Kig efter det gule på de kinesiske skarver
|
|
- Mathias Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at bestemme underarten, når skarven er tæt på i godt lys, og man er omhyggelig med sin bestemmelse. Den underart, der yngler i Danmark, og som er langt den mest almindelige, kalder vi for Mellemskarv. Det systematiske navn er Phalacrocorax carbo sinensis, hvor sinensis er underartens navn. Den anden underart, som vi kan være heldige at bestemme på en fugletur i Danmark, kalder vi for Storskarv. Det er nominatformen eller standardversionen Phalacrocorax carbo carbo. Storskarven kan man møde mange steder i verden. Ifølge Birdlife International findes der mellem 1 og 1,6 millioner af dem fordelt på seks-otte underater. Foruden de to versioner, vi ser i Danmark er det blandt andet maroccanus ved kysterne i Marokko, hanedae i Japan og novaehollandiae i Australien og New Zealand, hvor denne fugl kigger efter bytte i slambassinerne ved Christchurch. Foto: Ole Friis Larsen Forskellen på underarterne kan ses på udbredelsen af et gult felt for enden af næbbet. Det er et stykke bar hud, som skarverne kan svede igennem. Forskellen er ganske enkel. Kig efter vinklen på det gule felt. Hvis vinklen er under 65 grader og dermed mere eller mindre spids at se på, er det med stor sandsynlighed nominatformen af Storskarv. Hvis vinklen er over 73 grader, altså næsten vinkelret eller mere, er det med stor sandsynlighed den underart, der yngler i Danmark, Mellemskarven. Vinklen varierer på Mellemskarven alt efter, hvor i verden man ser den. Jo længere østpå, jo større er vinklen. I Danmark svinger vinklen mellem 73 og 101 grader med et gennemsnit på 85,7 grader på hunnerne og 85,6 grader på hannerne. Det vil sige, at den gule vinkel se tegningerne på danske skarver typisk vil være næsten vinkelret at se på.
2 De Storskarver, vi ser i Danmark, kommer først og fremmest om vinteren fra Norge og Sverige, hvor den gule vinkel svinger mellem 39 og 70 grader med et gennemsnit på 53,1 grad på hunnerne og 49,3 grader på hannerne. Derfor vil det ofte være muligt at genkende dem på en spids vinkel i forhold til vores egne skarver. Skarver med en gul vinkel på mellem 66 og 72 grader er ifølge forskningen ikke mulige at bestemme efter underart i felten. Her skal der nogle mål på næbbet til, fordi næbbets størrelse også varierer efter underarterne men ikke så meget, at det er noget anvendeligt feltkendetegn. Tegningerne viser den gule vinkel på de to underarter af Phalacrocorax carbo, der er til at se i Danmark. Læg mærke til, at den gule vinkel skal ses i forhold til mundvigen på skarven og ikke i forhold til næbbet. Hunner og hanner af den danske Mellemskarv har i gennemsnit næsten den samme gule vinkel på mellem 85 og 86 grader. På den norske Storskarv er hannens vinkel i gennemsnit på 49 grader og dermed endnu spidsere end den viste hun. Tegning: Ole Friis Larsen
3 Forskellen på den gule vinkel blev opdaget og beskrevet af den svenske fugleforsker Per Alström i Han foreslog, at skarver med en vinkel på over 90 grader var sinensis, mens skarver med en vinkel på under 65 grader skulle anses for nominatformen af Storskarv. Men nogle forskere afviste hans påstand, og metoden blev ikke umiddelbart anerkendt som et sikkert kendetegn. Men nu er metoden dokumenteret af den britiske forsker Stuart E. Newson, som undersøgte skind af Storskarver på Zoologisk Museum i København og en lang række andre steder også uden for Europa. I 2004 fik han sammen med flere andre forskere offentliggjort en videnskabelig artikel om opmålinger af den gule vinkel og næb på skarver, og dette team af forskere nåede frem til, at nominatformen Storskarv har en gul vinkel på mellem 38 og 72 grader, mens Mellemskarvens vinkel svinger mellem 66 og 111 grader. Uden for Europa når den gule vinkel helt op på grader i blandt andet Vietnam, Thailand, Malaysia og Singapore. Newson og hans medforskere har en ide om, at den gule vinkel hænger nøje sammen med skarvernes behov for at komme af med kropsvarme, eftersom det gule felt på underarten sinensis bliver stadig større, jo længere mod sydøst, arten forekommer. I Danmark er vinklen forholdsvis lille, fordi danske skarver til forskel fra underartsfællerne i for eksempel Thailand tværtimod har behov for at holde på kropsvarmen og ikke svede alt for meget. På samme måde varierer vinklen på det gule felt hos Vesteuropas Storskarver sådan, at vinklen er mest spids og det gule felt mindst i Grønland, Island, Færøerne og Norge og størst i Storbritannien, Frankrig og længere sydover, hvor fuglene har mere brug for at kunne slippe af med noget kropsvarme. De britiske forskere var interesserede i at kunne skelne, fordi begge underarter yngler i England. Storskarven er både i England og andre steder, hvor den forekommer, typisk en kystfugl, der yngler på klippekyster, mens Mellemskarven er en indlandsfugl, der foretrækker at bygge rede i træer i fjorde og ved søer men også gerne yngler på jorden, hvis den ikke får andre muligheder.
4 Død Storskarv fra Ålebæk Strand på Møn. Vinklen er meget spids og ligger med 47 grader under gennemsnittet for norske og svenske hanner af underarten. Foto: Per Schiermacher- Hansen Død Mellemskarv fundet ved Busene på Møn. Her er den gule vinkel tæt på den typiske vinkel for danske skarver. Foto: Per Schiermacher- Hansen
5 Ældre tekster om bestemmelse af underarterne peger på, at Mellemskarven har et grønt skær i fjerdragten, hvor Storskarven har et blåt eller purpurfarvet skær, men det har vist sig, at farven ikke har noget med underart at gøre, men med stadiet i yngleperioden. På Mellemskarv skifter det grønne skær nemlig til blåt, når fuglene begynder at yngle. Derfor kan kendetegnet ikke bruges til at skelne mellem underarterne. Nogle kilder har også påpeget, at Mellemskarv i gennemsnit er mindre end Storskarv, men heller ikke det er i praksis anvendeligt som feltkendetegn, fordi der er betydelig overlapning mellem arterne - både for hunner og hanner. Storskarv har længere næb end Mellemskarv, men også her er der så stor overlapning, at kendetegnet kun kan anvendes i felten sammen med den gule vinkel. For eksempel er næbbets gennemsnitlige længde på danske hanner af Mellemskarv præcis den samme som på norske hunner af Storskarv. Og så er der de hvide fjer, som hannerne får i hovedet og på halsen i parringstiden. Begge underarters hanner får imidlertid det udseende, og det ser ud til, at omfanget af hvide fjer i hovedet og på halsen ikke er underartsbestemt, men svinger med alderen, så ældre fugle bliver mere hvide end yngre hanner, og det hvide desuden tager af, når fuglene begynder at yngle. I øvrigt burde vores underart egentlig ikke hedde Mellemskarv. Det ville være mere logisk at kalde den for Kinesisk Storskarv. Selv om den er blevet almindelig i England, Holland, Danmark, Sydsverige og andre lande omkring Østersøen, har den sit langt største udbredelsesområde i Kina, Indien, Japan, Myanmar/Burma, Thailand og Indonesien. Ordet sinensis i det systematiske navn betyder netop kinesisk, mens carbo i navnet betyder kulstof og henviser til skarvernes farve. Mellemskarven, som fiskere ynder at hade i Danmark, er den samme fugl, som fiskere i Kina og Japan i århundreder har holdt, ligesom vi holder høns, og brugt til at fange fisk. I de asiatiske lande, hvor der også er andre arter af skarv, fik de tamme skarver en snøre om halsen, så de ikke kunne sluge de fisk, de fangede, og så blev de smidt over bord fra fiskerbådene og kom tilbage med byttet til deres ejere. Denne artikels forfatter har som ung set japanske fiskere arbejde sådan med deres skarver, og det var populære fugle. I japanske byparker blev der i 1970 erne sat plastikkurve op i træerne for at gøre det lettere for skarverne at yngle. Om det stadig foregår, ved jeg ikke. Ældre fuglebøger nævner, at de danske bestande af skarver trækker væk om vinteren og afløses af norske og svenske fugle af nominatformen, men sådan er det åbenbart ikke mere. Efter at jeg er begyndt at interessere mig for at se forskel på underarterne, har jeg endnu ikke set nogen Storskarv i Nakskov Fjord, hvor jeg mest har set efter. På Møn mener Per Schiermacher Hansen, som har stillet to fotografier til rådighed til illustration af denne artikel, at Storskarven er sjælden. Langt de fleste vinterskarver i DOF Storstrøms område er formentlig danske og sydsvenske ynglefugle, der overvintrer her. Og i nærheden af lokale ynglepladser, er det tilsyneladende overvejende de lokale fugle, der huserer hele året, men det kan flere meldinger om underarterne i DOF-basen være med til at belyse. Ifølge en DMU-rapport om skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde fik lokale jægere fra 1. september 2002 til 31. januar 2003 dispensation til at skyde skarver mod til gengæld at sende hoveder og vinger ind til undersøgelse. I undersøgelsen blev skarverne bestemt til underart ved netop at måle næbbet længde og tykkelse og vinklen på det gule felt af bar hud for enden af næbbet. Undersøgelsen viste, at 9 procent af de nedlagte skarver var norske fugle af nominatformen Phalacrocorax carbo carbo, mens ni ud af ti fugle var (lokale) skarver af underarten Phalacrocorax carbo sinensis. Kilder: Newson, Stuart E. m.fl.: Sub-specific Differentiation and Distribution of Great Cormorants Phalacrocorax Carbo in Europe, Ardea 82(1) Artiklen kan findes på nettet på dette link:
6 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 179: Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i Artiklen kan findes på nettet på dette link: Cormorants af Paxton Pits. Findes på nettet på dette link:
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereFUGLE I BYEN. Lærervejledning
FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereDiktat 1 Lørdag morgen
Diktat 1 Lørdag morgen Det begyndte som en helt n l e. Til morgenmad fik vi o u med k f. Og som altid drak vi u. T e var at vi skulle se en film måske den der handler om en k r e. Eller også en s. Men
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mere10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk
SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereEn identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS
En identitet, Et navn ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG ebm-papst Denmark ApS Bachmühle 2 D-74673 Mulfingen Phone +49 7938 81-0 Fax +49 7938 81-110 info1@de.ebmpapst.com Vallensbækvej 21 DK 2605 Brøndby
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug
Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds
Læs mereSølystgade 29. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe.
Sølystgade 29 Mor står tidligt op og smører madpakke til min bror og mig. Jeg får en halv rugbrød med pølse og en klapsammen med ost og skinke. Min bror foretrækker knækbrød: "Så kan jeg nemlig høre, hvor
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereSpørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård. Publiceret: 16-05-2011 22:46:54. Påbegyndt: 2830.
Spørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård Publiceret: 16-05-2011 22:46:54 Påbegyndt: 2830 Afsluttede: 2287 Forespørgselsfiltre Mellem 01/08/2011 og 31/08/2011 1 TEKST / BILLEDE
Læs mereMateriale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4
Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereSpørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård. Publiceret: 16-05-2011 22:46:54. Påbegyndt: 3257.
Spørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård Publiceret: 16-05-2011 22:46:54 Påbegyndt: 3257 Afsluttede: 2666 Forespørgselsfiltre Between: 01/07/2011 Og 31/07/2011 1 TEKST / BILLEDE
Læs mereSpørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård. Publiceret: 16-05-2011 22:46:54. Påbegyndt: 28.
Spørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård Publiceret: 16-05-2011 22:46:54 Påbegyndt: 28 Afsluttede: 10 Forespørgselsfiltre Between: 01/06/2011 Og 30/06/2011 1 TEKST / BILLEDE
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereDet hele ligger i billedet
Denne artikel er hentet her: http://zoom.comon.dk/index.php/news/show/id=643?utm_source=zoom_newsletter&utm_medium= newsletters Det hele ligger i billedet I første del kiggede vi på regulære salgsannoncer.
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereKortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler
28. oktober 2013 MIU/ LJA-SIK Kortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler 1. Baggrund I perioden fra december 2012 til
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereSpillet om verdensherredømmet
Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mere- Sponsoroplæg - Nonamedrifting. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!
Nonamedrifting 8530 Hjortshøj Motorsport - Sponsoroplæg - Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor! Se komplet sponsorprofil: sponsordb.dk/nonamedrifting Intro Driftkøre
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereStærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år
København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link
Læs mereAustralien. Natur dyr de indfødte det nye land sydpå Befolkningen Sydney kultur mad Canberra og Australien
NATUR * Australien er det ældste af alle kontinenter, men alligevel det der blev opdaget sidst. * Halvdelen af Australiens 7,7 millioner kvadratkilometer er udtørret på jordoverfladen. Direkte under jordoverfladen
Læs mereHavens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år
Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.
Læs mere517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang
517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereJohannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...
Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereSkarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama
Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereSverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48
IDA Landerapport 2015 Sverige IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereRapport om anmodninger om oplysninger
Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereIndvandrere og kriminalitet
Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereMBP netblad nr. 26, forår 2009
en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 26,
Læs mere14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?
14 Hvor skal vi hen? 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre Julia: Har du været i Skagen? Luis: Hvor ligger det henne? Julia: Oppe i Nordjylland. Luis: Har du været der? Julia: Næ, men jeg
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereI dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.
I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld
Læs mereDOFbasen fylder 10 år
15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereDesign Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.
Design Generelt Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen. Med dette forstås hvem den skal hende vende sig til. Er det 15 årige, unge, teenagere, gamle, pensionister, osv.
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereSSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:
SSQ-B version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,
Læs mereTema: Seksårige kan dømmes i USA
Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over
Læs mereGode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.
VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mere