Teleskop Hvad skal man købe?

Transkript

1

2 Teleskop Hvad skal man købe? Når man som amatør har besluttet sig for at anskaffe et teleskop, står man over for en række vanskelige og meget afgørende valg af teleskoptype og størrelse, dets montering, kvalitet og anvendelse. Det valgte teleskop skulle jo gerne kunne dække ens behov i mange år fremover, da det for de fleste trods alt ikke er nogen helt lille investering. Alt for mange har i tidens løb brændt sig på indkøb af billige teleskoper, hvor optik eller opstilling har været af en så ringe kvalitet, at teleskopet faktisk har været ubrugeligt. Bliv vejledt af en, der har et teleskop eller har kendskab til teleskoper f.eks. en anerkendt forhandler af optiske instrumenter.

3 Hvad vil man se?

4 Hvad vil man se?

5 Skal det være????

6 Skal det være?

7 DET KORTE SVAR PÅ SPØRGSMÅLET: "HVORDAN VÆLGER MAN ET TELESKOP?" Størrelse og stabilitet i opsætningen er vigtigst, når du for første gang skal købe dig et teleskop. Som hovedregel bør du sigte efter så stort et objektiv (eller hovedspejl) som muligt - naturligvis med hensyntagen til hvor mange penge du kan bruge på sagen.

8 Det du får ud af den større åbning, er et teleskop, der samler mere lys og derved laver tydeligere billeder af svage stjerne og galakser. Åbning (apetur)

9 Valg af telsekop Normalt vil et spejlteleskop være det bedste valg. For det første er det billigere at fremstille hulspejle end linser, og derfor får du "mere for pengene" med hensyn til størrelse. Men de viser objekterne på forskellig måde, og der er fordele og ulemper ved begge typer (linse og spejlteleskoper), så lad os se på deres virkemåde og dernæst på fordele og ulemper.

10 Teleskoper Teleskoptyper

11 Teleskoptyper Newton Newtonske teleskoper er normalt billigere for en given blændeåbning end tilsvarende kvalitet teleskoper af andre typer. Da lyset ikke går gennem nogen linse (det reflekteres kun af spejlets overflade) er eksotiske glas ikke nødvendigt, da materialet kun skal kunne holde sin form. Et lille åbningsforhold kan lettere opnås, og et bredere synsfelt opnås.

12 Newton

13 Teleskoptyper Refraktor En refraktor eller refraktorteleskop er et dioptrisk teleskop, der bruger en optisk linse som sit objektiv til at danne et billede. Refraktorteleskopets design er oprindeligt blevet anvendt i spionbriller og astronomiske teleskoper, men bruges også i andre enheder såsom kikkerter og kameralinser.

14 Refraktor

15 Teleskoptyper Schmidt-Cassegrain Spejlteleskop Et spejlteleskop eller en reflektor er en kikkert, som fungerer med et hulspejl (i stedet for en linse som i en refraktor) og et okular. Lyset kommer ind i toppen af teleskopet, tilbagekastes fra et hulspejl i bunden, og kastes herefter ud til okularet, hvor observatøren sidder. Kikkertens forstørrelse er lig med brændvidden på hulspejlet divideret med brændvidden på okularet.

16 Schmidt-Cassegrain

17 Fordele / ulemper Refraktor Fortrolig med dens virkemåde Skal ikke justeres Let at transportere Rolig og kontrastrigt billede ved iagttagelse af Månen og planeterne Farvefejl ved lille f værdi Dyrere end andre typer ved samme blænderåbning

18 Fordele / ulemper Reflector Forholdsvis billige ved samme blænderåbning i forhold til andre typer Ingen farvefejl Coma abberation pga forskellige brændpunkter ved lys fra midten og kanten af spejlet Problemer med at nå op til okularet

19 Der kan være andre ting der vil betyder at du vælger anderledes. Et linseteleskop giver som regel skarpere og mere lysstærke billeder end et spejlteleskop med den samme apertur (åbning). Det skyldes at de optiske dele ikke nær så let kommer ud af justering. Derimod skal man vide at et linseteleskop med en apertur på 100mm er fysisk meget større end et spejlteleskop med den samme apertur, og det er bestemt ikke uvæsentligt hvis du skal flytte rundt med teleskopet.

20 Hvis du har et begrænset budget, bør du nok starte ud med et spejlteleskop med en 100mm apertur (åbning). Er du lidt mere seriøs (og har du lidt flere penge), så vil du nok starte med et teleskop der har en apertur på 200mm eller mere. Du kan også købe et linseteleskop med en 60-75mm apertur, og det vil ikke være et dårligt valg som et første teleskop. Mange vil vrænge på næsen af et så lille teleskop men der er mange der starter med et sådant teleskop.

21 Teleskoper Brændvidde f/forhold forstørrelse

22 Brændvidde f/forhold forstørrelse Brændvidden af et teleskop er længden af den lette vej til at danne et reelt billede. Dette tal er med til at bestemme, hvordan hele det visuelle felt kan opnås med et bestemt okular. f/forholdet for et teleskop er forholdet mellem brændvidden af teleskopet og diameteren af den primære indsamle lys og kilde. Lavt f-forhold, såsom f / 4 angiver bred muligheder for udsyn med lav praktiske forstørrelsesgrænser, mens højt f-forhold, såsom f/10 viser begrænsede områder med stor, praktisk forstørrelsesgrænser.

23 Brændvidde f/forhold forstørrelse Eksempel: Celestron 9 ¼ Brændvidde = 2350 mm Åbning= 235 mm f/forhold= f/10 Okular 25 mm 94 ganges forstørrelse Okular 10 mm 235 ganges forstørrelse Jo mindre f/forhold desto hurtigere er et teleskop. Hurtige teleskoper er en fordel for astro-fotografering. Et f/5 teleskop behøver en eksponeringstid der er 4 gange kortere end et f/10 teleskop.

24 Brændvidde f/forhold forstørrelse Der findes ikke noget ideelt teleskop. Langsommere teleskoper (stor f-værdi) er til tider skarpere. Egnet til at kikke på planeter med stor forstørrelse. Hurtigere teleskoper (lille f-værdi) giver mindre forstørrelse og et større synsfelt med et givet okular, hvilket gør dem specielt egnet til deep-sky observationer.

25 Opstilling Du skal også sikre dig at teleskopet er opstillet solidt, da et ustabilt stativ vil gøre det vanskeligt for dig at foretage observationer. Du har ikke megen glæde af et godt teleskop, hvis det svajer i den mindste vind

26 Hvad vil du? Observere i teleskopet Fotografere Begge dele

27 Computerstyret montering Med et computerstyret teleskop, kan du lettere finde tingene på himlen ved hjælp af "Go-To" teknologi, tage astrofotos og bruge store forstørrelser.

28 Teleskop opstillinger De fleste teleskoper bruger enten en alt-azimuth eller en ækvatorial opstilling. Lad os kort kigge på mulighederne

29 Alt-azimuth opstilling Alt-azimuth opstillingen (Alt er en forkortelse for "Altitude" - altså højde over horisonten) giver teleskopet bevægelse om to akser. Den ene (Altitude eller "Alt") sørger for bevægelsen op og ned, og den anden (azimuth) sørger for bevægelsen parallelt med horisonten. Når et objekt flytter sig i teleskopets synsfelt som følge af Jordens rotation om sig selv, justerer du bare teleskopet omkring begge disse akser for at kompensere, og fastholde objektet i midten af synsfeltet.

30 Ækvatorial opstillingen Ækvatorial opstillingen er lidt mere avanceret, og her kan du følge en stjerne (eller et objekt) ved blot at dreje teleskopet om en enkelt akse. Med en ækvatorial opstilling retter man den ene akse (polaraksen) mod himlens nord- eller sydpol - de punkter på himlen, som stjernerne tilsyneladende drejer sig omkring. På denne måde bliver teleskopets akse altså parallel med Jordens rotationsakse. Når man så fastgøre teleskopet i forhold til denne akse, som dernæst drejes med konstant hastighed (evt. ved hjælp af en lille motor), kan du fastholde det objekt du observerer i synsfeltet gennem længere tid ad gangen, og uden at du skal foretage justeringer hele tiden.

31 Teleskoptyper Dobson altazimut Dobson teleskoperne er dybest set en newton på en simpel montering. Men de er lette og bundsolide at arbejde med og man får rigtigt meget åbning for pengene.

32 Ækvatorialmonterede newtons Explorer 200P på EQ5 Uovertruffen ydeevne for pengene! 200mm spejlet har en høj lyssamle- og opløsningsevne, og EQ5 monteringerne er en solid base for teleskopet, som også kan udvides til GOTO Pris: 4995,- kr.

33 Dobson Skyliner 200mm f/6 En fremragende optisk ydeevne og transportabilitet for få penge, for dem der primært vil observere stjernetåger. Det lidt større f/forhold giver den en bedre kontrast. Pris: 3095,- kr.

34 ASTRO OPTICS ASTRO ABM Nortek Celestrone Meade Lyra

35 Slut