60 1 Danske Julesange På gensyn næste jul ISBN nr. 87-989908-9-6 Bella Musik&Drama
2 59
58 3 Julens Sange Bella Musik og Drama
4 57 Bella Musik og Drama ISBN nr. 87-989908-9-6 Julen har rødder, der ligger dybt i den danske folkesjæl. Det er en tradition, som er plantet i vores sind ved utallige gentagelser, som bekræfter vor samhørighed som folk. Lad os derfor værne om de danske juletraditioner, som er en del af vor identitet. Bella Musik&Drama
56 Indholdsfortegnelse 5 Barn Jesus 16 Blomstre som en rosengård 28 Dejlig er den himmeblå 17 Dejlig er jorden 5 Den yndigste rose er funden 26 Det er jul 24 Det kimer nu til julefest 4 Der er noget i luften 7 Du kære gamle julemand 23 En rose så jeg skyde 25 Et barn er født 21 Et lidet barn 31 Forunderligt at sige 32 Glade jul 20 Hjerte løft din glædes vinger 14 Højt fra træets grønne top 10 I denne søde juletid 33 Ind under jul 36 Julebudet 38 Julen har bragt 19 Julen har englelyd 13 Juletræet med sin pynt 8 Kimer i klokker 12 Lad det klinge sødt i sky 40 Mit hjerte altid vanker 42 Nu har vi jul igen 45 Sang omkring juletræet 9 Sikken voldsom trængsel 48 Vær velkommen 6 Velkommen igen guds engle 52
6 55 Det kimer nu Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver, fryd og fred. O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky. O ganger med på marken ud, hvor hyrder hører nyt fra Gud. Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud. Nu kom han, patriarkers håb med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. Kom Jesus vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest, da skal med Davids harpers klang dig takke højt vor nytårssang. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1817 Melodi: C. Balle, 1850 Så drømme de sødt om Bethlehem, og er det end forblommet, de drømme dog sandt om barnets hjem, som lå i krybberummet. De drømme de leger jul med dem, hvis sang de har fornummet! Da vågne de mildt i morgengry og tælle mer ej timer! Da høre vi julesang på ny, som sig med hjertet rimer. Da klinger det sødt i højen sky, når juleklokken kimer! Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige! Da byder Vorherre selv Guds fred! til dem, den efterhige! Da åbner sig himlens borgeled, da kommer ret Guds rige! O, måtte vi kun den glæde se, før vore øjne lukkes! Da skal, som en barnemoders vé, vor smerte sødt bortvugges! Vor fader i himlen! lad det ske! lad julesorgen slukkes! Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1825 Melodi: A. P. Berggreen, 1832
54 7 Velkommen igen, Guds engle små Velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale! Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide! Udbære vor jul ej nænner I, derpå tør nok vi lide. O, ganger dog ej vor dør forbi, os volder ej den kvide! Vor hytte er lav endog vor dør, kun armod er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde. Er kruset af ler, og kagen tør, deri sig engle finde! Med venlige øjne himmelblå, i vugger og i senge, vi puslinger har i hver en vrå, som blomster gro i enge. O, synger for dem, som lærker slå, som hørt de har ej længe! Dejlig er jorden Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel, skøn er sjælenes pilgrimsgang. Gennem de fagre riger på jorden går vi til paradis med sang. Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra himlen i sjælens glade pilgrimssang. Englene sang den først for markens hyrder, skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske fryd dig, os er en evig frelser fød! Tekst: B. S. Ingemann, 1850 Melodi: Schlesisk, 18. årh.
8 53 Vær velkommen Herrens år Vær velkommen Herrens år og velkommen herhid! Julenat, da Vorherre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød. Velkommen nytår og velkommen her! Vær velkommen Herrens år, og velkommen herhid. Påskemorgen da Herren opstod da livstræet fæsted i graven rod! Velkommen... Du som skænkte os den skønne fest, hvad der båder os, det ved du bedst, dog har jeg det håb, at - før jeg dør - du ej nægter mig en vis favør: Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul, rør blot ikke ved min gamle jul, jul, jul, jul, jul, jul, rør blot ikke ved min gamle jul. Vær velkommen Herrens år og velkommen herhid! Pinsedag, da Guds ånd kom herned, da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed. Velkommen... Vær velkommen Herrens år, og velkommen herhid! Herrens år med vor Guds velbehag nu bringer os glæde hver Herrens dag! Velkommen.. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1849 Melodi: A. P. Berggreen, 1852 Tekst: Peter Faber Melodi:?
52 Når man ikke er en doven krop, står man julemorgen tidligt op. Klokken kimer, gaden er så glat, kirken lyser i den stille nat. Indenfor er sang og festlig fred, og man føler sig så vel derved, allerhelst når præk'nen ikke du'r, thi så får man sig en lille lur, lur, lur, lur, lur, lur, lur, thi så får man sig en lille lur, lur, lur, lur, lur, lur, thi så får man sig en lille lur. Op ad dagen går man byen rundt, trækker vejret lidt, det er så sundt. Alle folk er i den nye stads, men om aftnen er der fint kalas. Gud velsigne den, som først opfandt det at lege jul og give pant. Unge pige, lad os lege skjul, giv mig kun et kys, det er jo jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul, giv mig kun et kys, det er jo jul, jul, jul, jul, jul, jul, giv mig kun et kys, det er jo jul. Der er noget i luften Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad. Der er noget i luften som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet og fuglen er dragen mod syd. Der er noget i luften, som gør mig så glad, som frisker mit hjerte i ungdommens bad. Der er noget herinde, et strålende minde med kærter og sang om julen derhjemme, derhjemme hos moder engang. Der er noget i luften et barndommens bud, som lyser imod mig som stjernen fra Gud; som leder mig stille til frelseren lille med barndommens fryd, skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd. O, kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt, udbred dine hænder, mens lysene brænder, og skænk os din fred. Thi evig, ja evig er glæden, når du følger med. 9 Tekst: Vilhelm Gregersen, 1911 Melodi: Vilhelm Gregersen, 1911
10 51 Juletræet med sin pynt Juletræet med sin pynt venter på at få begyndt. Aldrig har det vær t så grønt aldrig har det vær t så kønt. Og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned. Hjerter klippes med en saks af den fingernemme slags, kræmmerhus med krøllet hank, som så let får en skavank, kurve, kugler, fugle, flag, op og ned og for og bag. Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og her lugter brunt og brændt, er det som en sommerdag der, hvor træet kommer fra. Juletræet på besøg hilser os fra eg og bøg med besked derudefra, at det lysner dag for dag, og at solen fra sit skjul ønsker os en glædelig jul. Pyntet smukt af en usynlig hånd står nu træet der med lys og bånd. Døren åbnes, og man strømmer ind, kredsen sluttes med begejstret sind. Børnene de hopper rask af sted, bedstefader han er også med, lad os tage del i deres sang. Brødre, vi var også børn engang, gang, gang, gang, gang, gang, gang, brødre, vi var også børn engang, gang, gang, gang, gang, gang, brødre, vi var også børn engang. Juleaften, o hvor er du sød, så skal alle folk ha' risengrød, æbleskiven bliver flittigt vendt, gåsestegen er til bag'ren sendt. Bonden sidder tidligt ved sit fad, sikken Guds velsignelse af mad, lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide, det er jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul, den skal også vide, det er jul, jul, jul, jul, jul, jul, den skal også vide, det er jul. Tekst: Mogens Lorentsen, 1939 Melodi: Egil Harder, 1940
50 11 Sikken voldsom trængsel og alarm Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm. Lygten tændes klokken fire alt, det skal være aften med gevalt. Midt på gaden sælges træ'r og frugt, se butikken, hvor den stråler smukt! Varer kan man få i tusindvis, tænk dem bare: under indkøbspris, pris, pris, pris, pris, pris, pris, tænk dem bare: under indkøbspris, pris, pris, pris, pris, pris, tænk dem bare: under indkøbspris! Håndværksmanden han må holde her, kunstneren har også sit besvær. Og hans værker spredes vidt omkring, takket være Hornemann og Bing! Man af kundskabsvæsnet daglig ser, at poeterne bli'r fler og fler. Selv min lille bly forfrosne fugl kvidrer med i dag, for det er jul, jul, jul, jul, jul, jul, kvidrer med i dag, for det er jul, jul, jul, jul, jul, jul, kvidrer med i dag, for det er jul, Sang omkring juletræet Børn og voksne i kærlig krans rundt omkring træet vandre alt under lysenes festlige glans hånd i hånd med hverandre. Ak! om vi kunne føre enhver, som er forladt og ene, ind under lysenes rigdom her under de grønklædte grene. Ak! om vi kunne med barnetro fylde de hjerter, som græde! så at de følte barnefro julens velsignede glæde. Tekst: Elith Reumert, omkring 1899 Melodi: J. P. E. Hartmann
12 49 Højt fra træets grønne top Højt fra træets grønne top stråler juleglansen. Spillemand spil lystigt op, nu begynder dansen. Læg nu smukt din hånd i min, ikke rør ved den rosin, først må træet vises, siden skal det spises. Se, børnlil, nu går det godt. I forstår at trave, lad den lille Signe blot få sin julegave. Løs kun selv det røde bånd, hvor du ryster på din hånd. Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet! Peter har den gren så kær, hvorpå tromme hænger; hver gang han den kommer nær, vil han ikke længer. Hvad du ønsker skal du få, når jeg blot tør stole på, at du ej vil tromme, før min sang er omme. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi kirkegang, og nu har vi julesang, og julen varer helt til påske. Nu har vi kirkegang, og nu har vi julesang, og julen varer helt til påske. Tekst: Mads Hansen Melodi: Folkemelodi
48 13 Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Vi har vor juleleg, og fuglen sit havreneg, og glæden hun skal vare længe. Vi har vor juleleg, og fuglen sit havreneg, og glæden hun skal vare længe. Børn! nu er jeg blevet træt, og I får ej mere. Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi klokkelyd, og nu har vi julefryd, og det skal ingen ende have. Nu har vi klokkelyd, og nu har vi julefryd, og det skal ingen ende have. Tekst: Peter Faber, 1848 Melodi: E. Horneman
14 47 Kimer i klokker Kimer i klokker, ja kimer før dag i det dunkle! Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle! Fred kom til jord, himmelens fred med Guds ord. Æren er Guds i det høje. Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange, jul med Gudsbarnet i svøb under englenes sange, kommer fra Gud, bringer os glædskabens bud. Æren er Guds i det høje. Synger og danser og klapper i eders småhænder, menneskebørnene alle til jorderig ender; født er i dag barnet til Guds velbehag. Æren er Guds i det høje. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1856 Melodi: Henrik Rung, 1857 Nu har vi jul igen Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi slædevej, og nu kommer du til mig, og du skal blive her så længe. Nu har vi slædevej, og nu kommer du til mig, og du skal blive her så længe. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer helt til påske. Nu har vi risengrød og klejner og hvedebrød, og vi har nok til mange tider. Nu har vi risengrød og klejner og hvedebrød, og vi har nok til mange tider.
46 15 En spurv dog har sin rede og sikre hvilebo, en svale ej tør lede om nattely og ro, en løve véd sin hule, hvor den sin ro kan få. Skal sig min frelser skjule i fremmed stald på strå? Ak, kom, jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind med tusind længselssukke, kom, Jesus, kom her ind! Det er ej fremmed bolig, du har den dyre købt, her skal du blive trolig i kærligheden svøbt. Tekst: A. Brorson, 1732 Melodi: Carl Nielsen, 1919 Julen har englelyd Julen har englelyd, vi med fryd os barnlig på Gud fader forlader. Vi var i nød så længe, dog hørte han vor bøn, han ved, hvortil vi trænge, vor frelser blev Guds søn; thi vil vi alle sjunge med hjerte og med tunge: et ære være Gud for sit julebud! Ret i en salig tid kom han hid; til levende og døde genløde de ord, der for så vide til alle tider hen om ham, som tog vor kvide og gav os fryd igen; gik ned for os i døden som sol i aftenrøden, og stod i morgengry op for os påny. Sorg er til glæde vendt, klagen endt, vor glæde skal hver tunge udsjunge. Syng med Guds engleskare på Jesu fødselsdag om fred trods nød og fare, Gud faders velbehag, som vil al sorgen vende til glæde uden ende, bær os på børnevis ind i paradis. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837 Melodi: A. P. Berggreen, 1852
16 45 Hjerte løft din glædes vinger Hjerte løft din glædes vinger! Julefest, allerbedst engleskaren klinger; hør og mærk de toner søde himlen lydt melder nyt: Kristus lod sig føde. Gud, vor fader gav i nåde julenat os en skat, herlig overmåde; for at frelse os af nøden steg herned kærlighed stærkere end døden. I, som tunge stier træde, stands og hør: Her er dør til den sande glæde; og i huset inden døre trøstes ved slig en fred, ingen sorg tør røre. Nu, så lad til ham os fare, mange, få, store, små i en samlet skare! Ingen tør ved rejsen gyse, Jesu navn, som en bavn vil på vejen lyse. Hvi skulle herresale ej for dig prydet stå? Du havde at befale, hvad end du peged på! Hvi lod du dig ej svøbe i lyset som et bånd og jordens konger løbe at kysse på din hånd? Hvi lod du ej udspænde en himmel til dit telt og stjernefakler brænde, du store himmelhelt? Hvi lod sig ej til syne en mægtig englevagt, som dig i silkedyne så prægtig burde lagt? Nej, Jesus får sit leje i denne gode jul, hvor betlere de pleje at lægge sig i skjul. Det var og ej hans eget, det hø, hvori han lå, han havde ej så meget, han kunne ligge på.
44 17 Mit hjerte altid vanker Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum, did samles mine tanker i deres hovedsum. Der er min længsel hjemme, der har min tro sin skat. Jeg kan dig aldrig glemme, du søde julenat! Men ak, hvad skal jeg sige, når jeg vil tænke på, at Gud af Himmerige i stalden ligge må, at Himlens fryd og ære, det levende Guds Ord, skal så foragtet være på denne slemme jord! En perle, der forgættes, så nøje ledes op, den blanke demant sættes i gylden krones top. Man kaster ej en drue blandt tørre grene ned, skal jeg min Gud da skue i sådan usselhed? Er I fattige og arme, ind kun stig, han er rig og har hjertevarme. Fyldt af forråd er hans lade, og han huld skifter guld, som gør hjerter glade. Priser, brødre, hvor i bygge, det Guds ord, som til jord kom med liv og lykke. Genlyd jul af toner søde, som med klang engle sang: Kristus lod sig føde. Tekst: Paul Gerhardt, ca. 1651 Melodi: Johann Crüger, 1653
18 43 Barn Jesus Barn Jesus i en krybbe lå, skønt himlens var hans eje; hans pude her blev hø og strå, mørkt var der om hans leje! Men stjernen over huset stod, og oksen kyssed barnets fod. Halleluja, halleluja, barn Jesus. Hver sorgfuld sjæl bliv karsk og glad ryst af din tunge smerte, et barn er født i Davids stad til trøst for hvert et hjerte; Til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind. Halleluja, halleluja, barn Jesus. Født er herren af en mø, og vi ej fødes til at dø. Gud med os, Immanuel, Immanuel! Lad det spørges trindt om land: Født er os en frelsermand, Jesus Kristus hedder han! Han kom til jord, som os profeten spå'de. Eja, eja! Nu er sket til jordens held, hvad os meldte Gabriel, Guds engel fin: Født er herren af en mø, og vi ej fødes til at dø. Gud med os, Immanuel, Immanuel! Tekst: H. C. Andersen, 1832 Melodi: Niels W. Gade Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837 Melodi: Førreformatorisk
42 19 Lad det klinge sødt i sky Lad det klinge sødt i sky: Lovet være kongen ny, Sions konge barnebly! Han kom til jord, som os profeten spå'de. Eja, eja! Nu er sket til jordens held, hvad os meldte Gabriel, Guds engel fin: Født er herren af en mø, og vi ej fødes til at dø. Gud med os, Immanuel, Immanuel! Synger med os, alle små! Børn i vugge! stammer på, hvad selv engle knap forstå! Han kom til jord, som os profeten spå'de. Eja, eja! Nu er sket til jordens held, hvad os meldte Gabriel, Guds engel fin: Dejlig er den himmelblå Dejlig er den himmelblå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinker, hvor de smiler, hvor de vinker os fra jorden op til sig, os fra jorden optil sig. Det var midt i julenat hver en stjerne blinked mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue som en lille stjernesol som en lille stjernesol. Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord, skulle fødes på vor jord. Vise mænd fra Østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede,
20 41 for den konge at tilbede, som var født i samme stund, som var født i samme stund. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem, uden spir og kongekrone der kun sad en fattig kone vugged barnet i sit skød vugged barnet i sit skød. Julebudet til dem, der græde, det er vældet til evig glæde. Glæd dig da kun, du menneskesjæl, stinger end ormen endnu din hæl! Favn kun trøstig, hvad Gud har givet, løft dit hoved og tak for livet! Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1810 Melodi: Thomas Laub, 1917 Tekst: Chr. Hostrup, 1881 Melodi: J. P. E. Hartmann, 1890
40 21 Julebudet til dem, der bygge Julebudet til dem, der bygge her i mørket og dødens skygge, det er det lys, som, aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt, åbner udsigten fra det lave, trøster mildelig mellem grave. Julebudet i vinterens vånde, det er Gud faders varme ånde, menneskefaldet til frelse vendt, menneskets adel på ny erkendt, hjertets ret til at kæmpe og vinde evig fastslået trods hver en fjende. Julebud under storm og torden melder og giver fred på jorden, fred til at stride vor strid med mod, fred til at vente på enden god, højt under medbør og dybt i sorgen, fred for både i går og i morgen. Julen har bragt Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn vil sjunge. Grene fra livets træ står skønt, med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. Glæden er jordens gæst i dag med himmelkongen den lille, du fattige spurv flyv ned fra tag med duen til julegilde. Dans lille barn på moders skød, en dejlig dag er oprunden. I dag blev vor kære frelser fød. og paradisvejen fundet. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have Guds engle flyver i vil Jesus for os oplukke. Himmerigskonge blandt os bor, han juleglæden os bringer, han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger.
22 39 Glade jul Glade jul, dejlige jul, engle daler ned i skjul. Hid de flyver med paradis grønt, hvor de ser, hvad for Gud er kønt. Lønligt i blandt os de gå, lønligt... Midt udi mørket og jordens kuld', medens vor sol er ved at dale, stiger Vorherres op som jul, bli'r det sankt Hans i himlens sale, netop som jord ej mer kan råde, kommer et frelsens væld af nåde, så kommer jul. Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd. Det var englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå, evig er englenes sang, evig... Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor. Engle sjunge om barnet så smukt, han har himmerigsdør oplukt, salig er englenes sang, salig... Salig fred, himmelsk fred, toner julenat herned. Engle bringer til store og små bud om ham, som i krybben lå. Fryd dig hver sjæl han har frelst. Fryd dig... Tekst: Jonas Lie, 1866 Melodi: Morten Eskesen, 1876 Tekst: B. S. Ingemann, 1850 Melodi: Fr. Gruber, 1818
38 23 Ind under jul, hvor er det trist Ind under jul, hvor er det trist, snefog og kulde og korte dage, sindet bøjer sig ned til sidst, véd ikke, hvor det skal modet tage. Mindre og mindre af dag det lyser, hjertet i kulde og mishåb gyser, kommer ej jul? Året, som stod ved sankte Hans lyst mellem blomster i sommerdagen, nu er det fattigt på sol og glans, ligger og sygner på sneens lagen, fryser og føler, dets kraft er omme, så må det være, før jul kan komme. Kommer ej jul? Sådan stred verden en vinter hård, længtes med soltrang i hjertegrunden, stred med en vinter på tusind år, tænkte, den skulde til våren vunden. Men da den følte, dens kraft var omme, da først lod herren sin sol nedkomme, da først kom jul. Et barn er født i Betlehem Et barn er født i Betlehem, Betlehem thi glæder sig Jerusalem. Halleluja... En fattig jomfru sad i løn, sad i løn og fødte himlens kongesøn. Halleluja... Han lagdes i et krybberum, krybberum Guds engle sang med fryd derom. Halleluja... Og Østens vise ofred der, ofred der guld, røgelse og myrra skær. Halleluja... Forvunden er nu al vor nød, al vor nød. Os er i dag en frelser fød. Halleluja... På stjernetæpper lyseblå, lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja..
24 37 Da vorde engle vi som de, vi som de, Guds milde ansigt skal vi se. Halleluja.. Ham være pris til evig tid, evig tid for frelser bold og broder blid. Halleluja... som klingede i englekor: Nu er der fred på jorden! Og blandes end min frydesang med gråd og dybe sukke, så skal dog korsets hårde tvang mig aldrig munden lukke. Når hjertet sidder mest beklemt, da bliver frydens harpe stemt, at den kan bedre klinge, og knuste hjerter føle bedst, hvad denne store frydefest for glæde har at bringe. Halleluja, vor strid er endt, hvo ville mere klage? Hvo ville mere gå bespændt i disse frydedage? Syng højt i sky, Guds kirkeflok: Halleluja, nu har jeg nok, den fryd har ingen lige, halleluja, halleluja, Guds søn er min, jeg vil herfra med ham til himmerige. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1820 Melodi: A. P. Berggreen, 1849 Tekst: H. A. Brorson, 1732 Melodi: C. Balle, 1855
36 25 skal alle vegne klinge. Guds ark er kommen i vor lejr! thi sjunge vi om fryd og sejr, mens hjertet sig kan røre, vi sjunge om den søde fred, at helvede skal skælve ved vor julesang at høre. Gud er nu ikke længer vred, det kan vi deraf vide, at han har sendt sin søn herned, for verdens synd at lide. Det vorde vidt og bredt bekendt, at Gud sin søn for os har sendt til jammer, ve og våde, hvo ville da ej være fro, og lade al sin sorg bero på Jesu søde nåde? Som natten aldrig er så sort, den jo for solen svinder, så farer al min kummer bort, når jeg mig ret besinder: at Gud så hjertens inderlig af evighed har elsket mig og er min broder vorden, jeg aldrig glemmer disse ord, Du Kære Gamle Julemand Juleknas, flitter og stads, to små børn lytter ved dør n de hører tit mystiske skridt. Det er vist ham, gik han forbi? Det var en skam, nu håber vi, det må være ham, der banker derude. Du kære gamle julemand var kun et eventyr, som i en duft af julegran hersker i barnets juleland, og vækker vildt postyr. Min illusion er bristet brat, netop en julenat. Trist, at man, når man får forstand, mister sin tro på julemand, som retter julens glæder an. Glædesgys tændes som lys hos de små, som kan forstå julens mystik uden kritik. Gid jeg endnu følte den fryd, tro de at han kom ved hver lyd, men ak, det er svært at vende tilbage. Du kære gamle... Tekst Aase Gjødsbøl Krogh Melodi Louigui
26 35 Det er jul Det er jul, når det kimer fra tårne og tinder, i skumringestunder, da sker det vidunder, påny imens seklerne rinder, og da er det jul, og da er det jul. Tekst Carl Fausø Melodi? Det er jul, når i sindet vor tanke forynges, og stjernerne funkle i mørket, det dunkle, påny atter sange, der synges, og da er det jul, og da er det jul. Henning Charlé Melodi? I denne søde juletid I denne søde juletid tør man sig ret fornøje og bruge al sin kunst og flid, Guds nåde at ophøje, ved den, som er i krybben lagt, vi vil af ganske sjælemagt i ånden os forlyste, din lov skal høres, frelsermand, så vidt og bredt i verdens land, at jorden den skal ryste. En liden søn af Davids rod, som er og Gud tillige, for verdens synders skyld forlod sit søde himmerige, det var ham svart at tænke på, at verden skulle undergå, det skar ham i hans hjerte, i sådan hjertens kærlighed han kom til os på jorden ned at lindre vores smerte. Vor tak vi vil frembære da, endskønt den er kun ringe, hosianna og halleluja
34 27 Forunderligt at sige Forunderligt at sige og sært at tænke på, at kongen i Guds rige i stalden fødes må, at himlens lys og ære, det levende Guds ord, skal husvild blandt os være, som armods søn på jord! Selv spurven har sin rede, kan bygge dér og bo, en svale ej tør lede om nattely og ro. De vilde dyr i hule har hver sin egen vrå, - skal sig min frelser skjule i fremmed stald på strå? Nej, kom, jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind, ja bede, synge, sukke: Kom, Jesus, kom herind! Det er ej fremmed bolig, du har den dyre købt! Her skal du hvile rolig i kærligheden svøbt. En rose så jeg skyde En rose så jeg skyde op af den frosne jord, alt som os fordum spå de profetens trøsteord. Den rose spired frem midt i den kolde vinter om nat ved Bethlehem. For rosen nu jeg kvæder om kap med Himlens hær: en jomfru var hans moder, Maria ren og skær. I ham brød lyset frem midt i den mørke vinter om nat ved Bethlehem. Den rose fin og lille har dejlig duft og skær, den lyse for os ville og sprede mørket her. I sandhed, mand og Gud, af syndens nød og pine han nådig hjalp os ud. Tekst: Gammel mariavise Melodi: Fra omkring 1600 Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837 Melodi: Carl Nielsen, 1919
28 33 Den yndigste rose er funden Den yndigste rose er funden, blandt stiveste torne oprunden, vor Jesus, den dejligste pode, blandt syndige mennesker gro'de. Alt siden vi tabte den ære, Guds billedes frugter at bære, var verden forvildet og øde, vi alle i synden bortdøde. Da lod Gud en rose opskyde og sæden omsider frembryde, at rense og ganske forsøde vor slægts den fordærvede grøde. Al verden nu burde sig fryde, med salmer mangfoldig udbryde, men mangen har aldrig fornummen, at rosen i verden er kommen. Forhærdede tidsel-gemytter, Så stive som torne og støtter, hvi holde I eder så ranke i stoltheds fordærvede tanke. Et lidet barn så lysteligt Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde, da Guds Søn på jord sig fandt en moder skøn, lod uden synd sig føde, fornedrede sig til de små, så de kan ham til broder få, den Himlens morgenrøde. Højlovet i al evighed skal Jesus Kristus være, og når for ham vi knæle ned, det er Gud Faders ære, og når vor lovsang, altid ny, fra jord sig svinger let i sky med glade juletoner, vort fattige halleluja med salig fryd istemmes da af engles millioner. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: C. Balle, 1855
32 29 Højt bebude gyldenår glade nytårssange: Blomstre som en rosengård skal de øde vange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder! Ak, søger de ydmyge steder, i støvet for frelseren græder, så får I vor Jesus i tale, thi roserne vokse i dale. Min Jesus, du altid skal være mit smykke, min rose og ære, de giftige lyster du døder og korset så lifligt forsøder. Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837 Melodi: J. P. E. Hartmann, 1861 Tekst: H. A. Brorson, 1732 Melodi: Fra 1500-tallet
30 31 Blomstre som en rosengård Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder. Ryste mer ej noget knæ, ingens hænder synke, skyde hvert udgået træ, glatte sig hver rynke, rejse sig det faldne mod, rinde let uroligt blod, frygt og sorg forsvinde! Herren kommer, Gud med os, troen på ham bier, byde skal han fjenden trods, som sit folks befrier; alt betales på ét bræt: fjenden sker sin fulde ret, folket dobbelt nåde. Skæres for den sorte stær skal da øjne mange, døve øren, fjern og nær, høre frydesange, som en hind da springer halt, stammer, som for målløs gjaldt, løfter klart sin stemme. Så i Herrens helligdom grant Esajas spå'de, tiden randt, og dagen kom med Guds lys og nåde, med den Guds og Davids søn, som gør end i lys og løn paradis af ørke. Ære med vor høje drot, med hans Ånd tillige! Sammen de gør alting godt i vort himmerige, døve, selv på gravsens bred, øren får at høre med, stummes læber sjunge.