Rejsebrev nr. 05 fra Lauenburg til Wittingen (Elbe-Seite-kanal) Elbe-Seite-kanal er en gravet kanal, og derfor relativ lige. Kanalen åbnede i 1976 og skulle være forbindelse mellem Hamburg og Mittellandskanalen uden at fragtbådene skulle igennem det daværende Østtyskland. Kanalen består af høje brede banker, som det er svært at se ud over, men for nybegyndere som os er det fint. Højdeforskellen mellem Elben og Mittellandskanalen er 61 m, og det er klaret med to sluser hhv. Lüneburg Schiffhebewerk på 38 m og Uelzen på 23 m. Søndag den 5. Juli 2009 Lauenburg - Uelzen (63 km) Afg. kl. 8.45. Ank. kl. 15.20 Vi har nu været tre både sammen et hyggelige dage, men nu skilles vores veje. M/S Jesamo skal igen nord på Lübeck, M/S Tina skal østover til Berlin og vi vi syd på af Elbe-Seitekanal. Vi siger pænt farvel til hinanden. Vi har i dag kun en sluse, der er til gengæld stor: Navn Længde (m) Bredde (m) Op/ned slusning Slusningshøjde (m) Lüneburg 100 12 op 38 - Pris
Vi ankommer ved slusen kl. 10.00, og finder ventepladsen for fritidssejlere. Da vi har ventet en time uden at der er kommet besked på VHF eller over højtaleren, kravler jeg op på land for at se om vi har misforstået et eller andet. Her står et gult højtaleranlæg til slusen. Jeg kalder dem, og melder at vi er begyndere til det med sluser og at skulle kalde slusevagter, så jeg ønsker lidt instruktion. Vi får at vide at der er travlt, da lægterne har førsteret, og dem er der stadig nogle tilbage af. Bare i orden - vi venter, og betragte det skue af store lægtere, der kommer forbi. Heldigvis er det overskyet, ellers var vi blevet stegt. Klokken 11.30 efter 1,5 times ventetid får vi OK fra slusevagten, og pludselig er vi fem både i slusen. Der er nogle, der er heldigere end os. Det tager ca. 30 minutter fra vi forlader ventepladsen til vi igen er ude af slusen. Det er en fantastisk konstruktion, dette skibshæveværk i Lüneburg. Vi sejler ind i et kæmpe kar, der så løftes 38 m op. men det er nemt at sluse, for vi er fortøjet til selve karet. Da vi er oppe og skal til at sejle ud, så råber slusemanden ned til os, at vi klarede os fint til trods for at vi er begyndere i dette - til stor morskab for de øvrige i slusen. Nå, det er altid rart at man kan levere lidt underholdning. Vi ville egentligt bare været sejlet en kort distance i dag, men havnen i Lüneburg viste sig blot at være en spunsvæg uden nogle faciliteter overhovedet. Vi beslutter derfor at forsætte til Uelzen, som om det betyder yderligere 40 km km og 3,5 times ekstra sejlads. Elbe-Seitekanal er fra 1976, og var beregnet på at kunne få skibstrafik fra Mittelandskanalen og til Hamburg uden at skulle igennem det daværende Østtyskland. Det er en kravet kanal og dermed en relativ lige kanal. Siderne på kanalen er høje og lagt som volde langs kanalen. Det betyder, at der ikke er så meget at se på undervejs, men for nye kanalsejlere er det stadig en hyggelig og rolig tur uden de store udfordringer. Vi overhalede et par gange de store lægtere, og vi blev fanget i deres slipstrøm, så vi var næsten oppe at planen (med 12 km/t) for at komme forbi. Det kræver altså motorkraft. Vi kommer hen over tre akvædukter, og det er en underlig fornemmelse og selv oppe på en bro hen over vandløb og veje. Men det er heller ikke normalt for os at have båden med i en elevator, der løfter os 38 m op. Så det har faktisk været en tur med nye oplevelser og erfaringer.
Hen på eftermiddagen ankommer til til Uelzen og hvilken positiv overraskelse. Her ligger en ny og moderne lystbådehavn. Gode fortøjningsmuliger for både store og små både - med og uden pælepladser. Vi finder en pæleplads med et skilt, der siger 4 m, og det passer lige til os. Havnekontoret ligger i klubhuset, hvor der er også er bad, toilet, vaskemaskine, tørretumbler samt en rigtig hyggelig restaurant. Jeg betaler havnepenge, mens Per lufter Skipper, der glæder sig at komme lidt i land. Mandag den 6. Juli 2009 Uelzen Per er lidt sløj her til morgen, så vi beslutter straks at blive en dag mere. Vi går en tur op til byen, der ligger ca. 2,5 km fra havnen. Det er en god gåtur, og det småregner. Vi kan derfor lade Skipper blive på båden, mens vi går op op handler. Det er en hyggelig by, og vi får kigget lidt på de små gader og på St. Marien-Kirchen zu Uelzen. Kirken er fra 1292, og deres kirkeorgel stammer fra 1756 og det største kirkeorgel i Lüneburger Heide. Da solen titter frem skynder vi os ned til Skipper igen, inden det bliver for varmt. Til aften tager vi Skipper med og går op i restauranten og spiser. Vi får forklaret forskellen på de forskellige schnitzler, og Per vælger en Jägerschnitzel med champignoner og jeg valgte en Sigøjner schnitzel med parika. Vi sad længe og hyggede og snakkede med de øvrige gæster. Da Per gik videre med Skipper faldt jeg i snak med et par fra Tyskland, som havde sejlet på kanaler i mange år. De kunne fortælle en masse om steder og havne, som de mente var et besøg værd. De var især vilde med Holland, og syntes at vi skulle tilbringe hele ferien der. Det gør vi nu nok ikke, men vi fik masser af tips og gode ideer. Tirsdag den 7. Juli 2009 Uelzen - Wittingen Afg. kl. 7.50 Ank. kl. 11.35 Vi forsætter af Elbe-Seitekanal og skal i dag kun gennem en sluse: Navn Længde (m) Bredde (m) Op/ned slusning Slusningshøjde (m) Uelzen 190 12,5 op 23 - Pris
Bare 5 km efter at have forladt Uelzen kommer slusen. Vi skal 23 m op. Vi kalder slusen og får at vide at den er lukket for i dag, men at vi kan komme med ind i erhvervsslusen sammen med den næste lægter. Vi venter ca. 45 minutter, og bliver så kaldt frem til slusen. Vi ligger os et stykke bag ved lægteren, da vi har hørt at de kan give turbulens, når de starter motoren igen. Vi finder en af disse pullerter, der køre med op og fortøjer midtskibs til pullerten og agter til en bøjle. Stor fejl - bøjlen forsvinder efter få meter, og førtøjningen på pullerten kan vi ikke holde, så vi driver fra i snuden, og kan ikke trække den ind på plads igen. Heldigvis ligger der en anden stor lystbåd på siden af os, son jeg når at fange inden vi sejler bagud i sluse og ind i porten. Det er vitterligt sekunder på at gå rigtig galt for os. Dagens første lektie: Næste gang ved vi at det vigtigste er at få fortøjet foran, så næsen holdes inde - og så et tov til agter. Da vi får grønt lys til at sejle ud kommer vi for tæt på lægteren, og får en ordentlig rystetur. Dagens anden lektie: Vent med at løsne fortøjningen til slusevagten siger OK eller lægteren er helt ude af slusen. Da vi endelig kommer i havn i Wittigen snydes vi igen. Vi ser vindretningen og lægger til efter det. Desværre er der lige kommet en lægter forbi, så strømmen er stærkere og vender den modsatte vej. Efter 3 forsøg kommer vi dog ind på plads. Da vi er vel fortøjet går Per en tur med Skipper og jeg går op og finder havnekontoret. Der er lukket, så jeg må komme igen senere. Vi er sultne, så vi varmer lidt hurtigt mad. Derefter nupper vi en morfar, da det blev lidt sent i går og vi var oppe kl. 6.00 til morgen. Vi vil helst sejle inden det bliver for varmt. Da vi vågner er havnekontoret åbnet, og jeg går der op. Her render jeg ind i Wittingens svar på F- broen. Havnefogden er der, men synes at jeg skal gå op i klubhuset og betale, da det er hyggeligere. Da jeg siger at det vil jeg så gøre, så siger de at det ikke haster for nu skal vi have rosëvin. Jeg drikker normalt ikke vin, men det er meget svært at komme til at afslå - faktisk så meget at jeg drikker et glas sammen med dem. Så går jeg i klubhuset. Udefra ser det ikke ud af noget, men indvendigt er der rigtig hyggeligt og jeg falder i snak med værterne. Så er der betalt, og jeg går ned til Per og Skipper.
Så er det bare afslapning. Det er en hyggelig havn med drikkevand på broen, bad, toilet og klubhus med restaurant. Byen ligger til gengæld 6 km væk, så man skal selv have provianten med. De lokale tilbød dog at køre os til byen, hvis det altså kunne vente til dagen efter. I dag var de "besoffen". Til aften går vi op for at kigge på de lokale. Vi spiser i klublokalet, og får en gang Hawaii schnitzel og selvfølgelig Wittinger øl. Det smager prakfuldt, og da vi har spist kommer fatter med en lille skarp til os, da det holder maven i orden siger han. Nu er vi bekymret for, hvad det er vi har spist, siden det er nødvendigt. Nej det er vi nu ikke, og vi tog da også i mod med tak. Onsdag den 8. Juli 2009 Wittingen - Braunschweig Afg. kl. 8.10 Ank. kl. 12.55 (54 km) Vi kom fint afsted uden udfordringer, og har en fin tur ned gennem resten af Elbe-Seitekanal. Det er overskyet og vi får lidt regne ind imellem. Skipper er ude på fordækket, og nægter at komme ind, selv om han bliver nok så våd. Men mopset er han. Så kommer vi rundt om hjørnet og er landet i Mittellandskanalen. Her er mange lægtere, men ellers roligt. Kanalen er mindre en Elbe- Seitekanal, og vi har en stille tur. Undervejs begynder det at regne kraftigt. Skipper er ude på fordækket, men vil ikke ind. Han kigger dog fornærmet på os, som om det var noget vi kunne gøre noget ved. to gange kommer solen frem, og jeg går ud og tørrer ham, så han ikke bliver for kold. Med dagens vind og temperatur har vi selv måtte tage de langærmede på. Men det er faktisk rart med kølighed, når vi sejler. Vegetationen her i Mittellandskanalen er helt anderledes end vi så i Elbe- Seitekanal Vi vil ind i Abbesbüttel, der skulle være bygget sidste år, men nej. Den var stadig ikke klar, så vi forsætter til Braunschweig. Mod forventning er det en lille havn med en meget smal indsejling. Da
vi ankommer kommer en lægter forbi og vi venter til den er forbi - desværre bare ikke længe nok. Vi følte nærmest at vi blev spyttet ud at Mittellandskanalen og ind i havnen. Intet kønt syn, men vi gør da ikke skade på noget. Per lufter Skipper, og jeg går hen og undskylder til de lokale at vi kom så hårdt ind i deres havn. Det var godt,at de var vel fortøjet, ellers havde vi nok lagt en enkelt eller to af de mindre både på land. De tager pænt mod undskyldningen, og giver os faktisk et på rigtige gode råd med på vejen. Dagens lektie: Ingen indsejling til en kanalhavn, mens der er lægtere på vej forbi. Ved tre-tiden åbner havnekontoret og jeg går op og betaler. Det er billigt her - blot 12 euro inkl. bad, strøm og affaldssortering. Klubhuset er hyggeligt og ligner faktisk mest et lille tysk værtshus, bortset fra alle bådstanderne, der hænger klubhuset rundt under loftet. Sidst på eftermiddagen tager regnen til og det regner det meste af aftenen. På et tidspunkt hagler det og haglene er på størrelse med ærter. Det kan høres på ruftaget og i hele båden.