Bilag 1 Administrationspraksis Indholdsfortegnelse 1. LOVGIVNING 2 2. KLOAKFORSYNINGENS ØKONOMI 2 2.1 Særbidrag for tilledning af særligt forurenet spildevand 2 2.2 Spildevand fra samletanke mm. 2 2.3 Spildevand fra septiktanke og slam fra renseanlæg mm. 3 2.4 Vand fra afværgepumpninger og midlertidige grundvandssænkninger 3 3. TILSLUTNING TIL OFFENTLIG KLOAK 3 3.1 Ophævelse af tilslutningspligt 3 3.2 Tilslutningstilladelser 3 3.3 Kontrol og tilsyn 4 3.4 Tilslutning af overfladevand 4 3.5 Særlige forhold ved erhvervsvirksomheder og større befæstede arealer. 4 3.6 Private kloakanlæg 6 4. UDLEDNINGSTILLADELSER 6 4.1 Udledning fra offentlig kloakanlæg 4.2 Privat udledning (i det åbne land) 6 Side 1 af 7
Administrationspraksis 1 Lovgivning Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende lovgrundlag: Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001. Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger: Vejledning nr. 3, Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 2001. Vejledning nr. 5, bekendtgørelse for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen 1999. Yderligere fremgår det af bekendtgørelse af lov om offentlige veje 102, at spildevand ikke må ledes ud på veje, eller til disses grøfter eller ledninger. Herudover reguleres spildevandsområdet ved et afgiftssystem specificeret ved Lov nr. 636 om afgift af spildevand af 21 august 1998. 2 Kloakforsyningens økonomi Kloakforsyningen er brugerfinansieret, og indtægter opkræves på grundlag af kommunens betalingsvedtægt i form af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag hos de enkelte spildevandsafledere. Tilslutningsbidrag forfalder til betaling når ejendommen har fysisk mulighed for tilslutning, dvs. når stikledningen til grunden er etableret. Vandafledningsbidrag betales fra tidspunktet hvor den faktiske tilslutning sker. For nærmere oplysninger om betalingsvilkår henvises til betalingsvedtægten. 2.1 Særbidrag for tilledning af særligt forurenet spildevand Der opkræves særbidrag for tilledning af særligt forurenet spildevand. For nærmere specifikation af regler og takster henvises til betalingsvedtægt og takstblad. 2.2 Spildevand fra samletanke mm. Spildevand fra samletanke og andet eksternt spildevand Afleveres via slamsuger på Forrenseanlægget i Østerbrogade. Et kortaflæsningssystem sørger for at leverandøren af spildevandet registreres, og at der opkræves vandafledningsbidrag for den tilførte mængde. Side 2 af 7
2.3 Spildevand fra septiktanke og slam fra renseanlæg mm. Spildevand fra septiktanke modtages ikke på renseanlæggene. Der modtages på Forrenseanlægget kun slam fra kommunens egne mindre renseanlæg. 2.4 Vand fra afværgepumpninger og midlertidige grundvandssænkninger Der skal hos Teknisk Forvaltning indhentes tilladelse, hvis oppumpet vand fra afværgepumpninger eller midlertidige grundvandssænkninger ønskes tilledt kloaksystemet. Såfremt tilladelse gives, stilles der krav om montering af vandmåler (jvf. s betalingsvedtægt for spildevand af 2007), og efterfølgende opkræves fuldt vandafledningsbidrag. Dette gælder dog ikke, såfremt der via Vejle Amt kan indhentes tilladelse til udledning direkte til en recipient, og der efterfølgende indgås aftale med kloakforsyningen om at anvende en offentlig regnvandsledning hertil. En sådan aftale kan kun finde sted, såfremt der er overskydende kapacitet i den pågældende ledning. 3 Tilslutning til offentlig kloak En ejendom der er optaget i spildevandsplanen, er pligtig til at tilslutte sig det offentlige kloakanlæg når tilslutningsmulighed foreligger, dvs. at stikledninger er ført frem til skel. Det fremgår af spildevandsplanen, hvilke ejendomme der er tilsluttet det offentlige kloakanlæg, og om anlægget er privat eller offentligt ejet. Dette fremgår af spildevandsplanens kortbilag bykort side 40-80. Hvis der udlægges områder til fremtidig kloakering, og disse ligger udenfor de i spildevandsplanen angivne status- eller planområder, skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Undtaget er kloakering af en enkelt ejendom, som formelt først indskrives i forbindelse med næste revision af spildevandsplanen. 3.1 Ophævelse af tilslutningspligt Der er ikke planlagt offentligt kloakerede områder, hvor tilslutningspligten helt eller delvis kan ophæves. I forbindelse med den løbende saneringsplanlægning kan der eventuelt udpeges områder, hvor der er mulighed for ophævelse af tilslutningspligten for regnvand. De nærmere vilkår i forbindelse hermed vil blive fastlagt i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og kun såfremt der er økonomiske fordele for kloakforsyningen herved. I så fald vil der for det aktuelle område blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen. 3.2 Tilslutningstilladelser Tilladelse til tilslutning af spildevand til det offentlige kloakanlæg meddeles af Teknisk Forvaltning. Der skal også ansøges om tilladelse ved tilslutninger af midlertidig karakter, såsom afværgepumpninger, grundvandssænkninger eller afledning af sanitært spildevand fra byggepladser. Ved tilslutning til et privat afløbssystem skal tilladelse ligeledes meddeles af Teknisk Forvaltning, samtidig med at der skal indhentes samtykke-erklæring fra ejerne af det pågældende kloakanlæg. Tilslutningstilladelse gives normalt i forbindelse med byggetilladelsen, og når kloakanlægget er udført og godkendt af kloakforsyningen. Side 3 af 7
Som grundlag for udarbejdelse af tilladelse skal ansøgeren give alle oplysninger om afløbsprojekt, dimensioneringsforudsætninger, vandmængder, arealbenyttelse, spildevandssammensætning mv. For boliger er en udførlig projekttegning dog tilstrækkelig. 3.3 Kontrol og tilsyn Kloakforsyningen foretager stikprøvevis syn af tilslutninger til kloaknettet. Alt kloakarbejde på privat ejendom samt tilslutninger til offentlig kloak skal udføres af en autoriseret kloakmester. Kloakmesteren skal anmelde et kloakanlæg klar til syn inden afdækning. Det er grundejerens ansvar at dokumentere om vilkårene i tilslutningstilladelsen overholdes. Omfanget af egenkontrol for en virksomheds udledning vil fremgå af tilladelsen og omkostninger bæres af virksomheden. Kommunes miljøtilsyn foretager stikprøvekontrol af virksomhedens dokumentation. 3.4 Tilslutning af- og udledning af overfladevand For overfladevand fra boligområder gælder, at der i størst mulig omfang bør benyttes lokal afledning af regnvand, dvs. afledning til lokal recipient eller nedsivning, hvis jordbundsforholdene tillader det. Udledningstilladelse for overfladevand til en recipient skal indhentes hos, Teknisk Forvaltning. Kommunen stiller krav om at afledningen af overfladevand fra et byggemodnet område til recipienten skal svare til den naturlige afstrømning, hvilket normalt er fastsat til 1 liter pr. sekund pr. ha. Dette betyder, at der i nye byggemodninger oftest skal anlægges et regnvandsbassin, der tilbageholder vandmængderne, således at dette krav kan overholdes. Hvor der er mulighed for nedsivning, opsamling eller forsinkelse af regnvandet på ejendomme i eksisterende fælleskloakerede områder, anbefales det grundejeren gøre brug af denne mulighed. Ved etablering af faskiner til nedsivning på grunden (boligområder), skal der indhentes tilladelse hos Teknisk Forvaltning. Det er grundejerens ansvar, at udføre forudgående undersøgelser for nedsivning og sikre sig, at de geologiske forhold er egnede til nedsivning af regnvand. For at undgå overbelastning af kloaksystemet tillades på de enkelte parceller en maksimal befæstelsesgrad ( andel af bebyggelse og belagte arealer tilsammen, jf. bilag 2). Der kan dog dispenseres herfra, såfremt grundejeren selv etablerer en foranstaltning for tilbageholdelse af den ekstra regnvandsmængde, f.eks. i form af et regnvandsbassin, en vandbremse eller lignende. 3.5 Særlige forhold ved erhvervsvirksomheder og større befæstede arealer. Erhvervsvirksomheder tilsluttes offentlig kloak når en stikledning er ført frem til skel, under forudsætning af at der er indhentet tilslutningstilladelse hos Teknisk Forvaltning. Tilladelsen og vilkår for tilladelsen gives oftest i forbindelse med en byggetilladelse Ligeledes må overfladevand fra industriarealer og trafikerede arealer kun afledes til kloaknettet, når der foreligger tilslutningstilladelse fra Teknisk Forvaltning. Side 4 af 7
Miljømyndigheden i Teknisk Forvaltning registrerer produktionsforhold og karakteren af spildevandsafledningen fra virksomheder. Afhængig af spildevandets art kan der i tilladelsen blive stillet krav om foranstaltninger på ejendommen før tilslutning. Dette kan være i form af forsinkelsesbassin, olie- eller fedtudskiller mv. Udgiften hertil påhviler den enkelte virksomhed. Hvor virksomheder tilleder spildevand fra produktionen til den offentlige kloak, skal virksomheden etablere målebrønd af hensyn til spildevandsregistrering og kontrol. Ved eksisterende spildevandstilløb hvor brønden mangler, kan miljømyndigheden kræve den etableret. Brønden skal dog altid etableres i forbindelse med ombygninger på virksomheden. Virksomheder kan vælge at installere bimåler for vandforbrug, der indgår i produktion og derved ikke tilledes afløb. Teknisk Forvaltning kan give tilladelse til at det registrerede forbrug undtages herefter for vandafledningsbidrag (jf. s betalingsvedtægt for spildevand). Der kan pålægges særbidrag på vandafledningsafgiften ved udledning af særlig forurenet spildevand. Der henvises til betalingsvedtægt og takstblad. Et eventuelt særbidrag kan også vurderes og fastsættes særskilt i det konkrete tilfælde. 3.6 Privat fælleskloak og private kloakanlæg I visse eksisterende byggemodninger er kloaksystemet udført som privat fælleskloak. Drift og vedligeholdelse af det private fælleskloakanlæg påhviler her de tilsluttede ejendomme. Det er et krav, at der i boligkvarterer / byggemodninger med privat fælleskloak etableres et ejerlaug (kan være grundejerforeningen), som forestår kloakkens drift og vedligeholdelse. Herudover findes der private kloakanlæg på storparceller (boligforeninger m.v.), hvor ejeren er én juridisk enhed (ejendommens ejer), selvom der er flere boliger. Den fysiske afgrænsning mellem kloakanlæg under den offentlige kloakforsyning og private kloakanlæg fastsættes efter følgende retningslinier: I offentligt kloakerede områder er kloaksystemet offentligt frem til matrikelskel/grundskel. Stikledningen til en ejendom er derved offentlig frem til grundskellet og privat på modsat side af grundskellet. Private fællesejede kloakanlæg (privat fælleskloak) er oftest tinglyst som private, og af tinglysningen vil fremgå tilslutningsstedet til det offentlige ledningsnet. Hvor det offentlige kloaksystem undtagelsesvis ligger på matrikulerede arealer, skal der foreligge en tinglysning, der sikrer ledningernes beliggenhed og beskyttelse samt kloakforsyningens adgangsrettigheder. Kloakforsyningens rettigheder er dog ikke betinget af, at der foreligger en tinglyst deklaration. Hvor en ejendom er tilsluttet en offentlig hovedledning beliggende på privat areal, er stikledningen privat helt frem til hovedledningen. Hvis naboejendommen er tilsluttet samme hovedledning, er denne ejendoms stikledning kun privat på egen matrikel, og offentlig mellem eget matrikelskel og hovedledning. I visse tilfælde - især i bymidten - er husfacaden i skel, og den private kloak kan her delvist være beliggende i offentlig fortovsareal. Her skelnes mellem privat- og offentlig kloak ved en evt. skelbrønd. Er dette ikke muligt skelnes hvor husets ledninger samles inden hovedkloakken eller ved den første afgrening på stikledningen målt fra hovedkloakken. Side 5 af 7
Vejnedløbsbrønde og disses stikledninger frem til hovedledningen tilhører vejarealet og er ikke kloakforsyningens ansvar. 4 Udledningstilladelser 4.1 Udledning fra offentlig kloakanlæg Tilladelser og vilkår til udledning af spildevand fra det offentlige kloakanlæg meddeles af Kolding Kommunes miljømyndighed. Dette gælder såvel udledning af overfladevand fra befæstede arealer og udledning fra kommunale renseanlæg. Nuværende udløb fremgår af kloakforsyningens elektroniske kortdatabase. Planlagte udledninger fra offentlige kloakanlæg fremgår af spildevandsplanens kortbilag bykort side 40-80. Kontrol og tilsyn Staten er kontrolmyndighed for overholdelse af stillede udlederkrav og stiller krav om egenkontrol af et vist omfang. Udløb fra renseanlæg kontrolleres løbende gennem året ved kontrolmålinger. Prøveudtagning og analyser foretages på kommunens foranledning som egenkontrol, og Staten foretager stikprøvekontrol. Der måles vandmængder, stofkoncentrationer, tungmetalindhold i tilledning og udledning. 4.2 Privat udledning (i det åbne land) Tilladelse til privat udledning eller nedsivning fra anlæg i det åbne land gives af, Teknisk Forvaltning. I tilladelsen angives tilladelige vandmængder, stofkoncentrationer og krav til kontrol. har som udgangspunkt tilsynsforpligtelse for de private anlæg. Ved etablering af nye enkeltudledninger og ved væsentlige ombygninger i eksisterende bygninger (boligejendomme uden for kloakeret opland) kræves der i byggetilladelsen som minimum etableret en flerkamret bundfældningstank, som overholder normkravene til størrelse og udformning. Dette gælder også hvis ejendommen i spildevandsplanen er udlagt til kloakering eller anden renseløsning inden for planperioden. Etableres nye boligejendomme beliggende i et opland, der i spildevandsplanen og Regionplanen er udpeget til skærpet rensning, skal renseforanstaltninger udføres i overensstemmelse hermed. Hvis ejendommen i planperioden er udlagt til forventet kloakering, kræves som minimum en flerkamret bundfældningstank indtil kloakeringen realiseres. Hvis det mod forventning besluttes ikke at kloakere, pålægges ejendommen i stedet en renseløsning som lever op til de stillede rensekrav. Ejendomme i det åbne land der ligger i et område til planlagt kloakering, men er forsynet med en godkendt renseforanstaltning, vil blive undtaget fra påtvunget kloakering. Undtagelsen gælder dog kun så længe den pågældende renseforanstaltning lever op til de enhver tid gældende godkendelseskriterier. Udledningstilladelser for erhverv i det åbne land vurderes og behandles individuelt i de konkrete tilfælde i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Side 6 af 7
Kontrol og tilsyn Der er ikke stillet udlederkrav for bundfældningstanke, men udelukkende funktionskrav, hvorfor der ikke føres afløbskontrol. Bundfældningstankenes tekniske tilstand efterses dog i forbindelse med tømningsordningen. Kontrolfunktionen er generelt udlagt som egenkontrol af anlæggets ejer, som foreskrevet i udledningstilladelsen. Kommunens miljømyndighed foretager stikprøvekontrol af dokumentationen. For små renseanlæg, der ikke kræver typegodkendelse (f.eks. nedsivningsanlæg, rodzone el. sandfilteranlæg, samt pileanlæg), er kontrolfunktionen udlagt som egenkontrol af anlæggets ejer, som foreskrevet i udledningstilladelsen. Kommunen kan foretage stikprøvekontrol. For minirenseanlæg, som kræver typegodkendelse efter bekendtgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg gælder følgende: Typegodkendelsen er i sig selv dokumentation for anlæggets funktionsdygtighed. Der skal således ikke udtages egentlige kontrolprøver til laboratorieanalyse, men den serviceansvarlige skal som minimum kontrollere afløbet ved det årlige kontrolbesøg. Anlægget skal være tilmeldt en serviceordning. Der skal foreligge en skriftlig serviceordning inden anlægget installeres. Hvis anlægget etableres på privat foranstaltning er det ejerens ansvar at der altid består en serviceordning. Hvis anlægget er etableret på kloakforsyningens foranstaltning, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at der til enhver tid består en serviceordning. Tilsynet med de typegodkendte anlæg er i praksis indeholdt i den lovpligtige serviceordning. Kommunalbestyrelsen har stadig den formelle tilsynsforpligtelse og forbeholder sig ret til tilsynsbesøg/stikprøvekontrol. Side 7 af 7