Øget genanvendelseseffektivitet af kølemøbler

Øget genanvendelseseffektivitet af kølemøbler Bjørn Malmgreen-Hansen & Nils H. Nilsson Teknologisk Institut I samarbejde med Ebbe Lauritzen FEHA Uniscrap A/S ARP Scandinavia Vestfrost A/S Frigor A/S Elcold A/S Knudsen Køling A/S Miljøprojekt Nr. 1020 2005

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 1 BAGGRUND 15 1.1 HANDLINGSPLAN 18 2 OPSTARTSWORKSHOP OG PLANLÆGNING AF AKTIVITETER 20 3 PRODUKTIONS- OG DESIGNÆNDRINGER 22 3.1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMER VED FREMSTILLING OG BEHANDLING AF KØLEMØBLER I FORBINDELSE MED OPNÅELSE AF EN OPTIMAL GENANVENDELSE 22 3.1.1 Fremstilling af kølemøbler ved producenter 23 3.1.2 Behandling i genvindingsindustrien 28 3.2 VURDERING AF MULIGE ÆNDRINGER I BEHANDLINGSMETODER 30 3.2.1 Manuelle arbejdsprocesser 30 3.2.2 Udvundne fraktioner ved behandling ved Uniscrap, Trige 30 3.2.3 Oparbejdningsmetoder 34 3.3 VURDERING AF MULIGE ÆNDRINGER I DESIGN AF KØLEMØBLER 44 3.3.1 Montage af kompressor 45 3.3.2 Montage af printkort 47 3.3.3 Indhold af forskellige plasttyper 53 3.3.4 Ledninger internt i kølemøbler 56 3.3.5 Separation af glas 57 3.3.6 Kantlister af PVC med magnetindlæg 59 3.3.7 Indhold af masonit 59 4 FJERNELSE AF ISOLERINGSSKUM 61 4.1 MULIGHEDER FOR FJERNELSE AF SKUM FRA PLAST 61 4.1.1 Separation af skum ved neddeling 61 4.1.2 Anden separation 61 4.1.3 Betydning af vedhæftning 62 4.1.4 Forsøg med betydning af mængden af skum for plastens egenskaber 62 4.2 MULIGHEDER FOR GENANVENDELSE AF SKUM 65 4.2.1 Forsøg med fremstilling af byggematerialer 65 5 ØGET GENVINDING AF STÅL 68 5.1 SEPARERING AF JERN 68 5.2 GENANVENDELSE AF JERN VED UNISCRAP, TRIGE 68 5.2.1 Sorteringsforsøg af jernfraktionen fra Uniscrap, Trige 69 5.2.2 Separation af rustfrit stål 70 5.2.3 Genanvendelse af kompressorer 70 5.2.4 Samlet genanvendelseseffektivitet af jern ved Uniscrap, Trige 71 5.2.5 Muligheder for forbedringer ved Uniscrap, Trige samt indflydelsen af design 72 3

5.3 JERNGENANVENDELSE FRA REMOTE-KØLEMØBLER 73 5.3.1 Genanvendelseseffektivitet af jern fra remote-kølemøbler 74 5.3.2 Muligheder for forbedringer ved behandling af remote-kølemøbler 75 6 ØGET GENVINDING AF KOBBER 77 6.1 SEPARERING AF KOBBER 77 6.2 GENANVENDELSE AF KOBBER VED UNISCRAP, TRIGE 77 6.2.1 Indhold af kobber i producerede massestrømme 77 6.2.2 Samlet genanvendelsesgrad af kobber ved Uniscrap, Trige 78 6.3 KOBBERGENANVENDELSE FRA REMOTE-KØLEMØBLER 79 6.3.1 Indhold af kobber i remote-kølemøbler 79 6.3.2 Genanvendelseseffektivitet af kobber fra remote-kølemøbler 81 6.4 MULIGHEDER FOR FORBEDRINGER 81 6.4.1 Forsøg med forbedret separation af fraktionen med småt kobber og aluminium ved Uniscrap, Trige 81 6.4.2 Forbedret oparbejdning af kompressorer 84 7 ØGET GENANVENDELSE AF ABS 86 7.1 SAMMENSÆTNING AF PLAST I KØLEMØBLER 86 7.1.1 Batchforsøg med behandling af køle/frysemøbler ved Uniscrap 87 7.2 EGENSKABER AF PLAST I KØLEMØBLER 88 7.2.1 Valg af plastmaterialer 88 7.2.2 Fysisk-kemiske egenskaber af plastmaterialer og blandinger af disse 90 7.3 FORSØG MED OPARBEJDNING AF PLAST 98 7.4 DENSITETSSEPARATION AF BLANDET PLASTFRAKTION I VAND/SALTBLANDINGER 98 7.4.1 Laboratorieforsøg på Teknologisk Institut 98 7.5 DENSITETSSEPARATION AF BLANDET PLASTFRAKTION VED FOMA 102 7.5.1 Forsøg ved Foma 102 7.5.2 Økonomi 103 7.5.3 Måling af smelteindeks på densitetssepareret plast samt fremstilling af prøveemne 104 7.6 ELEKTROSTATISK SEPARATION AF BLANDET PLASTFRAKTION 105 7.6.1 Forsøg 105 7.6.2 Økonomi 109 7.7 FARVESEPARATION AF BLANDET PLASTFRAKTION 109 7.7.1 Forsøg 109 7.7.2 Måling af smelteindeks på farvesepareret plast 111 7.7.3 Økonomi 111 7.8 SEPARATION EFTER POLYMERTYPE 113 7.8.1 Forsøg med polymerseparation 114 7.8.2 Økonomi 115 7.9 DISKUSSION AF MULIGE OPARBEJDNINGSMETODER TIL PLAST 115 8 REFERENCER 118 Bilag A 4

Forord Formålet med projektet Øget genanvendelseseffektivitet af kølemøbler har været at etablere et samarbejde mellem producenter af kølemøbler, genvindingsindustrien og rådgivere med viden om genvindingsteknologier og materialer, således at mulighederne for øget genanvendelse af kasserede kølemøbler nemmere kan udnyttes. Undervejs i projektet er EU-direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr blevet vedtaget hvorved der fremover vil blive tale om producentansvar vedrørende håndteringen af kasserede kølemøbler. Dette leder til muligheden for en tættere sammenkobling mellem producenter og oparbejdere og dermed også til et større incitament til at udføre ændringer i design som kan mindske udgifterne ved håndteringen af kasserede kølemøbler. Projektet er gennemført i 2002 og 2003 med støtte fra Miljøstyrelsens program for renere produkter mv. Projektansvarlig har været Ebbe Lauritzen, FEHA. Projektet er udført af: Teknologisk Institut, Bjørn Malmgren-Hansen (faglig projektleder) Teknologisk Institut, Nils H. Nilsson Uniscrap A/S, Trige, Tom Ellegaard (tidligere Århus Genbrugsselskab) samt Uniscrap, Kolding ARP Scandinavia, Jørgen Damgaard Vestfrost A/S Pia Engberg-Hansen, Henrik Løbner Hansen, Jørn Skov Frigor A/S Per Nygaard Hansen Elcold A/S, Gorm Hald Knudsen Køling A/S, Finn Christensen FEHA, Ebbe Lauritzen I projektet har været kontaktet en lang række virksomheder i ind- og udland som alle takkes for deres bidrag med oplysninger, gennemførelse af forsøg mv. Projektet har været fulgt af en faglig følgegruppe med deltagelse af ovenstående parter samt Genvindingsindustrien A/S ved Klaus Müller med koordinering til projekterne Fremtidens remoteanlæg i supermarkeder og projektet Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler 5

6

Sammenfatning og konklusioner Projektet Øget genanvendelse af kølemøbler indgår som en del af en samlet handlingsplan fra FEHA for kølemøbler. I projektet arbejdes med mulighederne for øget genanvendelse via ændringer i design og materialevalg samt forbedringer i genanvendelsesindustrien i et samarbejde mellem danske kølemøbelproducenter og genvindingsindustrien. Undervejs i projektet er EU-direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr blevet vedtaget. Direktivet bygger på producentansvar vedrørende finansieringen håndteringen af de udtjente kølemøbler, og der indgår et mål for materialegenanvendelse på 75 % for den gruppe kølemøbler tilhører. Endvidere er der krav til behandlingen, herunder om udtagning af printkort som er større end 10 cm 2. Det har derfor været nødvendigt at inkludere en analyse af betydningen af direktivet i projektet. Når det skal vurderes hvilken betydning en designændring kan have på genanvendelsen af et komplekst produkt som kølemøbler, er det nødvendigt med et grundigt kendskab til det behandlingsforløb som kølemøblet udsættes for når det slutter sin levetid. Behandlingen i genvindingsindustrien bygger alle steder på at kølemøblet neddeles efter manuel fjernelse af miljøskadelige stoffer og enkeltkomponenter som kan være problematiske at behandle i det eksisterende system (fx kompressorer). Herefter foretages en udsortering af genanvendelige materialer. Designet af kølemøblet har indflydelse på både demonteringen af de komponenter der skal fjernes manuelt, og muligheden for at opnå en høj kvalitet af de materialer der udsorteres. For at kunne fastlægge hvilke materialer der kan give problemer ved oparbejdningen af kølemøblerne, er der i projektet foretaget en gennemgang af materialesammensætningen på komponentniveau i nogle typiske produkter fra de deltagende producenter. Ud over bestemmelse af indhold af stoffer er der i projektet arbejdet med en gennemgang af hvor komponenterne er placeret, og om de er laminatkonstruktioner, kompositter eller på anden måde sammensat, så det vil være vanskeligt at opnå en tilfredsstillende separation i oparbejdningsprocesserne i genvindingsindustrien. Der er endvidere arbejdet med eksempler på montage af de komponenter som skal fjernes, eller som det måske kan være en fordel at fjerne af hensyn til den efterfølgende oparbejdningsproces. I genvindingsindustrien er der primært fokuseret på den deltagende part Uniscrap som har en proces til behandling af kølemøbler i Trige hvor der hovedsageligt behandles plug-in-kølemøbler (kølemøbler med imonteret kompressor). Herudover er oparbejdning ved de store shredderanlæg (bilfrakmenteringsanlæg) beskrevet i rapporten. Anlæggene behandler ud over 7

plug-in-kølemøbler hovedparten af remote-kølemøbler (kølemøbler med forsyning af kølemiddel fra en ekstern kompressor) Efter gennemgangen af processerne ved producenter og genvindingsindustrien er opstillet en oversigt over mulige teknologier som kan indgå i en forbedret oparbejdning af kølemøbler. I listen indgår oplysninger om de enkelte processers kapacitet, krav til sammensætning af affald, kvalitet af produkter, data for forbrug af materialer og energi, økonomiske data, såsom krævet investering og driftsudgifter for en given kapacitet, samt fordele og ulemper ved teknologierne. En række af teknologierne er efterfølgende blevet testet på de affaldsfraktioner hvor det er vurderet at de kan indgå som led i en mulig oparbejdning. Herved er fundet nogle begrænsninger i hvad teknologierne kan formå, som giver nogle ønsker til design og materialevalg af kølemøbler. Ved vurderingen af mulige designændringer eller ændringer i materialevalg er det en forudsætning at energiforbruget ikke forøges, fx som følge af en dårligere isolering, da energiforbruget har en større miljømæssig betydning ud fra en livscyklusbetragtning end de genvundne ressourcer. Herudover er det nødvendigt at der er et økonomisk incitament for producenten til at foretage en designændring der øger genanvendelsen. Udgiften til en designændring må således mindst modsvares af den mindre udgift der opnås ved oparbejdning af det kasserede kølemøbel, samt andre økonomiske fordele som opnås ved ændringen (reklamemæssig værdi etc.). Det bør her tilstræbes at det sikres at vilkårene er ens for alle inden- og udenlandske producenter. Væsentligste resultater Mulige designændringer Der er blevet diskuteret hensigtsmæssigt design vedrørende montage/demontage af kompressor, printkort, ledninger, motorer og relæer samt glas. Her er det vigtigt at demontagetiden minimeres hvis en designændring skal kunne udnyttes økonomisk rentabelt til at opnå en bedre materialekvalitet eller et bedre udbytte af materialer i genvindingsindustrien. Vedhæftning af PUR til plast Fra anlægget ved Uniscrap, Trige produceres i dag en plastblanding med minimalt indhold af vedhæftet PUR. Et forsøg med sprøjtestøbning af 1 % PUR opblandet i ABS har vist et fald i styrken på kun 5 % når der sammenlignes med virgin ABS. Da indholdet af PUR i plastblandingen fra Uniscrap er lavere, vurderes at der er fjernet tilstrækkeligt med PUR til at plastpartiklerne (typisk ABS) vil kunne omsmeltes uden nævneværdige problemer med eventuel forfiltrering på compounderingsekstruder, ligesom der ikke forventes problemer med opblanding af det PUR der ikke frafiltres i plasten. Et brugbart plasticprodukt forudsætter imidlertid at det kan lykkes at frasortere uønskede emner som metal, ledninger, uforligelig plast mm. fra plastblandingen. Genanvendelse af produceret PUR PUR-skum udgør 15 % af de producerede massestrømme fra Uniscraps proces til behandlingen af kølemøbler i Trige og udgør dermed en væsentlig 8

del af det maksimale materialetab på 25 % som accepteres for den gruppe af produkter som kølemøbler tilhører i EU-direktivet. I projektperioden er anlægget i Trige modificeret, så det producerer en kvalitet af PUR som der på det Europæiske marked er en afsætningsmulighed for, idet der kan produceres byggematerialer med forskellige isolerende, lyddæmpende eller vandafvisende egenskaber. Produkterne overholder normale krav til brandhæmmende egenskaber af byggematerialer. Kravene fra aftagerne til genanvendelse af PUR-skummet er at det skal være fri for ozonlagsnedbrydende gasser som CFC samt kun indeholde mindre rester af metaller og plast. Det er imidlertid et problem at aftagerne som kan anvende PUR en, findes for langt væk til at det kan betale sig at transportere materialet til oparbejderen. Genanvendelse af stål Anlægget i Trige har en høj genanvendelsesgrad af jern. Ud fra analyser af alle producerede massestrømme er estimeret at genanvendelsesgraden er over 94 % inkl. de tab der opstår ved efterfølgende oparbejdning i metalværker (genanvendelsesgraden er > 98 % ekskl. tab i metalværker). Genanvendelsen af jern fra remote-kølemøbler som primært behandles i store shredderanlæg, forventes at være en anelse lavere, men stadig over 90 % inkl. tab i stålværk. Renhedsgrad af stål Der er foretaget en række vurderinger på renhedsgraden af producerede stålfraktioner specifikt med hensyn til indholdet af kobber. Indholdet af kobber i fraktionen af stort jern fra anlægget i Trige er bestemt til < 0,1 % hvilket er tilfredsstillende. For nogle plug-in-kølemøbler, samt remotekølemøbler er det et problem med indholdet af blæsermotorer, relæer m.m. da kobberet i disse vil ende i jernfraktionen sammen med de magnetiske jernkerner kobberet er viklet om. Således kræves en manuel fraseparering af rester af blæsermotorer fra jernfraktionen hvis disse forekommer i produkterne for at kunne overholde grænserne for maksimalt indhold af kobber (0,25 %). En nemt designet demontage inden shredning kan være en mulig vej til at undgå sortering af jernfraktionen. Rustfrit stål Betydningen af øget brug af rustfrit stål (fx til fronten på plug-in-skabe) er vurderet og mulige løsningsmetoder foreslået til fraseparering Øget genvinding af kobber Der er udført et sorteringsforsøg hvor indholdet af kobber i alle massestrømme fra anlægget i Trige er bestemt. Analysen viser at 66 % af det totale kobberindhold findes i kompressoren hvorfor genanvendelsen af kobberindholdet i denne er afgørende for den totale genvindingseffektivitet. Det er samlet estimeret at der genanvendes over 62 % af kobberindholdet i kølemøblerne som behandles ved Uniscrap hvor tabet i de metalværker der oparbejder de udvundne materialer til produkter, er inkluderet i estimatet (genanvendelsesgraden er > 64 % ekskl. tab i metalværker). Dette er acceptabelt men der er stadig muligheder for forbedringer hvilket kræver særlig teknologi til at behandle kompressorerne. Muligheder for dette er diskuteret. Øget genanvendelse af ABS Den producerede plastblanding ved anlægget i Trige udgør omkring 12 % af kølemøblernes vægt og udgør sammen med skum dermed mere end det 9

tilladelige materialetab i gruppen i EU-direktivet hvor kølemøbler indgår. I projekter har været gjort en stor indsats med henblik på at udvinde salgbare produkter fra plastblandingen. Analyser viser således at plastblandingen som produceres ved Uniscrap er meget kompleks og kan indeholde ABS, POM, HIPS, PS, PC, SAN, PP, PE, PA, PVC, rester af PUR, EPS, gummi, rester af kobber aluminium og andre metaller, kontaktmasse og træ i forskellige former. 75 % består dog af plasttyperne ABS, PS og SAN. En række forsøg med forskellige metoder til separation af blandingen af op til 17-20 komponenter til brugbare fraktioner af hovedtyperne af plast er gennemført i udlandet. Det er forholdsvis nemt at opnå en ren fraktion af ABS, PS, SAN med lidt rester af masonit med våd massefyldeseparation i 2 trin. Muligheder for separation af PS fra ABS med forskellige sorteringsteknikker er diskuteret. En anden mulighed er en delvis manuel separation inden shredning med fjernelse af alle indsatser som typisk kan være PS baserede, samt batch kørsel af specielle problematiske produkter. Herved er det muligt at der kan nås så lavt et PS indhold sammen med ABS en at der kan produceres at afsætteligt produkt efter den våde densitetsseparation. Der er også diskuteret løsninger hvor producenterne i deres materialevalg af plast undgår uforlignelige plasttyper med samme densitet. Endelig er polymerseparation baseret på detektion i det infrarøde eller nærinfrarøde bølgelængdeområde blevet undersøgt. Der er således i projektforløbet kommet udstyr på markedet som kan separere plast med væsentlig lavere partikelstørrelse end det hidtil har været muligt. Teknologierne bedømmes til at have et rimeligt potentiale til løsning af separationsproblemet men der vil kræves en del yderligere forsøg samt designændringer af processen i Trige hvis det skal lykkes. Foreløbige beregninger af kapitalomkostninger og driftsudgifterne for de forskellige vurderede sorteringsteknologier viser at disse bør kunne forrentes over en rimelig kort årrække såfremt der kan produceres en tilstrækkelig god kvalitet af plastmaterialerne, og kapaciteten på separationsmetoderne kan udnyttes. 10

Summary and conclusions The project "Increased Recycling of Cooling Appliances" is part of a joined action plan from the Danish association of producers and importers of electric household equipment (FEHA). In the project the possibilities for increased recycling is studied by introducing changes in design and choice of materials together with improvements in the recycling industry in a joined effort between producers of cooling appliances and the recycling industry. During the project the directive on waste electrical and electronical equipment has been accepted. The directive is based upon producer responsibility regarding financing of the waste management and targets for recycling and reuse of the group of equipment which includes cooling equipment amounts to 75%. The demands for selective treatment includes that printed circuit boards with area larger than 10 cm 2 must be removed. It has therefore been decided to include an analysis of the influence of the directive in the project. Before an assessment of the influence of a change in the design on the recycling of complex product like a cooling appliance can be performed it is necessary with a thorough knowledge of the treatment used when the cooling appliance reaches end of life. The treatment in the recycling industry is based upon a shredding of the cooling appliance after manual removal of environmentally hazardous matter or single components which may be problematic in the treatment in the existing system (e.g. compressors). After shredding a sorting of materials for recycling is performed. The design of the cooling appliance has an influence on the demounting of components which have to be removed manually as well as the possibility to obtain a high quality of the materials which are sorted out. To be able to establish which materials may course problems in the treatment of cooling appliances an assessment of the composition of materials on component level has been performed for typical products from the participating producers. Apart from estimating the content of materials, the position of components has been determined and whether the components are based on laminate constructions, composites or in another way are complex constructions which may pose problems regarding obtaining a satisfying separation in the treatment processes in the recycling industry. Examples of mounting of components which either has to be removed or where the removal of the components may be an advantage for the recycling process has been studied. 11

In the recycling industry the primary focus has been on the participant Uniscrap which has a process in Trige for treatment of cooling appliances mainly with treatment of plug-in cooling appliances (cooling appliances with compressor inside the equipment). Apart from this, treatment in the large shredder plants (for treatment of cars) has been described in the report. Beside from treating plug-in cooling appliances these plants treat most of the remote cooling appliances (cooling appliances with supply of refrigerant from an external compressor). After studying the manufacturing processes at the producers and the treatment process in the recycling industry an outline has been performed of possible treatment technologies which may be relevant in an improved treatment of cooling appliances. The outline includes information about capacity for the different processes, demands for waste composition, quality of products, data for use of energy and materials, economic data like investment and operational costs for a given capacity and advantages and disadvantages for the processes. A number of the technologies have later been tested on waste fractions where it has been considered that the process may be relevant as a part of an improved treatment. Results of the tests have shown a number of limitations for the technologies where changes in design and choice of materials may be part of a solution. When possible changes in design or material choice are considered which may lead to a higher recycling rate, it must be a condition that the consumption of energy is not increased e.g. as a result of less insulation. The reason for this is that the energy consumption has a larger environmental weight than the recovered resources from the viewpoint of a life cycle assessment. Apart from this it is necessary that an economic incentive exist for the producer to perform changes which may increase the recycling rate. The expenses for changes in the product must at least be covered by the less expenses for waste treatment and other advantages which may be obtained by the change (e.g. benefits in advertising). It must be a goal that the conditions are alike for all national and foreign producers. Results Possible changes in design In the project, suitable design regarding mounting and demounting of compressor, printed circuit boards, wires, motors, relays, and glass has been discussed. In connection with changes in design it is important that the time for demounting is minimised in order to obtain an economically beneficial treatment in the recycling industry with a higher recovery rate or quality of recovered materials. Adherence of PUR to plastic From the treatment plant at Uniscrap, Trige a plastic mixture are today produced with a very low content of PUR. In an experiment with spray casting of 1% PUR mixed with ABS the strength only decreased 5% compared to virgin ABS. As the content of PUR in the plastic mixture from Uniscrap is lower, it is assessed that sufficient PUR has been removed from the plastic to ensure no significant problems for prefiltration at extruders for compounding and that the PUR which is not removed by filters will be possible to mix with the plastic. 12

However, a condition for obtaining a useful plastic product is removal of unwanted subjects like metal, wires and incompatible plastic polymers. Recycling of produced PUR PUR foam amounts to 15 % of the produced outputs from the Uniscrap process for cooling appliances and thereby constitute a significant part of the maximum allowed material loss of 25% which is accepted for the group of electric appliances where cooling appliances belong in the EU directive. In the project period the plant in Trige has been modified in a way so it produces a quality of PUR for which there exist a market in the EU. Building materials with isolating, sound limiting and water repellent characteristics are made using down sized PUR foam. The products obey normal demands for heat resistance of building materials. The demands for producers using the foam is that it must be liberated for ozone layer depleting gases like CFC and only contain limited amounts of metals and plastics. However, it is a problem that the producers of the PUR containing building materials are positioned in a distance to far away to make it profitable to transport the PUR material for recycling. Recycling of steel For the plant at Uniscrap, Trige has been estimated a high recycling rate of iron. By analysing all outputs it is estimated that the recovery of iron is >94% including all loses in the metal melting plants where the outputs are used (the recovery is >98% excluding losses in metal melting plants). The recycling of iron from remote cooling appliances are expected to be a bit lower but larger than 90% including loss in the metal melting plants. Purity of steel Assessments of the purity of the produced steel fractions have been performed specifically regarding copper. The content of copper in the fraction of large iron from the Uniscrap plant in Trige has been analysed to <0,1% which is satisfying. For some plug-in cooling appliances and for remote cooling appliances it is a problem with the content of fans, relays etc as the copper will end up in the iron fraction together with the magnetic iron cores where the copper wires are winded around. When a large amount of these components are present in the cooling appliances, a manual sorting of the copper containing fragments from the produced iron are necessary to be able to keep the limits for copper content in the iron product (0,25%). An easy designed demounting before shredding may be a possible alternative solution to avoid sorting the iron fraction. Stainless steel The importance of increased use of stainless steel (e.g. on the fronts of plug-in refrigerators) has been assessed and possible solutions for separation have been discussed. Increased recycling of copper A sorting of all produced outputs from the plant at Uniscrap, Trige has been performed with analysis of the copper content. The analysis shows that 66% of the total copper content are present in the compressor which makes the recycling of copper from the compressor a dominating factor for the total recycling efficiency. It has been estimated that the total recycling efficiency of copper from the recycling plant at Uniscrap, Trige is >62% including losses in the metal melting plants which produce products from the outputs (the 13

recycling is >64% excluding losses in metal melting plants). This is acceptable but there still exist potential for improvements, which requires special technologies for treatment of compressors. Increased recycling of ABS The produced plastic mixture at Uniscrap, Trige amounts to 12% of the weight of the cooling appliances and when adding the loss of PUR thereby constitutes more than the allowed loss for the group of appliances in the EU directive where cooling appliances are included. There has been worked a lot on producing saleable plastic products from the waste in the project. Analysis shows that the composition of the plastic mixture produced from the Uniscrap plant is very complex and may contain materials like ABS, POM, HIPS, PS, PC, SAN, PP, PE, PA, PVC, smaller amounts of PUR, EPS, rubber, some copper, aluminium and other metals, contact mass and wood in different forms. Approximately 75% of the plastic mixture consist of the polymers ABS, PS and SAN. A number of methods for separation of the mixture of up to 17-20 components have been tested including a number of trials abroad. It is rather easy to obtain a pure fraction of ABS, PS, SAN with smaller amounts of masonite by performing wet density separation in two steps. Possibilities for separation of PS from ABS with different sorting techniques have been discussed. Another possibility is to perform a partly manual separation before shredding with removal of all inserted food containers of PS, followed by batch shredding of especially problematic cooling appliances. By doing this it may be possible to obtain a plastic mixture with sufficiently low content of PS in the ABS after wet density separation. Solutions have also been discussed where producers avoid using polymers which at the same time are incompatible and has the same density. Finally has been studied solutions based on polymer separation with detection at infrared or near infrared wavelengths. During the project, new equipment has been introduced on the market which makes it possible to separate significantly smaller particle sizes. The technologies may show up as a suitable part of a solution on the separation problem, but further development and design changes in the process at Trige are needed to obtain a successful separation. Preliminary calculation of capital costs and operational costs for the different sorting technologies shows that the technologies should pay back in a few years if it is possible to produce a sufficient plastic quality and the capacity of the separation technologies can be utilised to a high degree. 14

1 Baggrund Kølemøbler er sammensatte produkter med indhold af en række metaller, plasttyper, skum, glas og komponenter som kan indeholde miljøskadelige stoffer. Når kølemøblerne kasseres, vil der derfor skulle udtages miljøskadelige stoffer som kviksølvafbrydere i ældre modeller, lysstofrør i kølereoler samt først og fremmest ozonlagsnedbrydende gasser. Hvis en væsentlig del af materialeindholdet skal udvindes, kræves endvidere ibrugtagning af specielle oparbejdningsmetoder hvor udbytte og kvalitet af opnåede materialer er afhængig af hvilket design og materialevalg som er anvendt ved konstruktionen af kølemøblet. På Figur 1 er vist livsforløbet for et kølemøbel med inkludering af udarbejdelsen af design og materialespecifikationer inden produktionen af kølemøblet sættes i værk. Det er i dette første punkt mulighederne for genanvendelse af materialerne ved kassering af kølemøblet 10 år efter afgøres. Krav og designspecifikation til kølemøbel Råstoffase Udvikling Materialefase Produktion El Brugsfase Bortskaffelse Behandling i genvindingsindustri Nuværende behandling Nye metoder til udvinding af plast, skum, metal mm. Plast,skum genanvendt i andre produkter Metaller og andet til genanvendelse Plast, skum til forbrænding Figur 1 Livsforløb for kølemøbler. 15

Når kølemøblet når genanvendelsesindustrien, vil der kunne genvindes en vis mængde metaller og andre materialer med den teknologi som er til rådighed. Den løbende udvikling inden for genanvendelsesteknologier åbner imidlertid muligheder for at øge genanvendelsen af materialerne samt at mindske omkostningerne til dette. For de materialer som hidtil har er blevet forbrændt (fx skum og plast), vil man endvidere kunne spare behandlingsudgifterne hvis det lykkes at skabe genanvendelige produkter. Nogle materialer vil kunne opnå en kvalitet så de kan indgå i producenternes produkter igen (fx metallerne), mens det for andre materialer (fx skum og plast) kan være for dyrt at opnå en kvalitet som overholder de stillede materialekrav. Materialerne kan så indgå i produkter med andre krav til styrke, farve mv. En simpel økonomisk betragtning over væsentlige økonomiske forhold i livsforløbet af et lavenergikøleskab er vist i Tabel 1.1. Vedrørende materialesammensætningen er benyttet den omtrentlige sammensætning for modeleksemplet LER200 fra UMIP-projektet (Ref. 1). Tabel 1.1 Økonomiske forhold i livsforløbet for et lavenergikøleskab. Lavenergikøleskab til husholdninger enhed Klasse A Volumen 200 liter Vægt 50 kg Levetid 13 år Elforbrug 0.44 kwh/døgn Antaget genvinding til rumopvarmning 50 % 1 Salgspris el ekskl. statsafgift 38 øre/kwh Indhold % Vægt (kg) Afregning (kr./kg) Værdi (kr.) Stål 64 32 0,85 27,2 Cu 1,3 0,65 9 5,9 Al 3,4 1,7 7,5 12,8 ABS 11 5,5 2 11,0 Anden plast 6,7 3,35 1 3,4 PUR 12 6 1 6,0 Andet 1,6 0,8 0 0,0 SUM 100 66,2 Salgspris fra fabrik 2000 Produktionspris af energiforbrug i levetid 397 Potentiel værdi af materialer ved skrotning 66 1 Det antages at halvdelen af energien genvindes til rumopvarmning. For at forenkle beregningen af besparelsen antages at boligen er opvarmet med el. I Tabel 1.1 er antaget at salgsprisen fra fabrik udgør ca. 2.000 kr., samt at energiforbruget er 0,44 kwh/døgn. Hvis halvdelen genvindes til rumopvarmning, må der således netto produceres el svarende til ca. 400 kr. til at drive skabet i dets levetid. Der er således brugt ca. 2.400 kr. når skabet kasseres. Den værdi der kan trækkes ud ved genanvendelsen af materialer hvor det endda er forudsat at genanvendelsen er optimal, er estimeret til at ligge i størrelsesordenen 60-70 kr. Der er i overslagsberegningen ikke taget hensyn til at strømforbruget af kølemøblet stiger i levetiden grundet en gradvis forringet isoleringsevne. 16

Hvis kølemøblet anvendes til erhverv, fx i en udgave som flaskekøler, kan levetiden være lavere (fx 5 år). Dette vil i det viste eksempel betyde at nettoudgiften til produceret el vil udgøre 153 kr. i levetiden. Denne simple betragtning illustrerer det faktum at ud fra en simpel økonomisk prioritering vil en producent ved introduktion af nyt design og ændringer af sine produkter først se på om der kan optimeres på produktionsprisen, dernæst på energiforbruget og til sidst på genanvendelsen. Hvis man foretager en livscyklusanalyse for et kølemøbel, vil man se at hovedparten af ressourcerne i livscyklus bruges i brugsfasen til produktion af el hvilket den simple økonomiske betragtning allerede indikerer (fx et køleskab i Ref. 1 og remote-kølemøbler i Ref. 2). Derfor er det naturligt at den primære indsats inden for optimering af kølemøblers egenskaber hidtil har været inden for nedsættelse af energiforbruget. Selvom værdien af materialerne i kølemøblet er noget mindre end værdien af den el der går til at drive køleskabet i levetiden, er beløbet ikke negligeabelt. Den potentielle værdi af materialerne udgør således ca. 1.300 kr./ton. For de organisk baserede dele, såsom skum og plast der p.t. typisk forbrændes, vil udgiften til forbrænding udgøre fra 600-1.000 kr./ton inkl. affaldsafgiften på 330 kr./ton. Som det ses i Tabel 1.1, udgør plast og skum i køleskabe omkring 30 % af vægten, og der er derfor et økonomisk incitament til at udvikle metoder som kan oparbejde materialerne til afsættelige fraktioner. For andre kølemøbler er indholdet lavere, og her vil den mulige besparelse være mindre. I det nuværende genanvendelsessystem er genanvendelsen af kasserede kølemøbler økonomisk afkoblet fra producenterne af plug-in-kølemøbler da det er brugeren der gennem affaldsgebyrer betaler for affaldshåndteringen. For remote-kølemøbler er sagen en anden da montørerne sørger for bortskaffelsen når de skifter remote-kølemøblerne ud. I januar 2003 blev EU-direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Ref. 3) vedtaget hvorefter oparbejdningen af plug-in-kølemøblerne nu bliver økonomisk koblet til producenterne gennem det indførte producentansvar for finansiering af håndteringen af de kasserede kølemøbler. Herudover har direktivet skabt større fokus på genanvendelse gennem de opstillede mål for materialegenanvendelse. Direktivet har således skabt rammerne for et øget samarbejde mellem producenter og genvindingsindustrien under lige konkurrencevilkår på det europæiske marked. Nærværende projekt skal forsøge at illustrere hvilke veje man kan gå for at øge genanvendelsen af en række forskellige materialer i kølemøblerne, om muligt så der opnås en samlet økonomisk fordel for både producenter og genanvendelsesindustrien. 17

1.1 Handlingsplan I 2000 blev udarbejdet en handlingsplan for kølemøbler af FEHA i samarbejde med danske producenter af kølemøbler og Teknologisk Institut (Ref. 2). I handlingsplanen indgår beskrivelser af branchen opdelt i plug-inkølemøbler og remote-kølemøbler, afsnit med miljøvurdering af kølemøbler og afsnit hvor der er udarbejdet konkrete forslag til aktiviteter ud fra en analyse baseret på LFA (logical framework approach). Plug-in-kølemøbler er kølemøbler hvor kompressoren findes i kølemøblet, mens der ved remote-kølemøbler er placeret en fælles kompressor i et særligt rum hvorfra der er trukket rør til en række kølemøbler i fx et supermarked. Tre af de opstillede forslag er videreført i konkrete projekter med titlerne: 1: Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler 2: Øget genanvendelse af kølemøbler (nærværende projekt) 3: Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder Efter bevilling af de tre projekter blev det vedtaget at foretage en løbende koordinering imellem projekterne med orientering om resultater til inspiration på tværs. Ved starten af nærværende projekt forelå et udkast til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr hvoraf kølemøbler er omfattet. Da direktivet blev vedtaget undervejs i projektet, blev det valgt at inddrage betydningen af direktivet i projektarbejdet da der åbnes op for et tættere samarbejde mellem producenter af kølemøbler og genvindingsindustrien end der hidtil har været økonomisk incitament til. Dette bliver muligt da direktivet omfatter producentansvar vedrørende finansieringen af håndteringen af kasserede kølemøbler. I Bilag 1 er nævnt de væsentligste punkter af betydning for produkterne kølemøbler i direktivet om affald (Ref. 3) samt et andet direktiv der omhandler udfasning af visse farlige stoffer (Ref. 4). Direktivet omfatter: Krav om 75 % materialegenanvendelse+genbrug fra den gruppe som kølemøbler tilhører 1 Krav om fjernelse af en række stoffer hvor relevante for kølemøbler er: - PCB-holdige kondensatorer - Kviksølvholdige komponenter (kontakter, lamper) - Batterier - Trykte kredsløbskort (større end 10 cm 2 ), dog alle fra mobiltelefoner - Plast med brominerede flammehæmmere - CFC, HCFC og HFC er - Gasudladningslamper (lysstofrør) - LCD-skærme > 100 cm 2 og alle LCD-skærme med baggrundsbelysning fra gasudladningslamper 1 Det skal bemærkes at det endnu ikke er fastlagt hvorledes systemgrænserne defineres vedrørende beregning af genanvendelseseffektivitet for de kasserede produkter. Man kan således fx vælge at beregne genanvendelsesgraden som den mængde materiale (fx jernskrot) der afleveres til oparbejdning i smelteværk i forhold til indholdet i produktet, eller man kan vælge at medtage tabet i smelteværket i form af filterstøv mv. hvorved genanvendelsesgraden vil blive lavere. 18

- Udvendige elektriske kabler - Elektrolytkondensatorer der indeholder stoffer der giver anledning til bekymring (fx kræftfremkaldende med indhold af formamider (højde > 25 mm, diameter > 25 mm) Krav om behandling af nogle af stofferne: - Ozonlagsnedbrydende stoffer eller stoffer med drivhuseffekt (global warming potentiale > 15) herunder CFC, HCFC og HFC i skum og kølekredsløb skal fjernes og behandles forsvarligt - Fra gasudladningslamper skal kviksølvet udtages 19

2 Opstartsworkshop og planlægning af aktiviteter Projektet er opdelt i en række faser som vist i Tabel 2.1. Som en del af opstarts- og planlægningsfasen (fase 0) blev afholdt en workshop for projektets deltagere. Tabel 2.1 Oversigt over projektets faser. Fase Titel Emner Fase 0 Opstart og detailplanlægning Fase 1 Produktions- og designændringer Identifikation af problemer Forslag til designændringer Optimering af oparbejdningsmetoder Fase 2 Fjernelse af isoleringsskum Vurdering af metoder til fjernelse af skum fra ABSplast Fase 3 Øget genvinding af stål Identifikation af tab Forbedring af genvinding Fase 4 Øget genvinding af kobber Metoder til adskillelse af kobber og jern i kompressorer Separation af kobber fra rør Afprøvning af metoder Fase 5 Øget genvinding af ABS Kortlægning af ABS-typer Anvendelsesmuligheder som funktion af renhed og materialeegenskaber Mulighed for genvinding Fase 6 Formidling og koordinering Da der arbejdes med to andre projekter som angivet i afsnit 1.1, blev det valgt at holde en fælles opstartsworkshop for at kunne opnå en bedre koordinering på tværs af projekterne. Workshoppen blev fulgt af et møde ved Uniscrap (tidligere Århus Genbrugsselskab/Dansk CFC Genvinding) hvor Uniscraps behandling af kølemøbler blev gennemgået. Ud over projektets fokuspunkter blev det bemærket at man bør se på betydningen af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr som på tidspunktet for workshop og opstartsmøder forventedes at blive vedtaget. Her vil især kravet om udtagning af printkort > 10 cm 2 have betydning da dette kræver manuel adskillelse, og da design af kølemøblet kan have stor betydning for tidsforbruget til adskillelsen. Der blev nævnt en række fokuspunkter på møderne som ikke er beskrevet i projektansøgningen: Tidsforbrug til manuelle separationstrin: - Separation af kompressor - Separation af elektronik med printplader - Evt. separation af glashylder 20

Betydning af sammensatte materialer: - Jernrør belagt med kobber eller andre jerndele hvor kobber hænger fast ved separationen - Betydning af ændret brug af metaller, herunder rustfrie stålfronter etc. 21

3 Produktions- og designændringer 3.1 Identifikation af problemer ved fremstilling og behandling af kølemøbler i forbindelse med opnåelse af en optimal genanvendelse Når det skal vurderes hvilken betydning en designændring kan have på genanvendelsen af et komplekst produkt som kølemøbler, er det nødvendigt med et grundigt kendskab til behandlingen af kasserede kølemøbler. Behandlingen i genvindingsindustrien bygger alle steder på at kølemøblet neddeles efter manuel fjernelse af miljøskadelige stoffer og enkeltkomponenter som kan være problematiske at behandle i det eksisterende system (fx kompressorer). Herefter foretages en udsortering af genanvendelige materialer. Designet af kølemøblet har indflydelse på både de komponenter der skal fjernes manuelt, og muligheden for at opnå en høj kvalitet af de materialer der udsorteres. For at kunne fastlægge hvilke materialer der kan give problemer ved oparbejdningen af kølemøblerne, omfatter projektet en gennemgang af materialesammensætningen i typiske produkter fra de deltagende kølemøbelproducenter. Ud over materialesammensætning undersøges om der benyttes laminatkonstruktioner, kompositter eller på anden måde sammensatte konstruktioner som kan gøre det vanskeligt at opnå en tilfredsstillende separation i oparbejdningsprocesserne i genvindingsindustrien. For komponenter som der er krav om skal fjernes, eller som det kan være en fordel at fjerne manuelt, vurderes om demontagen er nem. I genvindingsindustrien fokuseres primært på den deltagende part Uniscrap, Triges proces hvor alle problemer med genanvendelsen kortlægges, herunder hvad der kan skyldes at materialerne er svære at separere. Herefter vurderes hvad der kan optimeres i oparbejdningsprocesserne ved anvendelse af ny oparbejdningsteknologi. Dette medfører at der kan opstilles en række fokuspunkter hvor en ændring af oparbejdningsteknologierne enten ikke vil kunne løse problemet, eller hvor dette vil være meget bekosteligt. Herefter vurderes om der ved ændringer i design eller materialevalg i kølemøblerne vil kunne opnås en bedre genanvendelse når det kasserede kølemøbel oparbejdes. Ved vurderingen af mulige designændringer er det en forudsætning at energiforbruget ikke forøges, fx som følge af en dårligere isolering, da energiforbruget har en større miljømæssig betydning ud fra en livscyklusbetragtning end de genvundne ressourcer. 22

Herudover er det nødvendigt at der er et økonomisk incitament for producenten til at foretage en designændring der øger genanvendelsen, da producenten ellers vil miste markedsandele. Udgiften til en designændring må således mindst modsvares af den mindre udgift der opnås ved oparbejdning af det kasserede kølemøbel, samt andre økonomiske fordele som opnås ved ændringen (reklamemæssig værdi etc.). Det bør her tilstræbes at det sikres at vilkårene er ens for alle inden- og udenlandske producenter. 3.1.1 Fremstilling af kølemøbler ved producenter Ved besøg hos producenterne Vestfrost, Elcold, Frigor og Knudsen Køling blev produktionen af kølemøbler gennemgået, og for de enkelte procestrin blev anvendte materialer registreret. 3.1.1.1 Fremstillingsprocesser Fremstillingen af kølemøbler kan groft opdeles i fremstilling af: 1: Plug-in-køleskabe og -køle/fryseskabe 2: Plug-in-kummefrysere 3: Remote-kølemøbler I Tabel 3.1 er vist en oversigt over nogle af forskellene på de forskellige typer kølemøbler. Plastinderliner i låg x x Plastindsatser til opbevaring af fødevarer x Kompressor monteret i kølemøbel x x x Tabel 3.1 forskelle på forskelle typer kølemøbler. Plug-inkøle/fryseskabe Frontlåger x Toplåge Plastinderbeholder x Plug-inkummefrysere Remotekølefrysemøbler Af Tabel 3.1 ses at køle/fryseskabene indeholder mest plast; dernæst følger kummefryserne og til sidst remote-kølemøblerne. På Figur 2 er vist en generel skitse af produktionstrinnene for fremstilling af køle/fryseskabsmøbler. 23

Kølemøbel Dør/låger Metalplade Metalplade Standsning,bukning, svejsning Standsning,bukning, svejsning Overfladebehandling Overfladebehandling Plastdele fx ABS,EPS,PA,PVC,PP Metaldele Montage 1 (frontindlæg,el evt. kondensatorer) Plastdele fx ABS,EPS,PA,PVC,PP Metaldele Montage 1 (montage af plastpanne i metallåge, tætningsliste) Plastdele fx ABS,EPS,PA,PVC,PP Metaldele Flere montage trin (inderbeholder, fugtdræn, el mv.) Opskumningsstoffer Plastdele fx ABS,EPS,PA,PVC,PP Opskumning Montage 2 Metaldele Opskumningsstoffer Opskumning Plastdele fx ABS,EPS,PA,PVC,PP Metaldele Flere montage trin (fordamper, døre, ledninger, kompressor, lodning rør Påfyldning kølemiddel Plastdele fx ABS,EPS,PA,PVC,PP,SAN Metaldele Montage af tilbehør (skuffer, indsatser, hylder) Glas Figur 2 Fremstilling af plug-in-køle/fryseskabe. Procestrinene for et plug-in-køle/fryseskab med udgangspunkt i produktionen ved Vestfrost er listet nedenfor: Fremstilling af stålkabinet og dør Standsning af stålplader, bukning, svejsning, rensning, sprøjtemaling, tørring 24

Montage af dele i kabinet inden opskumning Fremstilling af sidekondensatorer Montage af sidekondensatorer Montage af frontindlæg, elholdere Montage af ABS-inderliner Montage af fugtdræn, elgennemføring Opskumning af kabinet Montage af dør Montage af ABS-inderliner i stål-/aluminiumsdør/rustfri dør Montage af tætningsliste med magnetindlæg Opskumning af dør Montage af dele i kabinet efter opskumning Montage af døre Montage af diverse plastdele Montage af el Montage af kompressor Pålodning af rør, tørrefilter Påfyldning af kølemiddel Montage af tilbehør Grøntsagsskuffer, dørskuffer, plastindsatser Glashylder Pakning til salg Procestrinnene ved fremstilling af en kummefryser kan generaliseres til følgende (rækkefølgen kan variere): Fremstilling af kumme Bukning af stålplader Samling med punktsvejsning eller TOX el-loc (a la popnitning) Isætning af inderbeholder af aluminium Montering af aftapningshane i diverse plastdele Fordamper i aluminium eller stål vikles om inderbeholder og fastholdes med tape Montage af kobbersugerør og kapillarrør i overgang til kompressor Montage af stålkondensator med varmeledende kit (Bostik) Samling af kabinet + plastoverdel Opskumning (typisk med pentan) Fremstilling af låg Bukning af plade Montage af plastforstærkninger, elledninger, print mv. Montage af inderliner + PVC-tætningsliste Montage af plastgavle Opskumning Montage af håndtag, lampefatning etc. 25

Samling Montage af kompressor med fx snaplås Lodning Montage af låg Påfyldning af kølemiddel Ilægning af trådkurv med plastbelægning Montage af plastfødder Nogle af producenterne fremstiller også plug-in-kølemøbler til butikker, fx i form af sodavandskølere eller kummefrysere til is. I nogle af disse designs indgår en væsentligt større mængde plast. I andre indgår væsentligt mere glas end i kølemøbler til husholdninger, idet der indgår glaslåge i fronten eller låget på sodavandskølere og kummefrysere til is. Procestrinnene ved fremstilling af remote-kølemøbler afviger fra fremstillingen af plug-in-kølemøbler, idet der ikke indgår montage af kompressor, og ved at der er monteret blæsere til at skabe den kølende luftstrømning foran eller over varerne. Fremstilling af remote-kølemøbler involverer følgende procestrin: Fremstilling af ramme i sortstål (ikke til alle produkter) Bukning af plader til kabinet (galvaniseret, lakerede eller rustfrie) Fremstilling af isolerende moduler i to dele af udstandset og bukket metal Samling af de bukkede metaldele i kølemoduler med indsatte begrænsningsplader til at forhindre udtrængning af skum Opskumning Montering af yderplader til kabinet (fx lakerede eller rustfrie plader) Tætning af samlinger med silikonefugemasse Montering af fordamper som består af kobberrør med aluminiumskølefinner Montering af varmeelementer i stål monteret med klips til fordamper (kun frysemøbler) Montering af elektriske blæsere samt ledninger hertil Evt. montering af elektroniske termostater/displays samt ledninger hertil Montering af glas. Fx glaslåger/glasgavle i kølemontrer, glasfronter på delikatessekølemøbler, glassider i kummefrysere Montering af hylder/belysning i kølereoler samt ledninger hertil Montering af fenderlister på kummefrysere (kan være i plast eller andet materiale) For at få identificeret de indgående komponenter og muligheder for optimering i design er der foretaget en opgørelse af indgående materialer i et køle/fryseskab fra Vestfrost, en gennemsnitsfryseboks fra Elcold og en kølemontre fra Knudsen Køling som eksempel på et remote-kølemøbel. Analyserne er foretaget på enkeltkomponentniveau. Vedrørende sammensætning af kompressorer i plug-in eksemplerne er anvendt en gennemsnitssammensætning for en Danfoss kompressor som er vist i afsnit 5.2.3, Tabel 5.1. Sammensætning for eksemplerne fordelt på de væsentligste materialer er vist i Tabel 3.2. 26

Tabel 3.2 Materialesammensætning af udvalgte eksempler af kølemøbler. I plug-inkøle/fryseskab I plug-in-fryseboks I remotekølemontre Model Vestfrost KF350 Gennemsnitsfryseboks (Elcold) Sort stål + galv. stål 52,4 59,2 72 Rustfrit stål 2 4,8 Aluminium 1,5 8,3 3,9 Kobber 1,7 1,7 4,7 Glas 5,6 9,4 9 Gummi 0,06 0,04 Kontaktmasse 3,6 4,1 ABS (Acrylnitril-butadien-styren) 8,7 POM (Polyoxymethylen) 0,05 HIPS (Hi Impact polystyren) 0,6 PS (Polystyren) 9,2 0,35 PC (Polycarbonat) 0,01 SAN (Styren-acrylnitril) 2,5 PP (Polypropylen) 0,4 0,32 PE (Polyethylen) 0,2 0,02 PA (Polyamid) 0,2 0,38 PVC (Polyvinylklorid) 1 4,0 0,6 PUR (Polyurethan) 9,5 11,7 EPS (Ekspanderet polystyren) < 0,1 < 0,1 PMMA (Polymethylmethacrylat) 0,6 Plast, gummi, kontakt-masse 26,5 9,2 1,2 ekskl. ekspanderet plast (PUR, EPS) Ekspanderet plast (PUR, EPS) 9,5 11,8 4,2 Plast, gummi, kontakt-masse, PUR % af total 36 21 6,7 Knudsen Kølemontre 193*240 Af Tabel 3.2 ses at det største indhold af plast findes i plug-inkøle/frysemøbler, dernæst følger kummefrysere og til sidst remote-kølemøbler. Stålindholdet er derimod størst i remote-kølemøbler, ligesom glasindholdet er større i remote-kølemøbler end i plug-in-kølemøbler. Ifølge EU-direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Ref. 1) er målet for materialegenvinding og genanvendelse fra gruppen af store husholdningsapparater hvor kølemøbler er omfattet, på 75 % materialegenanvendelse+genbrug. Af Tabel 3.2 ses at der kræves genanvendelse af en del af plast- og skumindholdet for at nå dette mål for plug-in-køle/fryseskabe da skum, plast, gummi, kontaktmasse mv. udgør i størrelsesordenen 35-40 %. For frysebokse er indholdet omkring 19 %, og for remote-kølemøbler er indholdet af plast lavt (ca. 7 % for en kølemontre). Fordelingen af kølefryseskabe og kummefrysere der modtages i genvindingsindustrien, er ca. 80 % kølefryseskabe, køleskabe og skabsfrysere og ca. 20 % kummefrysere ud fra antal enheder hvorfor indholdet af materialer i køle/fryseskabe vil dominere. Ifølge branchens tal udgør kummefrysere (frysebokse) 15-16 % ud fra antal enheder. 27