PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 26. SEPTEMBER 2017 26. september 2017 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET 1.1 RADIUS ELNET A/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR REGULERINGSÅRENE 2005-2015 Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) har den 29. maj 2017 truffet afgørelse om Radius Elnet A/S (herefter Radius) indtægtsrammer for reguleringsårene 2005-2015. Radius har den 26. juni 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@energitilsynet.dk www.energitilsynet.dk Radius anfører i sin klage, at: 1. Forbrug fra kunder tilsluttet på transmissionsniveau skal medregnes i Radius mængdebaserede indtægtsramme. 2. Salget af Bremerholmen Transformerstation ikke skal medføre en reduktion af Radius indtægtsramme. 3. Gebyr-indtægter indgået i serviceselskabet DONG Energy Sales & Distribution A/S ikke skal medregnes i Radius reguleringsregnskab i perioden fra 2006 til den 1. juli 2012. På den baggrund påstår Radius afgørelsen af den 29. maj 2017 ophævet og hjemvist til sekretariatet til fornyet behandling. Klagepunkterne er adresseret med følgende: Klagepunkt 1 vedrører, at sekretariatet ved gennemgang af Radius bagudrettede indtægtsrammer for perioden 2005-2015 har konstateret, at Radius i perioden har indregnet forbrug fra kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet i sin indtægtsramme. Det er sekretariatets opfattelse, at håndteringen af kunderne ikke har medført aktiviteter i distributionsnettet, og at Radius herved heller ikke har ret til at indregne kundernes aftag af elektricitet fra transmissionsnettet i selskabets indtægtsramme. Sekretariatet har indstillet til Energiklagenævnet, at de fremførte forhold ikke giver anledning til ændringer af de vurderinger, som fremgår af den påklagede afgørelse.
Side 2/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET For klagepunkt 2 har sekretariatet anført, at det har formodningen imod sig, at en netvirksomheds indtægtsramme ikke skal reduceres ved frasalg af anlæg til en tredjepart og ikke kun ved frasalg af anlæg til Energinet.dk, som indtægtsrammebekendtgørelsens 20, stk. 2, nævner. Dette ud fra en betragtning om, at man på den måde sikrer, at kunderne kun betaler for driften af aktiver, som indgår i den bevillingspligtige aktivitet. Klagepunkt 3 vedrører, at sekretariatet har konstateret, at DONG Energy City Elnet A/S har inkluderet gebyrindtægter og gebyromkostninger i reguleringsregnskabet for 2004, men at virksomheden fra og med 2006 har foretaget en praksisændring, således at gebyrindtægter og gebyromkostninger ikke længere indgår i reguleringsregnskabet. Denne regnskabsmæssige praksisændring har givet Radius mulighed for at opkræve yderligere indtægter inden for indtægtsrammen svarende til de i 2004 inkluderede gebyrindtægter. Sekretariatet har indstillet til Energiklagenævnet, at samtlige gebyrindtægter og gebyromkostninger inkluderes i den regulerede økonomi, så selskabet ikke kan opkræve yderligere indtægter fra kunderne som følge af en regnskabsmæssig praksisændring. Dette ud fra, at lovændringen i 2012 blev gennemført som en præcisering af allerede gældende ret med henblik på, at retstilstanden fremgik tydeligt af lovbestemmelsernes ordlyd. den påklagede afgørelse. 1.2 SYD ENERGI NET A/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR REGULERINGSÅRENE 2005-2015 Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) har den 29. maj 2017 truffet afgørelse om Syd Energi Net A/S (herefter Syd Energi) indtægtsrammer for reguleringsårene 2005-2015. Syd Energi ved Kromann Reumert har den 26. juni 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. Det anføres i klagen, at: 1. At sekretariatets håndtering af de af Syd Energi fremsendte korrektioner er i strid med indtægtsrammebekendtgørelsens 23. 2. At det aftag af elektricitet, som kunderne har haft direkte fra transmissionsnettet, skal medregnes i Syd Energis reguleringsregnskaber for 2014-2015. 3. At der ikke skal foretages en midlertidig tarifnedsættelse på 14.354.887,00 kr. for reguleringsåret 2011. På den baggrund påstår Syd Energi afgørelsen ophævet og hjemvist til sekretariatet til fornyet behandling.
ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 3/8 Klagepunkterne er adresseret med følgende: Klagepunkt 1 vedrører om flere fremsendte korrektioner til samme regnskabspost skal behandles enkeltvis eller samlet. Sekretariatet anfører til Energiklagenævnet, at det er bedst stemmende med ordlyden og formålet med indtægtsrammebekendtgørelsens 23, ang. netvirksomhedernes mulighed for at fremsende korrektioner til tidligere aflagte reguleringsregnskaber, at fremsendte korrektioner behandles enkeltvis. Eksempelvis vil en samlet behandling af korrektioner bl.a. kunne føre til, at alle korrektioner selv mindre korrektioner skulle indsendes til Energitilsynet, idet enhver korrektion potentielt kunne betyde, at den samlede korrektion faldt over/under væsentlighedskriteriet i indtægtsrammebekendtgørelsen. For klagepunkt 2 har sekretariatet anført, at Syd Energi hverken har eller har haft bevilling til at håndtere kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Håndteringen af kunderne har ikke medført aktiviteter i distributionsnettet, og Syd Energi har herved heller ikke haft ret til at indregne kundernes aftag af elektricitet fra transmissionsnettet i netvirksomhedens indtægtsramme. For klagepunkt 3 har sekretariatet henholdt sig til den trufne afgørelse og begrundelsen heri, da Syd Energi ikke har begrundet klagen angående dette klagepunkt nærmere. den påklagede afgørelse. 1.3 ENERGI FYN NET A/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR REGULERINGSÅRENE 2005-2015 Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) har den 29. maj 2017 truffet afgørelse om Energi Fyn Net A/S (herefter Energi Fyn) indtægtsrammer for reguleringsårene 2005-2015. Energi Fyn har den 23. juni 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. Det anføres i klagen, at: 1. Forbrug fra kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet skal medregnes i Energi Fyns mængdebaserede indtægtsramme som leveret mængde. 2. Selskabets korrektioner til den regulatoriske håndtering af stikledninger skal gennemføres uden væsentlighedsvurdering, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 23, stk. 3 og 4, idet anmodningen om korrektioner skyldes en ændret opfattelse hos Energistyrelsen, og at selskabet har haft en berettiget forventning om, at håndteringen af stikledninger korrigeres i henhold til selskabets anmodning. 3. Gebyrer (indtægter og omkostninger) kun skal indregnes i selskabets indtægtsramme fra den 1. juli 2012 og frem. 4. Der er fejl i den påklagede afgørelses vedlagte indtægtsrammeskemaer for så vidt angår 1) merforrentning i 2012-2013, 2) håndteringen af stikledninger i 2007 og 3) håndteringen af stikledninger i 2014 og 2015.
Side 4/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Klagepunkterne er adresseret med følgende: For klagepunkt 1 har sekretariatet anført, at Energi Fyn hverken har eller har haft bevilling til at håndtere kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Håndteringen af kunderne har ikke medført aktiviteter i distributionsnettet, og Energi Fyn har herved heller ikke haft ret til at indregne kundernes aftag af elektricitet fra transmissionsnettet i netvirksomhedens reguleringsregnskab. For klagepunkt 2 har sekretariatet anført, at der hverken er hjemmel eller er sådanne særlige omstændigheder, at indtægtsrammebekendtgørelsens regler om korrektioner skal fraviges, ligesom sekretariatet ikke finder, at korrespondancen kan have givet Energi Fyn berettigede forventninger om, at sekretariatet ville gennemføre de omhandlede korrektioner uden væsentlighedsvurdering efter reglerne i indtægtsrammebekendtgørelsen. For klagepunkt 3 har sekretariatet anført, at Energi Fyns driftsmæssige indtægter og omkostninger i perioden 1. januar 2009 til 1. juli 2012 skal korrigeres, således at samtlige gebyrindtægter og gebyromkostninger i Energi Fyn inkluderes i den regulerede økonomi, så selskabet ikke kan opkræve yderligere indtægter fra kunderne som følge af en regnskabsmæssig praksisændring. Dette ud fra, at lovændringen i 2012 blev gennemført som en præcisering af allerede gældende ret med henblik på, at retstilstanden fremgik tydeligt af lovbestemmelsernes ordlyd. For klagepunkt 4 har sekretariatet tilkendegivet, at sekretariatet er enigt i, at der angående (1) merforrentning og (3) håndteringen af stikledninger i 2014 2015 er sket fejl, og at sekretariatet vil behandle disse i forbindelse med afgørelse om endelig indtægtsramme for 2016. For (2) håndtering af stikledninger i 2007 har sekretariatet anført, at der ikke er en fejl i indtægtsrammeskemaet angående dette. den påklagede afgørelse på nær de to underpunkter for klagepunkt 4. 1.4 FYNSNET A/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE OM IND- TÆGTSRAMMEUDMELDING FOR REGULERINGSÅRENE 2005-2015 Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) traf den 29. maj 2017 afgørelse om indtægtsrammeudmelding for FynsNet A/S (herefter FynsNet) for reguleringsårene 2005-2015. FynsNet har den 23. juni 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. Det anføres i klagen af FynsNet, at elforbrugere direkte tilsluttet i transmissionsnettet var omfattet af FynsNets netbevilling i reguleringsårene 2007-2014, således at selskabets omkostninger, afskrivninger og netaktiver vedrørende disse kunder skal indregnes i reguleringsregnskabet i de omhandlede år. Sekretariatet har i afgørelsen om FynsNets bagudrettede indtægtsrammer vurderet, at håndteringen af kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet ikke er omfattet af
ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 5/8 FynsNets netbevilling, og at FynsNet ikke har haft berettigede forventninger herom. den påklagede afgørelse. 1.5 SEAS-NVE NET A/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE OM INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR REGULERINGSÅRENE 2005-2015 Sekretariatet for Energitilsynet traf den 31. maj 2017 afgørelse om indtægtsrammeudmelding for SEAS-NVE Net A/S (herefter SEAS) for reguleringsårene 2005-2015. SEAS har den 28. juni 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. Det anføres i klagen, at: 1. SEAS ikke har tilkendegivet, at ville foretage en midlertidig tarifnedsættelse på 173.941.082 kr. i 2008. 2. betingelserne for at reducere indtægtsrammen på baggrund som følge af bortfald af assistance for Elkraft på Kontek-forbindelsen ikke er til stede. 3. forbrug fra kunder tilsluttet i transmissionsnettet også skal medregnes i SEAS reguleringsregnskaber fra og med reguleringsåret 2017. På den baggrund påstår SEAS afgørelsen ophævet og hjemvist til sekretariatet til fornyet behandling. Klagepunkterne er adresseret med følgende: Klagepunkt 1 vedrører, at Energitilsynet i 2016 har udmeldt til selskaberne, at differencer i virksomhedernes favør, som virksomhederne har tilkendegivet ikke at ville opkræve, vil anses for at være en midlertidig tarifnedsættelse, og derfor ikke kan opkræves på et senere tidspunkt. Sekretariatet anfører til Energiklagenævnet, at virksomheden har tilkendegivet at ville foretage den midlertidige tarifnedsættelse. Dette på baggrund af, at virksomheden selv på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen regnede med, at den midlertidige tarifnedsættelse udgjorde cirka 260 mio. kr. i 2008. Virksomheden har ved den påklagede afgørelse alene fået en midlertidig tarifnedsættelse på cirka 174 mio. kr. Sekretariatet har på denne baggrund vurderet, at virksomheden har haft fuld klarhed over størrelsen af den midlertidige tarifnedsættelse, som er gennemført i 2008, idet sekretariatet bemærker, at beløbet er lavere end det beløb, som virksomheden på daværende tidspunkt selv havde opgjort det til. Klagepunkt 2 vedrører, at SEAS har udført en række opgaver for transmissionsvirksomheden Elkraft på den såkaldte Kontek-forbindelse (mellem Sjælland og Tyskland), der er en del af transmissionsnettet, og som derfor ikke er en del af klagers bevillingspligtige aktivitet som netvirksomhed. Indtægter for opgaver udført på Kontek-forbindelsen blev indregnet som en del af virksomhedens indtægtsramme ved indgangen til den nuværende indtægtsrammeregulering i
Side 6/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 2005. Sekretariatet anfører til Energiklagenævnet, at betingelserne for at reducere indtægtsrammen som følge af bortfald af assistance for Elkraft på Kontekforbindelsen er til stede, da det forstsat efter modtagelse af SEAS klage er sekretariatets opfattelse, at omkostninger til materialer og eksterne aktiviteter ikke længere bæres af SEAS som nødvendige omkostninger. For personalerelaterede omkostninger har sekretariatet som i den påklagede afgørelse vurderet, at der ikke er grundlag for at reducere SEAS indtægtsramme tilsvarende. For klagepunkt 3 har sekretariatet påstået, at SEAS hverken har eller har haft bevilling til at håndtere kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Håndteringen af kunderne har ikke medført aktiviteter i distributionsnettet, og SEAS har herved heller ikke haft ret til at indregne kundernes aftag af elektricitet fra transmissionsnettet i netvirksomhedens reguleringsregnskab. Som følge af berettigede forventninger har SEAS imidlertid haft ret til at indregne kundernes forbrug, og heraf afledte driftsmæssige indtægter, omkostninger, afskrivninger og værdien af netaktiver, i reguleringsregnskaberne for 2005 til 2015. Disse berettigede forventninger kan dog ikke udstrækkes længere, idet sekretariatet lægger til grund, at SEAS har været bekendt med problemstillingen siden senest ultimo 2016, hvor Energistyrelsen orienterede samtlige netvirksomheder om kundehåndteringen, herunder at kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet ikke er omfattet af netvirksomhedernes bevilling. den påklagede afgørelse. 1.6 EN VARMEFORBRUGER INDBRINGER SEKRETARIATETS AFGØRELSE OM IKKE AT FORETAGE SIG YDERLIGERE En varmeforbruger (herefter klager) har den 20. juli 2017 indbragt sekretariatets skrivelse af 28. juni 2017 for Energiklagenævnet. I skrivelsen afviste sekretariatet at foretage sig yderligere vedrørende klagen over AffaldVarme Århus (herefter AVA) generelle krav om afkøling af fjernvarmevand på mindst 30 grader celsius for alle kunder, dvs. den generelle opkrævning af afkølingstarif hos de forbrugere, der ikke har afkølet som foreskrevet. Energitilsynet har tidligere ikke fundet et generelt afkølingskrav på 35-40 grader celsius for alle kunder urimeligt. Varmeforsyningsvirksomhederne er som udgangspunkt berettiget til at opkræve betaling for manglende afkøling hos den enkelte forbruger, hvis tariffen herfor er anmeldt til Energitilsynet, således at de øvrige forbrugere ikke belastes af de omkostninger, som varmeforsyningsvirksomheden har ved dårlig afkøling. Det kan eksempelvis være større ledningstab, forøgede pumpeudgifter m.v. Da klagen ikke rejste en begrundet mistanke om, at AVAs afkølingstarif må anses for at være i strid med varmeforsyningsloven, fandt sekretariatet ikke grundlag for at foretage sig yderligere, herunder ikke anledning til at iværksætte skridt til at
ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 7/8 oplyse sagen nærmere. Sekretariatet vurderede, at der herved ikke var tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men meddelte for god ordens skyld klagevejledning til Energiklagenævnet, da det er Energiklagenævnet, der afgør, om sekretariatets skrivelse til forbrugeren er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Energiklagenævnet har i første omgang alene anmodet sekretariatet om at oplyse, hvorfor sekretariatet vurderer, at der ikke er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand ved skrivelsen af 28. juni 2017. Det er således på nuværende tidspunkt ikke klart, om Energiklagenævnet måtte afvise at behandle sagen, eller om klagenævnet beslutter at realitetsbehandle den. 1.7 TO VINDMØLELLAUG PÅKLAGER SEKRETARIATETS AFGØRELSER AF DEN 16. JUNI 2017 OM BORTFALD AF PRISTILLÆG Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) stadfæstede den 16. juni 2017 Energinet.dks afgørelser om bortfald af pristillæg efter lov om vedvarende energi (VEloven). Begge vindmøllelaug har påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet den 30. juni 2017. Energinet.dk traf afgørelse om bortfald af pristillæg af henholdsvis den 3. juni 2016 vedrørende Nørregaard Mølellaug og den 8. november 2016 vedrørende Fæbæk Vindmøllelaug efter VE-lovens regler. Nørregaard Møllelaug påklagede afgørelsen til Energitilsynet den 30. juni 2016, og Fæbæk Vindmølellaug den 10. november 2016. Begge afgørelser er nærmere beskrevet under punkt 4.1. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet. 2. AFGØRELSER OG MEDDELELSER FRA ENERGIKLAGENÆVNET 2.1 ENERGIKLAGENÆVNET STADFÆSTER SEKRETARIATETS AFGØRELSE AF 7. JULI 2016 OM ETABLERING AF DIREKTE KUNDEFORHOLD TIL BOLIG- FORENINGEN SOL OG VIND Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) traf den 7. juli 2016 afgørelse om, at det ikke kunne anses urimeligt, at AffaldVarme Aarhus ved tilbud om etableringen af direkte kundeforhold til Bofællesskabet Sol og Vind havde afvist at udføre arbejdet til en pris med udgangspunkt i tilslutningsafgifterne for nye kunder, men havde tilbudt at udføre arbejdet til en pris, der dækkede de faktiske omkostninger ved anlægsarbejdet. Bofællesskabet påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 14. juni 2017 har Energiklagenævnet stadfæstet sekretariatets afgørelse. Bofællesskabet består af 27 ejendomme og blev projekteret i 1979. Bofælleskabet anskaffede sig et centralfyr og etablerede sit eget ledningsnet i bebyggelsen, der stod færdigt i 1981. Centralfyret blev nedlagt i 1988, og Bofællesskabet blev tilsluttet fjernvarme ved Århus Kommunale Værker (nu AffaldVarme Aarhus). Fjernvarmen blev ført frem til fælleshuset, mens fordelingen af varmen til de en-
Side 8/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET kelte huse fortsat skete gennem det oprindelige ledningsnet med fælleshuset som direkte kunde hos AffaldVarme Aarhus, dvs., de enkelte huse havde et indirekte kundeforhold til AffaldVarme Aarhus. Bofællesskabet kontaktede i 2013 AffaldVarme Aarhus om tilbud på etablering af direkte kundeforhold med en forbrugsmåler i hver bolig og med AffaldVarme Aarhus ejerskab af ledningsnettet. AffaldVarme Aarhus kom på denne baggrund med et tilbud på 1.823.610 kr. ekskl. moms. Bofællesskabet foreslog herefter AffaldVarme Aarhus en løsning med udgangspunkt i tilslutningsafgifterne for nye kunder, svarende til en udgift på ca. 440.000 kr. ekskl. moms. Sekretariatet forespurgte i forbindelse med sagens behandling AffaldVarme Aarhus om, hvorvidt det var nødvendigt at udskifte ledningsnettet i forbindelse med etableringen af det direkte kundeforhold. AffaldVarme Aarhus oplyste hertil, at ledningsnettet i Bofællesskabet er over 30 år gammelt, og at det derfor ville det kræve et nyt ledningsnet, såfremt forsyningsnettet skal bringes til samme standard og dimensionering som nye ledningsnet. Sekretariatet vurderede i afgørelsen, at der i tilbuddet om direkte kundeforhold ikke var indregnet poster, der måtte anses for urimelige. Under henvisning til, at det fremgår af praksis, at det ved etableringen af direkte kundeforhold ikke kan anses for urimeligt, at der skal betales en pris, der dækker de faktiske omkostninger, var det herefter sekretariatets afgørelse, at tilbuddet fra AffaldVarme Aarhus ikke var urimeligt. Energiklagenævnet var i afgørelsen af 14. juni 2017 enigt med sekretariatet i, at AffaldVarme Aarhus tilbud om at udføre arbejdet til en pris, der dækker de faktiske omkostninger ved anlægsarbejdet, var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens 20, stk. 1, og 20, stk. 4.