Danish University Colleges Hvordan møder praksis de nye lærere? Foreløbig tabelrapport over lærerbesvarelser Krøjgaard, Frede; Nielsen, Kim Publication date: 2017 Link to publication Citation for pulished version (APA): Krøjgaard, F., & Nielsen, K. (2017). Hvordan møder praksis de nye lærere? Foreløbig tabelrapport over lærerbesvarelser. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 03. Jan. 2019
VIA University College Hvordan møder praksis de nye lærere? Foreløbig tabelrapport over lærerbesvarelser VIA Profession & Uddannelse Center for forskning & udvikling Frede Krøjgaard Kim Nielsen Program: Vejledning og mentoring [1]
Dette dokument er en foreløbig version af bilag til VIA Center for Profession & Uddannelse s undersøgelse af de nye læreres møde med praksis. Bilaget fremstiller grafisk, hvorledes lærere med maksimum 4 års ansættelse har besvaret et spørgeskema om, hvordan de bliver mødt af praksis. Spørgsmålene i spørgeskemaet retter sig således mod at afdække, hvordan de nyuddannede lærere oplevede det første år som lærer, hvilken vejledning og støtte de har modtaget både uformelt og formelt, og hvordan de vurderer dette. Vi har modtaget 1142 besvarelser, heraf 995 fra ansatte i Folkeskolen og 147 ansat i Frie Skoler, repræsenterende alle skolestørrelser og geografiske områder. En nærmere redegørelse for undersøgelsens metode vil kunne findes i den endelige rapport. Undersøgelsen er en del af Projekt lærerstart og fodfæste under VIA Center for Profession & Uddannelse. Projektbeskrivelsen kan findes her. [2]
Indhold Korte kommentarer til resultaterne.... s. 4 Uddannelsesbaggrund. s. 6 Din første ansættelse.... s. 8 Din første ansættelse og udfordringer det første år.. s. 9 Initiativer for nye lærere på skolen s. 12 Mentorordning s. 15 Eksterne tiltag - fx foretaget af kommune/fagforening/skoleforening. s. 17 Hjælp og støtte til nye lærere s. 18 Den nyuddannede lærer som ressource på skolen. s. 19 Din fremtid som lærer s. 20 [3]
Kommentarer Dette afsnit indeholder kun korte kommentarer til de efterfølgende summariske opgørelser af besvarelserne på spørgeskemaet. Denne tabelrapport har kun til formål at præsentere en oversigt over besvarelserne. Egentlige tolkninger og uddybende analyse af data vil kunne findes i den endelige rapport. Kommentarerne følger kronologisk spørgeskemaets kapitler. 1. Uddannelsesbaggrund Undersøgelsen viser, at en hel overvejende del af de nye lærere har erfaring af forskellig art med sig inden deres ansættelse. 74% har haft arbejde som lærer eller vikar, 48 % har haft anden erhvervserfaring og 43% har fuldført anden uddannelse. Samlet set viser det sig, at kun 8% ikke har erfaringer med sig af den nævnte slags. 94% svarer af respondenterne svarer at de har afsluttet deres læreruddannelse senest i 2016, 4% er i gang med læreruddannelsen og 2% er helt uden læreruddannelse. Ingen har således afsluttet en 4-årig LU 13. 2. Første ansættelse Det mest almindelige er fastansættelse på fuldtid, men 40 % starter dog deres ansættelse på deltid eller løsere ansat. Omkring 25% får ansættelse på en skole de i forvejen har været tilknyttet. Langt den overvejende del, 82%, fik som første ansættelse job i Folkeskolen, resten først og fremmest på fri- eller efterskoler. 3. Din første ansættelse og udfordringer det første år De nye lærere møder forskellige former for udfordringer det første år. 25% underviser under halvdelen af tiden i deres linjefag og 30% står alene med udfordringen som klasselærer eller lærer med særlig kontaktforpligtelse. Adspurgt hvordan de nye lærere oplever 9 forskellige sider af det daglige arbejde skiller svarene på 3 områder sig ud. Både det at arbejde med evaluering og at arbejde med inklusion findes vanskeligt af over halvdelen, mens samarbejdet med teamet findes ret let af langt over halvdelen. På hver af de øvrige parametre er der omtrent lige mange der finder det pågældende arbejdsområde let hhv. vanskeligt, og en stor gruppe der hverken finder det let eller svært. At 31% vurderer klasseledelse til den vanskelige side, placerer denne funktion blandt de funktioner de nye lærere vurderer mindst vanskeligt. På samme 9 områder tilkendegiver lærerne om de har fået den vejledning og sparring de havde behov for. De nye lærere har særligt manglet vejledning i arbejdet med evaluering og arbejdet med inklusion, men også i implementering af IT i fagene. Ca. halvdelen fandt arbejdet med konflikthåndtering vanskeligt, og 16 % oplever at de ingen vejledning får til dette. Kun på områderne skole-hjem samarbejde og samarbejde med team angiver over halvdelen, at de i høj eller nogen grad har fået den sparring de havde behov for. 4. Initiativer for nye lærere på skolen De nye lærere tilgodeses i et vist omfang mht. rammerne for deres arbejde. 50% angiver de er blevet tilgodeset med undervisning i deres linjefag, og 36% at de har færre skematimer. På trods af at lærerne i langt overvejende grad svarer ja til at der har været årsplaner for møder og aktiviteter og dagsordener for samme, oplever 43% at der generelt var mangel på struktur og plan for deres start som lærer. 34% angiver de er blevet tilbudt informationsmøde om skolens overordnede årsplan og 41% er blevet tilbudt at deltage i fælles planlægning af undervisning. De nye lærere spørges om yderligere 11 initiativer af både informerende og støttende art, hvorvidt disse er blevet tilbudt, og udbredelsen varierer fra 8% til 41%. Går man lidt ind i tallene ses, at de der rent faktisk har [4]
deltaget i disse initiativer overvejende vurderer dem mere positivt. Særligt positivt vurderes deltagelse i observation af undervisning, samt fælles planlægning og kollegial supervision. Samlet set vurderer 59%, at den start skolen har givet dem har haft positiv betydning for deres opfattelse af sig selv som professionel lærer. 5. Mentorordning Mentorordninger synes ikke så udbredte, idet kun 38% angiver at have deltaget i en sådan. Deltagernes angivelse af indholdselementer i deres ordning viser en stor spredning og diversitet i indhold og rammesætning af mentorordninger, 47 % af mentees har haft fagfællesskab med mentor og 56 % har været i team med mentor. 14% af de nye lærere med mentorordning angiver, at der var klart definerede rammer for deres ordning mens 66 % af alle nye lærere mener at dette ville være et vigtigt element i en mentorordning. 17 % har haft en mentor med en form for mentor- eller vejlederuddannelse. Vurderingen af indholdselementerne viser på rammesiden at gode relationer, initiativ fra mentor og at komme tidligt i gang med ordningen alle tillægges meget stor betydning. På indholdssiden er det de faglige og de pædagogisk-didaktiske drøftelser, der tillægges stor betydning, men også observationer tillægges betydning, i modsætning til at disse elementer ikke har været hyppigt tilbudt. Ser man på, hvordan elementerne vurderes af dem der rent faktisk har oplevet dem, vurderes især mentors observation af mentees undervisning som meget betydningsfuldt. Deltagerne vurderer generelt at varigheden af en mentorordning burde være længere, end hvad der er tilbudt. 6. Eksterne tiltag Tallene viser, at der kun meget få steder tilbydes tværgående initiativer på kommunalt plan til at støtte de nye læreres møde med praksis. De der har deltaget i netværk på tværs eller deltaget i kommunale kurser om fx konflikthåndtering vurderer dette betydningsfuldt. Udbyttet af deltagelse i netværksgrupper på tværs af skoler og med forskellige deltagergrupperinger vurderes af betydning, men tilbydes ikke særligt hyppigt. Kurser med fagligt indhold tilbydes lidt oftere, og disse vurderes også generelt betydningsfulde. Læreruddannelsen synes fraværende i overgangen mellem uddannelse og profession, og dette står i kontrast til at 70% faktisk mener at læreruddannelse burde være involveret heri. 7. Hjælp og støtte til nye lærere De væsentligste kilder til faglig støtte og vejledning er teamet og andre kolleger. Vedrørende det praktiske angiver 58% at de i mindre grad eller slet ikke er blevet introduceret til it/intra og læringsplatform, og andre 44% angiver at de i mindre grad eller slet ikke har fået hjælp til regler, kopiering, sygefravær osv. Teamets betydning for den nye lærers møde med praksis det første år vurderes ret højt, højere end ledelsens betydning. 8. Den nyuddannede lærer som ressource Den nyuddannede lærer oplever sig overvejende grad set som en ressource og føler de kan bidrage. 75% oplever at ledelsen ser dem som en ressource og respekterer deres viden. 9. Din fremtid som lærer Over halvdelen ser sig selv på samme arbejdsplads om 3 år, og i alt 74% ser sig som lærere efter 3 år. Op mod 26% er således i tvivl eller på vej ud af lærerjobbet. [5]
1. Uddannelsesbaggrund 1.1 Hvilke andre uddannelser har du FULDFØRT ud over eventuel læreruddannelse? (Du skal kun sætte kryds ud for det højeste niveau, der passer på dit uddannelsesforløb) 1.2 Ud over arbejde som lærer/lærervikar har du så haft anden fast ansættelse enten på deltid eller fuldtid? Erhvervsarbejde på deltid eller fuldtid 0 mdr 1-6 mdr 7-12 mdr 13-26 mdr 27-36 mdr 36-60 mdr 61-120 mdr mere end 10 år 588 55 69 108 51 81 86 103 52% 5% 6% 9% 4% 7% 8% 9% 1.3 Har du en læreruddannelse/er du i færd med at tage en? [6]
1.4 Hvilken læreruddannelse har du/er du i færd med at tage? 1.5 Hvilke linjefag (undervisningsfag jf. den nye læreruddannelse) har du/får du? (Du skal sætte kryds ud for de linjefag du har/får via uddannelsen samt dem du har/får via merit) 1.6 Har du arbejdet som lærer/lærervikar før du bliver/blev færdiguddannet? [7]
1.7 Hvornår færdiggjorde/forventer du at færdiggøre din læreruddannelse? 2. Din første ansættelse 2.1 Min første ansættelse efter endt uddannelse var på en skole... 2.2 Det første år: Hvordan er/var du ansat? [8]
2.3 Min første ansættelse som lærer var.. 2.4 Hvor mange måneder har du været ansat som lærer pr. 1. januar 2017 (hvis du er læreruddannet skal du kun medtælle ansættelsestid efter endt uddannelse)? Ansættelsestid i mdr 0-6 7-18 19-30 31-42 43-48 Total 0-48 Antal lærere 287 295 297 215 47 1141 Andel 25% 26% 26% 19% 4% 3. Din første ansættelse og udfordringer det første år. 3.1 Det første år: På hvilket niveau eller trin underviser/underviste du primært? [9]
3.2 Det første år: Underviser/underviste du i dine linjefag? (med linjefag forstås her linjefag/undervisningsfag fra læreruddannelsen samt fag hvor du har en anden faglighed som baggrund for at undervise (friluftsliv, foto, fodbold etc.)) 3.3 Det første år: Gennemsnitligt, hvilken andel af børnene i dine klasser er/var elever med særlige behov, herunder også tosprogede? 3.4 Det første år: Er/var du klasselærer eller lærer med særlige kontaktforpligtelser? 3.5 Det første år: Deltager/deltog du i længerevarende forløb med tolærerordning og/eller en pædagog med i undervisningen? [10]
3.6 Dit første år som lærer: Hvordan oplever/oplevede du arbejdet med: 3.7 I dit første år som lærer: Får/fik du den sparring og vejledning du har/havde behov for til: [11]
4. Initiativer for nye lærere på skolen 4.1 Det første år: Formalisering og rammesætning af din start som lærer: 4.2 Det første år: Bliver/blev du tilgodeset på nedennævnte punkter i forbindelse med tildeling af arbejdsopgaver? 4.3 Det første år: Hvilke informationsmøder og -forløb er blevet tilbudt og organiseret fra skolens side og hvilke har du deltaget i? [12]
4.4 Det første år: Hvilken grad af initiativ har de forskellige parter taget med henblik på at etablere sparring og vejledning for dig? 4.5.1 Dit første år som lærer: Hvilke initiativer er du blevet tilbudt og hvilke har du deltaget i? [13]
4.5.2 Hvilken betydning vurderer du i dag de enkelte tiltag har haft for at du falder til/er faldet til i lærerjobbet? (Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning) 4.6 Har den start skolen har givet dig (herunder fx vejledning og sparring), haft en positiv eller negativ betydning i følgende forhold selvom de ikke nødvendigvis har været sat direkte på dagsordenen? (Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning) [14]
5. Mentorordning 5.1 Jeg deltager/deltog i en ordning, hvor en erfaren lærer har/havde til opgave at hjælpe og støtte mig, fx mentor- eller tutor ordning. 5.2 Hvilke elementer karakteriserer/karakteriserede din mentor/tutor ordning? (sæt flere krydser) [15]
5.3 Hvilken betydning tillægger du de enkelte elementer i en mentor/tutor ordning? (Alle der har haft mentor/tutor ordning svarer på alle spørgsmålene) 5.4 Hvor lang tid strækker/strakte din mentor-/tutorordning sig over? 5.5 Hvad anser du for at være den optimale varighed af en mentor/ tutorordning? Mentorordning 0-3 mdr 4-6 mdr 7-9 mdr 5.4 Faktisk varighed 5.5 Vurderet optimal varighed 10-12 mdr 13-18 mdr 19-24 mdr over 24 mdr Ved ikke 54 58 15 138 2 7 1 164 19 38 8 224 10 51 8 81 [16]
6. Eksterne tiltag - fx foretaget af kommune/fagforening/skoleforening 6.1 Dit første år: Deltager/deltog du i initiativer igangsat af kommunen/skoleforening med henblik på at støtte de nye læreres møde med praksis? 6.2 Hvilken betydning vurderer du i dag at de enkelte tiltag har haft for at du falder til/er faldet til i lærerjobbet? Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning 6.3 Det første år: Deltager/deltog du som nyuddannet lærer i initiativer, hvor læreruddannelsen indgår/indgik i samarbejde om at støtte nyuddannede læreres møde med praksis? [17]
6.4 I hvilken grad bør læreruddannelsen være involveret i overgangen fra uddannelse til profession? 7. Hjælp og støtte til nye lærere 7.1 I dit første år som lærer: I hvilken grad har du hentet faglig støtte og sparring hos... 7.2 Omfang af hjælp og støtte til [18]
7.3 I hvilken grad er du enig i følgende udsagn? 7.4 Hvilken betydning vurderer du i dag Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning 8. Den nyuddannede lærer som ressource på skolen 8.1 I hvilken grad er du enig i følgende udsagn? [19]
9. Din fremtid som lærer 9.1 Hvor ser du først og fremmest dig selv om tre år? [20]