Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 3 marts 2007 Indhold EU-kommissionen Nye prospektkrav. Fondsrådet Seneste principielle afgørelser. IASB Udkast til regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder Udkast til ændring til IAS 24. PricewaterhouseCoopers IFRS manual. Økonomi- og Erhvervsministeriet Lovforslag om grænseoverskridende fusioner og spaltninger. IFRS-kalender Regnskabsfaglig Afdeling Strandvejen 44 2900 Hellerup Telefon 3945 3945 E-mail: ras@.dk EU-Kommissionen Nye prospektkrav ed en ændring af prospektforordningen, der trådte i kraft den 1. marts 2007 i de enkelte EUmedlemslande, er der indført nye krav til indholdet af de regnskabsmæssige oplysninger i prospektet. 1 Ændringen har betydning for aktieudstedende selskaber, der har en såkaldt kompleks regnskabshistorie eller har indgået en betydelig finansiel forpligtelse. Baggrunden er de tilfælde, hvor udstederens finansielle stilling er så tæt forbundet med andre selskabers finansielle stilling, at finansielle oplysninger om disse enheder er en forudsætning for at overholde forpligtelsen til i prospektet at medtage alle de oplysninger, der er nødvendige for, at investor kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens finansielle stilling og forventede udvikling. Desuden har formålet med ændringen været at præcisere prospektkravene i nogle af de situationer, hvor der i praksis er opstået tvivl om, hvilke regnskabsoplysninger der skal medtages i prospektet. Ændringen indebærer, at et aktieudstedende selskab bliver nødt til at tage stilling til, om der skal inkluderes yderligere regnskabsoplysninger i prospektet i op til 3 år tilbage i tid. Eksempler på en kompleks regnskabshistorie er, hvor det aktieudstedende selskab har foretaget en betydelig erhvervelse, som ikke afspejles i selskabets eget regnskab; hvis selskabet er et nyligt stiftet holdingselskab; hvis aktieudstederen består af selskaber, der tidligere har været under fælles kontrol, men som juridisk aldrig har udgjort en koncern eller hvis aktieudstederen er blevet udspaltet til en separat juridisk enhed efter deling af en bestående virksomhed. En betydelig finansiel forpligtelse, der skal medtages i et proformaregnskab foreligger, hvis det aktieudstedende selskab har indgået en bindende aftale om erhvervelse eller afhændelse af en betydelig enhed eller virksomhed, der endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for godkendelsen af prospektet. En finansiel forpligtelse er i forordningens forstand betydelig, hvis den forventes at medføre en væsentlig bruttoændring på over 25% for selskabet, eksempelvis målt på omsætning og resultat. Anses det aktieudstedende selskab for at have en kompleks regnskabshistorie eller at have indgået en betydelig finansiel forpligtelse, skal den kompetente myndighed (dvs. Finanstilsynet i Danmark) vurdere, hvilke regnskabsoplysninger der skal medtages i prospektet. Som udgangspunkt skal samtlige histori- Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.
ske regnskabsoplysninger indarbejdes for de seneste 3 år i overensstemmelse med de betingelser, der allerede gælder for indarbejdelse af historiske regnskabsoplysninger i prospektet. Hvilke oplysninger den kompetente myndighed kan kræve medtaget i prospektet skal dog foretages på baggrund af en konkret vurdering bl.a. under hensyntagen til karakteren og omfanget af oplysninger, der allerede indgår i prospektet, samt den økonomiske substans i de transaktioner, der er gennemført i de seneste 3 år. De nye regler indebærer, at selskaber fremover i højere grad skal tage stilling til deres finansielle fortid og finansielle forpligtelser i god tid, inden et prospekt påtænkes udarbejdet med henblik at vurdere, hvilke regnskabsmæssige oplysninger der bør og kan kræves inkluderet i prospektet. 1 Kommissionens ændringsforordning har dokumentreference nr. 211/2007 og Kommissionens oprindelige prospektforordning har nr. 809/2004. Fondsrådet Seneste principielle afgørelser Der er tre nye principielle afgørelser fra Fondsrådet. De to første vedrører overholdelsen af de internationale regnskabsstandarder, mens den sidste vedrører overholdelse af årsregnskabsloven (ÅRL). Indtægtsindregning - produktionsmetode efter IFRS Den første afgørelse vedrører anvendelse af produktionsmetoden. Efter produktionsmetoden indregnes indtægten fra længerevarende arbejder løbende, i takt med at arbejdet udføres. Alternativet til produktionsmetoden er, at en indtægt først indregnes, når arbejdet er afsluttet. De internationale regnskabsstandarder kræver, at produktionsmetoden anvendes for entreprisekontrakter (IAS 11) og for indtægter fra tjenesteydelser (IAS 18), hvis betingelserne herfor er opfyldt. Indtægter fra salg af vareleverancer kan derimod som udgangspunkt først indregnes ved levering af varen. Afgørelsen vedrører en virksomhed, der typisk starter udvikling af ejendomsprojekter for egen regning. På et tidspunkt i forløbet bliver indgået en bindende salgsaftale med de investorer eller boligejere, der aftager ejendommene, når byggeriet er færdigt. Det er Fondsrådets vurdering, at det ikke er muligt at betegne udviklingen af de pågældende ejendomsprojekter som entreprisekontrakter efter de internationale regnskabsstandarder. Det skyldes, at de internationale regnskabsstandarder lægger vægt på, at entreprisekontrakter skal være individuelt forhandlet. Det er Fondsrådets vurdering, at køber ved en individuelt forhandlet kontrakt har ret til at ændre i de oprindelige planer for byggeriet, indstille det eller hyre en anden entreprenør til at færdiggøre byggeriet - mod betaling af en eventuel erstatning. Køber skal samtidig have afgørende indflydelse på byggeriets udformning, design, valg af materialer, indretning m.v. I den pågældende situation fandt Fondsrådet, at ejerne af ejendommene kun havde begrænset indflydelse på byggeriet. Fondsrådet fandt heller ikke, at selskabet havde mulighed for at anvende produktionsmetoden ud fra en antagelse om, at selskabet leverede en tjenesteydelse. Fondsrådet mente, at virksomheden leverede ejendomme, da dens aktivitet er at udvikle ejendomsprojekter, forestå opførelsen af disse ejendomme som bygherre og levere de opførte ejendomme til køberne. Havde virksomheden på et tidspunkt solgt ufærdige ejendomme til køber, kunne indtægten efter Fondsrådets opfattelse have været medtaget på dette tidspunkt, og resterende arbejde betragtes som levering af tjenesteydelser. Dette ville dog kræve, at sælger ikke efter salget og under færdiggørelsen kunne udøve indflydelse på færdiggørelsen af den solgte ejendom. I det konkrete tilfælde er det fastlagt, at sælger skal færdiggøre byggeriet af det solgte. Derfor beholder virksomheden sit ledelsesmæssige engagement, risiko og kontrol, hvorved bygninger først anses for solgte ved færdiggørelse og levering til køber. Konsekvensen heraf bliver altså, at selskabet ikke kan anvende produktionsmetoden, men først kan indregne indtægter i forbindelse med byggeprojekterne, når arbejdet herved er afsluttet. Forpligtelser til dagsværdi efter IFRS I en anden afgørelse tilkendegiver Fondsrådet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om det vil være i overensstemmelse med IFRS for selskaber med investeringsejendomme, som måles til dagsværdi, at måle relaterede forpligtelser til dagsværdi under henvisning til, at en anden behandling vil medføre en målings- eller indregningsuoverensstemmelse (IAS 39). Efter de internationale regnskabsstandarder er det udgangspunktet, at finansielle forpligtelser skal måles
til amortiseret kostpris, medmindre de indgår i en handelsbeholdning. Indgår forpligtelserne i en handelsbeholdning, skal de måles til dagsværdi. Det er dog blandet andet også muligt at måle finansielle forpligtelser til dagsværdi, hvis det fjerner eller væsentligt reducerer en målings- eller indregningsuoverensstemmelse, som ellers ville følge af at måle aktiver eller forpligtelser eller indregne gevinster eller tab på disse på forskellige grundlag. Dagsværdi på aktier efter ÅRL Et selskab havde målt kapitalandele i en anden virksomhed til indre værdi. Den anden virksomhed var i årsrapporten ikke betragtet som et associeret selskab, et joint venture eller en dattervirksomhed. Kapitalandelene skulle således efter årsregnskabsloven som udgangspunkt måles til dagsværdi. Hvis en dagsværdi eller tilnærmet dagsværdi ikke kunne findes, skulle kapitalandelene måles til kostpris. Fondsrådet fandt ikke, at måling til indre værdi kan siges at udtrykke hverken dagsværdi eller kostpris. Den sidstnævnte afgørelse er anket og er ikke offentliggjort på Fondsrådets hjemmeside. Det pågældende selskab har imidlertid offentliggjort en fondsbørsmeddelelse om forholdet. IASB Udkast til regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder IASB har udsendt udkast til international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. Betegnelsen små og mellemstore virksomheder relaterer sig ikke eksplicit til virksomhedens størrelse målt på omsætning, antal medarbejdere eller lignende, men til den interesse der er knyttet til selskabet. Standarden er således tiltænkt virksomheder, som ikke er - eller ved at blive - noteret på en børs eller forvalter andres formuer. Standarden er udarbejdet ud fra, hvilke transaktioner m.v. virksomheder med omkring 50 ansatte typisk har. IASB har blandt andet valgt at udstede standarden for små og mellemstore virksomheder, fordi mange landes nationale lovgivning om regnskabsaflæggelse for ikkebørsnoterede virksomheder bevæger sig mod de internationale regnskabsstandarder, men oftest med mindre afvigelser. De mindre afvigelser er forskellige fra land til land. IASB forudser derfor en risiko for, at man i alene i Europa vil have 28 forskellige udgaver af næsten IFRS -regnskabskrav for ikkebørsnoterede virksomheder. Ifølge IASB kunne der i en sådan situation: let opstå overdrivelser om overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder opstå uoverensstemmelser mellem nationale standarder for små og mellemstore virksomheder og IASBs begrebsramme blive fokuseret for lidt på de eksterne regnskabslæseres behov i de nationale standarder være manglende sammenlignelighed mellem regnskaber fra forskellige lande opstå unødige vanskeligheder for virksomheder, som ønsker at skifte fra regnskabsaflæggelse efter de nationale standarder til de internationale regnskabsstandarder for børsnoterede virksomheder. I modsætning til de internationale regnskabsstandarder for børsnoterede virksomheder er der kun én standard for de små og mellemstore virksomheder. Denne standard er imidlertid meget omfangsrig og indeholder 38 sektioner, hvor de fleste sektioner modsvarer en - og i enkelte tilfælde flere - af de internationale regnskabsstandarder for børsnoterede virksomheder. Det er grundideen, at bestemmelserne i standarden for de små og mellemstore virksomheder skal være mindre krævende end standarderne for de børsnoterede virksomheder. Afvigelserne vedrørende indregning og måling relaterer sig til: Finansielle instrumenter: Klassifikationen af finansielle instrumenter er mere enkel. Finansielle instrumenter, som opfylder visse karakteristika måles til kost eller amortiseret kost fratrukket eventuelle nedskrivninger. Andre finansielle instrumenter måles til dagsværdi. Bestemmelserne om, hvornår indregning ophører, er blevet gjort mere simple. I relation til regnskabsmæssig afdækning er vurderingen af, om sikringen er effektiv mindre restriktiv end i IAS 39. Til gengæld tillades ikke regnskabsmæssig afdækning ved anvendelse af egenkapital eller gældsinstrumenter. Ej heller kan regnskabsmæssig afdækning foretages ved anvendelse af en optionsbaseret afdækningsstrategi. Endelig er regnskabsmæssig afdækning af porteføljer ikke muligt. Goodwill: I stedet for at skulle foretage nedskrivningstest af goodwill minimum en gang om året, skal nedskrivningstest kun foretages, når der er indikation på et nedskrivningsbehov. Udviklingsomkostninger: Efter IAS 38 skal virksomheden vurdere, om visse udviklingsom-
kostninger skal aktiveres. I forslaget til standard for små og mellemstore virksomheder er det tilladt at have som regnskabspraksis, at ingen udviklingsomkostninger aktiveres. Kapitalandele i associerede og fællesledede virksomheder: Efter IAS 28 skal kapitalandele i associerede virksomheder måles til indre værdi i koncernregnskabet. Kapitalandele i fællesledede virksomheder skal efter IAS 31 også måles til indre værdi i koncernregnskabet, hvis der ikke foretages pro rata-konsolidering. Efter udkastet til standard for små og mellemstore virksomheder kan måling af disse kapitalandele i stedet ske til kostpris eller dagsværdi i koncernregnskabet. Beregning af udskudt skat: Efter IAS 12 bestemmes udskudt skat på baggrund af midlertidige forskelle mellem skattemæssige og regnskabsmæssige værdier. Dette er også tilfældet efter forslaget. Efter forslaget forklares beregningen imidlertid på baggrund af tidsmæssige afvigelser. Herudover angives, at der også skal beregnes udskudt skat for en række specificerede forhold. Biologiske aktiver: Efter udkastet til standarden for små og mellemstore virksomheder skal biologiske aktiver måles med udgangspunkt i kostpris, såfremt en dagsværdi ikke umiddelbart kan findes. Pensioner: Udkastet til standarden for små og mellemstore virksomheder tillader alene metoden, hvor aktuarmæssige tab og gevinster fuldt ud indregnes i resultatet i de perioder, hvor de opstår. Aktiebaseret vederlæggelse: I forbindelse med måling af værdien af aktiebaseret vederlæggelse tillader udkastet til standarden - ligesom IFRS 2 - at små og mellemstore virksomheder i særlige situationer kan måle værdien af tildelte egenkapitalinstrumenter - eksempelvis optioner - som forskellen mellem dagværdien af virksomhedens aktier og udnyttelseskursen knyttet til instrumentet. Leasede aktiver: Udkastet til standarden angiver, at leasingtager skal måle aktiver og forpligtelser relateret til leasingaktivitet til dagsværdi - og ikke til en eventuel mindre nutidsværdi af minimumsleasingydelser. Overgang til IFRS for SM: ed overgangen til standarden for små og mellemstore virksomheder, tillades en række lempelser. I selve standarden for små og mellemstore virksomheder vil ikke alle de muligheder, der eksisterer i standarderne for børsnoterede virksomheder, blive angivet. Eksempelvis vil muligheden for at indregne låneomkostninger i kostprisen for aktiver med en lang produktionstid ikke blive behandlet - selvom dette formentlig snart bliver et krav for de børsnoterede virksomheder. Indregning af låneomkostninger i kostpris vil dog kunne gøres ved at tillade anvendelse af IAS 23 på området. Kommenteringsfristen for standarden er den 1. oktober 2007. Den endelige standard forventes udsendt i første halvdel af 2008. Når IASB har udstedt standarden, vil de imidlertid, som lovgivningen er i dag, ikke kunne anvendes i Danmark. I Danmark skal årsrapporter udarbejdes efter årsregnskabsloven eller efter de internationale regnskabsstandarder, som er godkendt af EU suppleret med særlige danske krav. Det er uvist, om EU vil godkende den nye standard, eller muligheden for at anvende standarden på anden måde bliver tilladt i Danmark. Udkast til ændring til IAS 24 IASB har udsendt udkast til ændringer til IAS 24. Ændringerne vedrører disse områder: lettelse for offentlige virksomheder ændring af definitionen på nærtstående parter samt omformuleringer, der letter forståelse af standarden. Områderne behandles nærmere nedenfor. Kommenteringsfristen på udkastet er den 27. maj 2007. Lettelse for offentlige virksomheder I dag kræver IAS 24, at virksomheder, som helt eller delvist er ejet af det offentlige - herunder statslige aktieselskaber - skal betragte transaktioner med andre offentlige virksomheder som transaktioner med nærtstående parter. Efter udkastet bliver en regnskabsaflæggende virksomhed fritaget fra at oplyse om transaktioner med nærtstående parter, såfremt: det nærtstående forhold udelukkende skyldes, at det offentlige kontrollerer eller har betydelig indflydelse over den anden virksomhed, og der ikke er nogle indikationer på, at den regnskabsaflæggende virksomhed har indflydelse over den anden virksomhed.
Der foreligger indikationer på at den ene virksomhed har indflydelse over den anden, når parterne: driver samhandel på ikkemarkedsmæssige forhold, hvor vilkårene ikke er fastlagt af lovgivningen, deler ressourcer, eller foretager væsentlige økonomiske transaktioner med hinanden. Listen er ikke udtømmende. Nærtstående til selskab X Nu: Forslag: Selskab M / Person 1 Selskab M / Person 1 Nærtstående til selskab X Nu: Forslag: Person 1 Person 1 Ægtefælle Ægtefælle Gennemtvinger det offentlige, at parterne skal agere på en bestemt måde, indikerer dette, at den ene virksomhed har indflydelse over den anden. Dette vil også være tilfældet, når medlemmer af direktion eller bestyrelse er sammenfaldende i de to virksomheder. Såfremt der ikke er indikationer på, at en offentlig virksomhed er påvirket af andre offentlige virksomheder, skal dette angives i regnskabet. Ændring af definitionen på nærtstående parter Efter den gældende IAS 24 skal et selskab X ikke give oplysninger om transaktioner med en højereliggende modervirksomheds associerede virksomheder. Det bliver et krav efter forslaget. Det gælder også, hvor den højereliggende bestemmende indflydelse udøves af en person i stedet for et moderselskab. Tegnforklaring: Nærtstående Ej nærtstående Bestemmende indflydelse Efter den gældende IAS 24 betragtes associerede virksomheder til den samme virksomhed ikke som hinandens nærtstående parter. Til gengæld betragtes en virksomhed, som en person har betydelig indflydelse over, som nærtstående til virksomheder, personens nære familiemedlemmer har betydelig indflydelse over. Denne inkonsistens fjernes med forslaget. Efter forslaget vil selskaber, som en person har betydelig indflydelse over (), ikke blive betragtet som nærtstående til virksomheder, personens nære familiemedlemmer (samlevere m.v.) har betydelig indflydelse over (). Tegnforklaring: Nærtstående Ej nærtstående Bestemmende indflydelse Betydelig indflydelse Efter den gældende IAS 24 betragtes en virksomhed () som nærtstående til en anden virksomhed (), hvis en person er ledelsesmedlem i og samtidig har betydelig indflydelse over. Dette gælder dog kun i relation til regnskabet for Selskab A. skal ikke betragte som nærtstående. Denne inkonsistens fjernes i forslaget ved også at kræve, at skal betragte som nærtstående.
Nærtstående til Nu: Forslag: Person 1 Tegnforklaring: Nærtstående Ledelsesmedlem Person 1 Ledelsesmedlem Ej nærtstående Bestemmende indflydelse Betydelig indflydelse Omformuleringer der letter forståelsen af standarden De sproglige omformuleringer betyder blandt andet, at betegnelsen en person benyttes i stedet for et individ, færre krydsreferencer og en tydeliggørelse af, at det ikke er alle transaktioner blandt en virksomheds nærtstående parter, der skal gives oplysninger om - kun de transaktioner, virksomheden har været part i. PricewaterhouseCoopers IFRS manual PricewaterhouseCoopers har udgivet The IFRS Manual of Accounting - The comprehensive guide to International Financial Reporting Standards - 2007. Der er tale om et omfattende værk på næsten 3.000 sider, som giver en pædagogisk fremstilling af de internationale regnskabsstandarder og in- et stort antal eksempler og deholder fortolkninger af standarderne. The IFRS Manual of Accounting kan bestilles her. Økonomi- og Erhvervsministeriet Lovforslag om grænseoverskridende fusioner og spaltninger I Fagligt Fokus nr. 10, udsendt i december 2006, blev lovudkastet om grænseoverskridende fusioner og spaltninger beskrevet. Nu er lovforslaget blevet fremsat til behandling i Folketinget under betegnelsen L 153 af 7. februar 2007. Det fremsatte lovforslag har i væsentlighed samme form og indhold som det tidligere lovudkast. edtages lovforslaget som planlagt, skal det træde i kraft pr. 1. juli 2007.
IFRS-kalender 2006 2007 Senere Q4 Q1 Q2 IAS 1 irksomhedssammenslutninger fase II Ændringer i opstillinger m.v. som følge af virksomhedssammenslutninger fase II-projekt. IAS 1 Projekt om præsentation af regnskabet (fase A) EU Krav om to års sammenligningstal i tilknytning til balancen (benævnelse ændres til opgørelsen af finansielle stilling). Det kan vælges enten at præsentere en samlet opgørelse over indregnede indtægter og omkostninger eller en særskilt opgørelse over resultat og en særskilt opgørelse over øvrige indtægter og omkostninger. IAS 1 Projekt om præsentation af regnskabet (fase B) ED Behov for totaler og mellemtotaler i de forskellige opgørelser. Eventuelt forbud mod recycling - det vil sige at indtægter først indregnes direkte i egenkapitalen og efterfølgende i resultatopgørelsen. IAS 7 irksomhedssammenslutninger fase II Præcisering af at ændringer i besiddelsen af ejerandele i en dattervirksomhed (der vedbliver med at være en dattervirksomhed) skal klassificeres under finansieringsaktivitet. IAS 7 Projekt om resultatrapportering ED Afskaffelse af den indirekte eller direkte metode til præsentation af pengestrømsopgørelsen. IAS 12 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB ED Ændring i definitionen på en midlertidig forskel. Hensigten med et aktiv eller en forpligtelse U må samtidig ikke længere have betydning for fastsættelse af den skattemæssige værdi. Samtidig afskaffes undtagelsen fra at indregne udskudt skat af forskelle, der opstår ved første indregning, som hverken påvirker den skattepligtige indkomst eller resultat, og som ikke opstår ved en virksomhedssammenslutning. IAS 12 irksomhedssammenslutninger fase II Krav om specifikation af ændringer i udskudt skat som følge af virksomhedssammenslutninger. Udskudte skatteaktiver, der opstår ved første indregning af goodwill, skal medregnes som en del af virksomhedssammenslutningen, såfremt det er sandsynligt, at aktivet kan anvendes. IAS 14 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB A EU Erstattes af IFRS 8. IAS 17 Samarbejdsprojekt om leasing med FASB Samarbejdsprojekt med FASB om leasing. IAS 17 Kortsigtet harmoniseringsprojekt Angivelse af, at IAS 37 finder anvendelse på tabsgivende leasingkontrakter. IAS 18 Projekt om indregning af indtægter og forpligtelser Indregning af indtægter på basis af ændringer i aktiver og forpligtelser. IAS 19 Ydelser efter ansættelsen Langsigtet harmoniseringsprojekt med FASB omkring personaleydelser (særligt pensioner). IAS 19 irksomhedssammenslutninger fase II Tilføjelse om behandlingen af godtgørelser i forbindelse med fratrædelse. IAS 20 Harmoniseringsprojekt med FASB ED Opdeling i betingede og ubetingede støtteordninger. Standarden skal ikke regulere behandling af lån med ingen eller lav rente samt garantikontrakter. Disse behandles i IAS 39. IAS 20 Handel med forureningsrettigheder ED Den regnskabsmæssige behandling af handel med forureningsrettigheder. IAS 21 irksomhedssammenslutninger fase II Omkring valutaomregning af nettoinvesteringer i udenlandske enheder tilføjes, at afståelse af kontrol, fælles kontrol eller betydelig indflydelse (i relation til de forskellige relationer) anses som afståelse. Bevares kontrollen, betyder en delvis afståelse af kapitalandele, at kun en forholdsmæssig del af valutakursforskellene indregnes i resultatopgørelsen. IAS 23 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB A Krav om medregning af renteomkostninger i kostprisen for kvalificerede aktiver. IAS 24 Ændring I definitionen af nærtstående parter ED Lempelse vedr. offentlige virksomheder og en ændring af hvad der falder ind under nærtstående parter IAS 28 irksomhedssammenslutninger fase II Når virksomheden mister betydelig indflydelse, skal en eventuel bevaret investering i den tidligere associerede virksomhed måles til dagsværdi. Tab og forpligtelser skal i den forbindelse indregnes i resultatopgørelsen. Afhændes kapitalandele, men bevares den betydelige indflydelse, skal en tilsvarende del af den tidligere associerede virksomheds indtægter og omkostninger, der er indregnet direkte på egenkapitalen, medtages i resultatopgørelsen. Det gælder eksempelvis for ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der er klassificeret som disponible for salg (hvor værdiændringerne indregnes direkte på egenkapitalen). Mistes den betydelige indflydelse, skal alle de omtalte bevægelser indregnes i resultatopgørelsen.
2006 2007 Senere Q4 Q1 Q2 IAS 31 irksomhedssammenslutninger fase II Når en virksomhedsdeltager ikke længere udgør en del af den fælles indflydelse i en fælles ledet virksomhed, skal kapitalandelene behandles efter IAS 39, såfremt der ikke bliver tale om en associeret virksomhed eller en dattervirksomhed. Tab og forpligtelser skal i den forbindelse indregnes i resultatopgørelsen. Afhændes kapitalandele, men bevares en fælles indflydelse, skal en tilsvarende del af den fælles ledede virksomheds indtægter og omkostninger, der er indregnet direkte på egenkapitalen, medtages i resultatopgørelsen. Det gælder eksempelvis for ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der er klassificeret som disponible for salg (hvor værdiændringerne indregnes direkte på egenkapitalen). Mistes den fælles indflydelse, skal alle de omtalte bevægelser indregnes i resultatopgørelsen. IAS 31 Forskningsprojekt om fællesledede virksomheder ED Kortsigtet harmoniseringsprojekt, hvor muligheden for at kunne anvende pro ratakonsolidering afskaffes, når der udelukkende haves en indirekte interesse i et joint venture. Et langsigtet projekt er suspenderet. IAS 32 Kapitalandele, der kan indløses til dagsværdi Ændringer/tilføjelser, der sikrer en hensigtsmæssig klassifikation mellem egenkapital og gæld. Udkast var forventet i 2005. Såfremt: - instrumentet ikke er forstillet andre instrumenter med hensyn til udbytte m.v. og - værdien skal afspejle dagsværdien af andelen af virksomhedens nettoaktiver kan instrumentet behandles som egenkapital. IAS 33 irksomhedssammenslutninger fase II Hvis virksomheden i tilhør til indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie viser et resultat pr. aktie, der i nævneren tager højde for egenkapitaltransaktioner med minoritetsaktionærer, skal sådanne størrelser udregnes efter standarden. IAS 33 Fondsaktiemetoden ED Ændring som kræver anvendelse af fondsaktiemetoden ved beregning af udvandingseffekten af konvertibel gæld. IAS 34 Segmenteringsoplysninger i delårsregnskaber A EU Øgede krav til omfanget af segmenteringsoplysninger i delårsregnskaber. IAS 37 Harmoniseringsprojekt med FASB Afskaffelse af eventualforpligtelser og eventualaktiver. En del af disse skal i stedet indregnes i balancen. Forslaget er samtidig affødt af harmoniseringsprojektet med FASB. IAS 38 Harmoniseringsprojekt med FASB/irksomhedssammenslutninger fase II Indførelse af begreberne betingede og ubetingede aktiver. Indførelsen betyder, at en række aktiver, der i dag bliver præsenteret som eventualaktiver, skal indregnes i koncernbalancen i forbindelse med en virksomhedssammenslutning. IAS 39 irksomhedssammenslutninger fase II Tab og gevinster på den effektive del af sikringsinstrumenter, der indregnes direkte i egenkapitalen hos en associeret eller fællesledet virksomhed, skal indregnes forholdsmæssigt i resultatopgørelsen hos den besiddende virksomhed, når denne afhænder kapitalandele uden at ændre status i forhold til den underliggende virksomhed. IAS 39 Arbejdsgruppe om finansielle instrumenter Langsigtet projekt om ændring af IAS 39. IFRS 1 irksomhedssammenslutninger fase II Implementeringsbestemmelser i forbindelse med fase II i projektet om virksomhedssammenslutninger. IFRS 1 Måling af kapitalandele ved overgang til IFRS ED ed overgang til IFRS kan kostprisen for en dattervirksomhed ansættes til den regnskabsmæssige værdi af dattervirksomhedens nettoaktiver eller dagsværdien af kapitalandelene i dattervirksomheden. IFRS 2 irksomhedssammenslutninger fase II Det tilføjes, at IFRS 3 skal anvendes ved vurdering af, om egenkapitalinstrumenter, som er udstedt som led i en virksomhedssammenslutning, er en del af vederlaget for den overtagne virksomhed (indføres som led i ændringen af IFRS 3). IFRS 2 Medarbejders udtræden af aktieopsparingsordning m.v. Tilføjelse til IFRS 2 der tager stilling til, om en medarbejders udtræden af en aktieopsparingsordning skal behandles efter samme regler som hvis virksomheden stoppede ordningen. Herudover ændring i definitionen af optjeningsbetingelser. Efter ændringen kan optjeningsbetingelser kun være enten servicebetingede eller resultatafhængige. IFRS 3 irksomhedssammenslutninger fase II Anvendelse af økonomisk-enheds-modellen. Samtidig dækker standarden nu også virksomhedssammenslutninger mellem gensidige virksomheder og på basis af kontrakt alene. IFRS 4 Forsikringskontrakter fase II ED Standarden skal tages op til revision. IFRS 8 segmentoplysinger A EU Segmentopdeling og segmentoplysningerne skal baseres på oplysningerne, der anvendes i
2006 2007 Senere Q4 Q1 Q2 den interne styring (gældende fra regnskabsår der ligger den 1. januar 2009 eller senere). Konsolidering, kontrol og SPE er Konsolidering, kontrol og SPE er. Regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder ED Regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder Ændringer i begrebsrammen Projekt med FASB mod en fælles ny begrebsramme. Fase A ED Fase B Fase C Fase D Fase E Udvindingsaktiviteter Udvindingsaktiviteter Ledelsesberetning ED Projekt om standard for ledelsens kommentarer. Måling til dagsværdi Projekt om vejledning til måling til dagsværdi ED Diskussionsoplæg Projektarbejde m.m. ED Udkast til standard Behandling af kommentarer til udkast Standard er vedtaget? Status uvis A EFRAG har anbefalet godkendelse EU Godkendt af EU-Kommissionen Oversigten er angivet summarisk og dermed på ingen måde fyldestgørende. Forholdende kan være ændret mellem redaktionens afslutning og udsendelsen. Læseren bør derfor ikke basere sine handlinger på baggrund af oversigten. Angivne forventninger er generelt meget usikre. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk at medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. 2007 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder.