95. årgang 2006 December - Januar 2006/2007 nr. 3 Generalforsamling DLF AmbA 2006 DLF informerer
DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon 46 33 03 00. Telefax 46 32 08 30 DLF-TRIFOLIUM på internettet: www.dlf.dk Afdelingen på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 22 77. Fax 57 67 20 50. Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf. 56 97 43 35. Fax 56 97 43 25. Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf. 54 43 43 81. Fax 54 43 43 69. Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf. 54 92 25 11. Fax 54 92 52 22. Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 02 30. Fax 66 17 22 51. Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf. 98 57 43 66. Fax 98 57 20 59. Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf. 87 11 41 40. Fax 87 11 41 41. Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf. 86 49 45 00. Fax 86 49 50 90. Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf. 75 89 00 88. Fax 75 89 02 47. Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf. 74 84 85 99. Fax 74 84 84 74. Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf. 56 50 30 23. Fax 56 50 35 24. Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning, blomsterløg og konsumfrø Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf. 63 17 16 00. Fax 63 17 16 19. Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 6.000 stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) E-mail: lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby. 8200 Århus N. Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276. 5220 Odense SØ. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm. 8961 Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S. 5250 Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup. 4760 Vordingborg Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling. 6880 Tarm Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej 7 4800 Nykøbing Falster 2
95. årgang 2006 December - Januar 2006/2007 nr. 3 Generalforsamling DLF AmbA 2006 Ambitiøse mål for sæsonen 2006/07 DLF informerer Forsiden Godt aftræk fra lagrene her i efteråret. INDHOLD Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Beretning fra DLF AmbA's generalforsamling 2006 4-17 DLF informerer 18 Personalia 19 Sæsonen 2006/07 byder på mange udfordringer, og vore mål for sæsonen er ambitiøse. Efter købet af Advantas græsfrøaktiviteter er vi i fuld gang med at integrere de tilkøbte aktiviteter i DLF-TRIFOLIUM koncernen. Som led heri har vi tilbudt alle Advantas danske frøavlere medlemskab af DLF AmbA. Salgs- og forbrugsmæssigt er efteråret 2006 forløbet ganske tilfredsstillende. Forbruget har på mange af vore vigtige europæiske markeder været bedre end de to foregående sæsoner - lige med undtagelse af Frankrig. Følgelig har vore leverancer været større i dette efterår sammenlignet med efteråret 2005. Det er endvidere glædeligt at konstatere, at de tilkøbte Advanta aktiviteter i Holland også er kommet godt igennem de første måneder under vort ejerskab og ligger salgsmæssigt ligeledes foran det foregående år. Vi skal i år afsætte den største mængde frø nogen sinde i koncernen, hvilket skyldes købet af Advantas græsfrøaktiviteter, men også at vi forventer fortsat at skulle vokse organisk blandt andet i Kina, Rusland samt Øst- og Centraleuropa. Herudover er vi i en god position til at øge vor eksport til Nordamerika. Det er ingen hemmelighed, at frøpriserne er under pres på grund af en rigelig forsyningssituation, og afregningsprisen for høst 2006 er derfor for de fleste arters vedkommende lavere end året før. På grund af et betydeligt mindre høstareal til næste år, forventer vi dog allerede for høst 2007 stigende priser igen. Jeg vil gerne til slut opfordre alle vore frøavlere til at deltage i årets avlermøder. Kalenderen over vinterens avlermøder ses på bagsiden af dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Truels Damsgaard 3
Travlt og begivenhedsrigt år Generalforsamling 2006 Bestyrelsens beretning Formand for DLF AmbA, Benny Kirkebække Christensen, kunne indlede sin beretning til selskabets generalforsamling i Nyborg 31. oktober med at fortælle om et meget travlt og begivenhedsrigt år: I januar markerede vi selskabets 100 års jubilæum. Det skete bl.a. ved - udgivelse af jubilæumsbogen Målbevidst, som også er trykt på engelsk med titlen Focused. - afvikling af årets avlermøder i færre, men større sammenkomster, hvor vi efterfølgende hyggede os med en god middag samt underholdning ved Eva og Constantin. - afholdelse af en jubilæumsfest med selskabets medarbejdere, folkevalgte og inviterede gæster, alle med ledsagere; vi var 800 i Odense Congress Center. En kanon oplevelse. I maj var DLF vært for 250 frøfolk fra hele verden, som besøgte Dansk Planteforædling i Store Heddinge og efterfølgende ved en middag på Nimb i København. Værtskabet fandt sted i forbindelse med, at årets internationale frøkongres blev holdt i Danmark. Benny Kirkebække Christensen på talerstolen ved DLF's generalforsamling 2006 Vedtagelse af en ny strategiplan efter et godt og givende forarbejde i direktion og bestyrelse. Med udgangen af juli trådte selskabets adm. direktør siden 1989, Aksel Nissen, tilbage. DLF-TRIFOLIUM's hidtidige salgsdirektør Truels Damsgaard blev udnævnt til ny adm. direktør. Samtidig blev Truels Damsgaard leder af en tremands koncerndirektion, der tillige omfatter Morten Andersen og Gert van Straalen som direktører for henholdsvis økonomi, IT og personaleadministration samt virksomhedens forædlingsprogram. Gert van Straalen er tillige direktør for vort datterselskab Innoseeds med domicil i Holland. Sideløbende med jubilæumsaktiviteterne og direktionsændringerne førtes meget langvarige forhandlinger med vor franske samhandelspartner Limagrain om overtagelse af kløver- og græsfrødelen af selskabet Advanta, som Limagrain købte den europæiske del af i 2005. En aftale var klar 7. september. Overtagelsen er sket med tilbagevirkende kraft pr. 1. juli. Handelen omfattede vor overtagelse af en frøomsætning på cirka 20.000 tons. Det svarer til 15-20% af det frøsalg, vi havde i DLF-koncernen. Vi har ikke købt selve selskabet og ej heller navnet Advanta, hvis majs- og kornaktiviteter Limagrain stadig ejer. Som led i handelen har vi solgt vore udenlandske kornaktiviteter til Limagrain. DLF's 100-års jubilæumsbog MÅLBEVIDST er også udkommet i engelsk oversættelse med titlen FOCUSED 13% af egenkapitalen på navn Af DLF AmbA's egenkapital på 479 millioner kroner pr. 30. juni 2006 står de 62,1 millioner kroner på medlemmernes driftsfondskonti mod 61 millioner kroner året før. Driftsfondens bevægelser har været følgende: Der er i løbet af året udbetalt 2,0 millioner kroner til avlere, der er ophørt som landmænd og derfor er udtrådt af selskabet. Der er efter bestyrelsesbeslutning udbetalt 10,9 millioner kroner til avlere med driftsfondsindestående, som er ældre end seks år. Der er fra bruttoafregningsbeløbet af kløver, græs og ærter af høst 2005 henlagt 11,0 millioner kroner til de personlige driftsfondskonti. Endelig foreslår bestyrelsen, at der overføres et beløb på 3,0 millioner kroner til fordeling på de enkelte driftsfondskonti baseret på de enkelte medlemmers omsætning med selskabet i de seneste seks år. Overførslen sker fra posten ekstra reservefond. 3% i bonus til alle medlemmer Driftsfonden udgør 13,0% af egenkapitalen mod 13,7% året før. Tidligere var der større bevægelser via driftsfonden. Det har skattemyndighederne reageret imod af formelle årsager. DLF AmbA ejer som andelsselskab 95% af DLF-TRIFOLIUM A/S, og denne specielle selskabskonstruktion sætter nogle skattemæssige begrænsninger for vore udfoldelser. Vi har fået lov til direkte fra DLF-TRIFOLIUM til DLF AmbA's medlemmer at udbetalte en bonus, når der i det enkelte år er forretningsmæssig begrundelse herfor. For 2005/06 har bestyrelsen besluttet at give en bonus på 3% af afregningen for kløver- og græsfrø samt ærter. Leverer man til DLF-TRIFOLIUM uden at være medlem af DLF AmbA, får man ikke disse 3% og oparbejder heller ikke nogen driftsfondskonto. 4
Meget tilfredsstillende Sidste år kunne jeg på DLF's generalforsamling berette om det bedste resultat i selskabets historie. I 2005/06 steg nettoomsætningen fra 2.001 til 2.008 millioner kroner. Det er en ganske tilfredsstillende udvikling set i lyset af faldende priser. Resultatet før finansielle poster blev på 71 millioner kroner mod 81 millioner året før. På koncernniveau fik vi et slutresultat på 33 millioner kroner, hvilket er 14 millioner mindre end i 2004/05. Bestyrelsen finder resultatet meget tilfredsstillende, også fordi det skal ses i lyset af bl.a. disse tre forhold: 1) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede selskaber faldt fra 43 til 30 millioner kroner. 2) Resultatet er påvirket af engangsindtægter på 5,5 millioner kroner mod 12,5 millioner kroner i 2004/05. 3) Ifølge bestyrelsesbeslutning er der udbetalt 17 millioner kroner i bonus direkte til medlemmerne. 39,7% i egenkapital Egenkapitalen, eller soliditetsgraden, er øget fra 37,5 til 39,7. Vore værdier er opgjort konservativt. F.eks. står vore immaterielle anlægsaktiver, herunder sortsrettigheder og goodwill, bogført til kun otte millioner kroner. Et andet billede på selskabets styrke er, at vore materielle anlægsaktiver nu står bogført til 487 millioner kroner stort set det samme som egenkapitalen på 479 millioner kroner. DLF-TRIFOLIUM har således alene lånekapital til finansiering af varebeholdninger og tilgodehavender, altså vore likvide værdier. Da vi i 2002 købte Cebeco Seeds Group i Holland, faldt soliditetsgraden fra godt 40 til godt 30%. Vi har nu atter nået niveauet 40% i bogført egenkapital målt på balancen. Købet af kløver- og græsfrødelen i Advanta Seeds vil, som det skete efter den store investering i Holland for fire år siden, atter øge balancen og reducere soliditetsgraden. 22% af verdensmarkedet, ambition om mere Vi har imidlertid stadig en så stærk økonomisk platform, at vi fremdeles kan medvirke til fortsat konsolidering af kløver- og græsfrøbranchen såvel i som udenfor Europa. Når de rette muligheder for udvidelse af virksomheden opstår, er vi parate til at forhandle. Efter købet af Advanta's europæiske frøafdeling har DLF-TRIFOLIUM en markedsandel i EU-15 på cirka 50% og en markedsandel globalt på cirka 22%. Verdensmarkedet er på cirka 650.000 tons kløver- og græsfrø, hvoraf vi forestår 140.000 tons. Fornyes over driften Der er i det forløbne år foretaget investeringer for 37 millioner kroner. Samtidig er der afskrevet 49 millioner kroner. I 2004/05 investerede vi i koncernen for 49 millioner kroner og afskrev 51 millioner kroner. Vi er således i stand til over driften at modernisere og forny vort driftsapparat. Driftsresultat på niveau med året før Vor primære virksomhed baseret på græs- og kløverfrø noterede et driftsresultat på niveau med året før. Minoritetsinteressernes andel i resultatet blev på 2,3 millioner kroner mod 2,8 millioner året før. Herefter er der til DLF AmbA 31 millioner kroner mod 44 millioner i 2004/05. Det øger egenkapitalen i andelsselskabet fra 446 til 479 millioner kroner. Samtidig er der især på grund af lageropbygning sket en balanceudvidelse fra 1.190 til 1.206 millioner kroner. Forsamlingen var årvågen 83% af Danmarks frøareal Kløverfrøarealet i EU-15 faldt i 2005 med 7% til 23.400 hektar. Til gengæld blev græsfrøarealet øget med 3% til 206.000 hektar. Den samlede høst af kløver- og græsfrø i EU-15 steg med ikke mindre end 9% til 235.000 tons mod 213.000 tons året før. I Danmark høstede vi kløverfrø på godt 5.000 hektar og græsfrø på 86.000 hektar. Kløverarealet steg med 15% og græsfrøarealet med 2%. I det forudgående 10-år havde vi i Danmark et græsfrøareal på gennemsnitligt 74.000 hektar, altså 16% under sidste års høstareal. Af de i alt 90.000 hektar med frø i Danmark modtog DLF-TRIFOLIUM fra 72.800 hektar i alt 89.000 tons frø. Set i forhold til markedet har frøhøsten i et par år været for stor i Europa. Ud fra vores kendskab til markedet opfordrede DLF i 2005 avlerne til at ompløje de dårligste marker med rødsvingel. Det var ikke alle, der kunne se lyset, endsige takkede os for dette ansvarsfulde bidrag til igen at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. At henstillingen alligevel har haft sin virkning ses af, at det ikke er DLF, der hvad areal angår har bidraget til yderligere lageropbygning og dermed prisfald. Ansvaret herfor ligger andre steder. 2006-høsten er endnu ikke endelig opgjort, men foreløbige tal viser, at vi i DLF fra 72.500 hektar forventer en renvareproduktion på 88.300 tons kløver- og græsfrø. Jeg kan føje til, at Advanta fra 4.600 hektar forventer at kunne producere 5.300 tons. De to virksomheder, som nu er én, stod i 2006 for 83% af det danske frøareal. Renseomkostningerne reduceret 17% 2005-høsten var relativt nem og af god kvalitet. Det medførte en høj rensekapacitet pr. time og faldende enhedsomkostninger pr. kg fra 2,22 kroner i 2004 til 1,85 kroner, en reduktion på 17%. Samtidig har vi reduceret de avlerbetalte behandlingsomkostninger med 15% en besparelse, der for det enkelte medlem har samme virkning som rede penge. 5
DLF's døtre og repræsentationer Generalforsamling 2006 Bestyrelsens beretning Nyt godt resultat i Innoseed I det forløbne år har vi ændret navnet på vort hollandske selskab, som vi købte i 2002, fra Cebeco Seeds Group til Innoseeds Group. Innoseeds har afdelinger i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig og Tjekkiet samt et repræsentationskontor i Polen. Også Innoseeds mærkede det tidligere omtalte træge marked og et salg under det sædvanlige til faldende priser. Især på det franske marked blev forventningerne ikke indfriet. Innoseeds kornforædling, som nu er solgt til Limagrain i Frankrig, levede op til forventningerne, især på markederne i Tjekkiet, Slovakiet og Canada. I begyndelsen af 2005 blev Innoseeds tilsluttet DLF-TRIFOLIUM's IT-system, Navision. I januar i år kom DLF-TRIFOLIUM UK med. Systemet er i dag velindkørt og lever op til forventningerne både i de tilsluttede datterselskaber og koncernen. Innoseeds omsætning faldt med knap 2% til 484 millioner kroner mod 493 millioner året før. Selskabet præsterede et resultat efter skat på 18 millioner kroner. Under direktør Gert van Straalens ledelse lever Innoseeds Group også i det forløbne år til fulde op til forventningerne. Flot UK-regnskab DLF-TRIFOLIUM UK præsterede under ledelse af direktør David Keegan endnu engang et flot resultat på 11 millioner kroner. Det er bemærkelsesværdigt, også fordi et dårligt resultat på det irske marked er indeholdt. DLF's omsætning i Irland faldt fra 28 til 15 millioner kroner. Af UK-resultatet hidrører cirka en tredjedel fra rapsfrø-licensindtægter. Omsætningen i UK blev øget med 10% til 305 millioner kroner. Salget af færdigpakkede plænegræsser vinder i disse år frem i UK, og vi er med til at præge udviklingen gennem vores største aftager, kæden B&Q. Der er i UK af miljømæssige grunde ydet regeringsstøtte til etablering af ny græsmarker i landbruget. DLF har været den dominerende aktør. Stigende salg i USA I USA øgede DLF International Seeds omsætningen med 13% til 216 millioner kroner og fik et positivt resultat. Der blev udfaktureret 23.000 tons frø, en stigning på 16%. Heraf kom knap 2.000 tons fra Danmark. Det er lykkedes at omlægge en del af afsætningen fra bulk til færdigpakkede varer. Hovedparten af USA-omsætningen finder sted i Nordamerika, men også Sydamerika, Kina og Europa får varer fra USA. Vort sortsudviklingsarbejde i USA er inde i en god udvikling. Otte ud af de bedste 25 plænerajgræssorter i USA bærer DLF's mærke. Vi har nu i et år haft forsøgsmarker i Kentucky og noterer allerede fordele heraf i vort markedsføringsarbejde. Frankrig skuffede I Frankrig var vi indtil 30. juni 50% ejer af Top Green. Herfra meldes om et mindresalg af plænegræsser, især i Frankrig. Også det professionelle sortiment skuffede generelt i Frankrig, men ikke for Top Green. Samlet faldt Top Green's omsætning dog med 20% til 115 millioner kroner, hvoraf halvdelen indgår i DLF's regnskab. DLF's andel af resultatet blev på 690.000 kroner. Fra og med 1. juli i år ejer vi, som følge af Advanta-handelen, to tredjedele af Top Green. Vi sælger i Frankrig også frø gennem Limagrain og andre selskaber med handelsforbindelser til landbruget. Overskud i Tjekkiet Gennem Hladké Životice, vort frøselskab i Tjekkiet, afsatte vi i det forløbne år markfrø for uændret 29 millioner kroner og fik et overskud på 2 millioner kroner. God start i New Zealand Det er nu 2 år siden, vi etablerede os i New Zealand, også med henblik på dækning af det australske marked. Vi er stadig ved at opbygge virksomheden, men kunne fra 1.000 hektar med fremavl sælge både til de lokale markeder og forsyne såvel UK som Danmark med specialfrø fra New Zealand. Til trods for en ganske hård konkurrence i regionen, bl.a. som følge af flere selskabsfusioner, kunne DLF Seeds New Zealand præstere et mindre overskud allerede i sit andet virkeår. Salg fra Roskilde Vore markeder i Schweiz, Østrig, Benelux og Polen samt det store tyske marked betjenes af vort salgskontor i Hannover under ledelse af vor dygtige direktør Hans Joachim Buck. Her indgår omsætning og resultat i moderselskabets tal. Det samme gælder for afsætningen til Middelhavslandene Portugal, Spanien og Italien. Vi agter at fastholde DLF's og Advanta's samlede markedsposition i EU. Vi satser på en betydelig salgsfremgang i Central- og Østeuropa samt Rusland i de kommende år. Vi har de efterspurgte og i området afprøvede sorter til de forskellige markeder, som ofte er præget af hårdere vintre end den danske. Torben Beck er med domicil i Roskilde udnævnt til divisiondirektør med overordnet ansvar for salget i Central- og Østeuropa, Rusland og Kina. Prodana og DanÆrt DanÆrt, som vi ejer sammen med DLG på 50:50-basis, er i DLF-sammenhæng en del af Prodana Seeds. Dels på grund af mindre omsætning i DanÆrt og frasalg af konsumfrøaktiviteterne i Prodana i 2005 faldt selskabets omsætning fra 94 til 80 millioner kroner. Salget af græsfrø til såvel det private som det professionelle segment samt tilhørende udstyr til pasning af parker, sportspladser m.v. steg. I DanÆrt er vi i færd med en ændring af virksomheden, der hidtil har været afhængig af ordrer fra nødhjælpsorganisationer. Vi vil for fremtiden også satse på salg af ærteprodukter til kødindustrien. Scanola på ret kurs DLF ejer 12% af Scanola, som nyder godt af, at aktionærerne i forbindelse med rekonstruktionen sidste år nu garanterer for leverancer af rapsfrø og afsætning af rapskager. Selskabet kører i dag godt med fuld kapacitetsudnyttelse og et rigtig pænt resultat. Danespos annus horribilis Sammen med DLG ejer vi på 50:50-basis Danespo Holding, som ejer godt 81% af læggekartoffel-eksportselskabet Danespo A/S i Give. For Danespo A/S blev 2005/06 et annus horribilis. Hovedårsagen er Muhammed-krisen. Mere end 50% af vort marked ligger i Mellemøsten og Nordafrika, og her 6
Der blev lyttet blev vore kartofler solgt sidst, ofte til stærkt reducerede priser. Efterfølgende har det knebet med at få pengene frigivet. Danespos logo indeholder et Dannebrogsflag, som pryder alle vore sække. Nogle steder blev sækkene, i mangel af danske flag, brændt. Som om det nævnte og de negative økonomiske følgevirkninger ikke skulle være nok, indførte vor største aftager i regionen, Algeriet, en nyfortolkning af nogle tekniske importregler vedrørende kartoffel-knoldstørrelse. Det ramte især Danespos eksport til Algeriet. Problemerne medførte et stærkt utilfredsstillende resultat, et underskud på 12,6 millioner kroner i Danespo Holding. Økologi, korn og roer Vort salg af økologisk frø i Danmark blev i det forløbne år på 451 mod 464 tons i 2004/05. Eksporten af økologisk frø blev på 766 tons mod 727 tons året før. DLF har i Danmark repræsentation af kornsorter hjemtaget fra udenlandske forædlere. Denne forretning har fundet sted uafhængig af vor drift af Innoseeds kornforretning fra overtagelsen i 2002 til salget for nylig. Vi havde i det forløbne år 16,3% af al dansk kornudsæd svarende På grund af sygdom fratrådte Danespos direktør lige inden regnskabsårets afslutning. Han er blevet afløst af DLF- TRIFOLIUM's tidligere adm. direktør Aksel Nissen. Vi er meget taknemlige for, at en så kompetent forretningsmand har sagt ja til at hjælpe virksomheden i dens værste situation nogen sinde. Tak fordi du påtog dig opgaven, Aksel Nissen! Vesteuropa og øvrige markeder Med 2005-høsten som udgangspunkt var det vesteuropæiske marked kendetegnet af en rigelig vareforsyning. Samtidig var forbruget på grund af vejrliget mindre end sædvanlig, især i Frankrig. Samlet fik DLF-TRIFOLIUM dog et uændret salg i Vesteuropa. I Øst- og Centraleuropa samt Rusland fik vi igen en betydelig fremgang, og i Nordamerika steg vor mængdeomsætning med 23%. I Kina blev vort mængdesalg øget med 15%. Vort salg i Sydamerika, hvor vi ikke har noget repræsentationskontor, er begrænset, men steg i det forløbne år. Det danske marked I Danmark solgte DLF 4.400 tons frø ud af et samlet marked på 6.300 tons fordelt på 5.800 tons græsfrø og 500 tons kløverfrø, hvilket er på niveau med året før. Forbruget af frø i landbruget blev på 4.150 tons svarende til kun syv kilo frø pr. ko. Da antal køer i Danmark reduceres med cirka 1% om året, vil landbrugssegmentet vige. Det opvejes af et stigende forbrug til rekreative formål. Gul sennep, olieræddike og andre arter har afløst græs som efterafgrøder. DLF tilpasser sig løbende markedets betingelser og vil i de kommende måneder gennem markedsføring og salgsarbejde markere vort brede sortiment. Vi vil fortsat være markedsledende og vinde markedsandele. Gennembrud for egne sorter I det forløbne år fik Dansk Planteforædling (DP) et klart gennembrud i udviklingen af antallet af højkvalitets plænesorter på til 37.500 tons. Robigus vinterhvede blev med 18.000 tons og Himalaya vinterbyg med 5.000 tons begge de næststørste sorter i Danmark til høsten 2006. Vi har også i år haft en pæn lille indtægt på denne aktivitet. Irland har efter EUs sukkerreform øget arealet med foderroer, hvilket har øget vor eksport af roefrø med 17%. Det er længe siden, foderroefrø har været en salgsvare i fremgang. praktisk talt alle sortslister i Europa. DLF har til kommende sæson fået et større antal finbladede rajgræssorter med et forbedret frøudbytte, flere rødsvingelsorter og nogle meget lovende ny engrapsgræssorter på sortslisterne. Planteforædling er en tålmodighedssag. De resultater, vi ser nu, er en følge af den satsning, vi lavede på DP i Store Heddinge i 1993/94. Vi kan til kommende officielle plænegræsafprøvninger vælge ud af et ganske solidt materiale. Vi venter et tilsvarende gennembrud for fodergræssorter i løbet af få år. Vi har i USA en meget stærk position i den betydningsfulde amerikanske plænegræsafprøvning, ligesom vi nu også afprøver og markedsfører fodersorter fra vore europæiske forædlingsprogrammer. 7
Nu biotek i markforsøg Vi er nu kommet så langt i arbejdet med udvikling af rajgræsser med et højt sukkerindhold, at vi har søgt og fået tilladelse til at udføre markforsøg, der skal løbe frem til 2008. Det har kostet slid og tålmodighed at nå hertil. Desto større er glæden over, at det er lykkedes. Tilladelsen markerer, at DLF nu for første gang kan tage resultater fra vort mangeårige arbejde med bioteknologi ud i praktiske afprøvninger, hvor også landmandsøjet kan indgå i vurderingen. Det er både glædeligt, spændende og perspektivrigt. Støtte fra EU til fortsat GMO-forskning I DLF-TRIFOLIUM har vi i en årrække, også under EU-moratoriet, i samarbejde med Forskningscenter Risø fortsat investeringerne i afdækning af GMO-muligheder, når det gælder græs. Nu har Risø afviklet bioteknologisk planteforskning på forskningscentret, men vi holder ved. Nøglemedarbejderne fra Risø-gruppen flyttede først på året ind i opgraderede laboratorier på Dansk Planteforædling og er allerede velintegrerede i forædlingsafdelingen. DLF har udviklet en blomstringsfri GMO-græs med højt proteinindhold og lavt indhold af træstof. På produktionsmarker er det en fordel, at græsset ikke blomstrer, også af hensyn til mulig pollenspredning. Vi skal imidlertid kunne genetablere blomstringen på fremavlsmarkerne. Endnu har vi ikke fundet kontakten, som rationelt kan få de blomstringsfri græsser til at blomstre igen. Men vi leder videre, nu også i et europæisk forskningsprojekt TransContainer, som blev igangsat i juni i år. Vi modtager hertil årligt i tre år én million kroner fra EU. Efter 25 år som leder af DLF's forædlingsarbejde, har Arend Kleinhout valgt at gå på pension. Han blev pr. 1. oktober afløst af Klaus K. Nielsen, som kom til DLF i 1997. Klaus K. Nielsen har ansvar for koncernens samlede udviklings- og forskningsaktiviteter med domicil på Dansk Planteforædling i Store Heddinge. Biotek i Beijing På generalforsamlingen sidste år fortalte jeg, at vi havde indledt et biotek-græssamarbejde med Biotechnology Research Institute i Beijing. Samarbejdet forløber godt. Vi har fået adgang til flere interessante gener for stress tolerance og er nu ved at teste dem i græsser. Senest har vi opnået lovende resul- I EU i hvert fald i Danmark strammes grebet til stadighed om de tilbageblevne planteavlere. For mange folketingspolitikere er målet i sig selv at reducere forbruget af sprøjtemidler. Argumentet er, at det vil gavne miljøet. Sandheden er nok nærmere, at politikerne vil gavne sig selv. Det gør ikke indtryk, at planteværnsmidler kun kan godkendes efter en meget kritisk, flerårig undersøgelsesprocedure. Der er kun skuldertræk til overs for, at vort agerbrug bliver mere og Rigtigt at afkoble i 2005 Den danske 2005-frøhøst blev den første uden den tidligere kilostøtte fra EU. 2005 blev et godt år for dansk frøavl, hvilket høje dækningsbidragsresultater for næsten alle frøafgrøder set i forhold til korn vidner om. Blandt de betydende græsfrøproducerende EU-lande var det kun Frankrig, Holland og Finland, som ventede med at afkoble støtten til 2006. Avlerne i de tre lande modtog også i 2005 kilostøtte, men inden for et nationalt loft, som blev overskredet med 18% i Frankrig og 12% i Holland. De to lande er nu indtrådt i reformen. For franske frøavlere sker det under et økonomisk pres foranlediget af, at landet opretholder en 25% koblet støtte til hovedafgrøderne, mens græs- og kløverfrøstøtten er fuldt afkoblet. Grækenland, Spanien, Portugal og Italien har valgt ikke at afkoble frøstøtten. Det samme gælder for Finland, hvad timothe angår. EU-Kommissionen har imidlertid bebudet et reform-check allerede i 2008, formentlig med henblik på, at der skal ske afkobling overalt. Vi valgte fra dansk side utvivlsomt rigtigt, da vi besluttede straks-afkobling fra 2005. Generalforsamling 2006 Bestyrelsens beretning tater med transgene rajgræsplanter, som er i stand til at gro på jord med høje saltkoncentrationer. Teknologien har et betydeligt potentiale i plænegræsser. Vi kan dø af mangel på N Generalforsamlingen kaldte også på smil mere befængt med tidsler og ugræsser. Det politiske flertals holdning er usaglig og til stor skade ikke mindst for en nicheproduktion som frø. Også kvælstof bliver omtalt som noget forfærdeligt. Men mangel på kvælstof er langt værre. Det kan man faktisk dø af. Dr. phil. Thorkild Kjærgård har skrevet bogen Den Danske Revolution 1500 1800, en økohistorisk tolkning. Fremstillingen giver god saglig indsigt, også når det gælder natur, miljø og planteavl. Jeg føler mig overbevist om, at alle delegerede har læst den! Bogen burde være pligtlæsning for Christiansborgpolitikere. Dansk Landbrug må markant sige fra over for den førte miljøpolitiks usaglige overdrev. Politikere og forenkling Politikerne, også dem i EU også kommissær Mariann Fischer Boel siger, de vil forenkle. Samtidig har EU indført et bureaukrati ud over alle grænser, senest krydret med Krydsoverensstemmelser. Det er så kompliceret, at Skattelovene ved siden af er den rene leg og fejltagelser her er ikke nær så fatale. Resultatet af stadig strammere produktionsregler i landbruget er, at stadig flere unge og yngre landmænd bruger deres kræfter og placerer deres investeringer i EUs ny medlemslande i Østeuropa. Nu hedder det globalisering Hal Koch sagde engang, at i Vikingetiden drog alle, der ville og kunne noget, ud for at erobre verden. Tilbage blev kællingerne og skrællingerne og dem nedstammer vi fra! Her tusinde år efter er historien ved at gentage sig. Nu er det dog slut med de direkte overfald, røverier og voldtægter. Nu sikres magten med penge, aftaler og skøder på fast ejendom. Der bruges ikke længere et ord som Vikingetid. Nu hedder det globalisering. 8
GMO og sundhed eller kemi? Ude i verden har man ikke Danmarks og EU's rygmarvsangst for de bioteknologiske landvindinger. Tidligere i oktober besøgte 50 danske landmænd, heriblandt også en landmand fra DLF's delegeretforsamling, agronomer, foderstoffolk og landbrugsjournalister Monsantos verdensberømte forsknings- og udviklingsstation Chesterfield i St. Louis i staten Missouri. Efter et daglangt program med fremvisning af væksthuse og laboratorier, orienteringer og efterfølgende debat stod bl.a. følgende klart: Monsanto bruger ikke overraskende pengene der, hvor det vurderes at være bedst mulighed for at få et afkast. Det vil sige på majs, soja og bomuld. Og der bruges mange penge på forædling, forskning og udvikling ni millioner kroner om dagen! På et spørgsmål om, hvorfor Monsanto ikke også interesserer sig for kartofler, sukkerrør, græs og kløver, frugt og grønt, skovbrug m.v. lød svaret: Det gør vi også i princippet, men vi har valgt at lade markedsøkonomien råde og koncentrere indsatsen der, hvor der er størst mulighed for at få investeringerne hjem igen og også tjene en god profit til aktionærerne. Parat til fremtiden Det vil af min beretning være fremgået, at på de områder, hvor DLF selv har indflydelse, er vi parate til at møde fremtidens udfordringer. Når det gælder politiske forhold, herunder internationale studehandler, kan vi forsøge os med lobbyvirksomhed, men må til syvende og sidst nøjes med at håbe det bedste. Vi vil stadigvæk have travlt. Jeg vil nævne nogle af de kommende arbejdsopgaver: Vi skal endnu engang tilpasse og indpasse en større frøomsætning i vor organisation, denne gang Advanta's kløver- og græsfrøaktiviteter. Vi skal realisere den ny strategiplans mål. Jeg vil nævne nogle af dem: - Fortsat omkostningsreduktion, som skal nås gennem bedre udnyttelse af vort logistik- og produktionsapparat med lavere énhedsomkostninger til følge - Added value, altså værdiforøgelse af vore varer, hvilket skal nås bl.a. gennem en stadig forøgelse af blandingssalget samt gennem marketing og afsætning af stadig flere og større partier under egne brands. - Fortsat fokusering på opnåelse af synergier gennem koordinering af forretningsgangene i moderselskabet og datterselskaberne, også hvad afsætning angår. I dag er 94% af alle sojamarker, 83% af alle bomuldsmarker og 61% af alle majsmarker i USA GMO-afgrøder. I 21 lande ud over verden er der i 2006 dyrket GMO-planter på godt og vel 100 millioner hektar, eller cirka 25 gange Danmarks landbrugsareal. Der ventes en fordobling både hvad antal lande og areal angår i de kommende 10 år. Allerede nu er lande som Argentina, Brasilien, Indien og Kina stærkt med i GMOudviklingen, også hvad videre forskning angår. Og så var der et hint til EUs mangeårige GMO-moratorium, som først nu er ved at blive løsnet. Inden ny sorter er afprøvet og godkendt og foreligger i så stort et materiale, at der kan ske en markedsføring, vil der gå endnu nogle år. På den baggrund viste Monsato en planche med et 25 km. langt godstog lastet med landbrugskemikalier. Det skete med disse bemærkninger: Det er den mængde kemi, som USAs landbrug nu årligt sparer naturen for, fordi der bruges GMO-afgrøder og ikke konventionelle afgrøder, der som det gælder for Alt i alt ser vi det kommende år og fremtiden fortrøstningsfuldt i møde. DLF-TRIFOLIUM står godt rustet: 2006-høsten er god. Vi har fået en fornuftig råvare ind, hvilket holder enhedsomkostningerne nede. Det modvirkes dog af, at vi også skal arbejde med salg af frø fra vore overgangslagre. Koncernens omsætning vil stige lidt. Bag fremgangen vil ligge en række forskydninger: - Priserne vil på grund af betydelige lagre være vigende. - Købet af Advanta-aktiviteterne vil give os fremgang. - Salget af vore kornaktiviteter betyder en omsætningsnedgang. - Vi satser på vækst også i de eksisterende forretninger. - Vi er kommet godt fra start både på DLF-koncernens hidtidige markedsområder og med den tilkøbte Advantaomsætning. - Vi satser på en pæn eksportfremgang i USA og kan allerede se resultater af indsatsen. Summa summarum: Vi budgetterer med en koncernomsætning på 2.050 mio. kroner. Og vi venter en 2006/07-bundlinje lidt lavere end 2005/06-resultatet. bomuld skal sprøjtes 12-15 gange om året. Der har været dyrket GMO-afgrøder siden 1996, og endnu er der ikke sket én eneste grim ting, hvad enten det gælder miljø, sundhed eller fødevaresikkerhed, selvom dommedagsprofeter bestemt ikke har sparet på de mest forfærdelige forudsigelser. Tværtimod har GMO været til gavn for både miljø, sundhed og fødevaresikkerhed. Det synes I ikke i Europa. I vil hellere sprøjte med kemikalier. Det er jo jeres valg at fortsætte med den lange togstamme med kemi frem for at satse på de muligheder, som bioteknologien giver. WTO Vi har endnu ikke fået et resultat af WTOforhandlingerne. Officielt er de sat i stå, men reelt forhandles der stadig. Kommer der ikke et gennembrud inden næste sommer, er det sandsynligt, at USA skal have præsidentvalget i 2008 overstået, før der igen er handlekraft i Washington. Generelt står erhvervet meget stærkere i den amerikanske offentlighed end det gælder for os landmænd i Danmark. F.eks. kører alle biler i staten Wisconsin, hvis befolkning er på størrelse med Danmarks, rundt med nummerplader, som forkynder, at Wisconsin er unionens Dairyland, altså er USAs malkekvægstat. Hvem kan forestille sig det officielle Danmark på noget område bryste sig af dansk landbrug? Jeg hører gerne forslag til motiv og slogan for vore ny danske nummerplader. Tak! Jeg vil slutte min beretning med en tak for samarbejde. Tak til vor tidligere adm. direktør Aksel Nissen. Du har på sædvanlig sikker og dygtig vis stået i spidsen for det arbejde, hvis gode facit er 2005/06-regnskabet. Tak for det og for et spændende og engageret samarbejde gennem mange år. Tak til den ny direktion med Truels Damsgaard i spidsen. I bestyrelsen er vi overbeviste om, at DLF-koncernen fortsat ligger i de bedste hænder. Vi ser frem til et godt samarbejde både med dig, Truels Damsgaard, og med Morten Andersen samt Gert van Straalen. Jeg vil bede jer tage en hilsen med hjem til DLF-TRIFOLIUM's medarbejdere. Uden dem og medlemmerne intet DLF. Endelig vil jeg udtrykke en meget stor tak til mine bestyrelseskolleger for et fantastisk samarbejde og for opbakning i et endog meget travlt arbejdsår. Tak! 9
Faldende enhedsomkostninger bidrog til et godt regnskab Truels Damsgaard forelægger som adm. direktør for første gang årsregnskabet for DLF's generalforsamling DLF AmbA hovedtal (i 1.000 kroner) RESULTATOPGØRELSE 1. juli 30. juni BALANCE, aktiver pr. 30. juni 2005/06 2004/05 Nettoomsætning 2.007.745 2.001.359 Andre driftsindtægter 0 2.849 Vareforbrug 1.224.730 1.227.797 Dækningsbidrag 783.015 776.411 Andre eksterne omkostninger 369.661 359.173 Bruttoresultat 413.354 417.238 Personaleomkostninger 293.061 284.844 Afskrivninger 49.469 51.073 EBIT resultat før finansielle poster m.v. 70.824 81.321 Indt. kapitalandele fra tilkn. virksomheder 41 528 Finansielle indtægter 3.071 9.650 Finansielle omkostninger 25.238 26.414 Resultat af ordinær drift 48.698 65.085 Skat af årets resultat 15.741 18.006 Koncernresultat 32.957 47.079 Minoritetsinteressers andel -2.260-2.750 DLF AmbA's andel i resultat 30.697*) 44.329*) *) Overføres til ekstra reservefond. 2005/06 2004/05 Immaterielle anlægsaktiver 7.695 9.601 Materielle anlægsaktiver 487.133 516.739 Finansielle anlægsaktiver 17.231 17.114 Anlægsaktiver i alt 512.059 543.454 Varebeholdninger 324.622 280.021 Tilgodehavender 355.938 362.299 Likvide beholdninger 13.043 4.319 Omsætningsaktiver i alt 693.603 646.639 Aktiver i alt 1.205.662 1.190.093 BALANCE, passiver pr. 30. juni Egenkapital 478.655 445.862 Egenkapital inkl. udskudt skat - 488.042 Minoritetsinteresser 28.530 26.089 Hensatte forpligtelser 90.708 91.209 Langfristede gældsforpligtelser 290.351 296.731 Kortfristede gældsforpligtelser 317.418 330.202 Gældsforpligtelser i alt 607.769 626.933 Passiver i alt 1.205.662 1.190.093 10
Bestyrelsen betegnede 2005/06-resultatet som meget tilfredsstillende. Da Truels Damsgaard som adm. direktør for første gang gennemgik årsregnskabet for DLF's delegeretforsamling, hæftede han sig bl.a. ved, at DLF-TRIFOLIUM i det forløbne år nåede en énhedsomkostning på 1,85 kroner pr. kg frø det laveste tal nogensinde. Han kunne samtidig fortælle, at de renseomkostninger, som avlerne betaler selskabet, faldt med 15% en besparelse, der for den enkelte tæller på samme måde som den bonus, som DLF-TRIFOLIUM har udbetalt til medlemmerne. Direktøren havde i øvrigt bemærket sig, at de danske kolleger i branchen ikke havde haft tid til at udbetale bonus, før de kendte procenten fra DLF-TRIFOLIUM. Truels Damsgaard hæftede sig også ved, at DLF i EU-15 har en marksandel på 60% for plænegræs og 31% for fodergræs. Det er lykkedes at fastholde omsætningen på et stagnerende vesteuropæisk marked og samtidig øge salget på øvrige markeder, ikke mindst i Østeuropa. Vedstående bringes en række nøgletal fra regnskabets resultatopgørelse og balance. Talmaterialet suppleres med nogle af de plancher, Truels Damsgaard benyttede i sin forelæggelse. Årsrapporten og bestyrelsens forslag om at overføre nettoresultatet til reservefonden blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. Samtidig blev bestyrelse og direktion meddelt decharge. Balancen ved regnskabsårets slutning 30. juni, øverst. Søjlerne viser nedskrevne anlæg, markante hensættelser og faldende gæld trods lageropbygning nødvendiggjort af en stor høst og stagnerende omsætning på hovedmarkederne i Vesteuropa. Planchen i midten viser DLF's konkurrenceevne såvel i forhold til branchens øvrige aktører som andre afgrøder. DLF præsterede at forarbejde næsten 15.000 tons frø mere end året før for det samme omkostningsbeløb. Resultatet var et fald fra 2,22 til 1,85 kroner pr. produceret kg frø. mio. DKK 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Kr/ha 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 DLF-TRIFOLIUM koncern Balance pr. 30. juni 30. juni 2005: 1.185 mio. DKK 364,8 364,2 367,6 280,0 296,7 324,6 91,2 30. juni 2006: 1.200 mio. DKK 354,4 290,4 90,7 539,9 507,6 432,6 464,4 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Afregningsbeløb Kløver- og græsfrø DLF-TRIFOLIUM A/S Øvrige frøfirmaer Gæld < 1 år Gæld > 1 år Hensatte forpligtelser Egenkapital (inkl. min. interesser) Tilgodehavender & likvide midler Varebeholdninger Anlægsaktiver 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 DLF-TRIFOLIUM A/S Totale produktionsomkostninger og tons kløver- og græsfrø Generalforsamling 2006 3,00 Kr/kg 2,00 Regnskabet 1,00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 11
DLF-TRIFOLIUM Koncern Salg af kløver- og græsfrø i alt Bestyrelsesmedlem Flemming Fuglede Jørgensen følger regnskabsgennemgangen. 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Fodergræs Plænegræs 2003/04 2004/05 2005/06 Salgsfremgangen fordeler sig pænt mellem fodergræs og plænegræs. Tons 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 DLF-TRIFOLIUM Koncern Salg af kløver- og græsfrø i alt Vesteuropa og øvrige markeder Vesteuropa Øvrige markeder 40.000 20.000 0 2003/04 2004/05 2005/06 Opmærksomme lyttere, fra venstre Bjarne Olsen, Greve og Carl Erik Hansen, Haudrup. Salget i Vesteuropa blev fastholdt, mens øvrige markeder stod for en markant fremgang. 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 DLF-TRIFOLIUM Koncern Blandinger Egne mærker 2004/05 "Private Label" 2005/06 Generalforsamling 2006 Regnskabet Også i det forløbne år steg produktionen og salget af blandinger med større værditilvækst til følge. 12
Thor Gunnar Kofoed: DLF betaler bedst Alle frøfirmaer siger, de betaler bedst. I Dansk Landbrugs Frøsektion analyserer vi tingene, og på baggrund heraf kan jeg sige, at DLF-TRIFOLIUIM betaler bedst for de fleste sorter. Tak for det! og tillykke med endnu et godt resultat, en egenkapital i størrelsesordenen en halv milliard kroner svarende til en soliditet på 40% samt købet af græs- og kløveraktiviteterne i Advanta. Sådan sagde Frøsektionens formand, Thor Gunnar Kofoed, da han tog ordet på DLF AmbA's generalforsamling i Nyborg. Han nævnte, at DLF er blevet en stor virksomhed og nu skal passe på ikke at blive selvgod. Det kan véd vi fra andre sektorer, hvor andelsselskaber har vokset sig meget store medføre et negativt syndrom. Vi får ret om nogle år Kofoed tog formandens bemærkning i beretningen om ompløjning af rødsvingelarealer i 2005 op. Det var rigtigt, at han dengang havde advaret imod pløjningen. Advarslen mod DLF's linje var sket med udgangspunkt i oplysninger, som Frøsektionen havde. Måske DLF's holdning foreløbig har vist sig rigtig, men på lang sigt vil den være forkert. Det kan meget vel være, det vil være ganske fornuftigt at have store rødsvingelarealer i 2008/09, fordi andre tilsyneladende netop nu reducerer. Danske frøavlere har højere hektarudbytter end kollegernes i andre lande. Derfor var det godt, at Danmark afkoblede frøstøtten allerede i 2005 sådan som Frøsektionen ønskede det, selvom ikke alle var enige, sagde Kofoed. Energiafgrøder Der lød en opfordring til DLF om at interessere sig for energiafgrøder. Græs er bedre end majs, når det gælder produktion af bioethanol. Roer er også interessante. Frøsektionens formand erklærede sig enig med Benny Kirkebække Christensen i beretningsudtalelserne om GMO og klandrede europæiske politikere for mangel på saglighed i GMO-sagen, der har været domineret af et bagland styret af smålighed. Og i Danmark er miljøpolitik efterhånden hovedsagelig et spørgsmål om at kunne tælle til 90. USA er ikke så dygtig Om USA lød det, at man dér kritikløst bruger hormoner, vækstfremmere, pesticider og gødning men alligevel Thor Gunnar Kofoed høster for lidt pr. hektar. F.eks. bruges der i Amerika syv gange så store stråforkortningsmængder i rødsvingel som i Danmark, men man får ikke indsatsen honoreret. Med baggrund i forskning og know how er det Danmark, der står med morgendagens værdier. I USA er der fast pris på alle sorter af samme art. Forhåbentlig forstår DLF gennem selektion at frasortere dårlige sorter. Kofoed fortalte generalforsamlingen, at Brancheudvalget for Frø gennemgår en modernisering bl.a. med henblik på at få den bedste ekspertise repræsenteret. Han gjorde sig til talsmand for at debattere eventuelle uenigheder internt frem for at søge profilering i medierne. Verdensfrøkongressen, der i år blev holdt i København, viste, at vi står meget stærkt i Danmark, også takket være DLF. Afsluttende lød der en tak for et godt samarbejde: Vi bliver næsten altid enige. I 2008 eller måske i 2010? Kirkebække Christensen var enig i, at det er en god ting ved jorden at blive og fandt, at DLF faktisk har en rigtig god jordforbindelse. Han tilsluttede sig også, at det er godt at drøfte tingene og føjede til, det faktisk var Thor Gunnar Kofoed, der gik i medierne vedrørende reduktion af rødsvingelarealerne eller ikke. DLF's formand ville ikke afvise, der om et par år er behov for større rødsvingelarealer i Danmark eller måske i 2010? På et eller andet tidspunkt skal Kofoed nok få ret. I samme åndedrag kvitterede Kirkebække for, at Frøsektionen fra første færd havde været for afkobling af frøstøtten i 2005. Han så frem til et effektivt arbejde i Brancheudvalget for Frø, var stemt for forenkling, hvor det er muligt og ønskede at bruge kræfterne fremadrettet. Udbytte over rapsprisen Kurt Pedersen, Frederikssund, glædede sig over, at Scanola nu er i god gænge og ville lige minde om, at han personligt, som mange andre, da også havde været med til at sponsorere selskabet. Men forhåbentlig kommer pengene nu hjem igen i form af højere priser på rapsfrø. Om DLG, DLF's partner i et par datterselskaber og aktionær i DLF-TRIFOLIOUM, lød det, at der er leveret frø af ukrudtsgræsset gold hejre i såsæd og endda lovligt, fordi der i EU er uacceptable grænseværdier. Det bør ingen såsædsproducent benytte sig af, og er det ikke DLF's opgave som frøselskab at arbejde for, det ikke sker? Der må gælde en lugningsregel som for flyvehavre. Benny Kirkebække Christensen svarede, at modellen for rekonstruktion af Scanola var den eneste mulige, fordi ejerne skulle forpligtes til at levere rapsfrø og aftage -kager. Der har været bøvlet med selskabet i så mange år. Nu ser det ud til at køre, så ændringerne har altså været påkrævede. Kirkebække lovede at gå videre med sagen vedrørende ukrudtsfrø i såsæd også fordi han havde forstået, han selv faktisk skulle være den eneste, der have været udsat for et sådant problem. Ved oplysningen om, at vi er flere på holdet og at sagen er rejst af DLF's delegeretforsamling, bliver behovet for reaktion større. Der kan naturligvis ske fejl, og formanden var sikker på, at DLG er ærgerlig over problemet og også gerne ser det løst. Thor Gunnar Kofoed, formand for Dansk Landbrugs Frøsektion, fortalte, at problematikken har været rejst på et møde med Plantedirektoratet, og at der nu arbejdes på at få EU-lovgivningen til at fastsætte krav om bedre renhed. 13
Kina, brands, afkobling Peter Tillisch, Vordingborg, spurgte til situationen i Kina: Kan vi fortsat øge omsætningen, og hvad med vor forskningsindsats derude? Jeg frygter, kineserne primært tænker på sig selv. Hvordan garderer vi os imod, at resultaterne af forskningsindsatsen ikke forsvinder ud i det generelle marked? Tillisch havde flere sprøgsmål: Hvordan er navnet Innoseeds Group som afløser for Cebeco blevet modtaget? Er der tanker om med tiden at få DLF ind som navn og brand overalt? Hvad vil det betyde, hvad vil vi? Hvilken effekt har EU's støtteomlægning til henholdsvis afkobling, delvis afkobling, ingen afkobling haft fra land til land? Adm. direktør Truels Damsgaard fortalte, at salgsfremgangen i Kina i det forløbne år har medført en 20% større eksport fra Danmark. Kineserne er dygtige, og det er ikke så nemt at tjene penge derude, men DLF forventer fortsat vækst på markedet. Gode forretninger har førsteprioritet Der kan aldrig gives garanti imod uregelmæssigheder, heller ikke vedrørende ejendom til know how. Når det gælder DLF's forskning i Kina er der tale om håndarbejde professionelt udført til et lavt omkostningsniveau. Der er ikke tale om grundforskning. Peter Tillisch Hvordan gik det til? Innoseeds-navnet er slået godt an især i Benelux. Vi vil, sagde Damsgaard, gerne have DLF-TRIFOLIUM navnet ind overalt, men gode forretninger har førsteprioritet, derfor har koncernen en række navne og brands tilpasset de enkelte markeder. Direktøren fortalte, at EU-støtteomlægningen næppe har indflydelse på frøarealernes størrelse. Det har derimod stigende kornpriser. Generalforsamling 2006 Debat Pres på i høst Arne Gårdrup, Ringsted, refererede til, at DLF's strategiplan nævner, avlerne fra høst 2006 skal holde 70% af frøet hjemme og levere 30% i høst. Det var imidlertid ikke muligt alle steder at komme af med de 30%, hvilket gav problemer i landbruget. Hos ham selv var problemet blevet løst på eksterne lagre, men hvem skal betale herfor? Adm. direktør Truels Damsgaard var glad for, at Arne Gårdrup og andre avlere er parate til at lagre 70% af høsten. DLF er indstillet på at løse sin del af opgaven og tage de 30% i høst. Det kunne desværre ikke lade sig gøre inden for få dage i 2006, da der blev høstet overalt samtidig og alle ville af med frø på én gang. Det var ikke en normal høstsituation, hvilket DLF beklager. Hvordan kunne det gå til, vi i USA har mistet mange penge på én forretningspartner? Sådan spurgte Peter Tillisch, Vordingborg, og Andreas Elkjær, Fredericia, fulgte op: Jeg forstår, tabet er på 700.000 dollars. Hvad handlede sagen om? Adm. direktør Truels Damsgaard svarede: Vi har ikke tidligere oplevet en sådan sag og organisationen derovre er instrueret om, det heller ikke må ske igen. Sagen er, at vi jf. en aftale har forpligtet os til at aftage en bestemt mængde frø over en årrække, hvilket viste sig forretningsmæssigt uinteressant. Det var juridisk umuligt at komme ud af kontrakten, hvorfor der nu er indgået et forlig, så alle parter kan komme videre. Andreas Elkjær Benny Kirkebække Christensen, formand for DLF, fulgte op: Selskabet handler årligt for over to milliarder kroner. Vi hverken kan eller skal drive forretningen uden risikovillighed. Vi kan ikke vinde markeder i Rusland, Kina og andre steder uden at løbe en risiko. Over årene har vi stort set ikke noteret tab. Det er usædvanligt godt gået af ledelsen. Det er i det lys, den enkeltstående USA-sag skal ses selvom tabet da er ærgerligt, og vi gør hvad vi kan for ikke at tabe penge. 14
Hvor stor skal egenkapitalen være? Bjarne Hansen Kurt Pedersen Arne Gårdrup Bjarne Hansen, Vemmelev, takkede for et godt regnskab og den udbetalte bonus, men ville samtidig gerne vide, hvilken strategi ledelsen har vedrørende driftsfond og soliditetsgrad. Hvor stor skal egenkapitalen være? Det irriterede ham, at Danespo for andet år i træk stiller med underskud. Skal det være sådan i fremtiden? Også Kurt Pedersen, Frederikssund, ville gerne høre om udsigterne for Danespo, Arne Gårdrup, Ringsted, ønskede DLF-TRIFOLIUM's tidligere adm. direktør Aksel Nissen tillykke med posten som daglig leder for Danespo og håbede, der ville komme et positivt resultat ud af anstrengelserne, selvom han personligt aldrig har troet på kartofler. De triller jo! Gårdrup ville gerne have en bedre egenkapital derhjemme og fandt, at DLF's 40% er et flot niveau, der ikke skal være højere, hellere tværtimod. Selskabets ledelse må huske, at avlerne har været med til at skabe værdierne. Behov for større soliditetsgrad Kirkebække Christensen svarede, at DLF's egenkapital aldrig har været for stor og at soliditeten i et frøselskab, der baserer virksomheden på kun én årlig høst skal være markant større end i et slagteri- eller mejeriselskab. På samme måde skal planteavleren have en bedre reserve end den animalske producent. DLF véd, også af erfaring, at økonomisk styrke giver muligheder både i øst og vest, i syd og nord. Det er ikke muligt at sige, soliditetsgraden skal være præcis et bestemt tal. Men det er målet, at den fortsat vokser indtil et nyt selskabskøb naturligt får den til at falde. Formanden vurderede, at Gårdrup ved ejendomssalg får sin ejerandel af DLF i merpris pr. hektar på grund af gårdens leverancer til selskabet. Der er en række årsager til, at jord er dyrere i Danmark end i Ukraine, hvor den koster næsten ingenting og i UK, hvor prisen er den halve af den danske. En af årsagerne er, at danske landmænds fælles selskaber har det formål at skabe merværdi for ejerne. Skal DLF's fortsat kunne udvikle sig, må DLF have styrke. Altid sol på DLF's græs Muhammeds skyld og ledelsens Formanden understregede, at ledelsen ikke er tilfreds med udviklingen i Danespo. Han gav Muhammed al den skyld for det forløbne års resultat, som han nu engang har. Resten må ledelsen med formanden i spidsen naturligvis tage på sig. Intet er sikkert vedrørende indeværende år, fordi høsten ikke alle steder er af bedste kvalitet. Til gengæld er det på grund af en lille høst sælgers marked, så der er håb om et acceptabelt resultat. Samtidig ser ledelsen sig hele tiden omkring for at vurdere enhver mulighed i forbindelse med selskabets fremtid. Jørgen Pedersen Jørgen Pedersen, Vejen, ønskede tillykke med overtagelsen af græs- og kløverfrø fra Advanta og ville vide, om DLF vedrørende næste forretningskøb har tænkt sig at se østpå? Bestyrelsens formand Benny Kirkebække Christensen svarede, at det vidste han ikke, for der er ikke noget aktuelt. Men i øvrigt er det nu sådan, at solen som det var tilfældet for Kejser Karl 5 tes rige aldrig går ned over DLF's grønne marker og plæner, som gror hele vejen rundt om jorden. 15
Uændret fødevareproduktion og 40% af vort olieforbrug Stort potentiale i anden generations produktion af bioethanol Vi har i Danmark 500.000 hektar med skov og 2,7 millioner hektar landbrugsareal. Vi kan på samme tid opretholde landbrugsproduktionen og bruge en del af skoven samt 20% af landbrugsjorden til bioenergiproduktion svarende til 70% af vort forbrug af transportbrændsler eller 40% af Danmarks samlede olieforbrug. Det var meldingen, da professor Claus Felby, Landbohøjskolens skovafdeling, talte til DLF's delegerede i forlængelse af selskabets generalforsamling i Nyborg 31. oktober. Bioenergi kommer (næsten) direkte fra solen, sagde Claus Felby og fortalte, at der over de seneste ti år er sket en teknologiudvikling, som gør det muligt i et første generations produktionsanlæg nu at udnytte bioenergipotentialet et godt stykke af vejen. Han var sikker på, at anden generations anlæggene snart er færdigudviklede og kan stå operationsklare om fem-seks år. Da bliver det muligt at udnytte hele planten og ikke blot dens kerner. Professoren gjorde sig til talsmand for omgående at investere i den kendte tekno- Claus Felby: Historien om bioethanol er en positiv historie, men politikerne skal give lov logi for at indhøste erfaringer, sådan som bl.a. USA gør det. Første generations anlæg kan stå færdige senest to år efter, investeringsbeslutningen er taget. Der blev efterlyst en mere offensiv kommunikationsstrategi i de virksomheder og forskergrupper, der arbejder med bioenergi. Det er en udbredt og forkert opfattelse, at kun afgrødernes kerner er i spil. Halmen er der jo også! Og i tilgift kan overskudsvarmen fra produktionsanlæggene udnyttes. 70% af vor transportenergi samt foder fra 500.000 hektar Felby fastslog, at energiproduktion skal være etisk og politisk korrekt og ikke må ske på bekostning af fødevareproduktion. Han nævnte, at udlæg af 500.000 hektar med energimajs og 250.000 hektar raps til bioenergi samt en mere intensiv skovdrift med satsning på pil, poppel og sitka lever op til målsætningen. Konkret blev det fortalt, at der på anden generations bioethanolanlæg af afgrøder fra 500.000 hektar kan produceres 3,75 millioner tons ethanol svarende til a) 70% af vore transportbrændsler samt b) 0,95 mio kubikmeter fyringsolie. Samtidig vil der være én million tons højprotein foder som et værdifuldt restprodukt samt 3,8 mio tons teknisk CO 2. Det slutter ikke her: Når tredje generations anlæggene engang også er her, kan CO 2 -delen forarbejdes til methanol. Felby nævnte, at den omtalte anden generations-produktion modsvarer 40% af Danmarks samlede olieforbrug. Han opsummerede energiproduktionsforskellene på første- og anden generations potentialerne og brugte energimajs som sammenligningsråvare i anden generations-situationen. Der foreligger i dag større viden om energimajs end om græs som basis for ethanol-produktion. Energimarker Første generation baseret på én hektar hvede giver 2.050 kg ethanol, 2.100 kg CO 2, 1.900 kg mask og 4.000 kg fast brændsel. Anden generation baseret på én hektar med energimajs giver 5.000-7.000 kg ethanol, 5.000-7.200 kg CO 2, 3.000-4000 kg mask og 3.000-4.000 kg fast brændsel. Genvalgt Såvel DLF AmbA s revision selskaberne Ernst & Young samt RSM-Plus som selskabets bestyrelse, vedstående billede, blev genvalgt på generalforsamlingen i Nyborg 31. oktober. Fra venstre gårdejer Poul Skov Nielsen, Sallerup, Vordingborg, gårdejer Poul-Erik Mogensen, Stenkjær, Horsens, gårdejer Christian Høegh-Andersen, Luenhøj, Nykøbing F., proprietær Flemming Fuglede Jørgensen, Borupgård, Løkken, gårdejer Poul Jensen, Kyvling, Tarm, godsejer Benny Kirkebække Christensen (formand), Hevringholm Hovedgaard,Vivlld, inspektør Mogens Worre-Jensen, Vallø Stifts Landbrug, Vallø, gårdejer Jørgen Elkjær, Østergård, Årslev, og gårdejer Niels Peder Christiansen (næstformand), Toftegård, Ringsted. 16
Der kan også bruges sukkerroer som råvare. Her vil udbyttet pr. hektar ved brug af anden generations teknologi (med tallene for første generation nævnt i parentes) være 7.500 10.000 kg ethanol, (6.000 kg) 7.700 10.500 kg CO 2 (6.100 kg) og op til 8.000 kg fast brændsel eller mask (5.000 kg roemelasse). Vind-, sol- og bølgeenergi kan ikke lagres, det kan ethanol Det blev nævnt, at bioenergiproduktionen må ses i samspil med produktion af vind-, sol- og bølgeenergi som imidlertid ikke kan lagres. Det kan bioethanol og biodiesel. Om biodiesel lød det, at produktet er nemt at lave, det kræver blot en presning af f.eks. rapsfrø, og biodiesel er 100% kompatibelt med eksisterende motorer og kan anvendes i eksisterende tankanlæg. Men produktion af biodiesel er dårlig arealanvendelse. Udbyttet er kun 900 liter pr. hektar årligt i et minimum fire års sædskifte. Potentialet i bioethanol er mellem 10 og 24 gange større. Bæredygtig produktion Felby lagde vægt på, at dansk landbrug kan producere bioenergi bæredygtigt, fordi I bestyrelsen har vi fundet tiden inde til at sætte fokus på Bioenergi og Mulighederne for dansk landbrug, sagde Benny Kirkebække Christensen, da han som formand for DLF AmbA indledte eftermiddagsmødet i forlængelse af selskabets 2006-generalforsamling i Nyborg. Han bød velkommen til en af de danskere, der kender området bedst, professor Claus Felby, Landbohøjskolen skovafdeling. Felby er uddannet fra KVLs skovbrugslinie i 1994 og tog tre år senere en Ph.D. samme sted. Han har arbejdserfaring fra Novo Nordisk, Novozymes og KVL. Undervejs i arbejdsforløbet har UNIDO FNs Udviklings Organisation trukket på hans ekspertise på felter som mikrobiologi og bioteknologi. Brasilien, USA og Kina er i gang Kirkebække nævnte, at Brasilien baseret på affaldsstoffer fra sukkerfremstilling nu producerer 16 milliarder liter bioethanol om året. Det svarer til op imod en fjerdedel af landets benzinforbrug. Brasilien, der også har olie, er nu selvforsynende med energi. USA har i dag 105 bioethanol-værker i Midtvesten, hvor råvaren er majs. Yderligere 30 værker er på vej. I 2007 regner USA med at producere 30 milliarder liter bioethanol. Det svarer til 5,5% af landes benzinforbrug. Halvdelen af værkerne er der vil blive fokuseret mere på tørstof pr. hektar end på protein og dermed kvælstof. Den største energisluger i omdannelsen af biomasse er ikke landbruget, men selve processen. Landbruget skal være indstillet på ny dyrkningssystemer og en ny landbrugspraksis. Der vil være fælles fokus på landbruget og energisektoren. Oliefelt, raffinaderi og salg Professoren omtalte landbrugets biomasseproduktion som oliefeltet, ethanolfabrikken som olieraffinaderiet og den efterfølgende afsætning som forhandlernettet. Han fastslog behovet for at gå i gang med produktion af første generations bioethanol for at få iværksat opbygningen af oliefeltet og to tredjedele af raffinaderiet samt afsætningen. Der er brug for udvikling af et marked, så vi kan få en naturlig overgang Skal vi til at avle benzin i stor stil? landmandsejede. Investeringen er fremragende. Tilbagebetalingstiden er cirka fem år. Kina har besluttet at investere 75 milliarder kroner i bioethanolproduktion over de næste tre år. Mod syd i det store rige er råvaren sukkerrør, mod nord majs. EU rører på sig I EU har vi en målsætning om i 2010 at producere bioethanol svarende til 5,75% Bioenergi kommer (næsten) direkte fra solen 31 oktober 2006 Claus Felby En af Claus Felbys plancher fra første til anden generations produktionsanlæg. Til trods for den aktuelle politiske træghed omkring investeringer i første generations bioethanolanlæg i Danmark sagde Claus Felby, at han står for en positiv historie. Der er udfordringer og problemer, men de kan løses hvis politikerne giver lov. Den dag, det sker, er investorerne der. I Midtvesten, her i Minnesota, kører alle benzindrevne biler på minimum 10% bioethanol og mange på 85% tilsat kun 15% benzin. Som standeren viser, er der afgiftspenge med i spillet. E 85 er markant billigere end alm. blyfri benzin. af benzinforbruget og samtidig udvikle også en biodieselproduktion på basis af oliefrø, herunder raps. Ønsket om mindre afhængighed af verdens olierige lande og den politiske ustabilitet, de repræsenterer, har for alvor fået sat gang i energiproduktion med udgangspunkt i landbrugets jorder. På Børsen i Chicago noteres pæne prisstigninger på både korn og majs. Udviklingen ventes at fortsætte over de kommende år, fordi der er kommet en ny afsætningskanal samtidig med, Kina og Indien efterspørger mere korn til konsum. Løser ikke USA's problem For os landmænd lyder det som en interessant udvikling. Men hvor holdbar er den set i et større perspektiv? Hvis USA vil bruge hele sin majshøst til produktion af ethanol på første generations-anlæg, kan 15% af benzinen spares. Bruges hele sojahøsten til biodiesel, kan 5% af dieselforbruget i USA spares. 2 17
Informerer Af Bjarne Sørensen Fuldmægtig, cand. agro. DLF-TRIFOLIUM A/S Ultimo november er der udsendt avlsskemaer og markedsorientering til alle avlere. På avlsskemaet er anført de arealer, som ifølge vore oplysninger kommer til høst i 2007 eller senere. Vi vil bede om, at man kontrollerer, at det er de rigtige arealstørrelser, der er anført, og ikke mindst at alle arealer til høst 2007 samt ønsker om nytegning er angivet. Adresser på de enkelte kontraktarealer til høst 2007 bedes påført avlsskemaet. Avlerønsker om forlængelse af kontrakter ud over standardår er påført separat. Såfremt der er rettelser eller tilføjelser til avlsskemaet bedes skemaet returneret med disse. Så vidt det er muligt, vil vi søge at efterkomme ønsker om nytegning /forlængelse af kontrakter, men dette er dog afhængigt af den endelige udlægsplan. Vore konsulenter og avlschefer står naturligvis til rådighed, hvis du ønsker at drøfte situationen nærmere, før en beslutning om udlæg tages. Vi vil ligeledes opfordre dig til at deltage i vore avlermøder i den kommende tid, hvor der vil blive orienteret om markedsforhold for de enkelte frøarter, ligesom dyrkningstekniske forhold vil blive behandlet. Udsendelse af frøavlskontrakter til udlæg 2007 vil blive påbegyndt i løbet af januar måned. Basisfrø Sommer-/efterårsudlægget s basisfrø er faktureret og debiteret avlers konto med forfaldsdato 11.12.2006, og vil blive modregnet i evt. afregningsbeløb 11.12.06. Returneret basisfrø i ubrudt emballage, er krediteret avlers konto. Renseopgørelser Renseopgørelser udsendes til avlerne, når de enkelte partier er renset og analyseret. Der er primo december udsendt omkring 30% af renseopgørelserne på høst 2006 til vore avlere. Skemaerne udsendes efterhånden, som partierne er oprenset og analyseret. Med renseopgørelsen er der en specifikation over, hvilke ukrudtsarter der er fundet i analysen i de enkelte oprensninger. Nogle frø er mere problematiske end andre, enten fordi der er særlige strenge normer eller afregningsregler, og/eller fordi det er vanskeligt at frarense arten. Skal marken høstes igen næste år, og indeholder renvaren en ukrudtsart tæt på den øvre grænseværdi, bør det tages op til revision, om der skal høstes igen. Afregning den 11. december 2006 Kløver-/græsfrø I kløver- og græsfrø er udbetalt acontoafregning på 75% af det forventede totale afregningsbeløb ud fra de kalkulerede sortspriser. Såfremt analyse foreligger er der reguleret i prisen for kvalitet. Der er fratrukket 75% af de forventede totale behandlingsomkostninger. Lagerleje er udbetalt med 75%. For frøpartier på lagerleje der ikke er leveret, er lagerlejen udbetalt med 75% frem til den 11.12.2006. Slutafregning sker i henhold til kontrakt pr. 11.06.2007. Kvantum renvare anvendes, såfremt avlen er oprenset. For leveret, men ikke renset råvare, er forventet renvare anslået så realistisk som muligt af renseafdelingen. For partier, der ikke er leveret, er anvendt de af avler/konsulent vurderede kg råvare. Rensesvindet er vurderet af modtageafdelingen. Såfremt der er foretaget analyse på partiet, anvendes denne i kalkulation af acontoprisen. Ærter, hestebønner og lupin Fremavl er acontoafregnet med foderprisen pr. 11.12.2006. Udsædstillæg udbetales den 1. april 2007. Konsumærter er afregnet pr. 11.12.2006 med foderprisen + konsumtillæg, såfremt avlen er leveret/analyseret. Raps Ikke handlede partier af olieraps og energiraps slutafregnes pr. 11.12.2006. Nonfood raps slutafregnes normalt senest den 11. december i henhold til kontrakt. Kørselsomkostninger I alle arter betaler DLF-TRIFOLIUM kørselsomkostningerne, hvis frøet er leveret med en af firmaets vognmænd. Forbrugt tid til læsning, sugning, betaling for udkørsel af container, containerleje samt eventuel ventetid på gården er for avlers regning og debiteret på afregningen. Avlere, der har benyttet egen vognmand, eller selv har kørt frøet, modtager et afstandsafhængigt fragttilskud pr. 11.12.2006. I raps er alle fragtomkostninger dog normalt for avlers regning. Vandindhold i ikke leveret avl For avl på lagerlejeaftale, der ikke er leveret til december termins acontoafregning, har vore konsulenter vurderet kvanta hos avler og fået målt vandindholdet i de enkelte partier. Avlerne har fået meddelelse om konstateret vandindhold i de enkelte partier, således at yderligere nedtørring hurtigst muligt kan ske - med varme. For at vore afdelinger kan arbejde rationelt, er det af stor betydning for os, at frøet er tørt, når det indkaldes af afdelingen, og at de ikke skal vente på, at avler får færdigtørret. Græsfrø skal umiddelbart efter høst nedtørres til 11-12% så åndingsprocessen stopper og frøet bliver lagerstabilt. Dermed undgår man senere eftertørring. I praksis er vi desværre ofte ude for, at frøet har været nedtørret til lige under 13%, og at det i løbet af efteråret har slået sig, så det nu ligger på den forkerte side af de 13%. Sådan en mangelfuld nedtørring kan også koste dyrt som følge af skade på spireevnen. Få derfor kontrolleret vandindholdet inden levering. Det er dyrt og unødvendigt at levere frø med bare et par streger over normen. SØGÅRD-FONDEN Hermed indkaldes ansøgninger til Søgård-Fonden. Af fondens midler kan der ydes tilskud til forsøg med frøavl af græsser og kløver, offentliggørelse af resultater samt udgifter i forbindelse med deltagelse i kongresser, der omhandler frøavl. Ansøgninger om støtte bedes sendt, så de er fonden i hænde senest den 15. februar 2007. Udlodning af støtte sker pr. 1. april. Fondens adresse er: SØGÅRD-FONDEN c/o Brancheudvalget for Frø Vesterbrogade 4A, 2. sal - 1620 København V. Att: Lisbet Friis 18
Personalia 50 år Lagerarbejder Erik Bryld Mikkelsen, Benløse fylder 50 år den 2. januar 2007. Lagerarbejder Poul Erik Carlsen, Benløse fylder 50 år den 23. januar 2007. Frøavlskonsulent Bernt Rasmusen, Benløse fylder 50 år den 14. januar 2007. Bernt er uddannet cand. agro dels på KVL og dels på Institut für Pflanzen und Bodenkunde i Kiel med speciale i planternes ernæring og jordbundskemi. I 1982 startede Bernt som planteavlsassistent i Nordslesvigs Landboforening, men søgte hurtigt over i frøbranchen. Bernt startede som konsulent for Dæhnfeldt i 1985 og skiftede til Wibollt Frø i 1991. I denne periode var arbejdsområdet hele Sjælland. Ved DLF-TRIFOLIUM's overtagelse af Wiboltt i 2003 fortsatte Bernt som konsulent og arbejder i dag fortrinsvis på Sydvestsjælland. Vi ønsker fødselarene til lykke med dagen! 60 år Lagerarbejder Jan Aunskov Nielsen, Benløse fylder 60 år den 15. december 2006. Lagerarbejder Ole Østergaard, Langkastrup, fylder 60 år den 11. januar 2007. Vi ønsker fødselarene til lykke med dagen! Pensionering Vor frøavlskonsulent på Sydfyn og Langeland, Poul Brandenborg har valgt at gå på pension pr. 30. november 2006. Området Sydfyn og Langeland er kendt som et af de bedste frøområder i Danmark, hvilket Poul har ydet sit bidrag til at opretholde og videreudvikle via sin store viden om frøavl. Poul er meget afholdt blandt såvel kolleger som avlere. Vi siger Poul tak for en stor indsats igennem mange år og ønsker ham og hans familie alt godt i fremtiden. Nye medarbejdere Som ny frøavlskonsulent på Sydfyn og Langeland har vi pr. 1. december ansat Vera Jacobsen. Vera er uddannet cand. agro., og har været ansat som planteavlskonsulent på Agrogården i 18 år, med Langeland som sit primære område. Før da var Vera ansat hos DLF i Roskilde i små to år. Vera er bosiddende på Langeland, og har i alle årene som planteavlskonsulent interesseret sig meget for frøavl, og har et indgående kendskab hertil. Blandt andet har hun udført en del frøavlsforsøg på Langeland, og på den måde været med til at udvikle frøavlen. Vi ønsker Vera held og lykke i hendes nye job, og glæder os til samarbejdet. Anders Yding er ansat som ny frøavlskonsulent i Østjylland. Anders er 34 år og bor i Mesing ved Skanderborg. Han har været ansat i Advanta Seed siden den 1. Hver vinter tager jeg med erfagruppen til plantekongres... Foto: Jens Tønnesen december 2000. Anders er uddannet landbrugstekniker fra Vejlby Landbrugsskole. Før ansættelsen i Advanta Seed har Anders bl.a. været ansat i Søhøjlandets Landboforening, og er desuden uddannet driftsleder. Anders har i Advanta Seed haft Nordjylland samt Fyn og Langeland som sit område, men dette er nu i DLF- TRIFOLIUM ændret, således at han fremover vil være frøavlskonsulent i Østjylland. Vi ønsker Anders held og lykke med hans nye job og glæder os til samarbejdet. Jeghardeltagetto gange i plantekongressen og synes, det er rigtig godt. Detkanværesværtat vælge mellem de mange indlæg, men jeg er altid at finde, hvor der er noget om frøgræs. Det er fint at være af sted sammen med erfagruppen. Det giver en god fælles oplevelse, og vi morer os godt sammen til kongresmiddagen. Gårdejer Klaus Aage Bengtson, Nordkær Landbrug, Gandrup Dyrker 290 ha med frøgræs og vårbyg. Plantekongres 2007 er den 9.-10. januar i Herning Kongrescenter. Læs mere på www.plantekongres.dk 19
Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark AVLERMØDER December 2006 og januar 2007 Vi håber på stor tilslutning til vore avlermøder i december og januar. Sæt allerede nu X i kalenderen. Alle møder starter kl. 9:30 - og slutter med frokost kl. ca. 12:45 Dato Sted Valgkreds 11.12.2006 Aakirkebyhallen, Aakirkeby 07 Bornholm 11.12.2006 Havnsø Hotel, Føllenslev 03 Hørve 12.12.2006 Rold Storkro, Himmerland 13 Nordøstjylland 12.12.2006 Hotel Postgården, Sorø 02 Slagelse 13.12.2006 Osted Kro, Osted 01 Roskilde 13.12.2006 Pejsegården, Brædstrup 11 Sydøstjylland 14.12.2006 Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland 18.12.2006 Restaurant Skovbakken, Randers 12 Østjylland 18.12.2006 Mogenstrup Kro, Næstved 04 Næstved 19.12.2006 Dansk Planteforædling, St. Heddinge 05 Stevns 19.12.2006 Pinenhus, Sallingsund 15 Nordvestjylland 20.12.2006 Hjallerup Kro, Hjallerup 14 Vendsyssel 20.12.2006 Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland 03.01.2007 Humble Hotel, Humble 09 Langeland 03.01.2007 Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn 04.01.2007 Hotel Nyborg Strand, Nyborg 09 Fyn 04.01.2007 Bangs Have, Maribo 08 Lolland Falster VELKOMMEN TIL AVLERMØDERNE ISSN 0106-8369