Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 3/2006

Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 3/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt

Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2 Reklame, Nakskov Strømstæren udsendes til DOF s medlemmer i Storstrøms amt og abonnenter. Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Indhold Indhold 2 Fra lokalbestyrelsen 3 Hæderspris fra DOF 4 Tur til Møns Klint 6 Vinterrødben 7-8 Det gode fugletårn 9-11 Rørviglejr Krager kan li valnødder 12-13 Tautra i Norge 14-15 100 års jubilæum fejret på Avnø 16 Markeder efteråret 2006 17 Ørnetur til Skåne 18 Ture og møder 19-20 Feltbissernes Krambod 21 Møde- og tureoversigt 30 Adressesiden 31 Redaktion Lokalbestyrelsen Strømstærens adresse v) Michael Thelander Løjtoftevej 175 4900 Nakskov e-mail: m.thelander@post.tele.dk Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Nr. Deadline Udkommer Forsiden 1 1. feb. marts 2 1. maj juni 3 1. nov. december Spurvehøg Svend Frederiksen. 2

Fra lokalbestyrelsen DOF Storstrøm og kommunalreformen Sig nærmer tiden den 1. januar 2007 nedlægges amterne, og kommunerne skal overtage en lang række lovgivningsområder (bl.a. administration af naturbeskyttelsesloven) indenfor fugle- og naturforvaltningen, mens visse sager overgår til Miljøministeriets regionale miljøcentre og statsskovdistrikterne. Storstrøms Amt har nu i en lang årrække været ornitologers samarbejdspartner indenfor fugle og natur, hvilket bl.a. har resulteret i, at amtet har udarbejdet en lang række overvågningsrapporter over fugle og natur. Disse rapporter kan nu downloades fra DOF Storstrøms hjemmeside og en af de sidste udkomne rapporter er Maribosøerne, Ynglefugle 2005, Status og udvikling siden 1977- hvor Hans Erik Jørgensen dokumenterer, hvordan forbedringer i vandkvaliteten i Maribosøerne har påvirket fuglebestandene. Lokalafdelingens mangeårige samarbejde med amtet i forbindelse med Projekt Fugle på Øer og Holme har i år resulteret i udgivelse af en rapport, der også kan downloades fra lokalafdelingens hjemmeside. De nye kommuner bliver altså i fremtiden en vigtig samarbejdspartner for DOF Storstrøm indenfor fugle og naturforvaltningen og i den kommende omstillingsproces vil lokalbestyrelsen bruge ekstra kræfter på at få vor egen organisation i forhold til kommunerne på plads, bl.a. skal der sættes navne på vore repræsentanter i de kommende grønne råd i kommunerne, ligesom evt. etablering af lokale kontaktpersoner/grupper for hver kommune er spørgsmål lokalbestyrelsen arbejder med. De kommuner der efter 1. januar 2007 hører ind under DOF Storstrøms ansvarsområde er Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Fakse. Stevns kommune overgår til Københavnsafdelingen. I første omgang overgår medlemmerne i de gamle lokalafdelinger ikke til de nye lokalafdelinger. Det sker først når DOF s nye vedtægter er vedtaget. Det er kun kontakten til de nye kommuner der efter 1. januar overgår til de nye lokalafdelinger. Repræsentantskabets behandling af bl.a. kommunalreformen og vedtægtsændringerne kan i øvrigt læses i referatet fra efterårets repræsentantskabsmøde på DOF s hjemmeside, da repræsentantskabet har besluttet at referaterne fra de 2 årlige repræsentantskabsmøder i fremtiden skal lægges på DOF s hjemmeside. Redaktør søges Strømstæren søger stadig ny redaktør. Er du interesseret i at redigere Strømstæren, og evt. være med til at udforme Strømstæren med et mere moderne layout kan du henvende dig til Michael Thelander. (se adresselisten side 31) Glædelig jul og Godt nytår! Michael Thelander 3

Hæderspris fra DOF Per Schiermacker-Hansen blev på DOF s repræsentantskabsmøde hædret for sin mangeårige indsats for fuglene og DOF. Nedenstående tale blev holdt på DOF s repræsentantskabsmøde d. 11. november 2006 i Odense ved overrækkelse af hædersbevis. Talen er skrevet af Niels Peter Andreasen. Per Schiermacker- Hansen med hædersgave. Foto: Michael Thelander Kære Per Du er ikke meget for det her, det ved mange af os godt. Du er ikke typen, der kan lide at være i centrum. Men bag dit beskedne og stilfærdige ydre rummer du en ornitologisk viden og erfaring af virkelig stort format. Vi hører tit betegnelsen: amatørornitolog. For dit vedkommende er det både rigtigt og forkert. En amatør er en der elsker det, han beskæftiger sig med. I den betydning er ordet rigtigt. Men en amatør forbinder man også med en nybegynder eller ufaglig person. I det tilfælde er ordet forkert, for du er yderst erfaren og dybt professionel ikke bare hvad angår fugle generelt, men også de specielle og til tider vanskelige arter, som du grundigt har studeret. Jeg tænker bl.a. på mågerne, der sidder på molen i Klintholm Havn. Og alle de små grågrønne sangere rundt om i landene, der kan give os andre grå hår i hovedet. Men er der i grunden arter, som du ikke har en grundig og omfattende viden om, det gælder både i Europa og store dele af verden? Systematisk, vedholdende og pålideligt har du arbejdet for fuglebestemmelse og fuglebe- 4

skyttelse. Dit kendskab til fuglestemmer er respekteret af mange andre ornitologer, og er blevet brugt på lydbånd til indlæring for mindre øvede fuglefolk. Og ved siden af materiale med fuglestemmer har du vist dig som en flittig fuglefotograf, der bruger fotos til at dokumentere fuglene og deres dragter. Og ikke mindst har du opbygget et omfattende arkiv over fugleobservationer på Møn, men også det øvrige Danmark, samt fra utallige rejser til alle dele af kloden, der ud over Europa tæller Canada, USA, Mellemamerika, Afrika, Indien, Malaysia, Kina og Australien. Og det er vel heller ikke tilfældigt, at netop du blev inddraget i arbejdet med en Field Guide til fuglene i Mellemøsten, en håndbog af international høj kvalitet. Med en læreruddannelse i 60érne drog du til Grønland, hvor du med stor grundighed gjorde dine iagttagelser. Derefter blev det Møn og Storstrøms amt, hvor dine observationer og mange års indsamlet materiale altid har været stillet til rådighed for fuglebeskyttelsen og forøget kendskabet til vigtige lokaliteter. Og det er ikke din skyld, at Høgesangeren ikke beholdt sine ynglepladser i Sydøstdanmark. Lokalt har hundredvis af interesserede fuglekiggere deltaget i ture, hvor du har været leder, og altid med den sikre garanti, at du spottede hvad der nu måtte komme den pågældende dag, og delte ud af din store viden. Nu venter vi alle på den ultimative bog om Møns fugleliv, hvor mange års præcis dokumentation kan blive samlet til glæde for de mange, der drager til din smukke ø for at glædes med dig over naturen og fuglelivet. Og hvor du næsten dagligt går dine faste ruter sammen med Henny. Vi synes, du til fulde har fortjent at blive hædret for det, du står for i dansk ornitologi. 5

Efterårstur til Møns Klint 8 fugle- og naturinteresserede havde d. 19. september fundet vej til Møns Fyr for sammen med turleder Leif Schack-Nielsen at opleve Møns Klint fra det bakkede landskab bag klinten. Vejret var diset, blæsende med en smule regn af og til. I krattet omkring fyret havde en del småfugle slået sig ned for et kort ophold inden det videre træk sydpå. En rødrygget tornskade lod sig se. Efter en kort tur nordpå langs kysten, fulgte vi et spor langs hegn, over enge, gennem brombærkrat med herlige modne bær og videre over Bødkermosen til et meget bakket terræn gennem skov og overdrev nær Karensby, hvilket satte konditionen på en hård prøve. Udsigten fra de vældige bakker ved Høvblege var storslået, og vi blev indviet i et spændende forsøg på at forlænge overdrevet til markerne syd for Busenevej ved at udstrø høslet fra Høvblege fra markerne. Vi fortsatte sydpå til Mandemarke Haver, langs Østersøkystens volde af flintesten, forbi den gamle historiske skanse til Busene Have for efter næsten 5 timer at slutte turen ved fyret. Der blev noteret 18 fuglearter, bl.a. rødrygget tornskade, spurvehøg, fjeldvåge, rød glente og træk af landsvale. En ræv krydsede et overdrev, og så blev der botaniseret undervejs og fortalt om den specielle flora, der følger af den kalkrige jord og det varierede landskab. Turen blev foreslået gentaget i 2007, og det kan varmt anbefales de, der vil opleve en anden side af Møns Klint med Leif Schack-Nielsen, for kun lokalkendte kan finde rundt i dette terræn. Tak til turlederen og de øvrige deltagere for en herlig naturtur. Lis og Arne Hansen Vordingborg Tusinder af Bramgæs kan opleves trækkende hen over Storstrøms Amt i maj måned og på til- er en art i frem- gang og har etab- bagetrækket i oktober. Bramgås leret sig som dansk ynglefugl på Saltholm i Øresund, og det første ynglepar vil sikkert snart etablere sig her i amtet. Foreløbig kan hundredevis af Bramgæs især om efteråret opleves rastende på flere lokaliteter her i amtet. Foto: Svend Frederiksen 6

Den er go nok, vinterrødben kommer fra Island Af: Ole Friis Larsen Tre dage før jul slappede jeg af sammen med Michael Thelander og gik en tur langs diget på sydsiden af Nakskov Fjord. Det var 21. december 2003. Det var koldt, og der var is på vandet. Og ikke mange fugle at se på, men der var da en enkelt Rødben ude på isen. Den så vi så lidt på, og derfor opdagede vi, at den forfrosne vadefugl havde farveringe om benene. En mørkeblå plastring på venstre ben og en mere ubestemmelig lysegrøn, lyseblå eller turkis ring på højre ben. Desuden havde fuglen en aluring på højre ben, men den kunne vi ikke aflæse i teleskoperne. Ved at søge på internettet kom vi i forbindelse med Peter Olsson, som havde været med til at sætte ringene på fuglen ved det sydvestlige hjørne af Sverige, Nabben ved Falsterbo, den 29. august 2002. Og han var glad for at høre nyt om sin fugl fra Nakskov, for det var første gang, at han fik melding om den siden ringmærkningen. Men ikke nogen overraskelse. En anden Rødben med benringe fra Falsterbo var blevet genmeldt fra Ristinge på Langeland et par måneder før Michaels og min observation, nemlig 5. november 2003. Peter Olsson fortalte i en mail, at formålet med ringmærkningen af Rødben ved Falsterbo var at undersøge, om alle de Rødben, vi går rundt og ser om vinteren og kalder robusta eller Islandske Rødben, virkelig også kommer fra Island. Teoretisk set kunne de sådan set ligeså godt komme fra Kazakhstan og være af racen usuriensis, fortalte Peter Olsson, for racen derfra ser næsten ligesådan ud som den islandske Tringa totanus robusta, og ringmærkning af Rødben fra Island har vist, at de islandske fugle i hovedsagen flyver til Storbritannien om vinteren, så det var ingen selvfølge for de svenske forskere, at vinterrødben i Sydsverige lige netop tilhører den islandske race og ikke en mere østlig, russisk race. Usuriensis antages at overvintre i Indien, på den arabiske halvø og ved det østlige Middelhav. For at få racens geografi på plads brugte svenskerne ikke kun de farveringe som nu også kan dokumentere, hvor rødben om vinteren i Danmark kommer fra. De tog først og fremmest blodprøver af de Rødben, de kunne fange på efterårstræk og vinterophold ved Falsterbo, for at sammenligne fuglenes DNA med DNA fra islandske Rødben. Og derfor er det nu bevist, at Islandske Rødben om vinteren i Danmark virkelig kommer fra Island. Peter Olsson har skrevet om sine resultater sammen med Richard Ottvall i de skånske ornitologers blad Anser. Undersøgelser af DNA viser, at Rødben i Skandinavien i det hele taget er meget tæt i familie med hinanden. For de svenske forskere tyder det på, at de nordiske og islandske Rødben alle stammer fra en bestand, der blev klemt sammen af isen under den seneste istid for 12.000 til 22.000 år siden og afskåret fra verdens øvrige racer af Rødben, måske i et isoleret område med tidevand, hvor kun nogle få tusinde af de mest robuste fugle klarede sig igennem. Den fælles afstamning har gjort det vanskeligt for forskere at stedfæste Rødben i Europa til bestemte bestande, fordi deres genetiske fingeraftryk efter rundt regnet 15.000 år stadig er næsten ens. Til gengæld er det forholdsvis let at skelne de europæiske Rødben genetisk fra alle andre racer af Rødben i verden. Foruden at fange Rødben i det sydvestlige Sverige var svenskerne i projektet en tur i Island, hvor de også satte farveringe på Rødben og tog blodprøver. Blodprøverne viste, at det er muligt at se forskel på svenske og islandske ynglefugle, fordi der faktisk er en genetisk forskel, om end den altså er ganske lille. Men især viste de DNAprøverne altså, at Rødben, som optræder i 7

Sydsverige og Danmark om vinteren er identiske med den mere langvingede og lidt større islandske race robusta. Fuglen, som Michael og jeg så ved Nakskov Fjord var født og opvokset under midnatssolen et sted på vulkanøen langt ude i Nordatlanten og dukkede på den måde op på en af årets allerkorteste og mørke dage, hvis ikke den korteste, med budskabet om lysets genkomst. Dejligt. Og var DNA så det eneste bevis. Nej, en Rødben, der blev ringmærket 3. marts ved Stavstens odde i Sydsverige, blev set på Borgar næs i Island 29. juni 2005, og 7. januar i år jublede Peter Olsson på en tur til stranden ved Höllvik så højt, at andre måtte tysse på ham. Dér stod nemlig fuglen fra Stavsten igen tilbage i Sverige. Men er det ikke bare noget, vi har vidst hele tiden? Alle og enhver ved jo, at de Islandske Rødben, vi ser i Danmark om vinteren, er lette at skelne fra dem, vi har som ynglefugle om sommeren. De er både større og mørkere. Næh, skriver Richard Ottvall og Peter Olsson i Anser. Ganske vist vil de ikke erklære sig for eksperter i feltbestemmelse. Trods omhyggelig granskening af fotografier af Rødben, fanget dels i Island sidst i august, dels ved Falsterbo under efterårstrækket, kan vi ikke finde bestemte træk i fjerdragten, der adskiller robusta erne fra skandinaviske fugle. Når vinterdragten bliver anlagt, bliver robusta erne generelt mørkere grå. I felten er det først og fremmest proportionerne mellem næblængde, benlængde og kropsstørrelse, der får en klokke til at ringe. Men det er en delikat udfordring at bestemme en robusta sikkert i felten. Skidt med det, skal vi måske til at sige. Nu ved vi nemlig takket være Richard Ottvall, Peter Olsson og deres hjælpere, at fuglene, vi ser om vinteren, virkelig er robusta er fra Island, hvad enten vi kan se det på dem eller ej. Generalforsamling. Onsdag d. 31/1 kl. 19.00 i Medborgerhuset, Skovvej 2 i Vordingborg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om lokalafdelingens virksomhed det forløbne år 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Fremlæggelse af kandidatliste til bestyrelsesvalg 6. Fremlæggelse af kandidatliste til repræsentantskabsvalg 7. Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne gøres til genstand for generalforsamlingens beslutning, være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen: På valg er Jens Dithmarsen, Lars Christoffersen og Lars Munk. Repræsentantskabet: På valg er Nils Aarsø og Lars Christoffersen. Benny Steinmejer har meddelt bestyrelsen, at han ved kommende generalforsamling træder ud af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen viser Per Schiermacker-Hansen fotos fra sin tur til Costa Rica. 8

"DET GODE FUGLETÅRN" Tekst og foto: Dan Hjort Mange fuglekiggere har sikkert tit stået og bandet over kvaliteten af forskellige fugletårne og tanken falder måske på nogle af de gode, f.eks. Åge V. Jensens i Vejlerne og Vildmosen. Mange af tårnene i vores amt er for små, for vakkelvorne og usikre, de faste bænke står i vejen for scopet, vinduet sidder for lavt, udsigten for ringe, tårnet står for langt fra fuglene, man kan ikke komme til tårnet osv. Jeg synes i hvert fald at mange af dem kunne være meget bedre og jeg gør opmærksom på, at synspunkterne i denne og følgende artikler er helt mine egne. Jeg er også klar over at mange tårne er resultat af "det muliges kunst". Men jeg håber alligevel at det kan provokere jer til dels at deltage i meningsudvekslinger om det bedste fugletårn, dels at arbejde for forbedringer af de eksisterende tårne og foreslå nye på gode steder. Nogle af os er "caretakere" for et fugleområde og placering og indretning af "det gode fugletårn" bør indgå i caretakernes arbejde for at give offentligheden bedre muligheder for at kigge fugle. I bedste "kokkehuestil" har jeg tænkt mig i denne og kommende artikler at anmelde nogle fugletårne fra vores region. Hvert fugletårn vil blive gennemgået kritisk og få tildelt et antal kikkerter ud af seks. Seks kikkerter er for det virkeligt gode og næsten fejlfrie tårn. Jeg lægger ud med de to "tårne" i Bøtø Nor vildtreservat på Falster: Vildreservatet består af græssede enge med en fladvandet sø og en større rørskov. Reservatet er også EF-Fuglebeskyttelsesområde og administreres af Falster Statskovdistrikt som også står for tårnene. Der er to "fugletårne" ved vildtreservatet begge på østsiden: Et rigtigt tårn ud for søen og en nordligere liggende udkigskasse ud for rørskoven med en tidvis våd eng foran. Sydtårnet er traditionelt bygget på 4 stolper og en stejl trappe op. Tårnet er ikke overdækket. Under tårnet er en platform hævet en meter over jorden og en gangbro fører frem til platform og tårn. Tårnet er placeret i skellet mellem et bredt levende hegn og den græssede eng. Plusser: Det er muligt at køre i bil næsten frem til tårnet. Lige ved indgangen skiltes med fugletårn. Man kan gå frem til tårnet uden at skræmme fuglelivet. Der er gode fugletavler og informationstavler opsat. Gangbro og platform er Sydtårnet 9

handikapvenlige og lette at gå på. Tårnet er pænt højt og pladsen rimelig god. Der er god udsigt over stort set hele området også opad, da det ikke er overdækket. Minusser: Tårnet står alt for langt fra fuglelivet, dvs. søen og rørskoven, og i forhold til solen, på det forkerte sted. Det havde stået meget bedre på den modsatte side af søen, hvor man får medlys hele eftermiddagen og aftenen. Desuden ryster det meget når man går i tårnet, på trappen og på platformen og gangbroen nedenunder. Især teleskopet ryster voldsomt, når nogen går rundt i tårnet. På velbesøgte dage er der for lidt plads i tårnet, især til teleskoper. Manglende overdækning er skidt i regnvejr. Trappen til tårnet er for stejl og trinene for høje. Det er meget svært for børn og ældre mennesker at komme op. Gangbroen er glat i vådt vejr. Adgangsvejen til tårnet er ofte fedtet, våd og ujævn og derfor svær at komme til for handikappede og gangbesværede. Der mangler skiltning til fugletårnet ved hovedvejen. Samlet vurderes sydtårnet til 4 kikkerter idet tårnet er over middel, men der er meget, der kunne forbedres. Placeringen især trækker ned. Omvendt trækker udsigten opad. Kigkassen 10

Kigkassen i nord står ligeledes på en platform hævet ca. 1 meter over jorden. Til udkigskassen fører en lang gangbro næsten fra kørevejen. Kigkassen og gangbroen er renoveret for nyligt og indrettet med bænke og kighuller i forskellig højde. Plusser: Den nye kigkasse med gangbro er væsentligt bedre end den gamle. Den står forholdsvis tæt på fuglelivet og udsigten er nogenlunde. Der er en fin fugletavle og gode siddeforhold (dog ikke så man kan kigge ud imens). En overdækket kasse er god i regnvejr og kulde. Og gangbroen er handikapvenlig. Man kan parkere næsten lige ved tårn og gangbro. Man kan bevæge sig ad gangbro og ind i kigkassen uden at skræmme fuglene. Der er skiltning fra hovedvej til fugletårnet vanskeligt når man anvender teleskop. Man føler sig lidt klaustrofobisk og der er lidt for lidt plads. Udsigten er delvis hæmmet af trævækst dels tæt på og dels længere væk mod syd. Kigkassen burde have stået på den anden side af grøften foran kassen, så man kunne se mere til siderne. Trævæksten lige foran kigkassen er vokset for højt op og bør skæres ned. Man kan heller ikke se opad. Samlet vurderes den nordlige kigkasse til 3 kikkerter. Udsigtsmulighederne både inde og ude trækker ned; kvaliteten trækker op. Minusser: Kighullerne er for små og placeret i højder, der ikke passer alle fuglekiggere. Især er det Rørvig-lejr 2007 5.-7. april DOF-Vestsjælland afholder i samarbejde med DOF Storstrøm Rørviglejr i Påsken 2007 og skal bo på feriekolonien Nørrevang. Ledere: Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541 og Rune Palmquist, tlf. 5663 0769 Henrik Wejdling 5126 9056 og Lars Christoffersen 5576 4229 Tegning: Mads Baltzer Madsen Voksne: kr. 400,- dækker ophold og forplejning Børn kr. 350,- Tilmelding til lederne. Nærmere program ved tilmelding. 11

Krager kan li valnødder Tekst og foto: Svend Frederiksen Krager er som bekendt nærmest altædende. Hovedparten af kragens føde er insekter og insektlarver, orme, snegle, krybdyr, fugleæg og fugleunger samt ådsler og fiskeaffald. Sådan er det beskrevet i en almindelig fuglebog. Der står ikke noget om valnødder, men at kragen holder endog meget af disse nødder er helt sikkert, for den er parat til at yde en betydelig indsats for at få fat i denne delikatesse. Det er jo ingen hemmelighed, at valnødder ikke ligefrem er let tilgængelige. Vi oplever det alle sammen til jul. Om efteråret er det nemt nok at finde valnødder, vi har masser af valnøddetræer i Danmark, men problemet er at komme ind til kernen. Hvordan klarer kragen denne udfordring? De fleste fuglekikkere har observeret, at kragen ofte kommer flyvende med en rund ting i næbbet. Det er som regel en valnød, og den er på vej til et passende sted, hvor den kan droppe nødden for at få slået skallen i stykker. Det bedste sted til formålet er en asfalteret vej, men der skal selvfølgelig ikke være for megen trafik; det er bedst med lidt fred til sådan et foretagende. Derfor praktiserer kragen lige så ofte at droppe nødden på bar mark. Det kræver, at den bliver droppet fra en betydelig højde; mellem 20 og 40 meter. På en asfalteret vej er det nok med 10-15 meter. Det kan ikke overraske, at fuglen holder sig til et bestemt vejstykke, når den først har haft succes med nøddeknækkeriet på dette sted; et sted uden trafik og helst tæt på valnøddetræerne. På sådan et godt sted kan man finde mange skaller fra kragens aktivitet. Der er spor både af den grønne skal og den hårde, inderste skal. Den grønne skal er nem; det er nok med et fald fra en højde på ca. 8 meter. Den inderste skal kræver den dobbelte højde og evt. flere forsøg. Selv om denne praksis ikke er så kendt, hvad vores egen gråkrage angår, så findes der grundige undersøgelser af en tilsvarende adfærd hos en nordamerikansk fætter til vores krage. Det drejer sig i dette tilfælde ganske vist ikke om valnødder men om trompetsnegle. Det har vist sig, at kragen er i stand til at optimere sin teknik. Den er klar over, at enten skal en trompetsnegl droppes fra stor højde, eller der skal regnes med tilsvarende flere forsøg. Fuglen vælger den kombination, som kræver mindst ulejlighed! Er vores krager mon ikke lige så udspekulerede? Forfatteren af denne artikel har gennem en årrække observeret kragens adfærd og har fået sikkerhed for, at fuglen rent faktisk bærer sig ad som beskrevet. Men der mangler endnu at få vished for, at den optimerer sin teknik ligesom fætteren i Nordamerika. Vores krage har en lidt mere kompliceret opgave end at knække trompetsnegle. Der er jo to skaller omkring valnødden! Den grønne skal er vel i nogle tilfælde gået i stykker allerede efter faldet fra træet, men som regel må kragen selv klare begge skaller, og den tilpasser formodent- 12

Ingen succes på denne stubmark lig sin indsats efter opgaven; vi ved jo, at den grønne skal er nem. Men der er flere forhindringer. Det er nemlig ikke nok at knække skallen; man skal også kunne finde stumperne igen! Når nødden rammer jorden, springer den selvfølgelig langt væk. Værst er det med den hårde skal på asfalt! Nødden springer langt væk, og med stor fart. Det er således ikke nok at holde øje med den under turen ned. Det løser kragen ved selv at følge med på turen mod jorden. Det er en imponerende bedrift. Fuglen flyver til en passende højde og afslutter med en såkaldt stalling (den udnytter sit opskud til at tage højde). Så droppes nødden, og kragen følger med ned på tæt hold. Hvis den ikke er tilfreds med forløbet er den i stand til at snuppe nødden igen i luften! Ved selv at følge med opnår kragen to ting: Den kan finde stumperne og artsfællerne kan ikke så nemt hugge den eftertragtede lækkerbid for næsen (næbbet) af den fugl, som har haft al ulejligheden. Ovenstående observationer gælder alene gråkragen. Tilbage er spørgsmålet om ikke rågen også kan kunsten? 13

Tautra besøg den 18. maj 2006. Tekst og foto: Finn Albrechtsen Den 19. maj 2006: Heroppe fra fjeldhylden ved Malvik syner Tautra og Frosta ikke af meget. Vi ser ned på de 2 lokaliteter, ca. 15 km. ude mod nord i Trondheimsfjorden. Utroligt med oplevelser man kan få derude. Et af mine mål på turen til Tautra var at opleve den ellers opsat lydspærre desuden at de nærmeste vådområder slammede til med nedsat mulighed for fuglene at søge føde. Og så i forbindelse med et Ramsar-område! Skandale, råbte de norske ornitologer. Der skulle nu ske noget, og det gjorde der i 2003 var broen, til lille ø s rige fugleliv, specielt måske at se og høre en sortstrubet lom. Adgangen til Frosta er speciel: Den foregår over en ca. 3 km. lang dæmning samt en 300 meter lang bro. Molen blev efter lange diskussioner bygget i 1976 på trods af, at Miljødepartementet blev kraftgigt advaret om, hvilke uheldige konsekvenser dette ville få for fuglelivet. I 1984 blev dele af Tautra Ramsarområde, og der blev udlagt 2 naturreservater og 2 fredede naturområder på i alt 20,5 km 2 (landarealet udgør 1,75 km 2 Tautras maksimale længde og bredde er ca. 3,5 hhv. 1,5 km.). Op gennem 1980 erne og 90 erne blev det klart, at dæmningen havde en særdeles negativ effekt på fuglelivet: Enkelte fuglearter blev reduceret med 90% specielt blev bestanden af edderfugl reduceret fra 1.600 til bare 100. Den væsentligste årsag til fuglenes tilbagegang var, at mår, ræv, mink og grævling let kunne komme over til Tautra, der var godt 40 mill. kr., opført, og dette har, efter den lokale befolknings opfattelse, haft stor betydning for vandgennemstrømningen og dermed fuglenes fødesøgning selv så jeg flere små flokke edderfugle i det lavvandede område bag broen. Mellem dæmning og bro er der opsat en automatisk virkende port med en noget speciel udformning, da måren er god til at klatre. De lokale var tvivlende overfor, om broforanstaltningerne var nok til at holde uønskede dyr ude det var dog sjældent, at det nu var nødvendigt at aflive uønskede dyr på Tautra. Men der arbejdes hele tiden på at gøre adgangsforholdene til øen sikker for rovdyr. Tautras areal er ganske lille øens maksimale længde og bredde er ca. 3,5 hhv. 1,5 km. Øen er flad og nærmest delt i 2. Den er 1 af Norges 23 Ramsar-områder, og er beliggende lige i midten af landet. Øen er en meget vigtig hvile- og rasteplads for arktiske ynglefugle, 14

der trækker over Trondheimsfjorden bl.a. er der en trækrute fra Island til Sibirien, og en fra Trondheimsfjorden til Østersøområdet. Der er registeret over 200 fuglearter, hvoraf ca. 60 er truffet ynglende. Aftenen inden besøget på Tautra foreviste en landmand på Frosta os den reneste sø, jeg nogensinde har set. Han fortalte vidt og bredt om fiskeriet. Jeg spurgte undervejs om, hvilke fugle der var at se ved søen og ude på Tautra. Han nævnte straks følgende: Gravand, stokkand, ærfugl, myrsnipe, brunnakke, tundralo, knekkand og en masse andre, jeg ikke fik noteret mig her burde jeg have forberedt mig ordentligt og forsøgt at lære nogle af de norske fuglenavne at kende. Jeg spurgte, om der også var lommer ude på Tautra det kunne være at der var storlom (sortstrubet lom hedder storlom på norsk) derude, men de var langt mest almindelige ved de stejleste af fjeldene ude ved fjorden. Ved besøget var følgende fugle de mest almindelige: Hætte- og stormmåger (der var en større larmende hættemågekoloni), edderfugle, strandskader, rødben, gravand, gråand, blishøns, almindelig ryle, viber, stære, gøg, svaler og masser af sjaggere sidstnævnte hørtes stort set overalt. Det kunne have været interessant at komme tættere på hættemågekolonien ved Måsdammen end de ca. 300 meter, men så måtte jeg bevæge mig ind i et privat område, og det havde jeg ikke den ringeste lyst til her i yngletiden hættemågekolonien tiltrækker ellers skeand, atlingand, og rikser. Svømme- og vadefuglene kan fint betragtes fra dæmningen andre fugle fra et fugletårn. Der er på et strategisk godt sted, i udkanten af en mindre skov, opstillet et sådant, hvorfra der er en vid udsigt. Adgangsvejen er tidligere forløbet over et åbent plateau med spredte enebær nu er adgangsvejen flyttet ind i skoven dette har betydet, at fuglene stort set ikke forstyrres længere i forbindelse med færdsel til og fra fugletårnet. I tårnet er der opsat en stor planche, der fortæller på hvilket tidspunkt af året, de forskellige fugle kan forventes at være på Tautra. Følgende fugle er almindelige: Strandskade, fløjlsand, sortand, pibeand, atlingand, krikand, havlit, kongeedderfugl, edderfugl, gæs, almindelig ryle, dværgryle, islandsk ryle, strandhjejle, stor præstekrave, brushane og lille kobbersneppe. Og hvad så med den sortstrubede lom? Jo, da stod der måske ikke ude på mindst 1 kilometers afstand, flimrende i varmedisen, en fugl med en kort, let krummet hals med et kækt opadstræbende lige næb og med grå og sort hals? Resten var gemt bag en lille banke ude på halvøen, der også husede masser af hætte- og stormmåger. Varmedisen forhindrede mig i at stille mit gamle telescop skarpt, og lette ville fuglen åbenbart ikke. Men dertil at udelukke, at det var en lom, det kan jeg da ikke? Nej, det med at have oplevet en lom er og bliver vist mere ønsketænkning, og den er da heller ikke kommet med på min artsliste. Sådan er vilkårene nu engang som fuglekigger nogen gange er man heldig, andre gange ikke. Men vejr- og naturoplevelsen samt spændingen under betragtningen kan ingen tage fra mig. Var det hele så noget værd?, spørger du. Sikke dog en negativ indgangsvinkel hvordan kan du dog tænke sådan? Jeg må tilstå, at jeg ikke er nogen rigtig feltbisse men jeg interesserer mig for og glæder mig meget over naturen i bred forstand, dog især fugle. Så jeg nød hvert sekund deroppe i denne klare luft, ved det rene vand i fjorden inde mellem de høje bjerge, hvor enkelte endnu var snedækkede på toppen - med udsigt til en lille flok edderfugle. Når jeg et efterår står nede ved Gedser Odde og ser de lange bånd af trækkende edderfugle, vil jeg uvægerligt blive mindet om Tautra. Gode råd ved et eventuelt besøg på Tautra: Stop først op ved dæmningen og betragt fuglelivet herfra. Undersøg hvilke fugle, du må forvente at støde på, meget afhængig af årstiden, og lær så vidt muligt de stedlige navne på disse fugle udenad. Hav et kraftigt og lysstærkt teleskop samt et kraftigt stativ med. Vær opmærksom på, at der i nogle weekender i juli og august måned finder større musikfestivaller sted (hovedsageligt rock), der hvert år har adskillige tusinde besøgende 15

Dansk Ornitologisk Forenings 100 års jubilæum fejret på Avnø DOF Storstrøm foranledigede festlig fejring af fødselaren søndag d. 20. august 2006, og fremmødet var stort. Dagen startede gråt og køligt, og det var derfor 2 varmt påklædte grupper, der begav sig ud i det flade landskab. Der kom et drys regn. Fortroppen var så heldig at spotte en vandrefalk som en af de første fugle; senere fund inkluderede knarand, måske krikand, gravand, rørhøg, fiskehejre Foto: Michael Thelander Snart brød solen igennem, og en sommerdag med let brise gjorde det vandtætte tøj til varm bagage. Ih, hvor vi slæbte. og svedte! Så klang stor regnspoves melodisk sørgmodige kald over strandengen. Ved en lagune med store sten og et par sandøer så vi bl.a. rødben, alm. ryle, hjejle og dobbeltbekkasin Var der også stor kobbersneppe? I et par småbuske nær vandkanten sås bynkefugl og rørspurv. Og over det hele bunkevis af land- og bysvaler. Selvom der var mange fugle i Avnø Fjord, var det nok sælerne, der fik mest opmærksomhed. Der lå de - nonchalant drysset ud over stenene - og bagte i solen. Som altid stillede flinke folk deres teleskoper til rådighed, så alle kunne skelne sæl fra sten: et fascinerende syn.. Herefter gik turen via en teltplads tilbage mod naturcentret, hvor en flok frivillige havde påtaget sig køkkentjansen; en lækker middag var rettet an. Vi blev rystet godt sammen, og de af os, som kun kendte få, traf nye mennesker. Der var taler og fællessang, og snakken gik lystigt.. Alt sammen på en gang stemningsfuldt og uhøjtidligt. TAK for en festlig dag. Sigrid Tue Jørgensen 16

Rapport fra efterårets markeder 2006 med deltagelse af DOF Storstrøm Allerslev 19/8. I denne landsby stiller vi op og støtter beboerforeningen, fordi vi nyder godt af lokalerne i Den gamle Skole både til kursus og tirsdagsmøder. I år var folkedanserne det store trækplaster. Samtidig håber vi, at vor tilstedeværelse inspirerer andre til at deltage i DOF. Reventlowmarked 26/8 og 27/8. Med et meget stort publikum, der også kommer langsvejs fra, er dette stedet, hvor vi kan komme i kontakt med mange mennesker, men det kræver en indsats. I år var blikfanget på vor pavillon store hvide bannere med Viben + DOF 1906-2006 trykt med store bogstaver, samt et blåt, hvor Viben også var dominerende. Også de lånte udstoppede fugle fra Fuglenes Hus gjorde lykke, samt en mindre samling småfuglereder. Og så fik vi solgt alle mejsekasserne. Også fugle lod sig se: lørdag blev 2 havørne set flyve hen over markedet, hvilket mange af de tilstedeværende lod sig bemærke, og søndag blev en trækkende fiskeørn set. DOF-stand På Reventlow- Markedet. Foto: Michael Thelander Foreningernes Dag i Næstved 2/9. Her kan man på ca. 40 stande se, hvad man kan bruge sin fritid på, og det er alt fra at være spejder, dykker, roer, fuglekigger eller til at løbe på rulleskøjter, spille hockey eller volleyball. Børnene følges med forældre eller bedsteforældre, så mens børnene gætter en fugl, er der tid til en snak med de voksne. Alle steder udleverede vi DOFblade og brochurer. Den lille flap med tilbud om 3 gratis numre af Fugle og Natur blev også uddelt. 36 udfyldte den på stedet. 124 deltog i Gæt en Fugl Hvor mange nye medlemmer gav det så DOF Storstrøm? Kom på generalforsamlingen og få et fingerpeg om det. DOF Storstrøm, ungdomsudvalg v/lars W. Christoffersen. 17

ØRNETUR til Skåne lørdag d. 3. marts 2007 Bustur over Øresundsbron til det skønne sø- og bakkelandskab i det nære Skåne. Her er næsten garanti for flere Havørne, mange Røde Glenter, ænder, gæs og Sangsvaner. Vi kigger efter fuglene ved f.eks. Börringe Sø-området, Vombsøen og nærliggende områder. Vi kommer måske til Fyledalen nord for Ystad, hvor Kongeørn er næsten sikker. Ravne, Vandrefalk, Blå Kærhøg, Isfugl og mange arter af mere almindelige fugle håber vi at få at se, og måske en større sjældenhed? Sidste år så vi bl.a. en Stor Skrigeørn. Er der tilmed sne på jorden og klart frostvejr bliver det en fantastisk flot tur! Den nøjagtige rute vælges af turlederne alt efter vejr og andre forhold på dagen. Husk fornuftig påklædning og forplejning til hele dagen, vi kommer ikke ind nogen steder. Turledere: Ole Friis Larsen, Benny Steinmejer og Lars Munk Priser: Kr. 250.- pr. voksen, kr. 125,- pr. ungdomsmedlem Afgang fra: Nyk.F. Banegård kl. 06.30 Samkørsels-P-plads v/motorvejen ml. Nyråd/Stensved kl. 06.55 Næstved Banegård kl. 07.30 P-plads Rønnede, på Næstved-siden af motorvejen kl. 07.50 Desuden mulighed for opsamling lige før Øresundsbroen, hertil behøves mobiltlf. Retur i Nyk. F. ca. kl. 20.00 Tilmelding til: Benny på mobiltlf. nr. 2514 3939 eller e-mail: benny-meelse@mail.dk evt. til Lars på tlf. nr. 5470 0214 eller mobil nr. 2325 3091. Oplys mødested, navn, tlf-nr. og antal ved tilmeldingen. Efter tilmelding indbetales snarest, dog senest man. d. 12. februar, beløbet på bankkonto i Jyske Bank reg. nr. 5041 konto 400539-2. Kan også sættes ind på Giro 1 58 81 92, DOF Storstrøms Amt v/jens Dithmarsen, Garvervej 3, 4700 Vordingborg. VIGTIGT: Mærk indbetalingen ØRN, navn og tlf-nr. 18

Møder og Ture Møder Generalforsamling. Onsdag d. 31/1 kl. 19.00 i Medborgerhuset, Skovvej 2 i Vordingborg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om lokalafdelingens virksomhed det forløbne år 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Fremlæggelse af kandidatliste til bestyrelsesvalg 6. Fremlæggelse af kandidatliste til repræsentantskabsvalg 7. Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne gøres til genstand for generalforsamlingens beslutning, være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen: På valg er Jens Dithmarsen, Lars Christoffersen og Lars Munk. Repræsentantskabet: På valg er Nils Aarsø og Lars Christoffersen. Benny Steinmejer har meddelt bestyrelsen, at han ved kommende generalforsamling træder ud af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen viser Per Schiermacker-Hansen fotos fra sin tur til Costa Rica. Tirsdagsmøder: Mødested: Allerslev gl.skole, Enghavevej 2b, Allerslev kl. 19.00. Tirsdag d. 9. jan.: Svend Frederiksen, der i en del år har leveret fuglefotos til Strømstæren, kommer med endnu flere denne aften. Tirsdag d. 13. febr.: Extremadura. En lysbilledreportage fra Spanien med smukke landskaber og flotte fugle v/ Steffen og Anne Flindt. Kom og bliv inspireret til din næste rejse! Tirsdag d.13. marts: Per Schiermacker- Hansen kommer og viser billeder fra Borneo. Torsdagsmøder: Mødested: Lokale 501 på Østre Skole, Fromsgade, Nykøbing F. kl. 19.00. Torsdag d. 4. januar Torsdag d. 1. februar Torsdag d. 1. marts Møder i Haslev Lokalgruppe. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, kl.19.30. Kontaktperson: Leif Tureby, tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Torsdag d. 18. januar: Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om havens fugle og fodring mm. Tirsdag d. 20. februar: Søren Harding viser lysbilleder fra Indien. Datoen for dette arrangement er fejlagtigt annonceret i Fugle og Natur. 19

Torsdag d. 8. marts: Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder og fortæller om deres rejser i ind- og udland. Datoen for dette arrangement er fejlagtigt annonceret i Fugle og Natur. Ture Avnø. Fredag 5. jan. kl. 09.00-13.00. Mødested: P-pladsen, Avnø Naturcenter. Vi går en tur i området og iagttager de mange rastende vinterfugle bl. gæs, Havørn og Vandrefalk. Vi slutter indendørs i tilfælde af dårligt vejr. Godt nytår. Turleder: Finn Jensen. Ørnetæling. Søndag d. 11. febr. kl. 10-? Mødested: Vester Egesborg kirkes p-plads, Næstved-Vordingborg landevej. I lighed med sidste år kører vi rundt om Dybsøfjorden for at se efter ørne. Men også andre rovfugle samt gæs og svaner har vor interesse. Turleder: Lars Christoffersen, 20946956. Ørnens Dag på Avnø. Søndag d. 25. februar kl. 10-14. Mødested: Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, Avnø, 4750 Lundby. Vi mødes kl.10.00 ved tårnet og går så ud på området. For dem, der kommer senere, vil der være modtagelse i forhallen ved tårnet, og der vil være turledere ude ved kysten frem til kl. 14.00. Man kan vælge selv at gå rundt eller følge turlederen. Her bliver der fortalt om ørnene og andre fugle i området. Husk varmt tøj, godt fodtøj og varm drik. Turleder: Finn Jensen, 20708338, m. fl. Ørnens dag ved Maribosøerne. Søndag d. 25. februar kl. 10-14. Mødested: Det nye fugletårn ved Hejrede Sø, Hejredevej 26, Slemminge. "Ørnecentret genåbnes for en dag." Ligesom i flere weekends sidst i 1990 erne vil der være ørne- og fuglekyndige folk til stede. Denne gang ved den nye P-plads og i fugletårnet på marken, det er ved vejen der går langs østsiden af Hejrede Sø. Kom forbi i nævnte tidsrum, og få informationer om Maribosøerne og de lokale Havørne. Bliv gerne i hele perioden og få større chance for at se havørnene på deres yngleplads. Kig i en af de opstillede kikkerter og se en ørnerede. Få også tips om hvor man har størst chance for at se ørne eller andre fugle i omegnen. Er der tilslutning til det, kan der arrangeres kørsel til et par gode steder. Alle er velkomne, husk varm påklædning. Turledere: Lars Munk m. fl. Ørnens Dag ved Nakskov Fjord. Søndag d. 25. februar. Mødested: Langø Havns p-plads, Langøvej kl. 10.00. Vi går ad diget mod Vejlø Skov og vender om omkring pumpestationen. Fra diget er der god udsigt over Nakskov Fjord, hvor der er mulighed for at se rastende eller fouragerende Havørne og rastende vandfugle. Turens længde er ca. 5 km. og vil vare ca. 3 timer. Medbring kaffe. Turledere: Ole Friis Larsen og Michael Thelander. Ørnens dag på Falster. Søndag d. 25. februar. Mødested: P-pladsen ved Naturstien, på Hasselø, syd for Nykøbing Falster kl. 9.00. Vi går en tur i området, hvor der er mulighed for at se fouragrende Havørne og vandfugle. Turen varer ca. 3 timer. Turleder: Benny Steinmejer Rådmandshaven, Næstved. Lørdag d. 17. marts kl. 09.00-12.00 Mødested: P-pladsen ved administrationsbygningen i Rådmandshaven. Vi går en tur i skoven og lytter og ser efter primært småfugle. Alt efter vinterens hårdhed er der mulighed for Vandstær, og de første forårsbebudere kan også være landet. Turleder: Bent Rung Nielsen, 30889752. 20

Feltbissernes Krambod maj oktober 2006 Der er meget at glæde sig over. Lige før amtet bliver nedlagt, kommer her en præsentation af nogle af alle de sjældne fugle og fantastiske trækobservationer, vi har kunnet glæde os over i foråret hen over sommeren og en del af efteråret. Mere er der ikke plads til i denne gennemgang. Bemærk især, at amtet kan byde på alle arter af lappedykkere og et usædvanlig stort udbud af rovfuglearter. Igen er der talt enorme træk ved såvel Gedser som Hyllekrog. Her er kun plads til et par eksempler. Tjek på DOF Storstrøms hjemmeside der er mange flere resultater. Louis A. Hansen har i år talt ved Hyllekrog. Han peger selv på, at han har talt i alt 860.000 fugle på efterårstrækket. Langt over halvdelen var Ringduer nemlig 580.000, men der var også andre store og små tal at lægge særlig mærke til. 121 Bjergvipstjerter, 24.000 Bramgæs, 5.800 Engpibere, 15.400 Grønsiskener, 4 Gulirisker, 628 Hedelærker, 1.900 Sanglærker, 3.060 Hulduer, 16 Kortnæbbede Gæs, 3.100 Musvåger, 660 Stillitser og 6.900 Tornirisker. Listen her plejer at skue tilbage, men vil godt opfordre alle til i de kommende måneder at lægge særlig mærke til Store Tornskader og Fjeldvåger. Det er flere år siden, at der har været boom i lemmingerne på fjeldhederne nordpå, og der har været en del opmærksomhed omkring den nedgang, det har medført for det åbne landskabs nordlige version af musvågen. Det vil være godt at få alle observationer af Fjeldvågen indberettet på enten hjemmesiden eller DOF-basen, så vi får et godt overblik og solide tal at sammenligne med i de kommende år. Meld også alder og køn, hvis du kan komme til at bestemme det. Fra 1. september til 1. oktober 2006 er der på DOF-basen kun meldt 19 observationer af Fjeldvåge på træk og ophold i amtet, og det største antal er 7 ved Stevns Klint. Heller ikke DOF Storstrøms hjemmeside er fyldt med observationer af Fjeldvåge, men dog med et bemærkelsesværdigt antal på 59 på træk 13. oktober. Det er ikke noget imponerende antal i forhold til, hvad der er set tidligere. Storstrøms Amt har i øvrigt udgivet sin sidste rapport om fugle i området, nemlig rapporten for 2006 om ynglefugle på øer og holme i området. Rapporten kan læses på hjemmesiden for DOF Storstrøm. Trækobservationer Hyllekrog 9/9: Lom sp. 1 trk. Ø, Gråstrubet Lappedykker 7 rst., Knopsvane 5 trk. V, Pibeand 235 trk. V, Krikand 9 trk. V, Spidsand 24 trk. V, Bjergand 1 trk. V, Sortand 7 trk. V, Fløjlsand 2 trk. V, Hvepsevåge 2 S, Rørhøg 16 S, Hedehøg 1 1k trk. V, Spurvehøg 28 trk., Fiskeørn 3 trk., Tårnfalk 6 trk. + 5 rst., Lærkefalk 1 ad. trk., Islandsk Ryle 11 trk. V, Alm. Ryle 280 trk. V, Lille Kobbersneppe 5 trk. V, Stor Regnspove 3 trk. V, Svaleklire 1 rst., Alm. Kjove 4 trk. V, Lille Kjove 1 trk. V, Dværgmåge 6 trk. V, Splitterne 50 trk. V, Huldue 41, Gul Vipstjert 167 trk., Rørsanger 1 rst. Gedser Odde 8/9 klokken 6.53-15.30: Lille Kjove 1, Ederfugl 37, Krikand 5, Fløjlsand 26, Sortand 63, Pibeand 164, Spurvehøg 28, Tårnfalk 26 (er flot mange), Lærkefalk 1 (Vest), Hvepsevåge 76 (hvoraf en flok på 21), Musvåge 3 (Vest) samt 1 (rast), Rørhøg 6, Rød Glente 1, Fiskeørn 1 (Vest), Havørn 1 (2K), Almindelig Kjove 4 (3 kl. 1205, derefter 1), Hjejle 20, Mudderklire 4 (rast), Hvid Vipstjert 6 (rast), Gul Vipstjert 14 (rast), Skovpiber 1 (rast), Mursejler 3, Gråkrage 8 (rast), Skovspurv 70 (rast), Svaler mange (omkring flyvende). Hyllekrog+Brunddragene 14/10 klokken 6.54-16.50: Allike 235, Grå-Gæs (ubestemte) 30, Bog&Kvækerfinke 2.740, Bjerg-/Skærpiber 2, Bjergvipstjert 5, Blå Kærhøg 4, Bramgås 296, Dværgfalk 2, Ederfugl 95, Engpiber 176, Fjeldvåge 3, Grågås 40, Grønirisk 322, Grønsisken 2.025, Gulirisk 1, Gulspurv 10, Hedelærke 45, Huldue 198, Hvid Vipstjert 26, Jernspurv 14, Kærhøg (Ubestemt) 1, Knortegås 7, Krikand 25, Landsvale 6, Mistel/Sjagger 58, Misteldrossel 4, Musvåge 826, Råge 3, Rød Glente 13, Ringdue 92.125, Rørhøg 5, Rørspurv 396, Sædgås 1, Sanglærke 129, 21

Sort Glente 1, Skærpiber 2, Skarv 21, Skovpiber 2, Skovspurv 8, Sortklire 2, Spurvehøg 122, Spidsand 15, Stær 11, Stillits 46, Stor Regnspove 4, Tårnfalk 1, Tornirisk 266, Trane 40, Vandrefalk 1. Hyllekrog+Brunddragene 30/10 klokken 5.30-15.30: Alkefugl Sp. (Mulig Søkonge) 1, Allike 266, Alm Ryle 3, Gås (Ubestemt) 29, Bog-&Kvækerfinke 7.065, Bjergand 23, Bjergirisk 605, Bjergvipstjert 14, Blå Kærhøg 1, Bramgås 790, Dvægfalk 1, Dværgmåge 486, Ederfugl 2.830, Engpiber 275, Fjeldvåge 1, Fløjlsand 27, Gråstrubet Lappedykker 1, Gråkrage 2, Gråand 15, Gråsisken 1, Grønirisk 611, Grønsisken 396, Gulspurv 23, Havlit 26, Havørn 2, Hedelærke 70, Hættemåge 58, Huldue 77, Hvid Vipstjert 1, Hvinand 15, Jernspurv 6, Knortegås 2, Krikand 4, Mistel/Sjagger 23, Misteldrossel 53, Musvåge 123, Nordisk Lappedykker 3, Pibeand 973, Pibesvane 2, Rød Glente 41, Ride 2, Ringdue 74.190, Rødstrubet Lom 5, Rørspurv 41, Sangdrossel 3, Sanglærke 741, Sangsvane 17, Sjagger 237, Skærpiber 7, Skovspurv 13, Snespurv 1, Solsort 2, Sortand 110, Sortgrå Ryle 1, Spurvehøg 110, Spidsand 12, Stær 186, Stillits 80, Stor Skallesluger 7, Stormmåge 21, Svane (Ubestemt) 30, Tårnfalk 1, Tornirisk 27, Toppet Lappedykker 2, Toppet Skallesluger 105, Vindrossel 40. Lappedykkere, gæs og ænder Sortstrubet Lom set jævnligt i perioden, især ved Gedser og fra Falsters østkyst. 3 holdt således til ved Ålebæk Strand 4/5. Islom en flot fugl i sommerdragt set på træk ved Mandehoved på Møn i selskab med en Sortstrubet Lom klokken 8 om morgenen 10/9. 1 i sommerdragt rastede ved Hyllekrog 16/10. Nordisk Lappedykker Hele 6 af denne sjældne og smukke lappedykker blev set ud for Lergraven i Nykøbing F 4 af dem oven i købet i den flotte sommerdragt med de tydelige, gule fjer, skriver en glad observatør. 2 blev set i sommerdragt ud for Nordfeld Strand 4/5. Sorthalset Lappedykker Ved Gødstrup Sø var 10/5 en rigtig flot lappedykkerdag med 29 af denne art sammen med 1 Lille Lappedykker, 6 Gråstrubede og 16 Toppede. 9/8 var der igen en Sorthalset i Gødstrup Sø. Silkehejre 1 rastede på Nyord 1/5, og dagen efter blev der set to om formiddagen ved Hylteholme, Avnø, 2/5. Fuglen på Nyord blev nogle dage på lokaliteten, hvor den blev meldt igen 3/5 og 4/5. 2 fouragerede på Nyord 27/5. 2 rastede ved Hegnede på Møn om morgenen 22/6. 2 rastede ved Majbølle Nor først på eftermiddagen 22/7, og tre dage senere blev 2 set fra sydtårnet ved Røgbølle Sø 25/7. Må det være tilladt at antage, at det er de samme to fugle, der har huseret her og der i området hele forsommeren? Hvid Stork Ses stadig jævnligt om foråret i vores del af landet. 1 rastede nordøst for Kramnitze 6/5, en ved Lidsø 8/5, 1 ved Bøtø 28/5. 1 ved Maribosøerne 1/6. 1 fløj over Mønshallen på Ulvshalevej 3/8. Sort Stork 1 trak sydvest ved Horbelev på Lolland 9/5, 5 stk. af arten ved set ved Bøtø 12/5, og 1 kredsede rundt blandt hvepsevåger over Hyllekrog 19/8 midt på dagen. Sangsvane 1 i Gødstrup Sø har været temmelig tidligt på vej væk fra kulden nordpå 9/8. Bramgås En stor dag i forårstrækket for denne rajgås var 11/5, da 24.280 fløj mod øst over Feddet ved Præstø i løbet af formiddagen. Lidt længere sydpå blev der samme formiddag noteret 5.300 over det østlige Møn. Omkring 1.000 blev set over Bøtø midt på formiddagen 12/5. Også 13/5 var en fin dag med 15.000 nord for Næsgård, 8.325 over Østmøn og 2.500 over Bøtø. Trækket var hurtigt overstået og ebbede ud med 3.510 over Jydelejet og Aborrebjerg 15/5. Efter en forhåbentlig god sommer på ynglepladserne ankom 4.500 til rast ved Avnø 13/10, og ved Hyllekrog trak 8.740 forbi 16/10. Rødhalset Gås 1 trak mod vest i selskab med 40 Bramgæs omkring Gedser Odde 12/10. Rustand 1 adult han blev set ved Hylteholmene på Avnø 23/8. Knarand 1 hun med 3 ællinger set ved Hasselø Nor 24/6. Rødhovedet And 2 hanner og 1 hun i Hejrede Sø 11/6, hvor der igen i sommer har været en mindre ynglebestand af denne andeart, som foretrækker lavvandede steppesøer. Hvidøjet And 1 adult han rastede i Maribo Søndersø ved Søholt 7/10. 22

Sortstrubet Lom. Foto: Svend frederiksen Halsbåndstroldand - 1 han rastede i Maribo Søndersø 1/10. Om det er samme fugl, som holdt til ved Nykøbing sidste vinter er der vist ingen, der kan sige med sikkerhed, men den amerikanske version af troldanden er ikke noget almindeligt syn i Danmark. Ederfugl 56.365 trak ved Gedser Odde 11/10. 32.235 kom forbi samme lokalitet 12/10. 28.300 trak 13/10. Kongeederfugl 1 2k-han trak ved Gedser Odde 8/10. Stellersand 1 fra april holdt stadig til i området mellem Maderne og Feddet i Præstø Fjord 2/5. Stor Skallesluger som ynglefugl er arten en lokal specialitet, der især yngler i opsatte kasser. 1 hun med fem dununger blev set i Fakse Å s udløb 16/5. To dage senere var der 1 hun med 9 dununger ud for Noret ved Rone Klint 18/5. 1 blev set med 10 dununger ved Ulvshale udløbet 4/6. 3 hunner med tilsammen 15 dununger ved Ulvshale Løbet og Nyordbroen. Store tælledag langs Falsters østkyst faldt 27/6, og der blev set 1 hun med det hidtil største antal dununger 17 ud for Sdr. Alslev Strand. Desuden var det 1 hun med 4 dununger vest for Grønsund gamle færgehavn, 1 hun med 6 unger ved Abildvig, 1 hun med 9 unger nord for Hesnæs Havn, 1 hun med 3 unger ved Pomlerende, 1 hun med 7 unger ved Korselitse Bønnet Skov og 1 hun med 8 unger syd for Generalens Lysthus i Korselitze Hovedskov. Amerikansk Skarveand 1 han i pragtdragt sammen med 1 hun blev set i Maribo-søerne fra Skovby 26/6. Også på Fuglenes dag i maj blev et par af Skarveand set fra det nye fugletårn af deltagerne i DOF Storstrøms jubilæumstur. 27/8 blev der set 2 hanner, 1 hun og 2 unger. Arten er et sjældent indslag i andelivet ved Maribo-søerne, men bliver bekæmpet (skudt), fordi den amerikanske art er en trussel mod den tilsvarende europæiske version Hvidhovedet And, der ganske vist ikke findes i Danmark. 23