INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at fortælle? Hvornår skal barnet have besked? Følgevirkninger af skilsmissen Ny familiedannelse Faldgruber 18 19 20 21 24 26 28 35 39 41 KAPITEL 2. AFTALER OM BØRNENE Hvad er bedst for netop vores barn? Skal søskende følges ad? Hvem af os skal have barnets bopælsadresse? Skal søskende have samme bopælsadresse? Uenighed om barnets bopæl Forældreansvarsloven og barnets bopæl 46 47 51 53 54 56 58
KAPITEL 3. BØRNS REAKTIONER PÅ SKILSMISSE Spædbarnet fra 0 til 1 år Vuggestuebarnet fra 1 til 3 år Børnehavebarnet fra 3 til 6 år Yngre skolebørn fra 6 til 10 år Ældre skolebørn fra 11 til 16 år 60 61 65 66 68 70 KAPITEL 4. SAMVÆRSFORMER Indledning Udvidet samvær Weekendsamvær Næsten-deleordning 74 75 76 76 79 KAPITEL 5. SÆRLIGT OM DELEORDNINGER Indledning Fordele og ulemper for barnet Hvorfor vælge deleordning? Hvad karakteriserer en velfungerende deleordning? Hvornår er en deleordning ikke hensigtsmæssig? Hvad siger børn om deleordning? Kort om økonomi og deleordning/næsten-deleordning Kan Statsforvaltningen bestemme en deleordning? 82 83 84 88 93 97 99 102 103 KAPITEL 6. SAMVÆRSVANSKELIGHEDER Hvorfor vil barnet ikke på samvær? Barnet føler sig som gæst eller fremmed 108 109 110
Den nye sammenbragte familie Negativ omtale af den anden forælder For kort samvær Barnet presses til mere samvær Forskelle mellem barnets to hjem Barnet er utrygt ved samværsforælderen Barnet bruges som budbringer Bopælsforælderens modstand 110 113 114 114 115 117 118 119 KAPITEL 7. SAMARBEJDS- OG KOMMUNIKATIONSPROBLEMER Forældrenes manglende kendskab til hinanden Uenighed om skilsmisse Forskelligt syn på opdragelse af børn Forældresamarbejde og nye familiemedlemmer Når konflikter trækker ud Kan barnet skånes? 122 123 124 126 127 129 131 KAPITEL 8. MØDEFORMER I STATSFORVALTNINGEN Vejledningsmøde Samværsmøde Tværfagligt møde Børnesagkyndig rådgivning til forældre Konfliktmægling Skal man have en advokat med? Kan man have en bisidder med? Børn og bisiddere 134 136 137 137 138 139 141 142 143
KAPITEL 9. BARNETS PERSPEKTIV OG FORÆLDREANSVARSLOVEN Børnesamtale Børnerådgivning Barnets initiativret Børnegruppe Børnesagkyndig undersøgelse 146 147 149 150 152 153 KAPITEL 10. RETTIGHEDER OG PLIGTER Bopælsforælderen Samværsforælderen Forældremyndighed 156 157 159 160 KAPITEL 11. KOMMUNALE OG PRIVATE RÅDGIVNINGSMULIGHEDER 162 EFTERORD 165 RELEVANTE LINKS 167 FORENINGER, ORGANISATIONER OG INTERNETPORTALER 171 KILDELISTE 173
6
OM BOGEN Bogen her handler om skilsmisse set i børnehøjde. Den er baseret på mine erfaringer fra den børnesagkyndige rådgivning i Statsamtet/Statsforvaltningen gennem mange år samt på mine egne og andres interview med forældre og børn. De fleste af sagseksemplerne i bogen udgør typiske problemstillinger, som der er set mange af i Statsforvaltningen, og bogen som sådan tager afsæt i Forældreansvarsloven og Statsforvaltningens praksis på området. Det gælder for alle konkrete sager, at de er anonymiserede og ændret, så ingen personer kan genkendes. Udsagn fra en enkelt forælder er alene udtryk for personens oplevelser og er ikke udtryk for en sandhed. Særligt komplicerede samværssager, hvor vold, psykisk sygdom og misbrug spiller en rolle, er ikke medtaget, fordi disse sager ikke anses som typiske. Bogen henvender sig til forældre, der har en skilsmisse bag sig, der lige er gået fra hinanden, eller som står foran et brud, uanset 7
om de har været gift eller ej, og ord som skilsmisse, samlivsophævelse og brud bruges her i bogen i flæng. Den henvender sig til alle forældre, hvad enten de har ét eller flere børn, og i bogen veksles der frit mellem barn og børn. I bogen forudsættes det nogle gange, at barnet bor hos moren, fordi det er sådan, langt de fleste familier indretter sig. Det er dog ikke udtryk for, at det nødvendigvis er det bedste og rigtigste Der rettes en særlig tak til de medvirkende børn og forældre og til Margot og Thorvald Dreyers Fond for økonomisk støtte. 8
9
10
FORORD Bogens omdrejningspunkt er de mange uafklarede spørgsmål, forældre ofte står med i forbindelse med deres skilsmisse, særligt i forhold til deres børn. Den berører de typiske problemstillinger, hvad angår forældrenes valg af samvær/deleordning, og mange af de spørgsmål, der omhandler bopæl og forældremyndighed. Fælles for forældre generelt set er, at de ønsker, at deres barn kommer så skånsomt som muligt gennem skilsmissen. Samtidig spiller det ofte en afgørende rolle for forældre, at de gerne selv vil styre skilsmisseforløbet, uden at myndighederne bliver involveret i de afgørelser, der skal træffes. De spørgsmål, der dukker op hos forældre, afhænger naturligvis af, hvor langt i skilsmisseprocessen de befinder sig. Nogle gennemgående og typiske spørgsmål, som forældre stiller, særligt før og under skilsmissen, er: Hvad skal vi sige til børnene, når vi skal skilles? Hvornår er det rigtige tidspunkt at sige det? Er der noget, vi ikke skal inddrage barnet i? Hvad nu, hvis det kun er den ene af os, der er til stede, når barnet skal have besked om skilsmissen? 11
I kølvandet på disse spørgsmål dukker andre og lige så centrale spørgsmål op: Hvem af os skal have barnets bopælsadresse? Skal forældremyndigheden være fælles eller hos den ene forælder? Hvilken form for samvær eller deleordning skal vi vælge? Og hvad sker der, hvis vi ikke bliver enige? Skal en advokat ind i billedet? Hvilken form for hjælp findes i Statsforvaltningssystemet? Forældre vil helst selv finde ud af at løse de nævnte spørgsmål, men mange fraskilte forældrepar løber før eller siden ind i uenigheder eller i svære indbyrdes konflikter, hovedsageligt fordi de ikke længere er på talefod. Fra mine år i Statsforvaltningen er det mit indtryk, at forældre søger hjælp på grund af nogle konflikter, som de ikke selv kan løse. 12
13
14
LÆSEGUIDE Kapitel 1 gennemgår de vanskeligheder, forældre står med i tiden omkring selve bruddet, herunder om skilsmissen er planlagt eller ikke planlagt. Der ses på de udfordringer, som forældre oplever omkring deres børns reaktioner. Kapitel 2 beskriver nogle centrale spørgsmål, der vedrører fordeling af tiden med barnet efter bruddet. Spørgsmål om samvær og deleordning har fået en del plads, fordi det er min erfaring, at mange forældre er optaget af at finde den bedste løsning for deres barn. Kapitel 3 beskriver nogle af de reaktioner, børn har på skilsmisse og samvær. Kapitel 4 beskriver de almindelige former for weekendsamvær samt ud videt samvær og begrebet næsten-deleordning. Kapitel 5 handler om deleordning set med barnets blik samt forældrenes syn på deleordning og deres motiver til at vælge deleordning. 15
Kapitel 6 kortlægger typiske samværsvanskeligheder og konflikter, som forældre og børn tumler med. Barnets dilemmaer ridses op. Kapitel 7 beskriver forældresamarbejde, og hvordan et bæredygtigt samarbejde etableres. Kapitel 8 beskriver Statsforvaltningens mødetyper og formålet med møderne. Kapitel 9 har barnets perspektiv i fokus og beskriver muligheder i egen ret set i forhold til Forældreansvarsloven. Kapitel 10 gennemgår emner som bopæl, samvær og fælles forældremyndighed fra en juridisk vinkel. Kapitel 11 gennemgår kort de kommunale og private rådgivningsmuligheder. 16