Finansiering af biogasanlæg



Relaterede dokumenter
HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

unity power Name - Date

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Udvikling Ny Overgaard

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Brint til transport Planer & rammer

IDAs Klimaplan Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

understøtte Herning Kommunes planer

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

EPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network

SEBRs udvikling af Ny Overgaard

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Biogas. Fælles mål. Strategi

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Hvorfor energieffektivisering?

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Fremtidens energi er Smart Energy

Green Globe International I/S

3hf Greenland Foundation

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Fremtidens smarte fjernvarme

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan ton / år m 3 / år

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

H2 Logic brint til transport i Danmark

Alternative drivmidler

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

powered by IWA Theis Gadegaard

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Dansk Sammenfatning Nov A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Europæisk Træning og Innovative finansieringsmodeller

Møde med Klimaforum Assens Kommune

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Energibesparelser i eksisterende bygninger

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

REnescience et affaldsraffinaderi

Bigadan Biogas Teknologi

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Præsentation af REFER-CDR

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Energikonference den 1. december 2015

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Fælleskommunalt ejet udviklingsselskab som Region Sjællands største vækstdriver Leo Christensen, LOLLAND KOMMUNE

Muligheder ved samspil med biogas

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

Transkript:

Finansiering af biogasanlæg University of Patras, BIORES www.biores.eu 2009 Tilpasset danske forhold og oversat af Samsø Energi- og Miljøkontor, SEMK jj@veo.dk

Hvad er biogas? En brændbar blanding af metan og kuldioxid. Dannes ved iltfri forrådnelse af organisk materiale, for eksempel affald. Metan er den simpleste af millioner af kemiske forbindelser af kulstof og brint.

Kilder til biogas Biomasse, for eksempel kommunalt affald gødning kloak grønt affald energiafgrøder

Gaspotentiale fra diverse kilder Kommunalt organisk affald 150 m 3 /t Spildevandsslam 70 m 3 /t Kvæggødning 36 m 3 /t Svinegylle 18 m 3 /t Hønsegødning 11m 3 /t Kartofler Majs 2280 m 3 CH 4 /ha/år 5780 m 3 CH 4 /ha/år Hvede 2960 m 3 CH 4 /ha/år

Hvorfor biogas? Miljøfordele for eksempel forbedring af gødningens egenskaber; nedsættelse af metan, ammoniak og næringsstoffers udledning; genbrug af materialer; genbrug af gødning; nedsættelse af CO2 udledning ved fortrængning af fossile brændsler Økonomiske muligheder et biogas anlæg kan give overskud; langtidsinvestering; delvis uafhængighed af fossile brændsler gennem lokal energifremstilling; mulighed for lokale arbejdspladser; mulig styrkelse af turismen gennem markedsføringskampagne

Biogas i Europa

Biogas i Tyskland: et godt eksempel 1800 1600 1400 Primary energy production of biogas in Germany (in Ktoe) 1594.4 1259 1294.7 1665.1 4000 3500 Number of biogas plants in Germany - time evolution Total Installed power in 2007 ca 1300MW 3500 3711 1200 3000 2680 1000 800 600 400 200 659 num ber of p la n ts 2500 2000 1500 1000 500 139 159 186 274 370 450 617 850 1050 1300 1600 1750 2050 0 2002 2003 2004 2005 2006 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Year Year

Gældende regler Det følgende er milepæle i en forretningsplan, som er nødvendig for planlægningen af investeringen: Byggetilladelse (kommunen) Planlovs tilladelse (regionsplan, lokalplan) Godkendelse som listevirksomhed (kommunen) VVM redegørelse Godkendelse fra fødevareregionen (biogasbranchen.dk)

Offentlig støtte Elforsyningsloven lov 505/2008 - Den systemansvarlige operatør har pligt til at aftage den producerede el. Elafregningsprisen for biogas anlæg er 74,5 øre pr KWH elektrisk energi. Beløbet prisreguleres med 60% af stigningen i prisindekset (www.ens.dk).

Projektfinansiering Tredjeparts finansiering (TPF) eller kontraktfinansiering Innovative finansieringsmåder, lokal finansiering.

Projektfinansiering Ved "projektfinansiering" opnår man kommerciel gældsfinansiering til et anlæg. Tilbagebetalingen følger pengestrømmen fra projektet, ikke et fast beløb.

Projektets aktiver, rettigheder og forrentning er sikkerhed for finansieringen. Långivere ser på kreditværdigheden af anlægget for at vurdere tilbagebetalingen, snarere end den projektansvarliges eller sponsorens økonomiske styrke. De allerfleste projektfinansieringer medfører oprettelsen af et driftsselskab. Det kan være et privat og / eller et offentligt selskab, som løbende kan finansiere opståede finansbehov. Alle interessenter kan deltage i driftsselskabet, som typisk har en begrænset tidshorisont.

Projektfinansiering kræver samarbejde mellem flere parter. For eksempel: anpartshavere långivere kontraktparterne det udførende firma underleverandører energi aftagere brændselsleverandører elselskabet den driftsansvarlige

Forudsætninger for succes Ekstern rådgivning. Det anbefales at søge professionel hjælp på et tidligt tidspunkt, for at strukturere projektet og søge finansiering. Det kræver finansielle, lovkyndige, og tekniske rådgivere. De skal kunne samarbejde. Tidligt fokus på planer og tilladelser. Mange sunde projekter er faldet på dette. En pålidelig tidsplan skal udarbejdes for at sikre alle tilladelser.

Sikring af biomasse Forsyningen til anlægget skal sikres ved langtidskontrakter, så der er brændsel til en længere periode end finansieringsperioden. Omhyggelige kontrakter Skal omfatte ingeniørarbejde, indkøb og konstruktion, energiforsyning, brændselsforsyning, drift og vedligehold, leje af grund, interessenter / joint venture, osv. Omhyggelig låntagning Det bedste tidspunkt at henvende sig hos långivere er når kontrakterne er forhandlet i store træk (men ikke afsluttet), og de vigtigste milepæle er klaret. Hvis man henvender sig for tidligt, kan långiveren let miste tilliden.

Andre former for projektfinansiering, som typisk kræver samarbejde med det offentlige: Aftaler hvor indtægterne hovedsageligt kommer fra forbrugerne (build-own-operate, BOO; build-operate-transfer, BOT; build-ownlease-transfer, BOLT; build-own-operatetransfer, BOOT). Fælles ejerskab, hvor indtægterne hovedsageligt kommer fra det offentlige (Public Private Partnerships, PPP). Foretrækkes ved store projekter der vedrører infrastruktur.

Tredje parts finansiering (TPF) En form for projektfinansiering, som kan anvendes i stedet for gældsfinansiering. Energiselskaber (Energy Service Companies, ESCO s) er ofte små eller mellemstore selskaber, der fungerer som tredjepart ved at påtage sig finansieringen af vedvarende energi projekter (anvendes mest til energi-effektive projekter, for eksempel er fjernvarmeværket i Nordby-Mårup finansieret af NRGi)

TPF kræver identifikation, analyse og installation af et anlæg, som ejes af en bygherre, men den tredje part er ansvarlig for udførelsen af alle trin indtil investeringen er tilbagebetalt. Tilbagebetalingen foregår som regel over mellemlang eller lang tid fra starten af energiproduktionen. Det sker i form af indkomster, eller besparelser som bygherren opnår ved at undgå at købe brændsel andre steder eller ved effektivisering.

Et eksempel på offentlig TPF er den spanske IDAE model, som har finansieret vedvarende energi projekter siden sidst i 1980'erne. IDAE udvælger et projekt, leverer kapital til en udvikler, og får investeringen tilbage plus omkostninger. Indtægter kommer fra energiproduktion eller besparelser. Udover finansieringen påtager IDAE sig det tekniske ansvar for investeringen. Ved kontraktens udløb, ejer udvikleren anlægget.

Lokal finansiering En innovativ samfundsorienteret finansieringsform. Biogas anlæg kan give overskud gennem affaldshåndtering

Fordele ved lokal finansiering Et biogas anlæg producerer energi som fordeles i større områder, og er derfor et kollektivt gode. Hvis finansieringen kommer udefra, forsvinder overskuddet. Lokal investering, derimod, giver en bedre fordeling af værdierne ved at åbne for borgernes deltagelse. Lokal deltagelse i teknologisk og uddannelsesmæssig udvikling er vigtig for lokalsamfund, såsom isolerede eller yderlige ø-samfund. Især områder med svindende landbrug eller traditionel industri får mulighed for at sprede de økonomiske aktiviteter ved en lokal produktion, som ikke kan flyttes væk.

Fremmer lokal accept. Det hænder at vedvarende energi projekter møder lokal modstand, især hvis de uundgåeligt ændrer landskabet eller indebærer frygt for ukendt teknologi. Mangel på tiltro kan somme tider afhjælpes med en omfattende og opmærksom oplysningskampagne. Lokalt ejerskab vil ofte reducere risikoen for stærk modstand og afdæmpe fjendskab, eftersom det indebærer fordele for indbyggerne. Øger uddannelsesniveauet. Flere bliver involveret direkte og indirekte, og kendskabet til biogas øges. Et projekt kan skabe de nødvendige sociale kontakter mellem investorer som fremmer nye lokale projekter.

Lokalt ejerskab er særligt udbredt i Danmark og Tyskland -- det er muligvis grunden til den stadige og vellykkede vækst for diverse vedvarende energikilder. Hvis den lokale investeringsevne viser sig at være for svag, suppleres ofte med investeringer fra private som bor langt fra området men som gerne vil deltage i den folkelige opbakning. Hvordan opnår man lokale investeringer? Borgeraktier eller andele. Sådanne overvejelser ligger hos driftsselskabet.

IT system til beslutningsstøtte Formål: At hjælpe myndigheder og interessenter til at investere i energiproducerende anlæg baseret på biogas fra kommunalt affald.

IT system til beslutningsstøtte Systemet skal bruge: Input fra bruger (for eksempel potentiel biomasse, infrastruktur nær det fremtidige anlæg, mulige placeringer, relevante energiformer) Oplysninger fra en database (for eksempel indbyggertal, sammensætningen af affald, nationale initiativer til fremme af biogas). Brugeren vil have mulighed for at indsætte mere aktuelle værdier, hvis de findes. Systemet afleverer: Tal for energi produktionen i forhold til art og mængden af affald med fokus på kommunalt fast affald Hvilken type anlæg, der er egnet Forslag til kombination med eksisterende anlæg (for eksempel losseplads, spildevandsrensning) Estimat af anlægsomkostninger og driftsomkostninger Økonomiske nøgletal (for eksempel intern forrentning, overskud)