Med AstroMaster-teleskoper følger en to års begrænset garanti. Ønsker du flere detaljer, henvises du til vores hjemmeside www.celestron.

Teleskoper i AstroMaster-serien INSTRUKTIONSVEJLEDNING AstroMaster 70AZ # 21061 AstroMaster 90AZ # 21063 AstroMaster 114AZ # 31043

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 SAMLING... 6 Opsætning af trefoden... 6 Sådan flytter du teleskopet manuelt... 7 Fastgørelse af teleskoprøret til holderen... 7 Montering af diagonal og okular (refraktor)... 8 Montering af okularer på Newton-teleskoper... 8 GRUNDLÆGGENDE FUNKTIONER I TELESKOPER... 9 Orientering af billede... 10 Fokusering... 10 Justering af søgekikkerten... 10 Beregning af forstørrelse... 11 Fastsættelse af synsfeltet... 12 Generelle observationsråd... 12 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER I ASTRONOMI... 13 Koordinatsystemet for himmelrummet... 13 Stjernernes bevægelse... 14 OBSERVATION AF HIMLEN... 15 Observation af Månen... 15 Observation af planeterne... 15 Observation af Solen... 15 Observation af deep-sky objekter... 16 Observationsforhold... 18 ASTROFOTOGRAFERING... 19 Fotografering med prime focus og kort eksponering... 19 Piggyback fotografering... 19 Planet- og månefotografering med specielle billeddannere... 19 CCD-afbildning af deep-sky objekter... 19 Terrestrisk fotografering... 19 VEDLIGEHOLDELSE AF TELESKOPET... 20 Pleje og rengøring af optikken... 20 Kollimering af et Newton-teleskop... 20 VALGFRIT EKSTRAUDSTYR... 23 Specifikationer for AstroMaster... 24 2

Tillykke med dit køb af et teleskop i AstroMaster-serien. Teleskoper i AstroMaster-serien findes i forskellige modeller og nærværende vejledning omhandler tre modeller, som er monteret på holderen Alt-AZ ((en altazimutholder er den enkleste type holder med to akser lodret (op og ned) og vandret (azimut, side til side)))-- 70 mm refraktor, 90 mm refraktor, og 114 mm Newton-teleskop. Serien AstroMaster er lavet af materialer af højeste kvalitet for at sikre stabilitet og holdbarhed. Tilsammen betyder alt dette, at teleskopet sørger for et helt livs fornøjelse med minimal vedligeholdelse. Disse teleskoper blev udtænkt til førstegangskøbere ved at tilbyde en exceptionel værdi. Denne AstroMaster-serie byder på et kompakt og bærbart design med rigelig optisk ydeevne til at gøre enhver nybegynder begejstret for verdenen af amatørastronomi. Desuden er dit AstroMaster-teleskop ideelt til terrestriske observationer, som vil åbne dine øjne med fremragende billeder af høj styrke. Med AstroMaster-teleskoper følger en to års begrænset garanti. Ønsker du flere detaljer, henvises du til vores hjemmeside www.celestron.com Nogle af de mange standardfunktioner i AstroMaster omfatter: Optiske elementer med fuldt belagt glas til klare, skarpe billeder. Velfungerende, stift alt-azimut-holder med stort støttehåndtag samt indbygget greb til nem målretning. Formonteret trefod med stålben på 1,25" (3,18 cm) sikrer en stabil platform. Hurtig og nem værktøjsfri klargørelse. CD-rom "The Sky" Level 1 --- astronomiprogram, som underviser om himlen og følger med et printbart kort over himlen. Alle modeller kan bruges terrestrisk såvel som astronomisk takket være det medfølgende standard ekstraudstyr. Tag dig tid til at læse nærværende vejledning, før du begiver dig ud på din rejse igennem universet. Det kan tage et par observationssessioner, før du er bekendt med dit teleskop, så du bør have denne manual liggende i nærheden, indtil du har fuldt styr på betjeningen af dit teleskop. Manualen giver detaljerede oplysninger om de enkelte trin samt nødvendigt referencemateriale og nyttige tips, som garanterer, at din observationsoplevelse bliver så enkel og behagelig som muligt. Dit teleskop er designet til at give dig mange års sjov og berigende observationer. Der er dog nogle punkter du skal være opmærksom på, før du bruger dit teleskop, der vil være med til at sikre din sikkerhed og beskytte dit udstyr. Advarsel Kig aldrig direkte på Solen med det blotte øje eller igennem et teleskop (medmindre du har et ordentligt solfilter). Dette kan medføre øjeblikkelig og uoprettelig øjenskade. Brug aldrig teleskopet til at projicere et solbillede på enhver flade. Opbygget indre varme kan beskadige teleskopet og eventuelt ekstraudstyr forbundet til det. Brug aldrig et okulært solfilter eller et Herschel prisme. Opbygget indre varme inde i teleskopet kan forårsage disse enheder til at revne eller knække, hvilket lader ufiltreret sollys passere igennem til øjet. Efterlad ikke teleskopet uden opsyn, hverken når børnene er til stede eller voksne, som måske ikke er bekendt med de korrekte betjeningsprocedurer for dit teleskop. 3

1 2 3 4 5 12 11 6 10 7 8 9 Figur 1-1 AstroMaster 90AZ Refraktor (AstroMaster 70AZ refraktor af samme slags) 1. Objektivlinse 7. Støttehåndtag 2. Optisk teleskoprør 8. Bakke til ekstraudstyr 3. Stjernesøger søgekikkert 9. Trefod 4. Okular 10. Azimut-lås 5. Diagonal 11. Alt-Az-holder 6. Fokuseringsknap 12. Svalehale monteringsstøtte 4

1 3 4 2 12 5 11 10 7 6 9 8 Figur 1-2 AstroMaster 114 AZ Newton-teleskop 1. Stjernesøger søgekikkert 7. Azimut-lås 2. Okular 8. Bakke til ekstraudstyr 3. Ring på teleskoprør 9. Trefod 4. Optisk teleskoprør 10. Alt-Az-holder 5. Hovedspejl 11. Svalehale monteringsstøtte 6. Støttehåndtag 12. Fokuseringsknap 5

Dette afsnit omhandler vejledning til samlingen af dit AstroMaster-teleskop. Dit teleskop bør samles indendørs første gang, så det er let at identificere de forskellige dele og gøre dig bekendt med den korrekte monteringsprocedure, inden du prøver det udendørs. Hver AstroMaster kommer i en æske. Delene i æsken er optisk rør med fastgjort himmelsøger og ringe til teleskoprør (kun 114 AZ), Alt-Az-holder med fastgjort støttehåndtag, 10 mm okular 1,25" (3,18 cm), 20 mm okular 1,25" (3,18 cm) (oprejst billede for 114 AZ), oprejst billede diagonal 1,25" (3,18 cm) (for 70 AZ og 90 AZ), "The Sky" Level 1 CD-rom. Opsætning af trefoden 1. Fjern trefoden fra æsken (Figur. 2-1). Trefoden leveres formonteret, så samlingen er meget let. 2. Stil trefoden oprejst og træk trefodens ben væk fra hinanden, indtil hvert ben er trukket helt ud, og tryk derefter lidt ned på trefodens benstøtte (Figur 2-2). Selve toppen af trefoden kaldes stativhoved. 3. Derefter installeres trefodens bakke til ekstraudstyr (Figur 2-3) på trefodens benstøtte (midten af Figur 2-2). 4. Sæt udskæringen i midten af bakken (den flade side af bakken vender nedad), så det passer til midten af trefodens benstøtte, og tryk lidt ned (Figur 2-4). Ørerne på bakken burde se ud som i Figur 2-4 Figur 2-1 Figur 2-2 Figur 2-3 Figur 2-4 5. Drej bakken, indtil ørerne er under hvert bens benstøtte, og tryk lidt, så de låses på plads (Figur 2-5). Trefoden er nu færdigmonteret (Figur 2-6). 6. Du kan forlænge trefodens ben til din ønskede højde. På det laveste niveau er højden 24" (61 cm) og kan forlænges til 41" (104 cm). Lås hvert trefodsben op ved hjælp af drejeknappen nederst på hvert ben (Figur 2-7), træk benene ud til din ønskede højde, og lås derefter grebet fast. En fuldt udvidet trefod ligner billedet i Figur 2-8. 7. Trefoden vil være mest stabil og stiv på den laveste højde. Figur 2-5 Figur 2-6 Figur 2-7 Figur 2-8. 6

Sådan flytter du teleskopet manuelt AstroMaster Alt-Az-holderen er let at flytte, uanset hvor du ønsker at pege det mod. Den lodrette akse (op og ned) styres af støttehåndtaget (Figur 2-10). Den vandrette akse (azimut, side til side) styres af azimut-låsen (Figur 2-9). Støttehåndtaget og azimut-låsen kan begge løsnes ved at dreje håndtaget og låse det mod uret. Når de er løse, kan du nemt finde dine genstande og derefter låse betjeningsknapper og -håndtag. For at låse knapperne på plads, skal du dreje dem med uret. Figur 2-9 Figur 2-10 Fastgørelse af teleskoprøret til holderen Teleskopets optiske rør fastgøres til holderen via en glideskinne på en svalehale monteringsstøtte øverst på holderen (Figur 2-11). For Newton-teleskopet 114 AZ er monteringsstangen det konsol, som er fastgjort til teleskoprørets ringe. For refraktorerne 70AZ og 90AZ er monteringsstangen fastgjort langs bunden af teleskoprøret. Før du fastgør det optiske rør, skal du sørge for, at støttehåndtaget og azimut-låsen er fuldstændig låste. Derefter sætter du svalehalestøtten i vandret stilling som vist i Figur 2-10. Dette vil sikre, at holderen ikke pludselig rykker under fastgørelsen af det optiske teleskoprør. Du skal også fjerne kapslen på objektivlinsen (refraktor) eller kapslen på frontåbningen (Newton-teleskop). Sådan monterer du teleskoprøret: 1 Fjern beskyttelsespapiret, der dækker det optiske rør. Du skal fjerne ringene på teleskoprøret på Newtonteleskopet 114EQ, før papiret fjernes. 2 Løsn monteringsknappen og monteringssikkerhedsskruen på siden af svalehale monteringsplatformen, så de ikke stikker ind i monteringsplatformen - se Figur 2-11. 3. Skub svalehale monteringsstangen ind i udsparingen øverst på monteringsplatformen (Figur 2-12). 5 Stram monteringsknappen på svalehale monteringsplatformen for at holde teleskopet på plads. 6 Stram sikkerhedsskruen på monteringsplatformen med hånden, indtil spidsen rører siden af monteringsstøtten. BEMÆRK: Løsn aldrig nogen af knapperne på teleskoprøret eller -holderen udover R.A.- og DEC-knapperne. Figur 2-11 Figur 2-12 Monteringsknap og sikkerhedsskrue i svalehalestøtten. Vist er teleskoprøret 90AZ 7

Montering af diagonal og okular (refraktor) Diagonalen er et prisme, der omdirigerer lyset i en ret vinkel til refraktorens lysbane. Dette giver dig mulighed for at observere i en stilling, der er mere komfortabel, end hvis du kiggede lige igennem. Denne diagonal er en oprejst billedmodel, der korrigerer billedet så det vender den rigtige vej og så det er orienteret korrekt fra venstre til højre, hvilket er meget lettere at bruge for terrestrisk observation. Desuden kan diagonalen drejes til en hvilken som helst position, som er mest behagelig for dig. Sådan installerer du diagonalen og okularerne: 1. Sæt diagonalens lille cylinder ind i okularadapteren på 1,25" (3,18 cm) på refraktorens fokuseringsrør Figur 2-13. Sørg for, at de to tommelskruer på okularadapteren ikke stikker ind i fokuseringsrøret før installering og at afdækningskapslen er fjernet fra okularadapteren. 2. Sæt enden af kromcylinderen af et af okularerne ind i diagonalen og stram tommelskruen. Endnu en gang skal du sørge for, at tommelskruen ikke stikker ind i diagonalen, før du indsætter okularet. 3. Okularerne kan ændres til andre brændvidder ved at vende om på metoden i trin 2 ovenfor. Figur 2-13 Montering af okularer på Newton-teleskoper Okularet er en optisk bestanddel, der forstørrer billedet, som teleskopet fokuserer på. Uden okularet ville det være umuligt at bruge teleskopet rent visuelt. Okularer forbindes almindeligvis med brændvidde og åbningsdiameter. Jo længere brændvidde (dvs. jo større tallet er) jo lavere okular forstørrelse (dvs. styrke). Du vil generelt bruge lav til moderat styrke, når du observerer. Du finder flere oplysninger om hvordan du kan bestemme styrken i afsnittet "Beregning af forstørrelse". Okularet passer direkte ind i fokuseringsenheden på Newton-teleskoper. Sådan fastgør du okularerne: 1. Sørg for, at tommelskruerne ikke stikker ind i fokuseringsrøret. Indsæt derefter okularernes kromcylinder ind i fokuseringsrøret (fjern afdækningskapslen fra fokuseringsenheden først) og stram tommelskruerne - se Figur 2-14. 2. Okularet på 20 mm kaldes en oprejst okular da det korrigerer billedet, så det vender den rigtige vej og så det er korrigeret fra venstre til højre. Dette gør teleskopet anvendeligt til terrestrisk observation. 3. Okularerne kan ændres ved at vende om på metoden som beskrevet ovenfor. Figur 2-14 8

Et teleskop er et instrument, der indsamler og fokuserer lys. Typen på det optiske design afgør, hvordan lyset fokuseres. Nogle teleskoper, kendt som refraktorer, bruger linser, og andre teleskoper, kendt som reflektorer (Newtonians), bruger spejle. Udviklet i begyndelsen af 1600-tallet er refraktoren det ældste teleskopdesign. Dets navn stammer fra den metode, den bruger til at fokusere indkommende lysstråler. Refraktoren bruger en linse til at bøje eller bryde indkommende lysstråler, deraf navnet (se Figur 3-1). De første design brugte et-element linser. Dog fungerer den enkelte linse som et prisme og bryder lys ned i regnbuens farver, et fænomen kendt som kromatisk aberration. For at omgå dette problem blev en to-element linse, kendt som akromat, indført. Hvert element har et specielt brydningsindeks, hvilket giver to forskellige bølgelængder af lys mulighed for at være fokuseret på et og samme punkt. De fleste to-element linser, som regel lavet af krone- og flintglas, er korrigeret til rødt og grønt lys. Blåt lys kan stadig være fokuseret på et lidt andet punkt. Figur 3-1 Snitbillede af lysbanen i refraktorens optiske design Et Newton-teleskop af reflektortypen bruger et enkelt konkavt spejl som sit hovedspejl. Lys kommer ind i røret og bevæger sig mod spejlet ved bagenden. Dér er lyset bøjet fremad i røret til et enkelt punkt, dets brændpunkt. Da det at placere dit hoved foran teleskopet for at se på billedet med et okular ville forhindre reflektoren i at fungere, opfanger et fladt spejl, kaldet en diagonal, lyset, og styrer det ud ad rørets side i en ret vinkel til røret. Okularet er placeret dér mhp. nem observation. Figur 3-2 Snitbillede af lysbanen i det optiske design på et Newton-teleskop Newton-teleskoper af reflektortypen erstatter tunge linser med spejle for at indsamle og fokusere lyset, hvilket giver en meget højere indsamling af lys for pengene. Da lysbanen opfanges og reflekteres ud til siden, kan du få brændvidder på op til 1.000 mm og stadig nyde et teleskop, der er relativt kompakt og bærbart. Et Newton-teleskop af reflektortypen følger med så imponerende lysstyrker, at du kan tage din interesse for deep space astronomi alvorligt selv på et beskedent budget. Newton-teleskoper af reflektortypen kræver mere pleje og vedligeholdelse, da hovedspejlet er udsat for luft og støv. Men denne lille ulempe generer ikke populariteten af denne form for teleskop for dem, som ønsker et økonomisk teleskop, der stadig kan opløse svage, fjerne legemer. 9

Orientering af billede Billedets orientering afhænger af, hvordan okularet er indsat i teleskopet. Når en stjernediagonal med refraktorer anvendes, vender billedet den rigtige vej men omvendt fra venstre til højre (dvs. spejlvendt). Hvis okularet indsættes direkte i refraktorens fokuseringsenhed (dvs. uden diagonalen), er billedet på hovedet og omvendt fra venstre til højre (dvs. inverteret). Men når du bruger AstroMaster-refraktoren og en standard oprejst billede diagonal, er billedet orienteret korrekt i alle områder. Newton-teleskoper af reflektortypen producerer et billede, som vender den rigtige vej, men billedet vil se ud til at være drejet afhængig af placeringen af okularholderen i forhold til jorden. Ved at bruge okularet til oprejst billede, som leveres med AstroMasters Newton-teleskoper, bliver billedet dog orienteret korrekt. Billedets orientering set med det blotte øje og ved brug af oprejst billedeenhed på refraktorer og Newton-teleskoper Omvendt fra venstre til højre, set ved hjælp af en stjernediagonal på en refraktor Inverteret billede, normalt med Newton-teleskoper, og set med okularet direkte i en refraktor Figur 3-3 Fokusering Du fokuserer din refraktor eller dit Newton-teleskop ved blot at dreje fokuseringsknappen placeret direkte under okularholderen (se Figurer 1-1 og 1-2). At dreje knappen med uret giver dig mulighed for at fokusere på et legeme, der er længere end det, du i øjeblikket observerer. At dreje knappen mod uret giver dig mulighed for at fokusere på et legeme, der er tættere end det, du i øjeblikket observerer. Bemærk: Hvis du bruger korrigerende linser (især briller), kan det være en god idé at fjerne dem, når du observerer med et okular, som er fastgjort til teleskopet. Når du bruger et kamera, bør du dog altid bruge korrigerende linser for at sikre den skarpest mulige fokusering. Har du bygningsfejl, skal korrigerende linser altid bruges. Justering af søgekikkerten Stjernesøgeren er den hurtigste og nemmeste måde at pege dit teleskop præcist på et ønsket legeme på himlen. Det er som at have en laserpointer, som du kan lyse med direkte på nattehimlen. Stjernesøgeren er et nulforstørrelses pegeredskab, der bruger et belagt glasvindue til at overlejre billedet af en lille rød prik på nattehimlen. Mens du holder begge øjne åbne, når du kigger igennem stjernesøgeren, skal du blot flytte dit teleskop, indtil den røde prik, set igennem stjernesøgeren, forener sig med det legeme som set med det blotte øje. Den røde prik er produceret af en lysdiode (LED); det er ikke en laserstråle og vil hverken skade dit glasvindue eller dit øje. Stjernesøgeren er drevet af et 3-volts lithiumbatteri med lang levetid (# CR1620) se Figur 3-4. Som alle søgekikkerter skal stjernesøgeren være justeret korrekt med hovedteleskopet, før den kan anvendes. Justeringsproceduren foretages bedst om natten, da LED-prikken vil være svær at se om dagen. 10

Batterirum Tænd/ Sluk kontak t Sådan justerer du stjernesøger søgekikkerten: Figur 3-4 Figur 3-5 1. Drej kontakten til "tændt"-positionen for at tænde for stjernesøgeren - se Figur 3-4. 2. Find en lys stjerne eller planet og centrér den i et okular af lav styrke i hovedteleskopet. 3. Du skal kigge med begge øjne åbne igennem glasvinduet på justeringsstjernen. Hvis stjernesøgeren er justeret på perfekt vis, vil du se den røde LED-prik overlappe justeringsstjernen. Hvis stjernesøgeren ikke er justeret, skal du lægge mærke til, hvor den røde prik er i forhold til den lyse stjerne. 4.Uden at flytte hovedteleskopet skal du dreje stjernesøgerens to justeringsskruer, indtil den røde prik er direkte over justeringsstjernen. Eksperimentér, hvilken vej hver skrue bevæger den røde prik. 5. Stjernesøgeren er nu klar til brug. Sluk altid for strømmen, når du har fundet et legeme. Dette vil forlænge levetiden af både batteri og LED. Bemærk: Dit batteri kan allerede være installeret. Hvis ikke skal du åbne batterirummet - se Figur 3-4 med en tynd mønt eller skruetrækker. Sæt batteriet i med symbolet "+" udadvendt. Put derefter batterirummet på plads igen. Hvis du nogensinde har brug for at udskifte batteriet, er det et 3-volts lithiumbatteri af typen # CR 1620. Bemærk: Den ovenstående beskrivelse gælder grundlæggende for astronomi. Hvis din søgekikkert er justeret korrekt, kan du også anvende den til terrestrisk brug. Søgekikkerten fungerer som et sigterør. Den røde prik kan være svær at se i dagtimerne, men prikken hjælper dig med at justere legemet, før du kigger igennem hovedteleskopets optik, og kan være ganske nyttig. Beregning af forstørrelse Du kan ændre styrken i dit teleskop ved blot at skifte okularet. For at bestemme forstørrelsen af dit teleskop, skal du blot dividere brændvidden af teleskopet med brændvidden af det anvendte okular. Som ligning ser formlen således ud: Forstørrelse = Brændvidde af teleskop (mm) Brændvidde af okular (mm) Lad os sige, at du for eksempel bruger det 20 mm okular, der fulgte med dit teleskop. For at bestemme forstørrelsen skal du blot dividere brændvidden på dit teleskop (AstroMaster 70AZ i dette eksempel har en brændvidde på 900 mm) med brændvidden på okularet, altså 20 mm. Division af 900 med 20 giver en forstørrelse på styrke 45. Selvom styrken er variabel, har hvert instrument under gennemsnitlig himmel en grænse på den højeste anvendelige forstørrelse. Den generelle regel er, at styrke 60 kan bruges til hver tomme apertur. F.eks. er AstroMaster 70AZ 2,8" tommer i diameter. Multiplikation af 2,8 med 60 giver en maksimal anvendelig forstørrelse på styrke 168. Selvom dette er den maksimale anvendelige forstørrelse, foretages de fleste observationer med en styrke på mellem 20 og 35 til hver tomme af apertur, som er 56 til 98 gange for teleskopet AstroMaster 70AZ. Du kan bestemme forstørrelsen til dit teleskop på samme måde. 11

Fastsættelse af synsfeltet Fastsættelsen af synsfeltet er vigtig, hvis du ønsker at få en idé om vinkelstørrelsen på det legeme, du observerer. For at beregne det reelle synsfelt skal du dividere det synlige felt på okularet (leveret af okularets producent) med forstørrelsen. Som ligning ser formlen således ud: Synlige felt på okularet Reelt felt = Forstørrelse Som du kan se, skal du beregne forstørrelsen, før du kan fastsætte synsfeltet. Ved at bruge eksemplet i forrige afsnit kan vi fastsætte synsfeltet ved hjælp af den samme 20 mm okular, der leveres standard med teleskopet AstroMaster 70AZ. 20 mm okularet har et synligt synsfelt på 50. Dividér de 50 med forstørrelsen, som er styrke 45. Dette giver et reelt felt på 1,1. For at konvertere grader til meter for 1.000 meter, hvilket er mere nyttigt for terrestrisk observation, skal du blot gange med 17,54. Fortsætter du med vores eksempel, multipliceres vinkelfeltet på 1,1 med 17,54. Dette frembringer et lineært felt på 19,3 m i en afstand af et tusind meter. Generelle observationsråd Når du arbejder med et hvilket som helst optisk instrument, er der et par ting at huske, så du får det bedst mulige billede. Kig aldrig igennem et glasvindue. Glas fundet i husholdningsvinduer er optisk set defekte, og af den grund kan deres tykkelse variere fra en del af et vindue til det næste. Denne variation kan og vil påvirke evnen til at fokusere dit teleskop. I de fleste tilfælde vil du ikke være i stand til at opnå et virkelig skarpt billede, mens du i andre tilfælde vil komme til at se et dobbeltbillede. Se aldrig på tværs eller over legemer, der producerer varmebølger. Dette omfatter parkeringspladser med asfalt på varme sommerdage eller hustage på bygninger. Sløret himmel, tåge og dis kan også gøre det svært at fokusere, når du kigger terrestrisk. Mængden af detaljer, som kan ses i disse forhold, er stærkt reduceret. Hvis du bruger korrigerende linser (især briller), kan det være en god idé at fjerne dem, når du observerer med et okular, som er fastgjort til teleskopet. Når du bruger et kamera, bør du dog altid bruge korrigerende linser for at sikre den skarpest mulige fokusering. Har du bygningsfejl, skal korrigerende linser altid bruges. 12

Op til dette punkt har nærværende vejledning dækket monteringen og den grundlæggende betjening af dit teleskop. Men for at forstå dit teleskop fuldstændigt, skal du vide lidt om nattehimlen. Dette afsnit omhandler observerende astronomi generelt og indeholder oplysninger om nattehimlen og polarjustering. For teleskoper med ækvatoriale monteringer har brugerne indstillingscirkler og polarjusteringsmetoder til at hjælpe dem med at finde legemer på himlen. Med din altazimut-montering kan du bruge en metode kaldet "stjerne hopping", som er beskrevet i afsnittet "Observation af himlen" senere i nærværende vejledning. Gode stjernekort er afgørende i at hjælpe dig med at finde deep-sky objekter, og nuværende månedlige blade om astronomi vil hjælpe dig med at lokalisere planeterne. Koordinatsystemet for himmelrummet For at finde legemer på himlen bruger astronomerne et koordinatsystem for himmelrummet, der ligner vores geografiske koordinatsystem her på jorden. Koordinatsystemet for himmelrummet har poler, længdegrads- og breddegradslinjer, og en ækvator. Disse forbliver for det meste faste baggrundsstjerner. Himlens ækvator kører 360 grader rundt om jorden og adskiller den nordlige himmelhalvkugle fra den sydlige. Ligesom jordens ækvator har den en aflæsning på nul grader. På jorden ville dette være breddegrader. Men på himlen omtales dette som deklination, eller DEC som forkortelse. Linjer af deklination er opkaldt efter deres vinkelafstand over og under himlens ækvator. Linjerne er opdelt i grader, bueminutter og buesekunder. Aflæsninger af en deklination syd for ækvator bærer et minustegn (-) foran koordinaten, og dem nord for himmelækvatoren er enten tomme (dvs. ingen betegnelse), eller bærer et plustegn (+) foran. Det tilsvarende af længdegradder i himlen kaldes rektascension, eller R.A. som forkortelse. Ligesom jordens længdegradslinjer kører de fra pol til pol, og er jævnt fordelt 15 grader fra hinanden. Selvom længdegradslinjerne er adskilt af en vinkelafstand, er de også et mål af tiden. Hver længdegradslinje er en times mellemrum fra den næste. Da jorden roterer en gang hver 24 timer, er der 24 linjer i alt. Derfor afmærkes R.A.-koordinaterne i tidsenheder. Det begynder med et vilkårligt punkt i stjernebilledet Fiskene angivet som 0 timer, 0 minutter, 0 sekunder. Alle andre punkter er angivet i forhold til, hvor langt (dvs. hvor længe) de halter bag denne koordinat, efter den passerer ovenover mens den bevæger sig mod vest. Figur 4-1 Himmelkuglen set udefra, som viser R.A. og DEC.

Stjernernes bevægelse Den daglige bevægelse af Solen over himlen er velkendt selv for dem, der sjældent observerer. Denne daglige rejse er ikke Solen, som bevæger sig, som de første astronomer troede, men et resultat af jordens rotation. Jordens rotation er også årsag til, at stjernerne gør det samme ved at danne en stor cirkel, når jorden afslutter en omdrejning. Størrelsen af den cirkulære bane, som en stjerne følger, afhænger af, hvor den er i himlen. Stjerner nær himmelækvatoren danner storcirkler ved at stå op i øst og gå ned i vest. Disse storcirkler bliver mindre som de bevæger sig hen mod den nordlige himmelpol, som er punktet, omkring hvilket stjernerne på den nordlige halvkugle synes at rotere. Stjerner med breddegrader midt på himlen står op i nordøst og går ned i nordvest. Stjerner med høje breddegrader på himlen befinder sig altid over horisonten og siges at være cirkumpolare, da de aldrig går ned. Du vil aldrig se stjernerne fuldføre en cirkel, de sollyset i løbet af dagen udvasker stjernelyset. Dog kan en del af denne cirkulære bevægelse af stjernerne i dette område på himlen ses ved at opstille et kamera på en trefod og åbne lukkeren i et par timer. Den indstillede eksponeringstid vil afsløre halvcirkler, der kredser rundt om polen. (Denne beskrivelse af stjernernes bevægelser gælder også for den sydlige halvkugle undtagen alle stjerner syd for himmelækvatoren, som kredser rundt om den sydlige himmelpol.) Figur 4-2 Alle stjerner ser ud til at rotere rundt om himmelpolerne. Denne bevægelses udseende varierer dog afhængigt af, hvor du kigger på himlen. Nær den nordlige himmelpol danner stjernerne letgenkendelige cirkler med polen som midtpunkt (1). Stjerner nær himmelækvatoren følger også cirkulære baner omkring polen. Men den komplette bane afbrydes af horisonten. Disse synes at stå op i øst og gå ned i vest (2). Udsigt af den modsatte pol, stjernekurve eller -bue i den modsatte retning, som danner en cirkel omkring den modsatte pol (3). 14

Med dit teleskop sat op er du klar til at observere med det. Dette afsnit omhandler råd om visuel observation af både solsystemet og deep-sky objekter, samt generelle observationsforhold, der vil påvirke muligheden for at observere. Observation af Månen Det er ofte fristende at kigge på fuldmånen. På dette tidspunkt er hele måneskiven belyst, og dens lys kan være overvældende. Desuden kan kun svag eller ingen kontrast ses i denne fase. Et af de bedste tidspunkter at observere Månen på er i løbet af dens delvise faser (omkring det første eller tredje kvarter). Lange skygger afslører en stor mængde detaljer på Månens overflade. Ved lav styrke vil du være i stand til at se størstedelen af måneskiven på en gang. Skift til valgfri okularer for højere styrke (forstørrelse) for at fokusere på et mindre område. Råd til observation af Månen Brug valgfri filtre for at øge kontrasten og fremhæve detaljerne på Månens overflade. Et gult filter fungerer godt med det formål at forbedre kontrasten, mens et filter med neutral densitet (månefilter) eller et polariserende filter vil reducere den samlede overflades lysstyrke og blænding. Observation af planeterne De fem planeter, der kan ses med det blotte øje, er også fascinerende seværdigheder. Du kan se Venus gå igennem faser mage til Månens. Mars kan afsløre et væld af detaljer på dens overflade samt en, hvis ikke begge dens iskalotter ved polerne. Du vil være i stand til at se Jupiters skybælter samt den store røde plet (hvis den er synlig på det tidspunkt, du observerer). Derudover vil du også kunne se Jupiters måner, som de kredser omkring den gigantiske planet. Saturn, med dens smukke ringe, kan sagtens ses ved moderat styrke. Råd til observation af planeterne Husk, at atmosfæriske forhold er normalt den begrænsende faktor for, hvor mange planetariske detaljer vil være synlige. Derfor bør du undgå at observere planeter, når de er lavt på horisonten eller når de er direkte over en kilde til strålevarme, såsom et tag eller en skorsten. Se afsnittet "Observationsforhold" senere i nærværende vejledning. Prøv at bruge Celestrons okularfiltre for at øge kontrasten og fremhæve detaljerne på planetens overflade. Observation af Solen Selvom mange amatørastronomer overser den, er observation af Solen både berigende og sjovt. Men fordi Solen er så lys, skal du tage særlige forholdsregler, når du observerer vores stjerne for ikke at skade dine øjne eller dit teleskop. For at kunne observere Solen på en sikker måde skal du bruge et solfilter, der reducerer intensiteten af Solens lys, hvilket gør denne slags observation ufarlig. Takket være et filter kan man se solpletter, når de bevæger sig tværs over solskiven, og solfakler, som er lyse pletter set nær Solens kant. Det bedste tidspunkt at observere Solen på er i de tidlige morgentimer eller sent på eftermiddagen, når luften er køligere. For at centrere Solen uden at kigge ind i okularet skal du kigge på teleskoprørets skygge indtil den danner en cirkulær skygge. 15

Observation af deep-sky objekter Deep-sky objekter er blot de legemer uden for vores solsystems grænser. De omfatter stjernehobe, planetariske tåger, diffus stjernetåger, dobbeltstjerner og andre galakser uden for vores egen Mælkevej. De fleste deep-sky objekter har en stor vinkelstørrelse. Derfor behøver du bare lav til moderat styrke for at se dem. De er visuelt for svage til at afsløre noget af den farve, som ses i fotografier med lang eksponering. De fremstår i stedet i sort og hvid. Og på grund af deres overflades lave lysstyrke bør de observeres fra en dark-sky placering. Lysforurening omkring store byområder udvasker de fleste stjernetåger og gør dem vanskelige, hvis ikke umulige, at observere. Filter til reducering af lysforurening (Light Pollution Reduction, LPR-filtre) reducerer lysforureningen og hjælper med at mindske himlens lysstyrke i baggrunden, hvilket øger kontrasten. Stjerne hopping Stjerne hopping er en praktisk måde at finde deep-sky objekter på. Star hopping udføres ved hjælp af lyse stjerner, som "fører" dig til et legeme. For en vellykkede stjerne hopping er det nyttigt at kende dit teleskops synsfelt. Hvis du bruger et standard 20 mm okular sammen med AstroMaster-teleskopet, er dit synsfelt omtrent 1º. Hvis du ved, at et legeme er 3º væk fra din nuværende placering, skal du bare rykke 3 synsfelter. Hvis du bruger et andet okular, så læs afsnittet "Fastsættelse af synsfeltet". Nedenfor finder du en vejledning for at finde to populære legemer. Andromedagalaksen (Figur 5-1), også kendt som M31, er et nemt mål. Sådan finder du M31: 1. Find stjernebilledet Pegasus, som er en stor firkant synlig om efteråret (i den østlige himmel, som bevæger sig mod punktet lige over hovedet) og om vinteren (over hovedet, som bevæger sig mod vest). 2. Start med stjernen i det nordøstlige hjørne Alpha (α) Andromedae. 3. Ryk nordøst omtrent 7. Dér vil du finde to stjerner af samme lysstyrke Delta (δ) og Pi (π) Andromeda omkring 3 fra hinanden. 4. Fortsæt i samme retning endnu 8. Dér vil du finde to stjerner Beta (β) og Mu (µ) Andromedae også omkring 3 fra hinanden. 5. Ryk 3 nordøst den samme afstand mellem de to stjerner til Andromedagalaksen. Figur 5-1 16

Stjerne hopping til Andromedagalaksen (M31) kan gøres i et snuptag, da alle de nødvendige stjerner kan ses med det blotte øje. Stjerne hopping vil tage noget tid at vænne sig til, og legemer uden stjerner omkring dem, som er synlige med det blotte øje, er sværere at finde. Sådan et legeme er M57 (Figur 5-2), den berømte Ring Nebula. Sådan finder du den: 1. Find stjernebilledet Lyra, et lille parallelogram, som er synligt om sommeren og om efteråret. Lyra er nemt at gå efter, da det indeholder den lyse stjerne Vega. 2. Start ved stjernen Vega Alpha (α) Lyrae og ryk nogle grader sydøst for at finde parallelogrammet. De fire stjerner, der udgør denne geometriske form er alle ens i lysstyrke, hvilket gør dem nemme at se. 3. Find de to sydligste stjerner som udgør parallelogrammet Beta (β) og Gamma (γ) Lyra. 4. Peg midt mellem disse to stjerner. 5. Ryk omkring ½ mod Beta (β) Lyra, mens du forbliver på linjen, der forbinder de to stjerner. 6. Kig igennem teleskopet og du burde kunne se Ring Nebula i dit synsfelt. Vinkelstørrelsen på Ring Nebula er ganske lille og svær at se. 7. Da Ring Nebula er temmelig svag, kan det være nødvendigt at bruge "afværget observation" for at se den. "Afværget observation" er en teknik, hvor du kigger lidt væk fra det legeme, som du observerer. Så hvis du observerer Ring Nebula, skal du centrere den i dit synsfelt og derefter se ud mod siden. Dette sørger for, at det observeret legemes lys falder på de sorte og hvide følsomme stavceller i dine øjne i stedet for på dine øjnes farvefølsomme tappe. (Husk, at når du observerer svage legemer, er det vigtigt at forsøge at observere fra et mørkt sted, væk fra gadernes og byernes lys. Det tager omkring 20 minutter for det gennemsnitlige øje at tilpasse sig helt til mørket. Så brug altid en lommelygte med rødt lys for at bevare dit nattesyn, som har tilpasset sig til mørket). Disse to eksempler burde give dig en idé om, hvordan du kan stjerne hoppe til deep-sky objekter. For at bruge denne metode til andre legemer, burde du kigge på et stjerneatlas og derefter stjerne hoppe til det ønskede legeme ved hjælp af stjerner, som kan ses med det blotte øje. Figur 5-2 17

Observationsforhold Observationsforhold påvirker, hvad du kan se igennem dit teleskop i løbet af en observationssession. Disse forhold omfatter gennemsigtighed, himmellys og observation. Et godt kendskab til observationsforholdene og den effekt, de har på observationen, vil hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit teleskop. Gennemsigtighed Gennemsigtighed er klarheden i atmosfæren, som påvirkes af skyer, fugt og andre luftbårne partikler. Tykke kumulusskyer er helt uigennemsigtige, mens cirrusskyer kan være tynde, hvilket lader lyset fra de lyseste stjerner trænge igennem. En sløret himmel absorberer mere lys end en klar himmel, hvilket gør svagere legemer sværere at se og reducerer samtidig kontrasten på lysere legemer. Aerosoler udslynget fra vulkanudbrud i den øvre atmosfære kan også påvirke gennemsigtigheden. Ideelle forhold er når nattehimlen er kulsort. Himmellys Almindeligt himmellys forårsaget af Månen, nordlys, naturligt himmellys og lysforurening påvirker i høj grad gennemsigtigheden. Selvom det ikke er et problem for de lysere stjerner og planeter, reducerer en lys himmel kontrasten i større stjernetåger og gør dem vanskelige, hvis ikke umulige, at se. For at maksimere din observation, burde du begrænse deep-sky observation til måneløse nætter langt fra en lysforurenet himmel som findes omkring de store byområder. LPR-filtre forbedrer deep-sky observation fra lysforurenede områder ved at blokere uønsket lys, mens den udsender lys fra visse deep-sky objekter. Du kan til gengæld observere planeter og stjerner fra lysforurenede områder, eller når Månen er ude. Observation Observationsforhold angår stabiliteten i atmosfæren og har en direkte indflydelse på mængden af små detaljer, som kan ses i større legemer. Luften i vores atmosfære fungerer som en linse, der bøjer og forvrænger indkommende lysstråler. Mængden af bøjning afhænger af luftens densitet. Varierende temperaturlag har forskellige densiteter, og derfor bøjes lyset forskelligt. Lysstråler fra det samme legeme kommer lidt forskudt og skaber dermed et ufuldkomment eller diffust billede. Disse atmosfæriske forstyrrelser varierer fra den ene gang til den anden og fra sted til sted. Størrelsen af luftparcellerne i forhold til din apertur afgør din observations kvalitet. Under gode observationsforhold er små detaljer synlige på de lysere planeter som Jupiter og Mars, og stjerner er prikker. Under dårlige observationsforhold er billederne sløret, og stjernerne fremstår som klatter. Forholdene, som er beskrevet her, gælder for både visuelle og fotografiske observationer. Figur 5-3 Observationsforhold har en direkte indflydelse på billedkvaliteten. Disse tegninger forestiller en punktkilde (dvs. stjerne) under dårlige observationsforhold (til venstre) til fremragende forhold (til højre). Oftest producerer observationsforholdene billeder, der ligger et sted mellem disse to yderpunkter. 18

Teleskoper i AstroMaster-serien blev designet til visuel observation. Efter at have kigget på nattehimlen i et stykke tid, får du måske lyst til at prøve at fotografere den. Der er flere former for fotografering, som er mulige med dit teleskop til udforskning af himlen og af Jorden. Nedenfor finder du en meget kort diskussion af nogle af de fotograferingsmetoder, som er tilgængelige, og vi anbefaler, at du kigger i forskellige bøger for at få detaljerede oplysninger om emnet. Som minimum skal du have et digitalt kamera eller et 35 mm SLR-kamera. Fastgør dit kamera til teleskopet med: Digitalkamera - du får brug for den universelle digitalkamera adapter (# 93626). Adapteren gør det muligt for kameraet at blive monteret stramt med henblik på terrestrisk samt prime focus astrofotografering. 35 mm SLR-kamera - du skal fjerne din linse fra kameraet og fastgøre en T-ring for lige præcis mærket på dit kamera. Derefter skal du bruge en T-adapter (# 93625) for at fastgøre den ene ende til T-ringen og den anden ende til teleskopets fokuseringsrør. Dit teleskop er nu linsen på dit kamera. Fotografering med prime focus og kort eksponering Fotografering med prime focus og kort eksponering er den bedste måde at begynde afbildning af himmellegemer. Dette gøres ved at fastgøre dit kamera til teleskopet som beskrevet i afsnittet ovenfor. Et par oplysninger at huske: Justér teleskopet med polarjusteringsmetoden og start den valgfrie motordrevne sporing. Du kan afbilde Månen samt lysere planeter. Du bliver nødt til at eksperimentere med forskellige indstillinger og eksponeringstider. Mange oplysninger kan findes i kameraets instruktionsmanual og kan suppleres med det, du finder i detaljerede bøger om emnet. Om muligt skal du udføre din fotografering fra et observationssted, hvor himlen er mørk. Piggyback fotografering Kun for 114EQ Newton-teleskopet udføres piggyback fotografering med et kamera, mens dets normale linse kører på toppen af teleskopet. Takket være denne metode kan du tage billeder af hele konstellationer og registrere storstilet stjernetåger. Du fastgør dit kamera til piggyback-adapterskruen (Figur 6-1), som er placeret på toppen af teleskoprørets monteringsring (dit kamera er gevindskåret i bunden, så det passer med denne skrue). Du skal justere teleskopet med polarjusteringsmetoden og starte den valgfrie motordrevne sporing. Figur 6-1 Planet- og månefotografering med specielle billeddannere I løbet af de sidste par år har en ny teknologi udviklet sig, hvilket gør det muligt at tage fremragende billeder af planeterne og Månen på en forholdsvis let måde, og resultaterne er virkelig forbløffende. Celestron tilbyder NexImage (# 93712), som er et specielt kamera med inkluderet software til billedbehandling. Du kan tage billeder af planeterne på din første aften, som er på niveau, med hvad professionelle gjorde med store teleskoper for blot nogle få år siden. CCD-afbildning af deep-sky objekter Specielle kameraer er blevet udviklet til at tage billeder af deep-sky objekter. Disse har udviklet sig over de sidste mange år til at blive langt mere økonomiske, og amatører kan tage fantastiske billeder. Flere bøger er blevet skrevet om, hvordan man får de bedst mulige billeder. Teknologien fortsætter med at udvikle sig med produkter på markedet, som er bedre og lettere at bruge. Terrestrisk fotografering Dit teleskop udgør et fremragende telefotolinse til terrestrisk (jord) fotografering. Du kan tage billeder af forskellige naturskønne udsigter, dyreliv, natur og næsten alt andet. Du bliver nødt til at eksperimentere med fokusering, hastigheder, osv., for at få det bedst mulige billede. Du kan tilpasse dit kamera pr. instruktionerne øverst på denne side. 19

Da dit teleskop kræver lidt vedligeholdelse, er der et par ting at huske, som vil sikre, at dit teleskop yder sit bedste. Pleje og rengøring af optikken Indimellem kan støv og/eller fugt opbygges på objektivlinsen eller hovedspejlet, afhængigt af hvilken type teleskop du har. Der skal udvises særlig forsigtighed ved rengøring af ethvert instrument for ikke at beskadige optikken. Hvis støv har opbygget sig på optikken, fjernes det med en børste (lavet af kamelhår), eller ved hjælp af trykluft på dåse. Hold dåsen i en vinkel og spray glasoverfladen i cirka to til fire sekunder. Brug derefter et rengøringsmiddel til optik og hvidt silkepapir for at fjerne eventuelt resterende snavs. Påfør væsken til papiret og brug derefter silkepapiret på optikken. Blide strøg skal gå fra midten af linsen (eller spejlet) til den ydre del. Gnub IKKE i cirkler! Du kan bruge et kommercielt fremstillet rengøringsmiddel til linser eller blande dit eget. Et godt rengøringsmiddel er isopropylalkohol blandet med destilleret vand. Opløsningen skal være 60% isopropylalkohol og 40% destilleret vand. Ellers kan flydende opvaskemiddel fortyndet med vand (et par dråber pr. liter vand) anvendes. Indimellem kan du opleve opbygning af dug på dit teleskops optik i løbet af en observationssession. Hvis du ønsker at fortsætte med at observere, skal duggen fjernes, enten med en hårtørrer (på lav styrke) eller ved at pege teleskopet mod jorden indtil duggen er fordampet. Hvis fugt kondenseres på indersiden af optikken, fjernes ekstraudstyret fra teleskopet. Placér teleskopet i et støvfrit miljø og peg det nedad. Dette vil fjerne fugten fra teleskoprøret. For at minimere behovet for at rense dit teleskop kan du sætte alle linsedæksler på plads, når du er færdig med at bruge teleskopet. Da delene IKKE er forseglet, skal dækslerne placeres over åbningerne når de ikke er i brug. Dette vil forhindre forurenende stoffer i at komme ind i det optiske rør. Interne justeringer og rengøring må kun udføres af Celestrons reparationsafdeling. Hvis dit teleskop kræver en indvendig rengøring, kan du få et autorisationsnummer ved at ringe til fabrikken for at sende dit teleskop retur samt pristilbud. Kollimering af et Newton-teleskop Den optiske ydeevne på de fleste Newton-teleskoper af reflektortypen kan optimeres ved at re-kollimere (justere) teleskopets optik efter behov. At kollimere teleskopet betyder blot at bringe sine optiske elementer i balance. Dårlig kollimering vil resultere i optiske aberrationer og forvrængninger. Før du kollimerer dit teleskop, bør du sætte dig ind i alle dens bestanddele. Hovedspejlet er det store spejl i den bagerste del af teleskoprøret. Dette spejl justeres ved at løsne og stramme de tre skruer, som er placeret 120 grader fra hinanden, i den bagerste del af teleskoprøret. Sekundærspejlet (det lille, elliptiske spejl under fokuseringsenheden i den forreste del af røret) har også tre justeringsskruer (du får brug for ekstra værktøj (beskrevet nedenfor) for at udføre kollimering). For at afgøre om dit teleskop kræver kollimering, skal du først pege din teleskop mod en lys væg eller den blå himmel udenfor. Justering af sekundærspejlet I det følgende beskrives fremgangsmåden for kollimering af dit teleskop i dagtimerne ved hjælp af det valgfrie kollimeringsværktøj til et Newton-teleskop (# 94183), der tilbydes af Celestron. For at kollimere teleskopet uden kollimeringsværktøj skal du læse følgende afsnit om stjernekollimering i nattetimerne. For at opnå en meget præcis kollimering tilbydes det valgfrie kollimeringsokular 1 ¼" (# 94182). Hvis du har et okular i fokuseringsenheden, skal det fjernes. Skub fokuseringsrøret fuldstændigt i ved hjælp af fokuseringsknapperne, indtil dets sølvrør ikke længere er synligt. Du vil kigge ind i fokuseringsenheden på en afspejling af sekundærspejlet, projiceret af hovedspejlet. Under dette trin skal du ignorere silhuetafspejlingen fra hovedspejlet. Sæt kollimeringskapslen ind i fokuseringsenheden og kig igennem det. Med fokuseringsenheden trukket i hele vejen bør du være i stand til at se hele hovedspejlet afspejlet i sekundærspejlet. Hvis hovedspejlet ikke er centreret i sekundærspejlet, justeres sekundærspejlets skruer ved skiftevis at stramme og løsne dem, indtil periferien af hovedspejlet er centreret i dit synsfelt. Løsn eller stram IKKE den midterste skrue i sekundærspejlets støtte, da det fastholder den korrekte spejlstilling. 20

Justering af hovedspejlet Nu skal du justere hovedspejlets skruer for at gencentrere afspejlingen fra det lille sekundærspejl, så dets silhuet er mod billedet i hovedspejlet. Som du ser ind i fokuseringsenheden, bør silhuetter fra spejlene se koncentriske ud. Gentag trin et og to indtil du har opnået dette. Fjern kollimeringskapslen og kig ind i fokuseringsenheden, hvor du burde se afspejlingen af dit øje i sekundærspejlet. Stjernekollimering i nattetimerne 21 Figur 7-1 Efter en vellykket gennemførelse af en kollimering i dagtimerne, kan stjernekollimering i nattetimerne udføres ved at justere hovedspejlet nøje, mens teleskoprøret er på dets holder og peger på en lys stjerne. Teleskopet burde sættes op om natten, og en stjernes afbildning bør studeres ved middel til høj styrke (30-60 pr. tomme af apertur). Hvis et ikke-symmetrisk fokuseringsmønster ses, kan det være muligt at korrigere dette ved at kollimere hovedspejlet på ny. Fremgangsmåde (Læs dette afsnit helt, før du begynder): For at stjernekollimere i den nordlige hemisfære skal du pege mod en stationær stjerne såsom Nordstjernen (Polaris). Den kan findes i den nordlige himmel, i en afstand over horisonten lig med din breddegrad. Det er også endestjernen i håndtaget på Lille Bjørn. Polaris er ikke den lyseste stjerne på himlen og kan endda fremstå som mat, afhængig af forholdene i din himmel. Inden du kollimerer hovedspejlet på ny, skal du finde kollimeringsskruerne på bagsiden af teleskoprøret. Den bagerste del (vist i Figur 7-1) har tre store tommelskruer, der anvendes til kollimering og tre små tommelskruer, der anvendes til at låse spejlet på plads. Kollimeringsskruerne vipper hovedspejlet. Du starter ved at løsne de små låseskruer et par omgange hver. Normalt vil bevægelser i størrelsesordenen 1/8 af en omgang gøre en forskel med ca. 1/2 til 3/4 af en omgang som det maksimale, som kræves af de store kollimeringsskruer. Drej en kollimeringsskrue ad gangen, og med et kollimeringsværktøj eller - okular kan du se, hvordan kollimeringen påvirkes (se følgende afsnit nedenfor). Det vil tage nogle forsøg, men du vil i sidste ende opnå den ønskede centrering. Det er bedst at bruge det valgfrie kollimeringsværktøj eller kollimeringsokular. Kig ind i fokuseringsenheden og læg mærke til, om sekundærafspejlingen er rykket tættere på hovedspejlets midtpunkt.

Med Polaris eller en lys stjerne centreret inden for synsfeltet, kan du fokusere med enten et standard okular eller dit okular med den højeste styrke, dvs. den korteste brændvidde i mm, såsom en 6 mm eller 4 mm. En anden mulighed er at bruge et okular med en længere brændvidde med en Barlow-linse. Når en stjerne er i fokus, skal den ligne en skarp lysprik. Hvis, når der fokuseres på stjernen, den er uregelmæssig i formen eller synes at have et kraftigt lysskær ved sin kant, betyder det, at dine spejle ikke er justeret. Hvis du bemærker udseendet af et kraftigt lysskær fra stjernen, der forbliver stabil i sin placering, lige som du går ind og ud af nøjagtig fokusering, vil det, at kollimere på ny, hjælpe med at skærpe billedet. Når du er tilfreds med kollimeringen, strammes de små låseskruer. Fig 7-2 Selvom stjernemønsteret fremstår som ens på begge sider af fokuseringen, er de asymmetriske. Den mørke obstruktion er skråt ud til den venstre side af diffraktionens mønster, hvilket er ensbetydende med en ringe kollimering. Vær opmærksom på den retning, lysskæret synes at komme fra. For eksempel, hvis det synes at lyse mod højre i synsfeltet, så skal du flytte den nødvendige skrue eller kombination af kollimeringsskruer for at flytte stjernens billede mod retningen af lysskæret. I dette eksempel ønsker du at flytte stjernens billede i okularet ved at justere kollimeringsskruerne mod højre i synsfeltet. Det kan være nødvendigt kun at skulle justere én skrue for at flytte stjernens billede fra midten af synsfeltet til ca. halvvejs eller mindre mod feltets kant (ved brug af et okular med høj styrke). Kollimeringen justeres bedst, mens du kigger på stjernens placering i synsfeltet og drejer justeringsskruerne samtidigt. På denne måde kan du præcis se, hvilken retning bevægelsen har. Det kan være en god idé at have to personer, som arbejder sammen: en, som kigger og vejleder om hvilke skruer, der skal drejes, og en anden person, som udfører justeringerne. VIGTIGT: Efter den første eller hver justering er det nødvendigt at pege teleskoprøret på ny for at gencentrere stjernen midt i synsfeltet. Stjernens billede kan derefter vurderes for symmetri ved at gå lige ind og ud ad nøjagtig fokusering og lægge mærke til stjernens mønster. Forbedring bør ses, hvis der foretages de rigtige justeringer. Da der er tre skruer, kan det være nødvendigt at flytte mindst to for at opnå den nødvendige spejlbevægelse. Figur 7-3 Et kollimeret teleskop burde fremstå som en symmetrisk ring og ligne den diffraktionsskive, som ses her. 22

Du vil konstatere, at ekstraudstyr til dit AstroMaster-teleskop vil forbedre dine observationsoplevelser og udvide mulighederne for brug af dit teleskop. Dette er blot en kort liste over diverse ekstraudstyr med en kort beskrivelse. Besøg Celestrons hjemmeside eller Celestrons ekstraudstyrskatalog for komplette beskrivelser og en oversigt over alt ekstraudstyret, som står til rådighed. Kort over himlen (# 93722) Celestrons kort over himlen er den ideelle undervisningsguide for at lære nattehimlen at kende. Selvom du allerede kan finde rundt i de større konstellationer, kan disse kort hjælpe dig med at finde alle mulige fascinerende legemer. Omni Plossl Okularer Disse okularer er økonomisk prissat og tilbyder knivskarpe observationer over hele feltet. De er designet med en linse på 4 elementer og har følgende brændvidder: 4 mm, 6 mm, 9 mm, 12,5 mm, 15 mm, 20 mm, 25 mm, 32 mm og 40 mm alle i 1,25" (3,18 cm) cylindre. Omni Barlow-linse (93326) Når den bruges med ethvert okular, fordobler den forstørrelsen på det okular. En Barlow-linse er en negativ linse, der øger et teleskops brændvidde. Linsen 2x Omni er et cylinder på 1,25" (3,18 cm), er under 3" (76 mm) langt og vejer kun 4 oz (113 gram). Månefilter (# 94119-A) Dette er et økonomisk okularfilter på 1,25" (3,18 cm), som reducerer Månens lysstyrke og forbedrer kontrasten, så flere detaljer kan observeres på Månens overflade. UHC/LPR Filter 1,25" (3,18 cm) (# 94123) Dette filter er designet til at forbedre dine observationer af astronomiske deep-sky objekter, når de ses fra byområder. Det reducerer overførslen af visse bølgelængder af lys, specielt dem, der produceres af kunstigt lys. Lommelygte, nattesyn (# 93588) Denne lommelygte fra Celestron bruger to røde lysdioder for at bevare nattesynet bedre end røde filtre eller andre enheder. Lysstyrken kan reguleres. Fungerer med et enkelt 9- volt batteri, som er inkluderet. Kollimeringsværktøj (# 94183) Kollimering af dit Newton-teleskop opnås nemt med dette praktiske ekstraudstyr, som indeholder detaljerede instruktioner. Kollimeringsokular 1,25" (3,18 cm) (# 94182) Kollimeringsokularet er ideelt til nøjagtig kollimering af Newton-teleskoper. Adapter til digitalt kamera Universal (# 93626) En universel monteringsplatform, der giver dig mulighed for at fotografere uden fokusering (fotografering igennem okularet af et teleskop) ved at bruge et okular på 1,25" (3,18 cm) sammen med dit digitale kamera. T-Adapter Universal 1,25" (3,18 cm) (# 93625) Denne adapter passer til fokuseringsenheden på 1,25" (3,18 cm) på dit teleskop. Det giver dig mulighed for at fastgøre dit 35 mm SLR-kamera til fotografering af Jorden samt Månen og planeterne. 23