Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Som et led i folkeskolereformen gennemfører Undervisningsministeriet årligt en national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe om elevernes trivsel, som Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med folkeskolereformen. Resultaterne af trivselsmålingen kan for skolerne danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Trivselsmålingen i foråret 2015 er en baselineundersøgelse, som danner grundlag for beregning af måltal for elevernes trivsel. Der er i forbindelse med baselinemålingen udarbejdet 4 indikatorer på elevtrivsel, som er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. De 4 indikatorer er opgjort på 4. -9. klassetrin. Der udarbejdes kun indikatorer på 4. -9. klassetrin. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. De fire indikatorer er Social trivsel: Indikatoren bygger på 10 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel: Indikatoren består af 8 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
Støtte og inspiration i undervisningen: Indikatoren består af 7 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden: Indikatoren består af 4 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Målingen er opgjort i 4 grupper, som viser fordelingen af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Da målingen er en baselinemåling, er det kun muligt at se de kommunale resultater i forhold til landsgennemsnittet. Udviklingen over flere år vil fremover blive vist. Indikatorerne er gjort tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem 16. september 2015. Skolelederne har drøftet arbejdet med elevernes trivsel på et fællesmøde tirsdag d. 15. september og her aftalt det videre arbejde omkring trivsel. Baselinemålingen vil blive drøftet med skolelederne i forbindelse med kvalitetssamtalerne i oktober og november 2015. Resultaterne af dette vil fremgå af kvalitetsrapporten for skoleåret. Samlet ser baselinemålingen således ud: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Helsingør, Det fremgår af figuren, at Helsingør Kommune ligger omkring landsgennemsnittet på de fire indikatorer. 2
Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, I forhold til social trivsel er der den samme andel af elever i grupperingerne 3,1 5 i Helsingør kommune som på landsplan. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, 3
Det fremgår af figuren herover, at der er små udsving på de enkelte klassetrin i forhold til landsgennemsnittet. Helsingør Kommune ligger over landsgennemsnittet på 8. klassetrin og under landsgennemsnittet på 7. og 9. klassetrin. Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, Af figuren fremgår det, at eleverne i Helsingør Kommune i grupperingerne 3,1 5 ligger 1 procent højere end landsgennemsnittet. 4
Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, Gennemsnitligt ligger Helsingør kommune på landsgennemsnittet på alle klassetrin. Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, 5
Af figuren fremgår det, at eleverne i grupperingerne 3,1-5 på landsplan ligger 5 procent højere end i Helsingør Kommune. Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, Det fremgår af figuren herover, at Helsingør Kommune ligger under landsgennemsnittet på alle klassetrin bortset fra 5. og 8. klassetrin, hvor det ligger på landsgennemsnittet. Trivsel, ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, 6
Figuren viser, at Eleverne i Helsingør Kommune i grupperingerne 3,1 5 ligger 1 procent under landsgennemsnittet. Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, Figuren viser, at eleverne på 3 klassetrin gennemsnitligt oplever lavere trivsel i forhold til ro orden end på landsplan. 7