EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2014 C(2014) 7549 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 20.10.2014 om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter pelagiske arter i de nordvestlige farvande DA DA
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Et af de vigtigste mål med den nye "grundforordning" for den fælles fiskepolitik 1 er gradvis at bringe udsmid til ophør i alle fiskerier i EU. Udsmid udgør et væsentligt spild af ressourcer og har en negativ indvirkning på den bæredygtige udnyttelse af ressourcerne såvel som på fiskeriets økonomiske levedygtighed. Landingsforpligtelsen vil gælde i EU-farvande fra den 1. januar 2015 for fiskeri efter små pelagiske arter, store pelagiske arter, fiskeri til industriformål og alle de vigtigste fiskeriaktiviteter i Østersøen. Politiken efter reformen omfatter også øget regionalisering, som både har til formål at styre væk fra mikroforvaltning på EU-plan og at sikre, at reglerne tilpasses til karakteristikaene for det enkelte fiskeri og det enkelt havområde. Den nye fælles fiskeripolitik indeholder desuden en række bestemmelser til at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Der er generelle fleksibilitetsbestemmelser, som medlemsstaterne kan anvende i forbindelse med forvaltningen af kvoter. Desuden indeholder den nye fælles fiskeripolitik specifikke fleksibilitetsmekanismer, som skal gennemføres gennem flerårige planer eller, i mangel af flerårige planer, gennem såkaldte udsmidsplaner. Disse udsmidsplaner er planlagt som en midlertidig foranstaltning med en maksimal varighed på tre år. Udsmidsplaner er udarbejdet som fælles henstillinger, som grupper af medlemsstater fra den samme region eller det samme havområde er nået til enighed om. Nærværende delegerede retsakt omfatter arter, der er underlagt fangstbegrænsninger i fiskeriet efter små og store pelagiske arter og i fiskeri til industriformål i de nordvestlige farvande, herunder ICES-område Vb, VI og VII, jf. artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan en udsmidsplan indeholde følgende elementer: specifikke bestemmelser vedrørende fiskerier eller arter, som landingsforpligtelsen omfatter specificering af undtagelser fra landingsforpligtelsen, hvis bestemte kriterier vedrørende høj overlevelsesrate opfyldes for det pågældende fiskeri eller den pågældende art bestemmelser om de minimis-undtagelser i henhold til artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bestemmelser om fangstdokumentation fastsættelse af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse. I henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 er den foreslåede delegerede retsakt baseret på den fælles henstilling, som de berørte medlemsstater med kyst ud til de nordvestlige farvande (dvs. Belgien, Frankrig, Irland, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige), der har en direkte forvaltningsinteresse i de relevante fiskerier i denne region, har udarbejdet og forelagt Kommissionen, og den dækker visse fiskerier efter pelagiske fisk i de nordvestlige farvande, som fra 2015 vil være omfattet af landingsforpligtelsen. 1 http://ec.europa.eu/fisheries/reform/index_da.htm DA 2 DA
2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Med henblik på at gennemføre den regionaliserede tilgang blev de berørte medlemsstater, der har kyst ud til de nordvestlige farvande, enige om, at formanden for gruppen, Spanien, skulle fremlægge en fælles erklæring for Kommissionen. Følgelig blev den fælles erklæring fremlagt for Kommissionens tjenestegrene den 10. juli 2014. Den indeholder følgende komponenter: en beskrivelse af de fiskerier, udsmidsplanen dækker en de minimis-undtagelse for trawlere, der i industrielt pelagisk fiskeri fisker efter blåhvilling i ICES-underområde VII, og som forarbejder denne art om bord til råvare til fremstilling af surimi en de minimis-undtagelse for flydetrawlfiskeri efter hvid tun i ICES-underområde VII en de minimis-undtagelse for almindelig makrel, hestemakrel, sild og hvilling i flydetrawlfiskeri med fartøjer med en længde på op til 25 m i ICES-afsnit VIId en de minimis-undtagelse for havgalte i fiskeri med pelagiske frysetrawlere, der fisker efter hestemakrel i ICES-underområde VI og VII. I henhold til den procedure, der er beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013, er denne fælles henstilling resultatet af drøftelser mellem de berørte medlemsstater med kyst ud til de nordvestlige farvande, som har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning, og der tages i den fælles henstilling hensyn til synspunkterne fra Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande og Det Rådgivende Råd for de Nordvestlige Farvande, som berøres af de fiskerier, der er omfattet af den fælles henstilling. For alle disse elementer indeholdt den fælles henstilling dokumentation, der understøttede undtagelserne og de øvrige bestemmelser i den fælles henstilling. Der fandt direkte høringer sted mellem de rådgivende råd, eksperter og fiskeriforvaltere fra de nationale forvaltninger i de berørte medlemsstater den 19. februar, den 8. april, den 20. maj og den 5. juni 2014. Repræsentanter for Kommissionen deltog også. Ved disse fire særskilte møder, fik de rådgivende råd (herunder Det Rådgivende Råd for det Åbne Hav/Højsøflåden) mulighed for at fremsætte og drøfte deres henstilling til gennemførelsen af landingsforpligtelsen samt drøfte dette med de berørte medlemsstater. Der var en høj grad af enighed mellem to af de rådgivende råd og de berørte medlemsstater med kyst ud til de nordvestlige farvande. Det Rådgivende Råd for de Nordvestlige Farvande støttede op om de de minimis-undtagelser, der blev foreslået i den fælles henstilling. Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande anbefalede andre foranstaltninger (fleksibilitet mellem arterne, håndhævelsesforanstaltninger, tilfælde af "force majeure" og tekniske foranstaltninger), som de berørte medlemsstater bedømte til at falde uden for anvendelsesområdet for den fælles henstilling. De berørte medlemsstater noterede sig desuden rådgivningen fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som vejledte dem om alle elementerne i planerne vedrørende udsmid på særligt indkaldte ekspertgruppemøder (ekspertgruppemøde 13-23 2, 13-17 3 og 14-06 4 ), der blev afholdt i september 2013, december 2013 og februar 2 3 http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/610582/2013-11_stecf+13-23+- +Landing+obligation+in+EU+Fisheries-part1_JRC86112.pdf http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/633247/2014-02_stecf+14-01++landing+obligations+in+eu+fisheries+-p2_jrc88869.pdf DA 3 DA
2014. Indbudte eksperter deltog i møderne sammen med observatører fra de rådgivende råd og medlemsstaterne. Desuden anvendte de berørte medlemsstater den rådgivning, som ICES leverede på sin Workshop on Methods for Estimating Discard Survival 5 (workshop om metoder til at skønne hvor stor en andel af fiskene, der overlever udsmid) i februar 2014. De berørte medlemsstater hørte endvidere Scheveningengruppen (de medlemsstater, der fisker i Nordsøen) i maj 2014 med henblik på at opnå en sammenhængende strategi for Nordsøen og de nordvestlige farvande. Hovedelementerne i de endelige fælles henstillinger, som medlemsstaterne fremlagde for Kommissionen, vedrører anvendelsen af landingsforpligtelsen i de berørte fiskerier samt deminimis-undtagelserne. STECF evaluerede disse elementer på sit plenarmøde den 7.-14. juli 2014 6. For så vidt angår de specifikke elementer, konkluderede STECF, at de fleste af de oplysninger, som ifølge ekspertgruppen (ekspertgruppemødet 14-01) skulle fremlægges, generelt var angivet i den fælles henstilling. For så vidt angår den foreslåede de minimis-undtagelse for flydetrawlfiskeriet efter blåhvilling med henblik på forarbejdning om bord af fangsterne til råvare til fremstilling af surimi i ICES-område Vb, VI og VII, konkluderede STECF, at undtagelsen er tilstrækkeligt velbegrundet, både når det gælder problemerne med at forbedre selektiviteten, og de yderligere udgifter i forbindelse med håndtering, som fartøjet sandsynligvis vil skulle afholde. For så vidt angår de minimis-undtagelser for fiskeriet efter hvid tun med pelagiske partrawlere i ICES-underområde VII forekommer undtagelsen at være berettiget, for så vidt som den er begrundet i de uforholdsmæssigt store udgifter ved håndtering af uønskede fangster, i dette tilfælde beskadigede fisk (især særskilt håndtering om bord og ved landing). Behovet for en undtagelse viser sig at gælde for fisk i alle størrelser. Eftersom STECF påpegede risikoen for såkaldt highgrading, præciseres det i forordningen, at undtagelsen ikke anfægter forbuddet mod highgrading (artikel 19a, i forordning (EF) nr. 850/1998). Den foreslåede de minimis-undtagelse for almindelig makrel, hestemakrel, sild og hvilling i flydetrawlfiskeriet fra fartøjer med en længde overalt på op til 25 m i ICES-afsnit VIId er begrundet i, at det er vanskeligt at øge selektiviteten, og i de uforholdsmæssigt store udgifter ved håndtering og opbevaring. STECF argumenterede, at fartøjer, der fisker med både bundtrawl og flydetrawl på samme fangstrejse, kan anses for at være aktive i fiskeriet efter både pelagiske og demersale arter, for hvilke landingsforpligtelsen først anvendes fra den 1. januar 2016. I henstillingen præciseres det derfor, at denne fartøjskategori ved anvendelsen af landingsforpligtelsen bør anses for at være pelagisk. For så vidt angår de minimisundtagelsen for havgalte i fiskeriet med pelagiske frysetrawlere, der fisker efter hestemakrel i ICES-underområde VI og VII, konkluderede STECF på grundlag af kvalitative vurderinger, at undtagelsen var velbegrundet, i og med at det er vanskeligt at forbedre selektiviteten, men erkendte dog, at der ikke findes kvantitativ videnskabelig dokumentation, der understøtter undtagelsen. 4 5 6 http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/675595/2014-04_stecf+14-06+- +Landing+obligations+in+EU+fisheries_p3_JRC89785.pdf http://www.ices.dk/sites/pub/publication%20reports/expert%20group%20report/acom/2014/ WKMEDS/WKMEDS%20Report%202014.pdf http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/812327/2014-07_stecf+plen+14-02_final+report_jrcxxx.pdf DA 4 DA
I den fælles henstilling nævnes desuden behovet for at undtage visse fangster grundet lovgivning vedrørende fiskevarer, der er uegnet til konsum og foder, dvs. forordning (EF) nr. 853/2004 og forordning (EF) nr. 1881/2006. En sådan undtagelse forekommer dog at falde uden for udsmidsplanernes anvendelsesområde i henhold til artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår fælles henstillinger i forbindelse med den fælles fiskeripolitik. Derfor er denne undtagelse ikke omfattet af nærværende forordning. Efterfølgende sendte formanden for gruppen af de berørte medlemsstater et tillæg til den oprindelige fælles henstilling, hvori det blev foreslået at inddrage yderligere to undtagelser i udsmidsplanen for de nordvestlige farvande. Den første undtagelse fra landingsforpligtelsen vedrører sild og makrel i notfiskeriet i område VI og er begrundet i en høj overlevelsesrate. Denne undtagelse blev inkluderet i den fælles henstilling til en udsmidsplan for Nordsøen (som skal dække hele det nordøstlige Atlanterhav), og STECF accepterede den videnskabelige begrundelse. STECF konkluderede, at under antagelse af, at resultaterne af overlevelsesundersøgelserne er repræsentative for overlevelsesraterne i erhvervsfiskeriet, vil andelen af fisk, der overlever udslipning, sandsynligvis være større end 70 %. Dog anbefalede STECF, at der bør foretages yderligere undersøgelser for at bekræfte, at forsøgsbetingelserne er repræsentative for erhvervsfiskeriet. Den anden undtagelse, som foreslås i tillægget, er en undtagelse for notfiskeriet i område VIIe og VIIh (Iroisehavet), der er begrundet i en høj overlevelsesrate. Denne undtagelse falder dog uden for denne delegerede retsakts anvendelsesområde, idet den vedrører et fiskeri efter arter, der ikke er omfattet af fiskerimuligheder, og for hvilke landingsforpligtelsen ikke træder i kraft den 1. januar 2015. Denne undtagelse kan omfattes af en fremtidig udsmidsplan, for så vidt som den er i overensstemmelse med kriterierne i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013. På grundlag af STECF's og Kommissionens evaluering og efter præcisering af visse punkter i den fælles henstilling mener Kommissionen, at den fælles henstilling er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 som beskrevet ovenfor. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Resumé af forslaget Hovedformålet med lovforslaget er at vedtage foranstaltninger til at fremme gennemførelsen af landingsforpligtelsen. I forordningen præciseres de arter og fiskerier, der vil være omfattet af specifikke foranstaltninger, dvs. de minimis-undtagelser. Retsgrundlag Artikel 15, stk. 6, og artikel 18, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013. Nærhedsprincippet Forslaget henhører under Den Europæiske Unions enekompetence. Proportionalitetsprincippet Forslaget ligger inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen, i henhold til artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og går ikke videre, end hvad der er nødvendig for at opfylde formålet med denne bestemmelse. Valg af instrument Foreslået reguleringsmiddel: Kommissionens delegerede forordning. DA 5 DA
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Kommissionen er blevet tildelt beføjelser til at vedtage en plan om udsmid ved delegerede retsakter. Medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, fremlagde deres fælles henstilling. De foranstaltninger, der er fastsat i den fælles henstilling og omfattet af nærværende forslag, er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og opfylder alle de relevante krav i artikel 18, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013. DA 6 DA
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 20.10.2014 om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter pelagiske arter i de nordvestlige farvande EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF 7, særlig artikel 15, stk. 6, og artikel 18, stk. 1 og 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at bringe udsmid til ophør i alle fiskerier i EU, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger. (2) Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage planer vedrørende udsmid ved hjælp af en delegeret retsakt for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd. (3) Belgien, Irland, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige har direkte interesser i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de nordvestlige farvande. Disse medlemsstater har fremlagt en fælles henstilling for Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande, Det Rådgivende Råd for det Åbne Hav/Højsøflåden og Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande. Der blev indhentet videnskabelige bidrage fra relevante videnskabelige organer. De foranstaltninger, som den fælles henstilling omfatter, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og de bør derfor i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, indgå i nærværende forordning. (4) For så vidt angår de nordvestlige farvande, bør landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælde for alle fartøjer, der fisker efter små og store pelagiske arter, og for de arter, der fanges i disse fiskerier, som er underlagt fangstbegrænsninger, senest fra den 1. januar 2015. (5) I overensstemmelse med den fælles henstilling bør udsmidsplanen derfor dække visse fiskerier efter små og store pelagiske arter, nemlig fiskeriet efter almindelig makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalte, guldlaks, hvid tun og brisling i ICES-afsnit Vb og ICES-underområde VI og VII fra den 1. januar 2015. (6) Den fælles henstilling indeholder en undtagelse fra landingsforpligtelsen for makrel og sild fanget med not under visse betingelser baseret på videnskabelige dokumentation 7 EUT L 354 af 28.1.2013, s. 22. DA 7 DA
for høje overlevelsesrater, jf. artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Scheveningengruppen har forelagt videnskabelig dokumentation for høje overlevelsesrater i den fælles henstilling om en udsmidsplan for Nordsøen, i hvilken der henvises til en specifik videnskabelig undersøgelse om fisks overlevelse, når de slippes ud af en not. I undersøgelsen blev det konkluderet, at overlevelsesraten afhænger af, hvor længe fiskene befinder sig i nettet, og hvor mange fisk der er i nettet, hvilke begge typisk er begrænsede i disse fiskerier. STECF har gennemgået disse oplysninger. STECF konkluderer, at under antagelse af, at resultaterne af overlevelsesundersøgelsen er repræsentative for overlevelsesraterne i erhvervsfiskeriet, vil andelen af fisk, der overlever udslipning, sandsynligvis være større end 70 %. Densiteterne ville også være lavere end den densitet, ved hvilken det blev observeret, at dødeligheden for sild øgedes. I artikel 19, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 850/1998 nedlægges der forbud mod lade makrel og sild slippe ud, før nettet er taget helt om bord på et fiskerfartøj med tab døde eller døende fiske til følge. Denne undtagelse, der er begrundet i høje overlevelsesrater, anfægter ikke det gældende forbud, idet fiskene bliver sluppet fri på et stadium i fangstarbejdet, hvor fiskene har en høj overlevelsesrate efter at være blevet sluppet ud. Derfor bør denne undtagelse indgå i nærværende forordning. (7) Den fælles henstilling omfatter fire de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen for visse fiskerier og op til visse niveauer. STECF har gennemgået den dokumentation, som de modtog fra medlemsstaterne, og konkluderede, at de fælles henstillinger indeholdt velbegrundede argumenter vedrørende de øgede udgifter ved håndtering af uønskede fangster, i nogle tilfælde underbygget med en kvalitativ vurdering af udgifterne. På baggrund af ovenstående og i mangel af videnskabelige oplysninger, der viser det modsatte, bør der fastsættes en de minimis-undtagelse i overensstemmelse med den procentsats, der er foreslået i den fælles henstilling, og på niveauer, der ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013. (8) De minimis-undtagelsen for blåhvilling (Micromesistius poutassou) på op til 7 % i 2015 og 2016 og op til 6 % i 2017 af de samlede årlige fangster i det pelagiske fiskeri til industriformål med trawler, der fisker efter blåhvilling i ICES-underområde VIII, og som forarbejder denne art om bord til råvare til fremstilling af surimi, er begrundet i, at det ikke er muligt at opnå øget selektivitet, og at udgifterne ved håndtering af uønskede fangster er uforholdsmæssigt store. STECF konkluderer, at undtagelsen er tilstrækkeligt velbegrundet. Derfor bør denne undtagelse indgå i nærværende forordning. (9) De minimis-undtagelsen på op til 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 for hvid tun (Thunnus alalunga) af de samlede årlige fangster i fiskeriet efter hvid tun ved anvendelse af pelagisk partrawl (PTM) i ICES-underområde VII er begrundet i de uforholdsmæssigt store udgifter ved håndtering af uønskede fangster. Disse udgifter er forbundet med opbevaring og håndtering til søs og til lands. STECF nævnte risikoen for highgrading i sin evaluering. Denne undtagelse berører dog ikke artikel 19a i forordning (EU) nr. 850/1998 8. Derfor bør denne undtagelse indgå i nærværende forordning. 8 Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1). DA 8 DA
(10) For at undgå uforholdsmæssigt store udgifter i forbindelse med håndtering af uønskede fangster, såsom opbevaring, arbejdskraft og nedkøling med is, og under hensyntagen til, at det er vanskeligt at øge selektiviteten i det pelagiske fiskeri efter almindelig makrel, hestemakrel og sild i ICES-afsnit VIId, omfatter den fælles henstilling en de minimis-undtagelse fra landingsforpligtelsen for dette blandede fiskeri. Denne undtagelse er baseret på videnskabelig dokumentation, som de medlemsstater, der har bidraget til den fælles henstilling, har fremsendt, og dokumentationen blev gennemgået af STECF. STECF fandt, at der i den fælles henstilling fremlægges kvalitative argumenter til støtte for undtagelsen, som er begrundet i de uforholdsmæssigt høje udgifter ved håndtering af uønskede fangster. Derfor bør denne undtagelse indgå i nærværende forordning. (11) De minimis-undtagelsen på op til 1 % i 2015 og 0,75 % i 2016 af TAC'en for halvgalte (Caproidae) i fiskeriet efter hestemakrel (Trachurus spp.) med pelagiske frysetrawlere, der anvender flydetrawl i ICES-underområde VI og VII, er begrundet i, at det er vanskeligt at øge selektiviteten, og i de uforholdsmæssigt store udgifter ved håndtering (adskillelse af de ønskede fra de uønskede fangster). STECF fandt, at de minimis-undtagelsen understøttes af begrundede kvalitative argumenter vedrørende problemerne med at forbedre selektiviteten inden for dette fiskeri og de uforholdsmæssigt høje udgifter ved håndtering af uønskede fangster. Derfor bør denne undtagelse indgå i nærværende forordning. (12) For at sikre passende kontrol bør der fastsættes specifikke krav for dokumentation af fangster, der er omfattet af de undtagelser, der er fastsat i denne forordning. (13) Idet de foranstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning, indvirker direkte på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2015 for at overholde den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning, bør den ikke anvendes i mere end tre år VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Genstand Ved denne forordning fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen fra den 1. januar 2015 af den landingsforpligtelse, som er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 i de nordvestlige farvande, som defineret i artikel 4, stk. 2, litra c), i nævnte forordning, i de fiskerier, der er angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Undtagelse begrundet høj overlevelsesrate 1) Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendes landingsforpligtelsen ikke for fangster af makrel og sild i notfiskeri i ICES-område VI, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt: fangsten slippes fri, bør en vis procentdel (fastsat i stk. 2 og 3 nedenfor) af noten er trukket ("indhalingspunktet") noten er udstyret med en synlig bøje, som markerer grænsen for indhalingspunktet DA 9 DA
fartøjet og not er udstyret med et elektronisk registrerings- og dokumentationssystem, som viser, hvornår, hvor og hvor langt noten er blevet halet ved hvert træk. 2) Indhalingspunktet er nået, når 80 % af noten er halet i fiskeriet efter makrel, og når 90 % af noten er halet i fiskeriet efter sild. 3) Hvis den omringede fiskestime består af en blanding af begge arter, er indhalingspunktet nået, når 80 % af noten er halet. 4) Det er forbudt at slippe fangster af makrel og sild fri, efter indhalingspunktet er nået. 5) Der tages stikprøve fra den omringede fisketime, før den slippes fri, med henblik på at foretage et skøn over sammensætningen af arter, fiskenes størrelse og mængden af fisk. Artikel 3 De-minimis-undtagelser Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det tilladt at smide følgende mængder ud: a) for blåhvilling (Micromesistius poutassou), op til 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 af de samlede årlige fangster i det pelagiske trawlfiskeri til industriformål efter nævnte art i ICES-afsnit Vb og i ICES-underområde VI og VII, og som forarbejder denne art om bord til råvare til fremstilling af surimi b) for hvid tun (Thunnus alalunga), op til 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 af de samlede årlige fangster i fiskeriet efter hvid tun ved anvendelse af parflydetrawl (PTM) i ICES-område VII c) op til 3 % i 2015 og 2 % i 2016 af de samlede årlige fangster af almindelig makrel (Scomber scombrus), hestemakrel (Trachurus spp.), sild (Clupea harengus) og hvilling (Merlangius merlangus) i det pelagiske trawlfiskeri fra fartøjer med en længde overalt på op til 25 m, der anvender flydetrawl (OTM), og som fisker efter almindelig makrel, hestemakrel og sild i ICES-afsnit VIId d) op til 1 % i 2015 og 0,75 % i 2016 af TAC'en for havgalte (Caproidae) i fiskeriet efter hestemakrel (Trachurus spp.) med pelagiske frysetrawlere, der anvender flydetrawl, i ICES-underområde VI og VII. Artikel 4 Dokumentation af fangst Mængden af fisk, der er sluppet fri i henhold til den undtagelse, der er fastsat i artikel 2, og resultaterne af den stikprøve, der kræves i henhold til artikel 2, stk. 5, angives i logbogen. DA 10 DA
Artikel 5 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20.10.2014. På Kommissionens vegne Formand José Manuel BARROSO DA 11 DA