RYSLINGE SOGNEKIRKE. Forfængelighed og frelse To nedslag i døden som tema i kunsten. Marts april maj Nr. 2/2014



Relaterede dokumenter
RYSLINGE SOGNEKIRKE. Symbol og virkelighed. September oktober november Nr. 4/2013

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

RYSLINGE SOGNEKIRKE. Glædens tid? December januar februar Nr. 1/

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Februar i Tagensbo Kirke

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Marts i Tagensbo Kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Agerskov & Branderup. Marts April Maj

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Tro og ritualer i Folkekirken

Februar i Tagensbo Kirke

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KvongPosten Marts 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

RYSLINGE SOGNEKIRKE. På tomandshånd med Robert B. Hansen. September oktober november Nr. 4/2012

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

En sommerfuglekristen

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Hilsen fra forstanderen

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

APRIL 1. Fredag 1 Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Uge 14 Tirsdag 5 Onsdag 6 Torsdag 7. Side 3 af 12

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Carl Nielsen

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

LOKALBLADET FOR VESTERMOSE 30. ÅRGANG NR. 1 Januar 2010

NØRRE FELDING KIRKEBLAD. Tøbrud

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Prædiken til 1. søndag i advent kl i Engesvang

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

NAUR MENIGHEDSRÅD Frode Nygaard næstformand kontaktperson præstegårdsog kirkehusudvalg. Susanne Bak Brogård aktivitetsudvalg plantageudvalg

Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato Teori Teori 7 Holdstart Uge 3 Mandag Tirsdag

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Orø Kirkeblad. I kirken er I altid velkomne! Nr. 2 marts/april 2005 årg. 14

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

RYSLINGE SOGNEKIRKE. Lysets sejr over mørket Sven Havsteen-Mikkelsens religiøse kunst. September oktober november Nr. 4/2014

BAUNEPOSTEN. April & maj

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

HALK OG GRARUP KIRKEBLAD. Marts 2012 Juni 2012

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Høsttanker og nye begyndelser.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken. Nr. 2 Marts April Maj Klosterkirken

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Butterup-Tuse Kirkeblad. 80. årgang September-Oktober-November 2013 Nr. 3. Ja!

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016

4. søndag efter påske

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Transkript:

Pieter Claesz: Vanitas-stilleben, 1630. RYSLINGE SOGNEKIRKE Marts april maj Nr. 2/2014 Forfængelighed og frelse To nedslag i døden som tema i kunsten I en tidligere artikel i Kirkebladet (nr. 3/ 2013) fortalte jeg om noget af den kristne symbolik, som findes i de gamle stilleben efter 1500-tallet og påpegede, at vi ikke læn gere umiddelbart forstår at aflæse disse mange elementer. På samme vis forholder det sig med de malerier, hvor døden optræder i den absolutte hovedrolle eller hvor den, efter endt gerning, allerede har forladt scenen igen. Livets dramatiske uforudsigelighed En gruppe af de gamle flamske og hollandske malerier er en form for»prale-stykker«, bestilt hos kunstneren f.eks. af en succesrig handelsmand. Motivet kan være et veldækket bord med lækker mad, serveret på det fineste porcelæn, og udsøgte vine i skønne glas. Andre skulle se, hvad huset formåede. Men i en hel del malerier har kunstneren så at sige allerede ladet tingene ske. Et glas er væltet, dugen er uordentlig, rester af mad ligger på tallerkenen, som havde nogen forladt bordet i stor hast eller rædsel. Den hollandske stilleben-mester Willem Claeszoon Heda (1593/94-1680/82) skabte mange af disse opstillinger, hvor det overdådige brunch-bord pludselig er blevet ramt af livets momentant dramatiske uforudsigelighed. Døden har været der. Måske. Vanitas-stilleben Der findes dog stribevis af andre stilleben, hvor døden helt evident er til stede; male-

Willem Claesz Heda: Morgenbord med solbærtærte, 1631. rier, der for et nutidigt blik kan virke ret så makabre. En heftig thriller i TV med mord ad libitum kan vi sagtens klare til aftenkaffen, men at se selve Døden grine til os fra et lærred er ubehageligt. Han har fået øje på os! Men det er jo vores egne følelser eller uvidenhed der spiller os et puds. En anden hollandsk kunstner fra det 17. århundrede, Pieter Claesz (c.1597-1660), har be gået nog le mesterværker inden for disse såkaldte vanitas-stilleben. Over artiklen er gengivet et maleri fra 1630, der eksemplificerer et helt katalog af de symbolmættede sætstykker, genren rådede over: Den menneskelige viden (oplysningstiden nærmede sig!) er samlet i en lille stak slidte bind, og der bliver ikke tilføjet nyt blækhuset er tomt, og fjerpennen ligger tør tilbage. Glasset er væltet, der er intet mere til at vederkvæge den tørstende. Livslyset er brændt ned, og stagen tom. Øverst oppe troner et afpillet, afsjælet menneskeligt kranium; bagved ligger, næsten som parat til slag, en stor knokkel! Memento mori Hvordan skal man som beskuer forholde sig til al denne tristesse? Hvad kan vi bruge den til? Maleriet er givetvis tænkt som et datidens lærestykke. Hvad nytter al din viden? spørger det, den kan alligevel ikke frelse dig fra døden. Også dit lys brænder ned før eller siden! Alt det, du sætter højt her i livet, alt det, du kan prale af at have opnået, er tomt, det forsvinder, det er ikke andet end forfængelighed hvilket det latinske ord vanitas da også betyder. Derfor: Memento mori! husk døden, eller med andre ord: Betænk, at du fører et ordentligt og kristent liv, mens du er her. Lad ikke jordisk succes og udenomsværker få overtaget! Eller, som vores egen barokdigterpræst Thomas Kingo skrev i 1681 i»keed af Verden og kier ad Himmelen«, jævnfør Den danske salmebog nr. 614,»Far, verden, far vel«(2. strofe):

Hvad er det dog alt, som verden opsminker med fager gestalt? Det er jo kun skygger og skinnende glar, det er jo kun bobler og skrattende kar, det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd, forfængelighed! Påskens og livets lys Det kan virke absurd, at det er i den verdslige malerkunst, at vi finder dybt moraliserende vær ker som de oven for beskrevne. Men hvor en stor del af billedkunsten fra begyndelsen af 1800-tallet udviklede sig sammen med en voksende tvivl om, hvorvidt Gud overhovedet fandtes længere, bevægede enkelte kunstnere sig ind i regulært religiøse og kristne temaer og motiver, hvilket ikke mindst har været tilfældet inden for de sidste to-tre generationer. En af de malere, der rager op i dette felt er Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-99). Såvel i det nordiske landskabsmaleri med historiske undertoner som inden for kirkekunsten er han en af det 20. århundredes allervæsentligste, og han har skabt større eller mindre udsmykninger til mere end 70 kirker i Norden. Et af hans hovedtemaer er Jesu korsfæstelse på Golgatha. I det viste eksempel er himlen blodigt rød, mens de tre kors står som dystre sindbilleder på menneskers ondskab. Men lys toner frem øverst til højre. Det lys, der skulle blive påskens og frelsens lys igennem utalte generationer. Sceneriet og dets verdensomvæltende indebyrd har Havsteen-Mikkelsen skildret med en ekspressiv, nærmest nedbarberet enkelhed, i et visuelt sprog, vi moderne beskuere forstår. Det er for så vidt også en form for husk døden!, men med modsat fortegn. Her er ingen morale, endsige moralske pegefingre. Her er egentlig bare vist det, mennesker fik tilbudt i sin tid: Frelsen og troen. Take it or leave it. Det er op til dig. Preben Winther, menighedsrådet Sven Havsteen-Mikkelsen: Golgatha, 1970. Altertavle, Røgen Kirke v/ Hammel.

Den nye præstebolig I 2011 besluttede menighedsrådet, at der skulle bygges en ny præstebolig, da den gamle ville være for dyr at renovere, så den havde en rimelig stand. En langsommelig proces I vores system er der langt fra tanke til handling. Vi skal søge provstiet, kommunen, Fredningsstyrelsen, og alt skal godkendes på menighedsrådsmøder, der afholdes en gang om måneden. Da de gamle bygninger er fredede, er der også strenge krav til, hvordan det nye skal bygges; det skal ligne det eksisterende, og materialerne skal være lig dem, der er anvendt til den oprindelige præstebolig. I foråret 2013 var vi næsten på plads med godkendelser, tegninger og økonomi, og vi havde afholdt licitation. Men pga. ændringer/besparelser i forhold til den oprindeligt planlagte bygning, skulle vi afvente ny tilladelse. Endelig i gang Den 1. oktober sidste år kunne entreprenøren så omsider påbegynde gravearbejdet. Odense Bys Museer skulle imidlertid også undersøge, om der var nogle gamle fund. Det var der, men ikke det helt store. Arkæologerne fik lavet deres optegnelser, og entreprenøren fik lov til at forsætte. Alle håndværkere har overholdt deres frister og aftaler. Der er blevet knoklet, så vi kunne holde rejsegilde den 4. december. Menighedsrådet bød på en sandwich, øl og vand, kaffe og kage. Arkitekt, hovedentreprenør og jeg i min egenskab af formand for menighedsrådet holdt tale. Det var en festlig dag, og det var fint at kunne konstatere, at byggeriet nu var rigtig godt på vej. Der blev lukket af inden jul, så bygningen kunne begynde at tørre op, og indtil nu går I begyndelsen af oktober kunne gravearbejdet endelig gå i gang. (Foto: Lena Rasmussen.)

Den 4. december en dejlig dag. Håndværkerne er nu så langt, at vi tror på, at der faktisk bliver en ny præstebolig! (Foto: Lena Rasmussen.) det hele, som det skal. Vi forventer, at boligen er klar til indflytning midt i maj i år. Fremtid Hvad skal den gamle bolig så bruges til? Der vil stadig være kontor, hvor præsten har sin daglige arbejdsgang, og med tiden vil bygningen blive renoveret i et sådant omfang, at de nuværende stuer vil kunne bruges til møder og foredrag. Fastelavn Lena Rasmussen, formand for menighedsrådet Traditionen tro vil der også i år være et arrangement i forbindelse med gudstjenesten Fastelavns søndag, den 2. marts. Gudstjenesten finder som vanligt sted klokken 10.00, og umiddelbart efter at den er slut, inviterer menighedsrådet og sognepræst Robert B. Hansen til tøndeslagning foran den nuværende præstebolig. Bagefter bliver der budt på fastelavnsboller, varm kakao, saftevand og kaffe/te i konfirmandstuen. Det er vigtigt at huske, at det selvfølgelig forventes, at man er fantasifuldt klædt ud, når katten skal slås af tønden! Vi glæder os til at se jer. Foredrag: Jesus i Koranen Menighedsrådet Torsdag den 3. april kl. 19.30 indbyder menighedsrådet og sognepræst Robert B. Hansen til et spændende foredrag i konfirmandstuen.

Koncerten finder sted torsdag den 27. marts kl. 19.30. Der er gratis entré. Dan Enok Sørensen, mag.art. i semitisk filologi og studielektor ved Aarhus Universitet, fortæller om Jesus i Koranen og andre arabiske kilder. Der er gratis entré. Spændende kirkekoncert Ryslinge Sognekirke er stolt af at kunne annoncere en helt ekstraordinær begivenhed i det tidlige forår, hvor organist Flemming Dreisig (f. 1951) gæster os og giver koncert. Som det hedder i Den Store Danske»vakte hans virtuose spil og usædvanlige improvisationstalent beundring allerede ved hans debut som 19-årig«. Hans CV indeholder bl.a. et professorat ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1983-88 og en stilling som domorganist i København i årene 2003-12. Han er nu organist ved Brahetrolleborg Slotskirke. Studiekreds om kristendom Siden september 2013 har Ryslinge Sogn indbudt til et månedligt alpha-kursus, som kort fortalt er kristendomsundervisning for voksne. Kurserne, som vi også kunne kalde en studiekreds, fortsætter og finder sted i konfirmandstuen. De vil normalt ligge den tredje torsdag i måneden, kl. 19.30, men på grund af påskens og Bededags placering på kalenderen i år, er der nogle forskydninger i april og maj. I forbindelse med den enkelte studiekredsaften vil sognepræst Robert B. Hansen komme med en række oplæg, som herefter vil kunne debatteres og diskuteres i gruppen. Forårets 3 studiekredsaftener bliver torsdag den 20. marts, torsdag den 10. april og torsdag den 22. maj, som nævnt kl. 19.30. Tilmelding til Robert B. Hansen på tlf. 6267 1077 eller på e-mail: RBHA@KM.DK

For at gruppedebatterne giver mening, skal der være et vist antal deltagere. Til de enkelte studiekredsaftener skal der derfor være tilmeldt mindst 5, for at den pågældende aften bliver afholdt. Har du tilmeldt dig, og der bliver tale om aflysning, får du naturligvis besked. Menighedsrådet Ulvetimegudstjenesterne Fra at være månedligt tilbagevendende begivenheder går Ryslinge sogns ulvetimegudstjenester fra og med marts over til at finde sted i forbindelse med årets højtider. De vil nu ikke som tidligere være henlagt til sidst på eftermiddagen, og vil altså som sådan ikke have noget med den såkaldte»ulvetime«at gøre, men den primære målgruppe vil stadig være børnefamilier. Første gudstjeneste af denne art bliver lørdag den 12. april kl. 11.00. Detaljer kommer på hjemmesiden snarest. Menighedsrådet og sognepræst Robert B. Hansen Kirkekaffe Husk, at sognepræst Robert B. Hansen og menighedsrådet inviterer til kirkekaffe i konfirmandstuen efter gudstjenesten den første søndag i måneden. Inden for de tre måneder, som dette nummer af kirkebladet dækker, vil der således blive tale om søndag den 2. marts (sammenfaldende med tøndeslagningen), søndag den 6. april og søndag den 4. maj. KOR en opfordring til sangglade piger og drenge Ryslinge Sognekirkes 3 kor inviterer fortsat alle drenge og piger fra 0. klasse og opefter til at synge i et af følgende kor om fredagen: Korskole 0.-1. klasse kl. 13.00-13.30 Børnekoret 2.-5. klasse kl. 14.00-14.45 Ungdomskoret fra 6. klasse og opefter kl. 15.15-16.00 Det er ikke bare gratis at være med i kirkens kor; deltagere i børne- og ungdomskoret optjener også løn. For nærmere oplysninger kan du kontakte korleder Per Hansen, der også er organist ved Ryslinge Sognekirke: Tlf. 65 98 21 09 / 28 87 15 68 E-mail: percarstenhansen@gmail.com

GUDSTJENESTER, MØDER, KONCERTER Marts: Søndag den 2. kl. 10.00 Fastelavns søndag Søndag den 9. kl. 10.00 1. søndag i fasten Søndag den 16. kl. 10.00 2. søndag i fasten Søndag den 23. kl. 10.00 3. søndag i fasten Søndag den 30. kl. 10.00 Midfaste søndag April: Søndag den 6. kl. 10.00 Mariæ bebudelses dag Søndag den 13. kl. 10.00 Palmesøndag Torsdag den 17. kl. 10.00 Skærtorsdag Fredag den 18. kl. 10.00 Langfredag Søndag den 20. kl. 10.00 Påskedag Mandag den 21. kl. 10.00 Anden påskedag Trompetist Jakob Larsen medvirker Søndag den 27. kl. 09.00 1. søndag efter påske v/ Mette Sauerberg, Gislev Maj: Søndag den 4. kl. 10.00 2. søndag efter påske Søndag den 11. kl. 10.00 3. søndag efter påske Fredag den 16. kl. 09.00 Bededag og kl. 11.00 Konfirmation ved begge gudstjenester Søndag den 18. kl. 10.00 4. søndag efter påske Søndag den 25. kl. 10.00 5. søndag efter påske Torsdag den 29. kl. 10.00 Kristi himmelfarts dag Menighedsrådsmøder: Kommende menighedsrådsmøder: Tirsdag den 25. marts kl. 20.00 Tirsdag den 29. april kl. 19.00 Tirsdag den 27. maj kl. 19.00 KONCERTER Torsdag den 27. marts kl. 19.30 Koncert med tidl. domorganist i København Flemming Dreisig (Se notits andetsteds i bladet.) Kirkelig vejviser Sognepræst Robert B. Hansen Kontor: Højskolevej 2, 5856 Ryslinge Tlf. 6267 1077 Kontortid 11-13, undtagen mandag E-mail: RBHA@KM.DK Ryslinge Sogns Kirkegård Kirkegårdskontoret v/ graver Bjarke Pedersen Højskolevej 2A, 5856 Ryslinge Tlf. 6267 1082. Kontortid kl. 11-12, undtagen mandag og lørdag E-mail: bjarke.ryslinge-kirkegaard@mail.dk Organist/korleder Per Hansen, tlf. 6598 2109 / 2887 1568 E-mail: percarstenhansen@gmail.com Menighedsrådets formand Lena Rasmussen Sandagervej 17, 5854 Gislev. Tlf. 6229 2193. E-mail: damhave17@gmail.com Kirkebil kan benyttes til gudstjenester, koncerter og møder. Bestilles dagen før inden kl. 16 hos: Palles Taxi, tlf. 6262 2815. Kirkens hjemmeside www.ryslinge-sognekirke.dk Mark & Storm Grafisk A/S