April 2012 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby tlf. 41 71 54 00 mail post@energitilsynet.dk web www.energitilsynet.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Baggrund...3 1.1.1. Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen...3 1.1.2. Hvad skal der indberettes...3 2. Vejledning til skema med netkomponenter...4 3. Vejledning til indberetning af omkostningsdata...8 3.1. Driftsomkostninger...8 3.1.1. Kunderelaterede omkostninger...8 3.1.2. Administrationsomkostninger...8 3.1.3. Nettab...8 3.2. Årets afskrivninger...8 4. Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger...9 5. Praktiske forhold...11 5.1. Kontaktpersoner...11
1. Indledning 1.1. Baggrund 1.1.1. Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Energitilsynet skal som led i administrationen af indtægtsrammereguleringen foretage benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Sekretariatet for Energitilsynet anvender benchmarkingen af de regionale transmissionsselskaber og netselskabernes økonomiske effektivitet til at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer hos de enkelte selskaber. På baggrund af effektiviseringspotentialerne beregner sekretariatet et effektiviseringskrav for selskaberne. Det er centralt for Sekretariatet for Energitilsynet, at den anvendte metode til at benchmarke netselskabernes økonomiske effektivitet er retvisende og gennemsigtig. Dette indebærer bl.a., at den anvendte metode sikrer, at netselskabernes indberetninger er konsistente. Sekretariatet for Energitilsynet udfører derfor løbende en kvalitetssikring af netselskabernes indberetninger. Derudover udarbejder Energitilsynets sekretariat løbende forbedringer af benchmarkingmodellen. Denne vejledning er udarbejdet til brug for netselskabernes indberetning af omkostnings- og netkomponentdata m.m. til brug for benchmarkingen. 1.1.2. Hvad skal der indberettes Selskaberne skal indberette følgende data: Netkomponenter i ledningsnettet pr. 30. juni (medio året) det pågældende regnskabsår. Omkostninger for det pågældende regnskabsår. Afskrivninger for det pågældende regnskabsår. Leveret mængde elektricitet for det pågældende regnskabsår. Herudover kan selskaberne ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger. Der er udarbejdet skemaer til brug for indberetning af netkomponenter, omkostninger, afskrivninger og leveret mængde. Indberetningerne er nærmere omtalt nedenfor i denne vejledning. Der skal foretages indberetning for hver bevilling - dvs. en indberetning for hvert reguleringsregnskab.
2. Vejledning til skema med netkomponenter Benchmarkingen bliver baseret på den anvendte netvolumenmodel. Til brug herfor skal der angives hvilke netkomponenter, som selskabets ledningsnet består af pr. 30. juni (medio året) i det pågældende regnskabsår. Tællevejledningen tager sit udgangspunkt i den tekniske opbygning og opdeling af el-nettet. Figur 1 viser en skematisk oversigt over distributionsnettets tekniske opdeling i stationer (hoved- /net-) og linjer (kabel- og luftledningsanlæg). El-nettet er yderligere inddelt i statistikområder. Statistikområderne anvendes bl.a. i forhold Sekretariatet for Energitilsynets benchmark af kvalitet i leveringen. Figur 1. Teknisk opbygning og opdeling af el-nettet 100-170 kv 25-100 kv 1-25 kv Linje Hovedstation (150/60 kv) Linje Hovedstation (60/10 kv) Linje A0-kunder A1-kunder A2-kunder Netstation (10/0,4 kv) Netstation (10/0,4 kv) 1-25 kv B1-kunder B2-kunder Traditionelle statistikområder Definitioner af hoved- og netstationer Lavspænding (0,4 kv) Lavspændingsnettet Stikledning Kabelskab Kilde: Dansk Energi, teknisk rapport RA 554, Komponentklasseinddeling og begrebsforklaring, juni 2010. Note: Opdelingsprincippet på figur 1 er kun delvist vist for stationer og linjer på 132-150 kv. Det viste princip for statistikområdet 25-100 kv er dog på tilsvarende vis også gældende for statistikområdet 100-170 kv. Figur 2 er et forklarings- og definitionsskema. Her er givet en mere uddybende beskrivelse af de netkomponenter, som netselskaberne skal indberette til Energitilsynets sekretariat. Forklarings- og definitionsskemaet er opdelt efter enkelte elementer for at lette den senere gruppering, sammentælling og indberetning af netkomponenter: Spændingsniveau/statistikområde Komponenttype 0,4 linje Elmåler C-kunder
Farvekode Bogstavkode Spændingsniveau/statistikområde Refererer til det spændingsniveau/statistikområde, hvor komponenten er tilsluttet/installeret jf. figur 1. Komponenttype Refererer til den komponenttype, som komponenten er tilhørende (se evt. uddybende komponentbeskrivelse). Farvekode Refererer til den del af el-nettet hvor komponenten er installeret jf. figur 1. Bogstavkode Refererer til den bogstavkode, hvori komponenten indgår i Sekretariatet for Energitilsynets indberetningsskema (se tabel 1). Hvert el-netselskab indberetter alene de komponenter og anlæg, som virksomheden selv ejer. Hvis et el-netselskab ejer et komponent eller et anlæg i fællesskab med et andet selskab, skal selskabet angive den andel af omkostningerne som selskabet selv dækker, eksempelvis halvdelen. I indberetningsskemaet udfyldes antal af enheder henholdsvis antal kilometer af hver enkelt netkomponent. Det er således ikke værdien opgjort i kr. af de enkle komponenter, der skal anføres. Såfremt selskabet har væsentlige netkomponenter, der ikke umiddelbart passer ind under de anførte netkomponenter, skal netkomponenterne anføres under den anlægskategori, der passer bedst muligt.
Figur 2. Komponentoversigt. Komponenttype Komponentforklaring 132-150 kv 30-50-60 kv 10-15-20 kv 0,4 kv Felt, åben Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent luftisoleret eller delvist gasisoleret anlæg (her forstås felter hvor kun feltets effektafbryder anvender SF6-gas eller vakuum som brydemedium) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på 30-150 kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. a i i Felt, gasisoleret Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et fuldt SF6-isoleret anlæg (GIS-anlæg, hvor både anlæggets brydemedium og isolationsmedium er SF6- gas) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på stationen 30-150 kv, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. b j j Felt Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent, delvist eller fuldt gasisoleret anlæg inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendig bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på 30-150/10-20 kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpeanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. l Kabel, land Kabel, sø Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg, direkte tilkoblet kompenseringsudstyr alene for kabelanlæg). Ekskl. linjefelter Udlagt med skib inkl. ende-/samlemuffer og hjælpeudstyr på land (olieanlæg). Ekskl. linjefelter c1 g1 c2 g2 Kabel, land eller sø Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg). Ekskl. linjefelter m p Luftledning, enkeltsystem Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. Linjen kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter d Luftledning, dobbeltsystem Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. En eller flere linjer kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter e Luftledning Transformer Netstation Ophængte systemkilometer på stål- eller træmaster inkl. endetræksmaster og fundamenter. Ekskl. linjefelter Komplet opstillet transformer på fundament inkl. olieopsamling, støjinddækning og øvrigt hjælpeudstyr, projekterings og etableringsomkostninger. Ekskl. felt, koblingsog tavleanlæg (koblings- og tavleanlæg henregnes under "Felter") Komplet inkl. stationshus, bygning/rum eller tårn/mastetop, 10-20 kv koblings- og fordelingsanlæg, distributionstransformer (1 eller flere), lavspændingstavler, styre- og signalkabler, måletransformere, udstyr for styring og overvågning (DSO/automation) m.m. f k h n q o Målere Elektromekaniske eller elektroniske el-forbrugsmålere (evt. fjernaflæste) r-s
Tabel 1. Indberetningskategorier Type 132kV felt, åben 132kV felt, gasisoleret 132kV kabel 132kV søkabel 132kV luftledning, enkeltsystem 132kV luftledning, dobbeltsystem 132/50kV transformer 50kV kabel 50kV søkabel 50kV luftledning 50kV felt, åben 50kV felt, gasisoleret 50/10kV transformer 10kV felt 10kV kabel 10kV luftledning 10/0,4kV station 0,4kV kabel 0,4kV luftledning Målere - fjernaflæsning Målere - ikke fjernaflæsning Forkortelse a b c1 c2 d e f g1 g2 h i j k l m n o p q r s Komponenter der ikke findes på komponentlisten Det bemærkes, at undergrupperne land, by og city er udgået i forhold til sidste års indberetning. Netkomponenter på kategorierne 132kV kabel, 50kV kabel, 10kV kabel, 0,4kV kabel og 0,4kV luftledning skal derfor ikke yderligere specificeres i indberetningen. Det kan forekomme, at selskabets har væsentlige netkomponenter, som ikke fremgår af komponentlisten. I dette tilfælde skal disse i stedet angives som nærmeste tilsvarende komponent. Eksempelvis må 10 kv søkabel angives i kategorien 50 kv søkabel. Regionalt 132-150 kv transmissionsnet, der er ophængt på master sammen med Energinet.dk s 400 kv net, har ikke en selvstændig kategori. Disse angives i stedet under kategorien 132 kv dobbeltsystem luftledning. Energinet.dk deler i disse tilfælde almindeligvis driftsomkostningerne 70/30 med de regionale transmissionsselskaber. Derfor skal systemkilometer luftledning ophængt sammen med Energinet.dk net almindeligvis angives som 0,3 stk. 132 kv dobbeltsystem luftledning.
3. Vejledning til indberetning af omkostningsdata Skemaet til brug for indberetning af omkostningsdata består af driftsomkostninger, kunderelaterede omkostninger, administrationsomkostninger, omkostninger til nettab, årets afskrivninger og leveret mængde. Selskaberne skal ikke længere indberette 1:1 omkostninger. 3.1. Driftsomkostninger Driftsomkostninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 1 2, stk. 1, nr. 4. inkl. demonteringsomkostninger ved nødvendige nyinvesteringer. 3.1.1. Kunderelaterede omkostninger Kunderelaterede omkostninger omfatter omkostninger ved varetagelse af al kundeservice, herunder måleraflæsning, kundeafregning og inkasso. 3.1.2. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til overordnet teknisk administration og generel administration. 3.1.3. Nettab Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret. Nettab opgjort i kr. består af en mængde og en pris. Mængden er den el, der passerer gennem selskabets net, men ikke når frem til slutbrugerne. Mængden kan opgøres ved at sammenligne målere hos slutbrugere og målere ved transmissionsdelen med henblik på at opgøre forskellen som et nettab. Alternativt kan mængden opgøres som et estimeret tab pr. enhed, fx kabel, luftledning, mv. Der er ikke en eksakt definition for estimation for prisen, der skal indgå i beregningen af nettab. Der kan tages udgangspunkt i den gennemsnitspris, som netselskabet afregner med over for handelsselskabet samt betaling til overordnet net og PSO-tarif. De nettabsomkostninger, der indgår i benchmarkingen, er de faktiske omkostninger, selskabet har haft i et givent år. Det skal bemærkes, at disse nettabsomkostninger er forskellige fra de nettabsomkostninger, der gives dispensation for, jf. indtægtsrammebek. 17. Omkostninger til nettab omfatter ikke selskabets eget elforbrug, gadebelysning eller lign. 3.2. Årets afskrivninger Afskrivninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 23. 1 Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, BEK 335 af 15/04/2011.
4. Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger Selskaberne kan ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger i forhold til reguleringsregnskabet. Sekretariatet for Energitilsynet vil i forbindelse med benchmarkingen af selskaberne korrigere for eventuelle godkendte ekstraordinære omkostninger, således at disse ikke indgår i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet har fastsat en korrektionsgrænse for hvilke omkostninger der kan korrigeres i benchmarkingen. Korrektionsgrænsen udgør 0,5 pct. af selskabets netvolumen dog maksimalt 2 mio. kr. Omkostninger lavere end denne grænse korrigeres ikke i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet tillader generelt ikke, at flere omkostninger slås sammen for at nå over korrektionsgrænsen 2. Sekretariatet for Energitilsynet har udarbejdet lister over hvilke omkostninger, der i udgangspunktet anses som værende henholdsvis ekstraordinære og ikke-ekstraordinære. Nedenstående liste indeholder eksempler på forhold, der ikke betragtes som ekstraordinære og derfor ikke korrigeres i benchmarkingen. Tabel 2. Negativliste for ekstraordinære omkostninger Omkostninger vedrørende tilknyttet virksomhed Afskrivninger vedrørende nødvendige nyinvesteringer Ydelser der er outsourcet til andre selskaber Omkostninger ved nedtagning af luftledninger ved kabellægning Omkostninger ved skader på kabelskabe / udskiftning af kabelskabe Omkostninger ved pålagt kabelomlægning Omkostninger ved fusion, der ikke er migreringsomkostninger Pålagt opgradering af målesystemer Nedenstående liste indeholder eksempler på forhold, der i udgangspunktet betragtes som ekstraordinære, og som der kan korrigeres for i benchmarkingen. Tabel 3. Positivliste for ekstraordinære omkostninger IT-omkostninger ved fusioner (migreringsomkostninger) Omkostninger vedrørende salg af kapitalandele Omkostninger vedrørende afholdelse af pensionsforpligtigelser Omkostninger vedrørende aperiodiske investeringer i IT-udstyr mv. (periodiseres over levetiden) Omkostninger vedrørende fjernaflæste målere Omkostninger som følge af force majeure Omkostninger hvor selskaber modtager fuld refusion af 3. part. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger vedrørende fjernaflæste målere skal omkostningerne yderligere specificeres på nedenstående kategorier: 2 Undtaget herfra er dog omkostninger hvor selskaberne modtager fuld refusion af 3. part.
Tabel 4. Specifikation af omkostninger ved fjernaflæste målere Omkostninger til demontering af gamle ikke-fjernaflæste målere Straksafskrivning på gamle skrottede målere Løn- og materialeomkostninger til montering af fjernaflæste målere Afskrivninger på fjernaflæste målere Eventuelle omkostninger vedrørende fjernaflæste målere udover ovenstående angives med en nærmere forklaring af omkostningen.
5. Praktiske forhold 5.1. Kontaktpersoner For bedst muligt at sikre, at selskaberne og evt. deres revisorer kan få svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med denne indberetning, er der muligt at kontakte følgende personer: Vedr. Benchmark af økonomisk effektivitet Kasper Villum Hansen Tlf. 41 71 53 57 E-Mail: kha@energitilsynet.dk Vedr. Benchmark af kvalitet i leveringen Tine Skovlund Tlf. 41 71 53 63 E-mail: ts@energitilsynet.dk