Program for møde fredag d. 22/2-2002

Relaterede dokumenter
Anvendelse af metadata i byggeprocessen

CCS klassifikation og identifikation

DACaPo. Digital aflevering

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

NØRRE BOULEVARD SKOLE

CCS Formål Produktblad December 2015

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

CCS Formål Arealudnyttelse

Generelt Internationalisering

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

Forslag til ny struktur - overblik

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT Ydelsesspecifikationer

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

Byggeri og Planlægning

Årsmøde i Lean Construction - DK

cuneco en del af bips

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

Vejledning i skabelse og test af metadata

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Detaljering af BIM-objekter

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

KØBENHAVNS UNIVERSITET

CCS Informationsniveauer

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Bringe taksonomier i spil

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

CCS en helhedsbetragtning

Introduktion til egenskabsdata

cuneco en del af bips

Brugervejledning til AU Filarkiv

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Sammenfatning opmålingsprojekter

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

CCS Identifikation R5, juni 2015

Implementering af bips A104 hos DTU

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

IKT - Ydelsesspecifikation

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

It-sikkerhedstekst ST8

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

cuneco en del af bips

Udvikling af byggeprogram

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

Visionen #2: Integrerede metadata

bips F104, Dokumenthåndtering

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

CCS Formål Mangelregistrering

Bygningsinformatik - anvendelse af IT i byggeprocessen

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

CCS Klasser af egenskaber

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation

cuneco en del af bips

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

10. Afslutning på case

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

NTI BIM Tools installationer

Fagmodellens udviklingsniveauer og anvendelsesmuligheder

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Konsistenskontrol af bygningsmodeller

End-to end projektering med BIM 360

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

SDU OU UNDERVISNINGS- BYGNING 44

skolefritidsordning mv.).

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S

Styring af testmiljøer almindelig god praksis

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Bilag 5.2. SLKS CAD-manual. Den

Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole.

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

Transkript:

Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion nemlig arbejdet med løsningsforslaget metadatamodellen. Udarbejdelsen af metadatamodellen foretages med udgangspunkt i metadatamodellen, der er blevet anvendt som grundlag og kravspecifikation for EDH-systemet på DR-projektet i Ørestaden. I den forbindelse sammenholdes vores anvendelse metadata med anvendelsen af metadata på DRprojektet. (Se bilag 1 + 2) Selve indholdet af metadatamodellen kunne, tilsvarende DR-projektet, struktureres gennem et sæt tabeller, hvori bl.a. er indeholdt stillingtagen til følgende problemstillinger: Obligatoriske/valgfrie, autogenererede/manuelt genererede, statiske/dynamiske metadata. I bilag 3 er der opstillet forslag til hvilke metadatakategorier, der kunne være relevante at inddrage i modellen. Funktionaliteten i applikationerne, der skal understøttes af /håndtere metadatamodellen er udtrykt i en række overordnede målsætninger, der yderligere er udspecificeret i et antal delmål (Se bilag 4). Delmålene er udarbejdet og struktureret efter tre i rapporten gennemgående anvendelsessituationer (Se bilag 5). Spørgsmål, der ønskes berørt i den efterfølgende diskussion Indledning Anvendelsen af metadata i byggebranchen har hidtil været begrænset til anvendelse af klassifikationssystemer såsom SfB-bygningsdelstavlen til strukturering af projektdokumentation (tegninger, beskrivelser o.lign.). Ideen med udviklingen af denne metadatamodel skal ses som et forsøg på at integrere anvendelsen af metadata i byggeprocessen. Det vil sige, at metadatastrukturen skal kunne anvendes gennem hele bygværkets livscyklus (program, design, opførelse og drift). Integrationen af metadata skal efter vores mening ske med udgangspunkt i forestillingerne om, hvordan morgendagens byggeproces vil forme sig, mere end hvordan den hidtil har set ud. Derfor tages der afsæt i den objekt-orienterede tankegang i stedet for den traditionelle tankegang, hvor informationscontainerne udgøres af diverse former for dokumenttyper. 1. Kommentering af overvejelserne foretaget i bilag 1 dokumenthåndtering vs. objekthåndtering.

2. Diskussion af begrebet metadata. Herunder fastlæggelse af forskellen på: Metabyggedata Byggedata Objektdefinition Attributter Bygningsdel = Væg Areal = 25 m2 Materiale = beton Tykkelse = 200 mm Metadata Byggedata Metoder.... Metadatadefinition: Den efterfølgende definition af metadata er bl.a. udarbejdet på baggrund af definitionerne af metadata, der er præsenteret på http://www.civil.auc.dk/~jb01/ under linket metadatadefinitioner. Data der er beskrivende for et objekts indhold og placering i et netværk. Metadatas primære funktion er identificering af objektet: metadata øger sandsynligheden for at lokalisere den rette information til den rette tid. 3. Hvilke objekttyper skal kunne håndteres; bygningsdele, aktører, materiel, råvarer/byggevarer? 4. Hvilke metadata skal inddrages i metadatamodellen, og hvilke af disse vil kunne hentes direkte ud af en IFC model? 5. Hvorledes er status for anvendelsen af objekt orienteret projektering hos Carl Bro, herunder import af leverandørspecifikke objekter eks. gennem anvendelse af GDL-teknologien? 6. Hvor langt er man nået med IFC i dag, og hvad vil de kommende versioner af IFC standarden blive udbygget med? Bl.a. blev der i indlægget ved BYGIT 2002 nævnt, at IFC-modellen i dag ikke er optimal i forhold til udtræk af mængdeopgørelser, hvorfor ikke det når objekterne i modellen ellers er veldefinerede mht. størrelse og antal. 7. Hvori ligger flaskehalsene for en bredere anvendelse af IFC-baserede bygningsmodeller i den danske byggebranche.

Bilag 1: Dokument- vs. objekt-håndtering Dokumenthåndtering med fokus på metadata Traditionel dokumenthåndtering Objekthåndtering med fokus på metadata Funktion Objekthåndtering Dokumenthåndtering Dokumenthåndtering Interface Applikationer Applikationer Applikationer Metadatamodel Anvisninger i brugen af SfB DR-specifikation? Metadatastandard SfB Dublin Core Klassifikation (IFC, SfB) Semantik 2D dwg-filer, MS Word dokumenter (EDIFACT) Standard for datastruktur (IFC) Fysiske enheder Realworld dokumenter Realworld dokumenter Realworld objekter Figur 1: Dokumenthåndtering vs. objekthåndtering Der opstilles en metadatamodel for objekthåndtering med udgangspunkt i EDHsystemspecifikationen fra DR-projektet. Lag Indhold Funktion Funktionaliteten af systemet. Interface Software-applikationer der benyttes af de forskellige aktører. Metadatamodel Grundlæggende model for applikationerne hvorefter metadata struktureres og anvendes. Metadatastandard Standard hvorefter data klassificeres med

Semantik Fysiske enheder henblik på effektivisering af søgning. Grundlæggende struktur i datasættene. Enheder der håndteres i systemet.

Bilag 2 Dublin Core Metadata Dokument Dokumenthåndtering Objekthåndtering Metadata Objekt Egenskaber Geometri Placering Materiale...... Indhold af metadata Udvalgte attributter? Overordnet manuel beskrivelse? Begge dele? Figur 2: Dokumenthåndtering vs. objekthåndtering: Metadata Dokumenters metadata struktureres efter Dublin Core. Hvorledes struktureres objekters egenskabers metadata på baggrund af Principper for etablering af metadata??? Udvalgte attributter? Beskrivelse af overordnede egenskaber (a lá Dublin Core)? Manuel indtastning? Automatisk generering?

Bilag 3 Etabelering af korrekte og relevante metadata for de enkelte objekter giver efterfølgende brugerne af systemet mulighed for at søge og strukturere objekterne efter vilkårlige (brugerspecifikke) kombinationer af metadata og objekttype søgekriterier. Objekt metadata Principper for etablering af metadata Objekttype Placering Geometri Materiale Økonomi Princippet om unik identifikation - Hvert enkelt objekt skal kunne identificeres unikt. Princippet om detaljeringsniveau - Et objekt skal kun kunne identificeres når der er grund til at skelne det fra andre. Princippet om redigeringsrettigheder - Metadataens kilde skal kunne identificeres. Princippet om uafhængighed - Metadata bør være teknologi-uafhængigt. Princippet om adgang - Alle skal have adgang til nødvendig metadata samtidig med ikke-relevant metadata holdes privat. [http://www.indecs.org/pdf/model3.pdf] Ressource Stadie i livscyklus Vedligeholdelse Metadata Objekttype: Objekttype: Placering: Geometri: Indhold Beskrivelse af objekttypen, f.eks. Bygningsdele: dør, væg, vindue, dæk. Aktører. Materiel. mm Bestemmende for indholdet af objektets metadata. (Bygningsdele har ikke samme metadata som aktører) Bygningsdel Fysisk placering af objekter (koordinater) Objektets geometriske udformning og opbygning (længde, bredde, volumen, areal, form)

Materiale: Objektets materialer og materialernes fysiske egenskaber (termisk/akkustisk isoleringsevne, styrke/kvalitet mm) Økonomi: Omkostninger forbundet med fremstilling/vedligeholdelse af objektet Ressource Ressourcer (materiel, mandskab) forbundet med opførelsen og vedligeholdelsen af objektet. Stadie i Primært til anvendelse i projekteringsfasen. Angiver hvilket livscyklus: godkendelsesniveau objektet har. Vedligeholdelse: Objektets vedligeholdelseskrav.

Bilag 4: Målsætninger for metadatamodel Udgangspunkt: Målsætninger for EDH-system i DR-projektet samt funktionskrav for den Virtuelle Bygning. Metadatamodellen skal danne grundlag for systemer der opfylder følgende målsætninger: a) Understøtte aktørernes indbyrdes udveksling af informationer og dokumentation. b) Sikre at projektdokumenter er tilgængelige for alle aktører i samme øjeblik de er frigivet. c) Give sikkerhed for brug af korrekt opdateret data samt sikre mod redundant data. d) Forsyne alle aktører med effektive værktøjer til at søge og finde opgavespecifik projektinformation og projektdokumentation. e) Understøtte projektets centrale kvalitetssikringsrelaterede procedurer, som f.eks. projektgranskning, tilsyn, kontrol/godkendelse, afleveringsforretning. f) Sikre bedre udnyttelse af projektdokumentation ved at opbevare dokumenter så de bliver lettere tilgængelige for de relevante brugere. g) Optimering af projektdokumentation på baggrund af bygherrens ønsker mht. drift og vedligehold, fremfor overdragelse af dokumentation benyttet i opførelsesfasen.

Bilag 5: Delmålsætninger Der opstilles delmålsætninger for følgende 3 situationer: 1. Et objekt følges gennem byggeprocessen (horisontal dataintegration) (a, c.d, e, f, g) 2. Et objekt bearbejdes i designfasen (vertikal dataintegration) (a, b, c, d) 3. Et objekt genanvendes fra et tidligere projekt (projektintegration) (a, d, f) 3 Projekt 2 Projekt 3 Projekt 1 Program 2 1 Design Udførelse Drift