, Triticum spelta, muligvis som blandingsafgrøder. 12

Ukrudt fandtes i alle prøverne fra huset, men i forholdsvis små mængder, især i prøverne fra kornlagret i øst. De mest almindeligt forekommende vilde arter i prøverne fra hus K1 er bleg-/fersken-pileurt, Persicaria maculosa/lapathifolia, men eksempelvis snerlepileurt, Fallopia convolvulus optrådte også i en del tilfælde. Begge disse arter optræder hyppigt på marker og andre hyppigt forstyrrede jordtyper og findes ofte i arkæobotaniske kornfund fra slutningen af stenalderen. Efter al sandsynlighed er disse frø således rester af det markukrudt, som har hørt til kornet i prøverne. Den lave mængde ukrudt i prøverne tyder på, at kornet i huset har været grundigt renset og fri for ukrudt. At afgrøderne har været rensede understøttes af den forholdsvis lave mængde avnbaser fra emmer og spelt i prøverne set i forhold til mængden af kerner. Avnbasen, som er betegnelsen for den nederste del af avnen ved bl.a. emmer og spelt, bevares relativt godt i forbindelse med forkulning. I forkullet tilstand brækker den dog tit over i to halvdele. Da en enkelt avne ved emmer og spelt indeholder to kerner (se fig. 10), kan man altså antage, at antallet af avnbasehalvdele vil svare til antallet af kerner i et helt aks. Selv i det tærskede korn vil der også ofte være et nogenlunde ligeligt forhold imellem antallet af avnbasehalvdele og kerner, idet kernerne hos både emmer og spelt sidder forholdsvis godt fast i avnerne. I de arkæobotaniske fund fra senneolitikum og ældre bronzealder ses ofte et nogenlunde ligeligt forhold imellem kornkerner og avnbaser (Møbjerg et al.2007), og der er mange etnografiske eksempler på, at emmer og spelt oplagres med påsiddende avner, som først senere fjernes fra kernerne i forbindelse med den daglige madlavning (Hillman 1981, 1984). På dette punkt er den oplagrede hvede fra Hestehaven altså atypisk, idet en del af avnbaserne tilsyneladende har været renset fra kernerne. Det skal dog påpeges, at kun Fig. 10. Emmer/spelt i avner 13

en relativt lille del af hveden i forsænkningen endnu er undersøgt. Yderligere undersøgelser fra A212 vil dog kunne belyse mere detaljeret, om hveden har været lige grundigt renset overalt, eller om der er forskelle. Ud over at kunne fortælle om rensningsgrader kan ukrudtet i prøver også fortælle om de økologiske forhold på markerne. Det vides således fra andre arkæobotaniske fund, at sammensætningen af ukrudtsarter i kornfundene kan variere en del alt afhængig af forskelle i jordtyper, gødningsintensitet og afgrødehåndtering i det hele taget. Eksempelvis vil forskelle i ukrudtssammensætninger kunne indikere, om forskellige afgrøder har været dyrket under forskellige jordbundsmæssige forhold. Med forbehold for de små mængder af ukrudtsfrø i kornprøverne fra Hestehaven kunne der dog ikke ses nogen tydelige forskelle i ukrudtssammensætningerne de forskellige afgrøder imellem. Heller ikke i de rene fund i forsænkningen, der var domineret af en bestemt kornsort. Det tyder således på, at dyrkningsforholdene ved de forskellige afgrøder har været nogenlunde ens. Særligt i forbindelse med tolkningen af Hestehavens avnklædte byg er dette interessant. Selv om avnklædt byg kendes fra omkring begyndelsen af neolitikum (Robinson 1994, 2000, 2003), forekommer arten stort set altid i små mængder i de tidlige fund. Med dateringen af hus K1 til senneolitikum repræsenterer Hestehaven det ældste danske eksempel på et stort og rent fund af denne bygsort. Ligeledes er forekomsten af de samtidige, rene og opdelte koncentrationer både af avnklædt og nøgen byg helt enestående. Generelt sker der i Danmark en overgang fra nøgenbyg til avnklædt byg omkring år 0, men med visse lokale forskelle. Selv om overgangen foregår gradvist, sker der med tiden en ændring indenfor byggruppen fra total dominans af nøgenbyg til en total dominans af avnklædt byg (Jensen & Andreasen 2011). Den markante ændring indenfor bygudnyttelsen kan have haft flere forklaringer, som har været diskuteret en del (Jensen & Andreasen 2011), og den skyldes sandsynligvis på én eller anden måde fundamentale forandringer i agerbruget. Et meget fremherskende forklaringsforslag er, at skiftet skyldes en intensivering af gødskningspraksis. Avnklædt byg skulle således reagere mere positivt overfor jordforbedring end nøgenbyg. Da ukrudtsarterne i den avnklædte byg som tidligere nævnt ikke adskiller sig fra arterne i den nøgne byg eller hvede, kan det dog ikke fastslås, om markjorden ved lige præcis den avnklædte byg har været særlig næringsberiget i forhold til jorden ved de øvrige afgrøder. Generelt set har et forholdsvis bredt udvalg af dyrkede arter, som ses ved Hestehaven, dog antageligt været en fordel i forhold til en udnyttelse af kun få arter. Da forskellige afgrøder har forskellige økologiske krav, giver flere arter dels bedre muligheder for at udnytte forskellige jordtyper og for at udnytte næringsværdien bedre i den enkelte mark ved at anvende en form for sædskifte. Dels giver flere arter også en form for udbyttemæssigt sikkerhedsnet, da forskellige afgrøder reagerer forskelligt på klimatiske påvirkninger såsom regn, frost osv. Hvis én afgrøde har slået fejl et år, er det således muligt, at andre afgrøder har givet et bedre afkast og dermed sikret næringsgrundlaget (Andreasen 2009, Jensen & Andreasen 2011). Mht. oplagringen af kornet i den forsænkede del af huset skal det nævnes, at der ikke fandtes spor i fundet af de beholdere, hvori kornet kan have været opbevaret. Trækul fandtes godt nok i prøverne i små mængder. Dette kan muligvis være rester af træbeholdere, men kan også være rester af forkullet træ fra materiale i vægge eller lofter eller fra andre trægenstande i den forsænkede del af huset. Det er også vanskeligt med sikkerhed at vide, om kornet i forsænkningen 14

har været opmagasineret i gulvniveau eller højere oppe i forsænkningen som f.eks. på et loft. De mange prøver, hvori forskellige kornsorter fandtes sammenblandede, tyder dog umiddelbart på, at kornet er faldet ned fra en vis højde såsom et loft. Man kan selvfølgelig tænke sig, at en del af prøverne rent faktisk har været oplagrede som blandet korn, men her er det iøjnefaldende, at de mest rene prøver, som indtil videre er blevet lokaliseret, ligger placeret ud mod væggene. Langs væggene har der været mindst risiko for, at afgrøderne blev opblandede, da de her har været beskyttet mod opblanding ud mod væggene. Modsat vil det korn, som har befundet sig inde i midten af forsænkningen, have været i risiko for sammenblanding til alle sider. Dette kunne umiddelbart tyde på, at de oplagrede afgrøder oprindeligt har været forholdsvis rene. Mht. diskussionen omkring oplagringsforholdene skal også nævnes, at der i forbindelse med den arkæologiske udgravning af forsænkningen i K1 fandtes flere spor efter stolper, som muligvis har understøttet en eller anden form for loft. Sådanne mulige støttestolper til lofter er tidligere erkendt i forsænkede områder i to-skibede huse fra perioden (Møbjerg et. al 2007). Det må således betragtes som en mulighed, at forsænkningerne i husene undertiden har været lavet for at skabe en større højde i områder, hvor der har været lofter. Som det fremgår af ovenstående diskussion gør både fundomstændigheder og fundsammensætning plantefundet fra Hestehaven helt enestående. Aldrig tidligere er der udtaget prøver helt systematisk fra en forsænkning i et to-skibet hus. Normalt findes der arkæologiske spor af ardpløjning i de udgravede husforsænkninger i perioden, som viser, at der relativt hurtigt er sket en forstyrrelse af jordlagene i forsænkningen. Dette var ikke tilfældet ved Hestehavefundet, som derfor efter al sandsynlighed er meget uforstyrret af senere aktiviteter. Dette giver helt usædvanlige muligheder for undersøgelser af oplagring af afgrøder i huset. Desværre tillod det egentlige gravebudget ikke en totalundersøgelse af de forskellige kornkoncentrationer i fundet. Forhåbentlig vil fremtidige analyser af både kornet men også af trækullet samt af floteringsrestprøverne fra gulvlaget i forsænkningen kunne give et mere komplet billede af dette helt enestående neolitiske kornfund. 15

Planterne De dyrkede og indsamlede arter Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt). 60-120 cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Malus sylvestris, vildæble. Stor busk-lille træ op til 5 m. Gulgrøn, meget sur frugt med diameter 2,5-3 cm. (Hansen 1993) Quercus sp. (Se Quercus robur og Quercus Petraea under Sært adskillelige planter nedenfor). Triticum aestivum L. Brødhvede, Triticum dicoccum L. Emmer, Triticum spelta L. Spelt. Triticum monococcum, L. Enkorn. Højde 90-120 cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod. 25-80 cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring 3.100 frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til 40.000 frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt. 15-100 cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring 140-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juliseptember. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Stellaria cf. media (L.) Mill. Fladstjerne cf. alm. fuglegræs. 5-30 cm (5-20 cm) lange nedliggende stængler, omkring 15.000 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø næsten hele året. Både sommerannuel og vinterannuel. Danmarks hyppigst forekommende ukrudtsart. Planten kan optræde meget talrig i kornmarker. Agerjord, haver, tanglinier. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) 16

Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt. 25-60 cm høj, omkring 200-800 frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Blegbladet Pileurt. 30-60 cm (25-80 cm) høj, omkring 800-850 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Quercus robur L. Stilk-eg. Træ op til 35 m. Blomstrer maj-juni Agern sidr der på 4-8 cm lange stilke. (Hansen 1993) og Quercus petraea L. Vintereg. Træ op til 35 m. Blomstrer maj-juni. Agern sidder enten dirkete på stammen eller på op til 1 cm lange stilke (Hansen 1993) 17

Litteraturliste Andreasen, M.H. 2009: Agerbruget i enkeltgravsskultur, senneolitikum og ældre bronzealder i Jylland belyst ud fra plantemakrofossiler. Kuml, 2009, s. 9-55 Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. Hillman, G. 1981: Reconstructing crop husbandry practices from charred remains of crops, s. 123-162 I: R. Mercer (ed) Farming Practice in British Prehistory. Edinburgh Hillman, G. 1984: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s.1-41 I: W. van Zeist & W.A. Casparie (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s. 127-152 I: Mikael H. Nielsen (red.) Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr 150 e.kr. Forlaget Odense Bys Museer Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Jørgensen, G. 1977: Acorns as a Food-Source in the Later Stone Age. Acta Archaeologica 48, s. 233-238 Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, pp 41-190. Mossberg, B.L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København. Møbjerg, T., P.M. Jensen & P. H. Mikkelsen 2007: Enkehøj En boplads med klokkebægerkeramik og korn. Kuml 2007, s. 9-45. Robinson, D.E. 1994: Et katalog over rester af dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. NNU Rapport nr. 13, 1994 Robinson, D.E. 2000: Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s. 281-298 I: P. Ethelberg, E. Jørgensen & D. E. Robinson: Det sønderjyske Agerbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum Robinson, D. E. 2003: Neolithic and Bronze Age Agriculture in Southern Scandinavia Recent Archaeobotanical Evidence from Denmark. Environmental Archaeology, s. 145 165. Rowley-Conwy, P. 1978: Forkullet korn fra Lindebjerg. En boplads fra ældre bronzealder. Kuml 1978, s. 159-1711978 18

EGNET TIL FUND-NR (A212) ANALYSE? KORN (ml) FRØ TRÆ- KUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER A212. P1 (1:3) Ja 445 Få XXX 4 poser. Hvede (emmeravne set). En del byg (nøgen + avnklædt) A212. P1 (2:3) Ja 190 Få XX 3 poser. Hvede + byg A212. P1 (3:3) Ja 375 Få XX 5 poser. Byg + hvede A212. P2. (1:3) Ja 530 Få XX 4 poser. Hvede + byg (avnklædt + nøgen?) A212. P2 (2:3) Ja 195 Få XXX 6 poser. Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212. P2 (3:3) Ja 195 Få XXX 2 poser. Byg + hvede A212. P2 (3:3) Ja 175 Få XX 2 poser. Byg. Noget hvede A212. P3 (2:2) Ja 75 Få X 1 pose. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P3 (2:2) Ja 75 Få XX 2 pose. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P4 (1:1) Ja 100 Få X 1 pose. Hvede + byg A212. P5 (1:2) Ja 290 Få XXX Mest byg (Bl.a. avnklædt). Hvede A212, P6 (1:3) Ja 155 Få XXX 2 poser. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P6 (2:3) Ja 370 Få XXX 4 poser. Byg (mest avnklædt). Noget hvede A212. P6 (3:3) Ja 215 Få XXX Nøgen + avnklædt? byg. Lidt emmer/spelt. A212. P7 (1:2) Ja 285 Få XXX Hvede + byg (mest avnklædt) A212. P7 (2:2) Ja 210 Få XX Mest hvede. Byg A212, P8 (1:1) Ja 100 Få XXX 3 poser. Meget byg (en del avnklædt). Hvede A212. P9 (1:2) Ja 190 Få XXX 2 poser. Byg (mest avnklædt). Enkelte hvede. 1 hasselnøddeskal A212. P9 (2:2) Ja 250 Få XX 2 poser. Byg (mest avnklædt). Hvede A212. P10 (1:3) Ja 160 Få XXX 4 poser. Byg (nøgen + avnklædt) A212. P10 (2:3) Ja 270 Få XXXX 4 poser. Meget byg (mest avnklædt). Hvede A212. P10 (3:3) Ja 175 Få XX 4 poser. Mest byg (nøgen + avnklædt). Hvede (1 enkorn?) A212. P11 (1:3) Ja 135 Få XXX 3 poser. Byg. Enkelte emmer/spelt A212. P11 (2:3) Ja 190 Få XX 4 poser. Nøgenbyg. Enkelte avnklædt byg A212. P11 (3:3) Ja 90 Få XX Nøgenbyg + lidt avnklædt byg A212. P12 (1:1) Ja 40 Få XX Byg (nøgen + avnklædt) A212. P13 (1:3) Ja 175 Få XX 5 poser. Avnklædt byg!! Enkelte nøgenbyg A212. P13 (2:3) Ja 200 Få XXX 4 poser. Meget byg (mest avnklædt). Lidt hvede. Enkelte hasselnøddeskaller A212, P13 (3:3) Ja 75 Få XX Avnklædt byg!! Lidt nøgenbyg. Enkelte emmer/spelt A212, P14 (1:2) Ja 150 Få XXXX 2 poser. Avnklædt byg A212. P14 (2:2) Ja 80 Få XXX 2 poser. Byg (nøgen + avnklædt). 1 hasselskal A212. P15 (1:1) Ja 130 Få XXX 2 poser. Byg (mest avnklædt) A212. P16 (1:1) Ja 175 Få X 4 poser. Meget velbevaret. Avnklædt byg!! 1 hasselnøddeskalfragment A212. P17 (1:1) Ja 25 Få XX Nøgen + avnklædt byg A212. P18 (1:2) Ja 515 Få XX 4 poser. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P18 (2:2) Ja 445 Få XXX 4 poser. Byg (mest avnklædt). Også hvede A212. P19 (1:3) Ja 295 Få XXX 3 poser. Byg + hvede. Flere speltavnbaser A212. P19 (2:3) Ja 440 Få XXX 8 poser. Hvede + byg. Hasselnøddeskal A212. P19 (2:3) Ja 705 Få XX 10 poser. Meget byg (mest avnklædt). Hvede A212. P20 (1:2) Ja 560 Få XXX 8 poser. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P20 (2:2) Ja 585 Få XX 8 poser. Hvede + byg A212. P21 (1:1) Ja 300 Få XX 5 poser. Hvede (speltavnbase) + byg (en del avnklædt) A212. P22 (1:1) Ja 100 Få XX 1 pose. Byg (en del avnklædt) + hvede A212. P24 (1:2) Ja 370 Få XX 6 poser. Hvede + byg 19

A212. P24 (2:2) Ja 275 Få XX 3 poser. Hvede + byg A212. P25 (1:3) Ja 260 Få XX 4 poser. Hvede (speltavnbase) + byg (mest nøgen) A212. P25 (2:3) Ja 585 Få XXXX 10 poser. Hvede (speltavnbase) + byg. Hasselnøddeskal A212. P25 (3:3) Ja 510 Få XX 9 poser. Meget hvede (spelt + emmer?). En del byg A212. P26 (1:3) Ja 330 Få XX 5 poser. Hvede. En del byg A212. P26 (2:3) Ja 435 Få XX 7 poser. Hvede + byg A212. P26 (3:3) Ja 390 Få XX 4 poser. Mest hvede. Noget byg A212. P27 (1:2) Ja 295 Få XX 6 poser. Meget hvede (speltavnbase). Byg A212. P27 (2:2) Ja 225 Få XX 3 poser. Hvede (speltavnbase) + byg A212. P28 (1:1) Ja 170 Få X 2 poser. Byg (en del nøgenbyg). Lidt hvede A212. P30 (1:3) Ja 255 Få XXX 3 poser. Byg (mest avnklædt, lidt nøgen) + hvede A212. P30 (2:3) Ja 325 Få XX 3 poser. Hvede (speltavnbase) + byg A212. P30 (3:3) Ja 100 Få X 2 poser. Hvede + byg A212. P31 (1:2) Ja 250 Få XX 4 poser. Mest hvede. Byg (bl.a. avnklædt) A212, P31 (2:2) Ja 270 Få XXX 3 poser. Meget hvede. Byg A212. P32 (1:3) Ja 325 Få XXX 5 poser. Hvede + byg A212. P32 (2:3) Ja 410 Få XX 6 poser. Mest hvede (speltavnbase). Noget byg A212. P32 (3:3) Ja 185 Få XX 2 poser. Mest hvede (lidt speltavnbaser). Enkelte byg (bl.a. avnklædt) A212, P33 (1:2) Ja 225 Få XXX 2 poser. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P33 (2:2) Ja 150 Få XX 2 poser. Hvede + byg A212, P35 (1:3) Ja 170 Få XXXX 3 poser. Hvede + byg (nøgen + avnklædt) A212. P35 (1:3) Ja 295 Få XXXX 4 poser. Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212. P35 (3:3) Ja 25 Få XX Hvede + byg A212. P36 (2:3) Ja 230 Få XXX 3 poser. Mest hvede. Flere byg A212. P36 (3:3) Ja 155 Få XX 2 poser. Hvede + byg A212. P37 (1:1) Ja 300 Få XX 6 poser. Emmerspelt (1 speltavnbase set). Nøgenbyg. Enkelte avnklædt byg A212. P37 (1:3) Ja 120 Få XX 2 poser. Emmer/spelt. Lidt nøgenbyg + avnklædt. Spelt avnbase erkendt. A212. P37 (3:3) Ja 75 Få X Mest hvede. Lidt byg A212. P38 (2:2) Evt. 5 Få XXX Ca. 75 kornkerner. Byg + hvede (dårlig bevaring) A212. P38 (2:2) Ja 135 Få XX 4 poser. Hvede (speltavnbase) + byg. 1 brødhvede? A212. P39 (1:1) Ja 60 Få X Mest byg (nøgen). Hvede A212. P40 (1:1) Evt. 1 0 XX Ca. 15 kornkerner A212. P41 (1:3) Ja 280 Få XX 2 poser. Hvede + byg A212. P41 (2:3) Ja 380 Få XX 3 poser. Hvede (speltavnbase set). Noget byg (mest nøgen) A212. P41 (2:3) Ja 350 Få XXX 3 poser. Hvede. Noget byg A212. P41 (3:3) Ja 1 Få 0 1 kornkerne. Meget recent fnuller A212. P41? Ja 350 Få XX 2 poser. Byg (mest nøgen) + hvede A212. P42 (1:3) Ja 660 Få XX 5 poser. Hvede. Også byg A212, P42 (2:3) Ja 365 Få XX 4 poser. Hvede + byg (mest nøgen) A212. P42 (2:3) Ja 85 Få X Byg (avnklædt + nøgen) + hvede (speltavnbase) A212. P42 (3:3) Ja 125 Få X 1 pose. Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212. P43 (1:3) Ja 305 Få XX 4 poser. Meget byg (nøgen + avnklædt). Hvede. Hasselnøddeskal A212. P43 (1:3) Ja 275 Få XX 3 poser. Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212. P43. (2:3) Ja 240 Få XX 3 poser. Byg (nøgen + avnklædt). Noget hvede (emmer?avnbase set) A212. P43 (3:3) Ja 80 Få X Mest byg (mest nøgen). Hvede 20

A212. P44 (1:2) Ja 310 Få XX 4 poser. Byg (mest nøgen, lidt avnklædt). Lidt hvede A212. P44 (2:2) Ja 200 Få XX 1 pose. Meget byg (nøgen + avnklædt). Hvede A212. P45 (1:2) Ja 455 Få XXX 5 poser. Byg + hvede A212. P45 (2:2) Ja 310 Få XXX 2 poser. Byg + hvede A212. P45 (2:2) Ja 270 Få XX 2 poser. Hvede (speltavnbase set). Lidt byg (især nøgen) A212. P46 (1:3) Ja 705 Få XXXX 6 poser. Mest byg (mest nøgen). Hvede A212. P46 (2:3) Ja 635 Få XXX 6 poser. Nøgen/avnklædt byg + hvede A212. P46 (3:3) Ja 125 Få X 1 pose. Byg (mest nøgen men lidt avnklædt). Også hvede A212. P47 (1:2) Ja 555 Få XX 6 poser. Hvede (speltavnbase sert) + byg (nøgen + avnklædt) A212. P47 (2:2) Ja 530 Få XX 6 poser. Mest byg (avnklædt + nøgen). Lidt hvede A212. P48 (1:2) Ja 585 Få XXX 4 poser. Byg + hvede A212. P48 (2:2) Ja 240 Få XX 3 poser. Mest byg (avnklædt + nøgen). Hvede A212. P49 (1:2) Ja 200 Få X Mest byg (nøgen + avnklædt). Enkelte hvede A212. P49 (2:2) Ja 75 Få X 1 pose. Byg (nøgen + avnklædt). Lidt hvede A212. P50 (1:2) Ja 250 Få XX 5 poser. Byg (mest nøgen) + hvede (speltavnbase set) A212. P50 (1:2) Ja 190 Få XXX 5 poser. Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212, P50 (2:2) Ja 95 Få XX 1 pose. Hvede + byg (mest nøgen) A212. P51 (1:2) Ja 520 Få XX 4 poser. Mest byg (nøgen + avnklædt). Hvede. 1 hasselnøddeskal A212. P51 (2:2) Ja 355 Få XX 3 poser. Byg (nøgen + enkelte avnklædt). Få hvede A212. P52 (1:3) Ja 545 Få XXX 6 poser. Nøgenbyg. Lidt hvede A212. P52 (2:3) Ja 360 Få XXX 7 poser. Meget byg (mest nøgen). Lidt hvede A212. P52 (3:3) Ja 110 Få X 1 pose. Meget byg (mest nøgen). Hvede A212. P53 (1:2) Ja 310 Få XXX 8 poser. Byg (mest nøgen) A212. P53 (2:2) Ja 225 Få X 3 poser. Byg (mest nøgen) A212. P54 (1:1) Ja 110 Få X 1 pose. Byg (mest nøgen). Også hvede A212. P55 (1:1) Ja 75 Få X 1 pose. Byg (mest nøgen). Enkelte hvede A212. P56 (1:2) Ja 250 Få XX 5 poser. Nøgenbyg + enkelte emmer/spelt A212. P56 (2:2) Ja 150 Få XX 3 poser. Nøgenbyg. Lidt emmer/spelt A212. P57 (1:2) Ja 280 Få X Nøgenbyg. Enkelte hvede A212, P57 (2:2) Ja 220 Få XXX 2 poser. Meget byg (mest nøgen). Hvede A212. P58 (1:1) Ja 130 Få XX 3 poser. Byg (mest nøgen). Noget hvede A212. P59 (1:1) Ja 45 Få X 1 pose. Nøgenbyg A212. P60 Ja 30 Få X Nøgenbyg A212. P61 (1:1) Ja 70 Få X Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212. P62 (1:3) Ja 290 Få XX 4 poser. Hvede + byg A212. P62 (2:3) Ja 75 Få XXX Mest nøgenbyg. Hvede A212. P62 (3:3) Ja 220 Få XX 4 poser. Byg + hvede A212. P63 (1:3) Ja 385 Få XX 3 poser. Hvede (emmeravnbase) + byg (nøgen + avnklædt) A212. P63 (2:3) Ja 525 Få XX 3 poser. Byg. Lidt hvede. Dårlig bevaring A212. P63 (3:3) Ja 255 Få XX 4 poser. Emmer/spelt + en del byg A212. P64 (1:2) Ja 205 Få XX 5 poser. Byg (mest nøgen). Hvede A212. P64 (2:2) Ja 210 Få XX Mest byg (nøgen + lidt? Avnklædt). Hvede A212. P65 (1:2) Ja 100 Få X 1 pose. Nøgenbyg + enkelte hvede A212. P65 (1:2) Ja 100 Få X 2 poser. Nøgenbyg + hvede A212. P66 (1:2) Ja 365 Få XX 4 poser. Hvede (spelt + emmer?) + Byg (nøgen + avnklædt) A212. P66 (2:2) Ja 350 Få X 6 poser. Meget byg (mest nøgen). Hvede A212. P67 (1:2) Ja 355 Få XX 4 poser. Nøgen/avnklædt byg + hvede A212. P67 (2:2) Ja 190 Få XX 2 poser. Byg (mest nøgen) + hvede 21

A212. P68 (2:2) Ja 25 Få X Meget byg (mest nøgen). Hvede A212. P69 (1:1) Ja 100 Få X 2 poser. Byg. Noget hvede A212. P70 (1:2) Ja 365 Få XXXX 3 poser. Byg (nøgen + avnklædt) + hvede A212. P70 (2:2) Ja 250 Få XXXX 4 poser. Mest nøgenbyg. Lidt hvede A212. P71 (1:3) Ja 185 Få XXX 3 poser. Mest hvede. Byg (nøgen?) A212. P71 (1:3) Ja 185 Få XXXX 3 poser. Nøgenbyg + Emmer/spelt. 1 forkullet hasselnøddeskalfragment. A212. P71 (2:3) Ja 550 Få XX 6 poser. Hvede + nøgenbyg A212. P71 (2:3) Ja 110 Få XXXX A212. P71 (3:3) Ja 50 Få XXX 1 pose. Byg (mest nøgen) + hvede A212. P72 (1:1) Ja 100 stk. Få XXX En del recent rod fnuller. Byg + hvede A212. P73 Nej 5 0 X Nøgenbyg A212. P74 (1:2) Ja 110 Få X Meget byg (avnklædt + nøgen). Hvede A212. P74 (2:2) Ja 50 Få XX En del recent rod fnuller Mest nøgenbyg. Lidt emmer/spelt A212. P75 (2:2) Ja 125 Få XXX Byg + hvede A212. P77 (1:1) Evt. 1 Få XX Ca. 10 kornkerner. Nøgenbyg. Enkelt emmer/spelt set A212? Ja 500 Få Hvede + byg A112 Nej 10 stk. 0 XX Hvede. Avnklædt byg A214, X101 Evt. <5 stk. 1 stk. X Nøgenbyg. Mulig æblekerne A215, X102 Evt. 20 stk. 0 XX Nøgenbyg A217, X100 Evt. 20 stk. <5 stk. XXXX A224 Nej <10 stk. 0 XXXX Nøgenbyg A225 Nej 1f. <5 XXXX A287 Ja 110 En del* A385 Nej 0 0 X A386 Nej 5 stk. 5 stk. XXXXX Byg. Snerlepileurt A387 (1:2) Nej 0 0 XXXXX A387 (2:2) Nej 0 0 XXXX A387 (2:2) Nej 0 0 XXXXX XX Nøgenbyg. Emmer/spelt. Hasselnøddeskal Mest nøgenbyg. *Heraf flere forkullede agern + agernskaller, flere hasselnøddeskaller + flere æblekerner A430 Nej 0 0 XX 2 poser. Meget recent rodfnuller A428 Nej 0 0 XX A429 Nej 0 0 XX A433 Nej <5 stk. 0 X Byg A434 Nej <5 stk. 0 XXX Byg A444, X103 Ja 200 stk. Få X Nøgenbyg. Hvede A448, X104 Evt. 50 stk. 0 XXXXX Byg Tabel 1. De kursoriske gennemsyn fra Hestehaven. Noter til tolkningen af tabel 1.Trækulsmængden opgives som henholdsvis X med det mindste og XXXXX med det største indhold af trækul. Prøver, der er domineret af bestemte kornsorter, er markeret med farver. Blå=hvede, rød=byg, gul=avnklædt byg, orange=nøgenbyg. 22

Prøvenummer A282 Prøvenummer Prøvestørrelse (ml) 110 Prøvestørrelse (ml) Hordeum vulgare var. nudum (kerner) 110 (697) Nøgenbyg (kerner) Hordeum vulgare sp. (kerner) 62 (412) Byg sp. (kerner) Triticum dicoccum (avnbaser) 1~2 Emmer (avnbaser) Cerealia indet. (kerner) 38+75f. (332+1127f.) Korn indet. (kerner) Chenopodium album 6+5f. Hvidmelet gåsefod Chenopodium cf. album 17+7f. Gåsefod cf. hvidmelet gåsefod Corylus avellana (nød) 10f. Hassel (nøddeskal) Malus sylvestris (frugtindmad) 23f. Vild æble (frigtindmad) Cf. Malus sylvestris (frugtindmad) 58f. Cf. vild æble (frigtindmad) Malus sylvestris (kerner) 10+7f. Vild æble (kerner) Cf. Malus sylvestris (kerner) 13f. Cf. vild æble (kerner) Persicaria maculosa/lapathifolium 1 Bleg-/fersken-pileurt Quercus sp. (agernindmad) 162f. (12 halve ca. 15 ml) Eg sp. (agernindmad) Quercus sp. (knapper) 3+2f. Eg sp. (knapper) Quercus sp. (skalfragmenter) 18f. (75f.) Eg sp. (skalfragmenter) Rumex acetosella 1 Almindelig rødknæ Trækul XX Trækul Tabel 2. Den analyserede prøve Fra hus K4/A282. Noter til tolkningen af tabel 2-3.Trækulsmængden opgives subjektivt som henholdsvis X med det mindste og XXXXX med det største indhold af trækul. Blandt forkortelser i tabellerne marker f fragmenter, cf. at en planterest sandsynligvis, men ikke fuldstændig sikkert tilhører nævnte art, og sp at en planterest kunne bestemmes til slægt men ikke nærmere til art. At to eller flere plantenavne er adskilt af / markerer, at der er flere bestemmelsesmuligheder for planten. Avnbaser er angivet med to tal adskilt af ~. Det første tal angiver her antallet af avnbasefragmenter, mens det andet tal angiver antallet af avnbasehalvdele. I flere tilfælde findes både et tal indenfor og udenfor parentes. Dette markerer, at der er gennemset en delprøve, men ikke den totale prøve. Tallet udenfor parentes angiver her det reelle antal analyserede planterester i delprøven, mens tallet indenfor parentes angiver det anslåede totale antal planterester i hele prøven. 23

Prøvenummer JP16, 1:1 JP35, 3:3 JP37, 3:3 JP60 JP64, 2:2 X100 X101 X102 X103 X104 Prøvenummer Prøvestørrelse (ml) 46/175 36 86 33 110 70 16 23 77 Prøvestørrelse (ml) Hordeum vulgare var. nudum (kerner) 3 5 278 21 (101) 4 5 14 (28) 4 Nøgenbyg (kerner) Hordeum vulgare var. nudum (aksled) 1~3 Nøgenbyg (aksled) Hordeum vulgare var. vulgare (kerner) 10 7 (21) 4 1 (5) 1 (2) Avnklædt byg (kerner) Hordeum vulgare cf. var. vulgare (kerner) 430 (438) 11 3 Byg cf. avnklædt byg (kerner) Hordeum vulgare sp. (kerner) 216 60 32 (80) 194 33 (152) 17 1 18 18 (36) 74 Byg sp. (kerner) Hordeum vulgare sp. (aksled) 1~1 1~1 Byg sp. (aksled) Triticum dicoccum (avnbaser) 1~1 1~1 11~13 26~38 4~6 5~9 Emmer (avnbaser) Triticum cf. dicoccum (avnbaser) 2~2 Hvede cf. emmer (avnbaser) Triticum cf. monococcum (kerner) 1 1 (3) 1 7 (32) Hvede cf. enkorn (kerner) Triticum spelta (avnbaser) 9~12 (11~16) 7~8 1~1 Spelt (avnbaser) Triticum cf. spelta (avnbaser) 3~4 2~2 Hvede cf. spelt (avnbaser) Triticum dicoccum/spelta (avnbaser) 6~10 22~46 Emmer/spelt (avnbaser) Triticum cf. dicoccum/spelta (kerner) 5 (6) 41 187 (457) 7 129 (598) 17 86 (172) Hvede cf. emmer/spelt (kerner) Triticum speltoid (avnbaser) 1~1 26~35 11~12 Hvede speltoid (avnbaser) Triticum sp. (kerner) 9 22 (66) 76 (350) 1 1 41 (82) 1 Hvede (kerner) Cerealia indet. (kerner) 92+175f. (93+175f.) 88+79f. 46+107f. (134+309f.) 80+163f. 144+170f. (671+782f.) 14+30f. 2+4f. 18+29f. 178+462f. (346+924f.) 34+4f. Korn indet. (kerner) Avnbase/aksled indet. 1~1 Avnbase/aksled indet. Chenopodium album 1 1 3 Hvidmelet gåsefod Chenopodium cf. album 1 1 1 Gåsefod cf. hvidmelet gåsefod Corylus avellana (nød) 1f. 1f. 2f. 1f. Hassel (nøddeskal) Fallopia convolvulus 3 1 1f. 5+4f. 4+1f. snerlepileurt Malus sylvestris (kerner) 1 Vild æble (kerner) Persicaria maculosa/lapathifolium 12 13 10+1f. 2+1f. 15 12 3 2 31+3f. 14+1f. Bleg-/fersken-pileurt Stellaria cf. media 1 Fladstjerne, cf. almindelig hønsetarm Frø indet. 1 1 Ubestemmelige ukrudtsfrø Trækul X XX X XXX XX XXXX XXX XXX X XXXXX Trækul Forkullet strå 1f. Forkullet strå Forslagret organisk materiale 1 flere Forslagret organisk materiale Tabel 3. Noter til tolkningen af tabel 2-3.Trækulsmængden opgives subjektivt som henholdsvis X med det mindste og XXXXX med det største indhold af trækul. Blandt forkortelser i tabellerne marker f fragmenter, cf. at en planterest sandsynligvis, men ikke fuldstændig sikkert tilhører nævnte art og sp at en planterest kunne bestemmes til slægt, men ikke nærmere til art. At to eller flere plantenavne er adskilt af / markerer, at der er flere bestemmelsesmuligheder for planten. Avnbaser er angivet med to tal adskilt af ~. Det første tal angiver her antallet af avnbasefragmenter, mens det andet tal angiver antallet af avnbasehalvdele. I flere tilfælde findes både et tal indenfor og udenfor parentes. Dette markerer, at der er gennemset en delprøve men ikke den totale prøve. Tallet udenfor parentes angiver her det reelle antal analyserede planterester i delprøven, mens tallet indenfor parentes angiver det anslåede totale antal planterester i hele prøven. 24

Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside www.moesmus.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 25