Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /.

Relaterede dokumenter
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser ("BNI-forordningen") Forslag til forordning (COM(2017)0329 C8-0192/ /0134(COD))

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0898 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 311, stk. 4,

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. februar 2014 (OR. en) 5600/14 Interinstitutionel sag: 2011/0184 (APP)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2015 (OR. en)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Kontaktpunkter

12852/18 HOU/ks ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12852/18. Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

Udtalelse nr. 6/2014

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juli 2015 (OR. en)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne ***I

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2017 (OR. en)

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

BERETNING. om årsregnskabet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2016 med myndighedens svar (2017/C 417/28)

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. november 2016 (OR. en)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af

(EØS-relevant tekst) (6) For at sikre en effektiv behandling bør de krævede oplysninger forelægges i elektronisk format.

BERETNING. om årsregnskabet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2016 med myndighedens svar (2017/C 417/13)

Oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

15383/17 SDM/ks DGC 1A. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. maj 2018 (OR. en) 15383/17. Interinstitutionel sag: 2017/0319 (NLE)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 9. december 2011 (OR. en) 16775/11 Interinstitutionel sag: 2011/0322 (NLE) WTO 406 COEST 409

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Forslag til RÅDETS FORORDNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 2. februar 2010 (OR. en) 5307/10 Interinstitutionel sag: 2009/0192 (NLE) JAI 36 COPEN 8

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO. Bruxelles, den 4. august 2011 (12.08) (OR. en) 13407/11 PECHE 212 CADREFI 68

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

Forslag til RÅDETS FORORDNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Transkript:

EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.2.2010 KOM(2010)53 endelig 2010/0035 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /. om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud DA DA

BEGRUNDELSE Grundlaget for EU's budgetovervågningssystem findes i traktaterne og er yderligere præciseret i EU-lovgivningen, bl.a. i bestemmelserne vedrørende kvaliteten af budgetstatistikkerne til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Kvaliteten af dataene i budgetstatistikkerne afhænger først og fremmest af, at medlemsstaterne korrekt gennemfører de relevante retsakter vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud som f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 1 (ENS 95) og Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 2, der indeholder den statistiske referenceramme for standarder, definitioner og regnskabsregler Kommissionen har fået overdraget den opgave at føre tilsyn med kvaliteten af de indberettede budgetdata. I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2009 skal Kommissionen (Eurostat) regelmæssigt vurdere kvaliteten af såvel de faktiske data, der indberettes af medlemsstaterne, som de tilgrundliggende regnskaber for det offentlige udarbejdet efter ENS 95. Ved de faktiske datas kvalitet forstås sådanne datas overensstemmelse med regnskabsreglerne og deres fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og konsistens. Endvidere skal medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2009 hurtigst muligt give Kommissionen (Eurostat) adgang til de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere dataenes kvalitet, jf. dog bestemmelserne om statistisk fortrolighed. Efter "tilfældet med Grækenland" i 2004 og en senere anmodning fra Rådet om at styrke kontrollen med kvaliteten af de indberettede budgetdata fremsatte Kommissionen i 2005 forslag til ændringer i den gældende lovgivning, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93, der omhandler kvaliteten af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med ændringerne i Kommissionens forslag fra 2005 3 var at forbedre gennemsigtigheden af statistikker vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og med henblik herpå styrke Eurostats beføjelser vedrørende datakvaliteten. Navnlig foreslog Kommissionen at indføre "tilbundsgående kontrolbesøg". Ud over et generelt krav til medlemsstaterne om at give Kommissionen (Eurostat) adgang til de oplysninger, som er nødvendige til vurdering af datakvaliteten, var det hensigten med forslaget at styrke Eurostats kompetence vedrørende datakvaliteten. De ekstra beføjelser, som blev tillagt Kommissionen ved Rådets forordning (EF) nr. 2103/2005 4, var dog ikke så omfattende som oprindeligt foreslået. Medlemsstaterne er således ikke generelt forpligtet til at give Kommissionen (Eurostat) adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige til vurdering af datakvaliteten, og de metodologiske besøg (der kun er blevet gennemført i én medlemsstat siden lovgivningens vedtagelse) er begrænset til det rent statistiske område. Den seneste udvikling og især de i oktober 2009 indberettede statistikker over Grækenlands offentlige underskud og gæld 5 har blotlagt og understreget disse begrænsninger og vist, at det 1 2 3 4 5 Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1). Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave) (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1). KOM(2005) 71. Rådets forordning (EF) nr. 2103/2005 af 12. december 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 3605/93 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1). Kommissionens rapport af 8. januar 2010 om statistikker over Grækenlands offentlige underskud og gæld (KOM(2010) 1 endelig). DA 2 DA

nuværende system med budgetstatistikker ikke i tilstrækkeligt omfang reducerer risikoen for, at der f.eks. bliver indberettet ukorrekte eller unøjagtige data til Kommissionen. Såfremt der ikke træffes forholdsregler til afhjælpning af denne svaghed, vil sådanne tilfælde, hvor enkelte medlemsstater undlader at overholde reglerne, fortsat forringe styringssystemets pålidelighed til skade for dets deltagere både på europæisk og nationalt niveau. Derfor er det på nuværende tidspunkt både hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med den vedtagne politik at foreslå visse ændringer af reguleringsrammerne for budgetstatistikker. Hensigten med den ændrede forordning er at give Kommissionen og medlemsstaterne mulighed for at samarbejde mere effektivt om at forbedre kvaliteten og pålideligheden af det offentliges budgetstatistikker. Med henblik herpå anvendes en tostrenget fremgangsmåde: for det første, hyppigere og mere omfattende statistikbesøg som led i standardproceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, for det andet, hvis der ved en risikobaseret vurdering konstateres specifikke og signifikante problemer, kan Eurostat gennemføre yderligere metodologiske besøg. Til eliminering af de nuværende svagheder finder Kommissionen det derfor nødvendigt at foreslå en udvidelse af de eksisterende regler for at styrke kontrollen med data. Metodologiske besøg bør dog kun foretages, når der er konstateret betydelige risici eller potentielle problemer i forbindelse med dataenes kvalitet, således som det også er tilfældet i henhold til de gældende regler. Da Eurostat som statistikmyndighed må være i stand til foretage en reel kontrol af de indberettede tal, er det nødvendigt at udvide den gældende lovgivning på flere områder. Navnlig bør Eurostat have ret til at foretage en direkte kontrol af de offentlige regnskaber, når der er betydelig tvivl om pålideligheden af de statistiske data, som er indberettet af de nationale statistikmyndigheder, og samtidig bør de nationale myndigheder være forpligtet til at opbevare og give adgang til alle relevante informationskilder. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at der ydes bistand fra nationalregnskabseksperter, herunder også i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af metodologiske besøg. DA 3 DA

2010/0035 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr..../... om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, efter den særlige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1) En troværdig budgetkontrol kræver i høj grad pålidelige budgetstatistikker. Det er af største betydning, at de data, som medlemsstaterne indberetter i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab 6, er af høj kvalitet. (2) Den Europæiske Unions reguleringsrammer for budgetstatistikker er blevet videreudviklet og den institutionelle struktur opdateret i løbet af de senere år, især hvad angår Kommissionens (Eurostats) kontrol med de offentlige regnskaber. (3) De reviderede reguleringsrammer for budgetstatistikker har overordnet set fungeret godt og har i de fleste tilfælde givet tilfredsstillende resultater, når det drejer sig om indberetning af relevante budgetdata om offentligt underskud og offentlig gæld. Især har medlemsstaterne overvejende udvist vilje til et solidt og loyalt samarbejde og praktisk evne til at indberette budgetdata af høj kvalitet. (4) Den seneste udvikling har dog også klart vist, at de nuværende reguleringsrammer for budgetstatistikker stadig ikke i tilstrækkelig grad reducerer risikoen for, at medlemsstaterne forsætligt indberetter ukorrekte eller unøjagtige data til Kommissionen. (5) I denne forbindelse bør Kommissionen (Eurostat) have bedre adgang til et bredere spektrum af oplysninger til vurdering af datakvaliteten. 6 EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1. DA 4 DA

(6) Ved gennemførelse af kontrolbesøg i en medlemsstat, hvis statistiske oplysninger er gjort til genstand for en undersøgelse, bør Kommissionen (Eurostat) have ret til at få adgang til regnskaberne for offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger, herunder også til at få udleveret tilgrundliggende detaljeret regnskabsinformation, resultaterne af relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer samt yderligere oplysninger i tilknytning hertil under overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse og statistisk fortrolighed. (7) De offentlige regnskaber for individuelle enheder under den offentlige sektor samt for offentlige enheder, som er klassificeret uden for den offentlige sektor, bør være hovedmålet med kontrollen, som bør baseres på regnskabernes statistiske anvendelse. (8) Medlemsstaterne bør sikre, at de embedsmænd, der er ansvarlige for indberetningen af de faktiske data til Kommissionen (Eurostat) og af de tilgrundliggende offentlige regnskaber, fuldt ud overholder de forpligtelser, der er forbundet med de statistiske principper. (9) Forordning (EF) nr. 479/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 479/2009 foretages følgende ændringer: 1) Som artikel 2a indsættes: "Artikel 2a "Adgang": mulighed for at gennemse relevante dokumenter på stedet eller modtage en kopi heraf, herunder om muligt en elektronisk kopi, eller få stillet anden relevant information til rådighed. De ønskede dokumenter og oplysninger stilles straks til rådighed og skal om muligt kunne udtrækkes direkte fra tilgængelige registre eller kilder." 2) Artikel 8, stk. 2, affattes således: "2. Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) adgang til alle de ønskede oplysninger, som er nødvendige for at vurdere datakvaliteten, herunder statistiske oplysninger, såsom data fra nationalregnskaber, oversigter, skemaer til indberetning af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, yderligere spørgeskemaer og præciseringer i forbindelse med indberetningerne. Spørgeskemaernes udformning fastlægges af Kommissionen (Eurostat) efter høring af Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (i det følgende benævnt "CMFB")." 3) Artikel 11, stk. 3, affattes således: "3. De metodologiske besøg tager sigte på at overvåge de procedurer og kontrollere de regnskaber, der ligger til grund for de indberettede faktiske data, og at drage detaljerede konklusioner om de indberettede datas kvalitet, jf. artikel 8, stk. 1. DA 5 DA

Metodologiske besøg skal kun foretages i ekstraordinære tilfælde, når der klart er konstateret signifikante risici eller problemer i forbindelse med dataenes kvalitet." 4) Artikel 12, stk. 1, affattes således: "1. Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) skal medlemsstaterne tilbyde bistand fra nationalregnskabseksperter, herunder også i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af metodologiske besøg. I udøvelsen af deres hverv stiller disse eksperter uafhængig ekspertviden til rådighed. En liste over disse nationalregnskabseksperter udarbejdes på grundlag af indstillinger til Kommissionen (Eurostat) fra de nationale myndigheder, der er ansvarlige for indberetning af data om uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen fastlægger reglerne og procedurerne vedrørende udvælgelsen af ovennævnte eksperter og deres arbejde." 5) Artikel 12, stk. 2, affattes således: "2. Som led i de metodologiske besøg har Kommissionen (Eurostat) ret til at få adgang til regnskaberne for alle offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger, herunder også ret til at få udleveret tilgrundliggende detaljeret regnskabsinformation, såsom transaktionsdokumenter og balancer, data fra relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer og yderligere oplysninger i tilknytning hertil, f.eks. analysedokumenter og regnskabsdata for andre offentlige organer. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette de metodologiske besøg. Disse besøg kan aflægges hos nationale myndigheder, der deltager i indberetningen af data vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, samt hos de tjenester, som direkte eller indirekte deltager i udarbejdelsen af offentlige regnskaber og gældsopgørelser. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder og tjenester og om nødvendigt de nationale myndigheder, der har et løbende ansvar for kontrollen af de offentlige regnskaber, yder Kommissionens tjenestemænd og andre eksperter omhandlet i stk. 1 den bistand, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver, bl.a. ved at stille dokumenter til rådighed, som underbygger de indberettede data om det faktiske underskud og den faktiske gæld og de tilgrundliggende offentlige regnskaber. Kun Kommissionen (Eurostat) gives adgang til fortrolige akter i det nationale statistiske system." 6) Artikel 16, stk. 2, affattes således: "2. Medlemsstaterne træffer relevante foranstaltninger for at sikre, at de embedsmænd, der har ansvaret for indberetningen af de faktiske data til Kommissionen (Eurostat) og de tilgrundliggende offentlige regnskaber, er ansvarlige og handler i overensstemmelse med principperne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker *. Disse foranstaltninger skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om bestemmelserne herom senest den 31. december 2011 og underretter den omgående om eventuelle efterfølgende ændringer." DA 6 DA

Artikel 2 Ikrafttrædelse Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand DA 7 DA

FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. 2. ABM/ABB-RAMME Politikområder og dermed forbundne aktiviteter: Statistik (udarbejdelse af statistisk information; politisk strategi og koordinering; administrativ støtte). 3. BUDGETPOSTER 3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. BA-poster)): 29.0203 Fællesskabets statistiske program 2008-2012 29.010401 Politik for statistisk information udgifter til den administrative forvaltning 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: Ubestemt 3.3. Budgetoplysninger: Budgetpost Udgifternes art Nye Bidrag fra ansøgerlandene EFTAbidrag Udgiftsområde i den finansielle ramme 29.020101 Ikke-oblig. Opdelte 7 NEJ JA NEJ Nr. 1 29.010401 Ikke-oblig. Ikkeopdelte 8 NEJ JA NEJ Nr. 1 7 8 Opdelte bevillinger. Ikke-opdelte bevillinger, i det følgende benævnt IOB. DA 8 DA

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1. Finansielle ressourcer 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftstype Afsnit 2011 2012 2013 2014 2015 2016 og ff. I alt Driftsudgifter Forpligtelsesbevillinger (FB) 8.1 a Betalingsbevillinger (BB) b Administrative udgifter inden for referencebeløbet Teknisk og administrativ bistand (IOB) 8.2.4 c 0 0 0 0 0 0 0 SAMLET REFERENCEBELØB Forpligtelsesbevillinger Betalingsbevillinger a+c b+c Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) 8.2.5 d 1,709 1,709 1,709 1,709 1,709 1,709 1,709 8.2.6 e 0,19 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 1,39 * Udgifter til tjenesterejser 4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering 4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne DA 9 DA

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) se nærmere under punkt 8.2.1. Årlige behov 2011 2012 2013 2014 2015 2016 og ff. Personaleressourcer i alt 20 20 20 20 20 20 5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL 5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt Den seneste udvikling og især de indberettede statistikker over Grækenlands offentlige underskud og gæld 9 har vist, at det nuværende system med budgetstatistikker ikke i tilstrækkeligt omfang reducerer risikoen for, at der f.eks. bliver indberettet ukorrekte eller unøjagtige data til Kommissionen. Såfremt der ikke træffes forholdsregler til afhjælpning af denne svaghed, vil sådanne tilfælde, hvor enkelte medlemsstater undlader at overholde reglerne, fortsat forringe styringssystemets pålidelighed til skade for dets deltagere både på europæisk og nationalt niveau. Derfor synes det på nuværende tidspunkt både hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med den vedtagne politik at foreslå visse ændringer af reguleringsrammerne for budgetstatistikker. 5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi Kommissionen er i stort omfang direkte ansvarlig for analyse og vurdering af data vedrørende underskud og gæld med henblik på gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og er endvidere ansvarlig for levering af statistikker til brug for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er baseret på data indberettet af medlemsstaterne og kandidatlandene. Kommissionen spiller her en vigtig rolle, da medlemsstaterne er en berørt part. Denne øgede EU-indflydelse vil også forbedre harmoniseringen af de nationale fremgangsmåder og via bistand fra eksperter fra andre medlemsstater ved de metodologiske besøg medvirke til bedre udnyttelse af synergierne. 5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen I henhold til protokollen, der er knyttet som bilag til Maastrichttraktaten, og Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 har Kommissionen den vigtige opgave at foretage en uafhængig evaluering af datakvaliteten. Hovedmålsætningen er at indføre redskaber til at føre kontrol med de nationale systemer til udarbejdelse af budgetstatistikker og 9 Kommissionens rapport af 8. januar 2010 om statistikker over Grækenlands offentlige underskud og gæld (KOM(2010) 1 endelig). DA 10 DA

begrænse omfanget af ukorrekt indberetning af udgifts- og gældsdata (som det f.eks. var tilfældet med Grækenland i 2004 og 2009). Det forventes, at der ved hjælp af en mere pålidelig og konsistent fremgangsmåde kan sikres data af bedre kvalitet. Fremskridtene vil kunne måles ud fra påvisningen af strukturelle svagheder i systemet (systemisk risiko). To vigtige indikatorer i denne forbindelse er antallet af forbehold og ændringer af data i Eurostats pressemeddelelse vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud samt antallet af metodologiske besøg. 5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende) Central forvaltning direkte af Kommissionen 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING 6.1. Overvågningssystem Kvaliteten af de indberettede data vil blive overvåget som led i anvendelsen af bestemmelserne i det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (vedtaget ved forordning (EF) nr. 2223/96 (ENS 95)), som er grundlaget for indberetningen og leveringen af statistiske data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Medlemsstaternes og kandidatlandenes statistiske systemer vil blive sammenholdt med de systemer, som allerede producerer data af god kvalitet i overensstemmelse med adfærdskodeksen. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet vil med regelmæssige mellemrum få forelagt rapporter om systemernes virkemåde og om resultaterne af overvågningen (besøgte lande, konstaterede problemer og forventede løsninger). 6.2. Evaluering 6.2.1. Forudgående evaluering På de seneste rådsmøder er det blevet fastslået, at statistikkernes uafhængighed og kvalitet bør forbedres yderligere, og Kommissionen er derfor blevet anmodet om at fremsætte forslag herom. 6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer) Denne foranstaltning er ny. 6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed Eurostat vil regelmæssigt evaluere egnetheden af systemet til produktion af data vedrørende de offentlige finanser, som er nødvendige i forbindelse med anvendelsen af traktaterne. DA 11 DA

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Forslaget i sig selv kan bl.a. betragtes som en foranstaltning til påvisning og begrænsning af medlemsstaternes/kandidatlandenes manglende overholdelse af de gældende regler. For at sikre kontrolfunktionens fortsatte uafhængighed og integritet vil der blive indført en streng rotationspolitik for det personale, som deltager i de metodologiske besøg i bestemte medlemsstater og kandidatlande. 8. RESSOURCER 8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål 8.2. Administrative udgifter 8.2.1. Personaleressourcer antal og type Stillingstyper Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller yderligere ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte 10 (29 01 01) A*/A D 5 5 5 5 5 5 B*, C*/AS T 1 1 1 1 1 1 Personale 11, der finansieres over art. 29 01 02 01 (udstationerede nationale eksperter) 9 9 9 9 9 9 Andet personale 12, der finansieres over art. 29 01 02 02 (kontraktansatte) 5 5 5 5 5 5 I ALT 20 20 20 20 20 20 Personalebehovene vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for GD'et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger. 8.2.2. Opgavebeskrivelse De ønskede personaleressourcer vil blive afsat til den nye opgave, som Kommissionen i medfør af rådsforordningen vil få overdraget, og som vil bestå i at udføre tilbundsgående 10 11 12 Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. DA 12 DA

metodologiske besøg i medlemsstaterne og gennemføre regelmæssige besøg med øget hyppighed. Der vil blive aflagt metodologiske besøg, når der er bevis for eller mistanke om indberetning af ukorrekte data, og når der sker vigtige ændringer for en medlemsstat i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (f.eks. før medlemskab af eurosamarbejdet). De offentlige regnskaber for individuelle enheder under den offentlige sektor samt for offentlige enheder, som er klassificeret uden for den offentlige sektor, bør være hovedmålet med kontrollen, og de offentlige regnskaber bør kontrolleres med henblik på deres statistiske anvendelse. Mere præcist formuleret vil følgende spørgsmål/processer blive kontrolleret: - pålidelig overførsel af data fra kilderne til nationalregnskaberne og tabellerne vedrørende uforholdsmæssigt store underskud - vurdering af tilgrundliggende oplysninger, herunder transaktioner - undersøgelse af, hvilke datakilder der kontrolleres på nationalt niveau (af et godkendt uafhængigt organ), og hvilke der ikke bliver. Dette er af afgørende betydning, eftersom kontrollen da kan koncentreres om de områder, som ikke allerede er kontrolleret af den pågældende medlemsstat. For de områder, som ikke kontrolleres, er det nødvendigt at finde andre sikringsmidler - fremme af indførelsen af standarder for offentlige regnskaber - bistand til medlemsstaterne efter deres anmodning ved overgangen til et system med kontrollerede data og bogføring efter periodiseringsprincippet for deres offentlige regnskaber fortrinsvis i henhold til internationale standarder. 8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede) Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med de næste ressourcetildelinger Stillinger, som skal omfordeles inden for GD'et efter en screening, der afsluttes ved udgangen af juli 2010 8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 udgifter til administrativ forvaltning) Ikke relevant 8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (tre decimaler) Arten af personaleressourcer 2011 2012 2013 2014 2015 2016 og ff. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (29 01 01) 0,732 0,732 0,732 0,732 0,732 0,732 DA 13 DA

Personale finansieret over art. 29 01 02 01 og art. 29 01 02 02 (udstationerede nationale eksperter og kontraktansatte) Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) 0,977 0,977 0,977 0,977 0,977 0,977 1,709 1,709 1,709 1,709 1,709 1,709 Beregning tjenestemænd og midlertidigt ansatte De gennemsnitlige udgifter til en fastansat tjenestemand anslås til 122 000 EUR om året, og de samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (ikke medtaget i referencebeløbet) beløber sig da til 732 000 EUR om året. Beregning personale, der finansieres over art. 29 010201 De gennemsnitlige udgifter til en udstationeret national ekspert for Den Europæiske Unions budget anslås til 73 000 EUR om året, og de samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (ikke medtaget i referencebeløbet) for personale finansieret over art. 29 01 02 beløber sig da til 657 000 EUR om året. De gennemsnitlige udgifter til en kontraktansat anslås til 64 000 EUR om året, og de samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (ikke medtaget i referencebeløbet) for personale finansieret over art. 29 01 02 beløber sig da til 320 000 EUR om året Personalebehovene vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for GD'et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger. 8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (tre decimaler) År n År n+1 År n+2 År n+3 År n+4 År n+5 og ff. I ALT 29 01 02 11 01 Tjenesterejser 0,05 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,55 29 01 02 11 02 Møder og konferencer 0,14 0,14 0,14 0,14 0,14 0,14 0,84 29 01 02 11 03 Udvalg 29 01 02 11 04 Undersøgelser og høringer 29 01 02 11 05 - Informationssystemer 2 Andre administrationsudgifter i alt (29 01 02 11) 3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) DA 14 DA

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) 0,19 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 1,39 Behovet for administrative midler vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for GD'et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger. DA 15 DA