Om skoleårets gang. 20/20-modellerne et nyt tilbud til dig. Undervisningen. Studietur. Afgangsprøver. Sygdom. Brobygning.



Relaterede dokumenter
Om skoleårets gang. Studietur. Fællesarrangementer. Undervisningen. Afgangsprøver. Sygdom. Brobygning. Transport

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø

Ta 10. klasse med. hvis du er frisk på at lære mere og opleve en masse. Aalborg Kommunes 10. KlasseCentre - en god start på din ungdomsuddannelse

Ta 10. klasse med. - få ny viden og nye oplevelser. Aalborg Kommunes 10. KlasseCentre Skoleåret 2006/ en god start på din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

En stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø

En stærk start på din ungdomsuddannelse

FLEX10 Hvis du har svært ved at bestemme dig og er uafklaret omkring dit valg af ungdomsuddannelse, kan FLEX10 være det rigtige for dig.

En stærk start på din ungdomsuddannelse

10. klasse er et valgfrit skoleår

En stærk start med 10. klasse - Høj faglighed og fedt studiemiljø

HVEM ER DU? Du har lyst til et anderledes skoleår med mulighed for at udfolde dig inden for de fag, som interesserer

En stærk start på din ungdomsuddannelse

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET

- en vifte af muligheder

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

08-09 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE ELEMENT SKOLEÅRET

10. klasse FJORDSKOLEN

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl VEJLEDNING VIRKER

TØNDER / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse er din vej fra folkeskolen til den rigtige ungdomsuddannelse for dig!

Dagens program. Mulighederne i ungdomsuddannelserne

18/19.

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab

Hobro - Kirketoften 5 Hadsund - Tempovej 3

18/19.

10. klasse på Giersings Realskole

klasse HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling

1 KC. Struer. Ungdomsskolen. Brobygning. Dansk Matematik Engelsk. Tysk Fysik/Kemi. Linjefag

Fremtidens skole i Gug

anderledes skoleår 10. klasse

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Mariagerfjord 10. KlasseCenter 2008/2009

Forældremøde i 9. klasse

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal Frederiksberg

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST

Om at vælge uddannelse.

STEP 10. Det første skridt på vejen LEARNMARK.DK/STEP10

MEDARBEJDERNE INFORMATION. Informationsaften for alle kommende elever er onsdag den 24. januar 2018 kl

10. KLASSE Tårnby Kommune US

Alt hvad der er værd at vide om UCS10!

Dagens program. Mulighederne i ungdomsuddannelserne

LAYOUT: Charlotte van Hauen.

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

10. Klasse Centret Årgang 2014/15

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

FAGLIG UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER KLAR TIL UNGDOMS- UDDANNELSE. Skoleåret afsluttes med 10. klasses-prøven.

Springbræt til fremtiden

Mariagerfjord 10. klassecenter Kirketoften 5, Hobro

10. klasse Dragør Kommune

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

FleXklassen - indhold

EUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed

10. klassecenter Frederikshavn. Et skoleår hvor der er fokus på DIG. Giv mig tilpas med udfordringer

Bilag 5. Nørre Skole Thorsensvej Nykøbing F. Tlf.: KRÆV DET MULIGE - FORVENT DET UMULIGE

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

SCIENCE INTERNATIONAL

10. klasse. på Nyborg Gymnasium. et godt bindeled til ungdomsuddannelserne

1 10. klasse på Haderslev Realskole

Linjer i klasse - valget er dit.

FIND SKOLEN PÅ FACEBOOK

VELKOMMEN. til A klasse - Engholmskolen

7. 9. KLASSE BAKKELANDETS FRISKOLE

Kreativitet og design.

10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring

EUD 10. Norddjurs. September 2014

UDSKOLINGEN årgang

Erhvervsrettet. 10. klasse

Linjer i klasse - valget er dit.

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Transkript:

Om skoleårets gang Det er vigtigt at få en god start på et nyt kapitel af livet. Derfor indleder 10. Klassecentrene skoleåret med nogle intro-dage, hvor du kan lære dine nye kammerater og skolens lærere at kende. Der udarbejdes et særligt program for dagene og det er aldrig kedeligt! Undervisningen De fleste studieretninger har en timefordeling, der ser sådan her ud: Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen: Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen: Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4* Fransk: 4* Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen *Du kan kun vælge tysk og fransk, hvis du har haft fagene i folkeskolen. Undervisningen er som regel placeret mellem kl. 8.00 og kl. 15.30. Den veksler mellem faglige perioder og tværfaglige, projektorienterede forløb. Du skal også løse en obligatorisk, selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse. Hvis du ønsker det, kan den også bedømmes med en karakter. Brobygning Du får mulighed for at teste ungdomsuddannelserne via brobygnings-forløb, hvor du følger undervisningen på et gymnasium, på handelsskole, på Tech College, på Social- og Sundhedsskolen, på en landbrugsskole eller en anden ungdomsuddannelse. 20/20-modellerne et nyt tilbud til dig Som noget nyt kan du nu også vælge en 20/20-model, hvor du først går 20 uger på 10. Klassecentret og bagefter gennemfører dele af et grundforløb inden for erhvervsuddannelserne. Du undervises i 10. klasses fag gennem hele forløbet, så du kan gå op til folkeskolens prøver efter de 40 uger. Studietur Der kan være indlagt en studietur på din studieretning. Du må være indstillet på, at der kan være deltagerbetaling til turen. Den vil dog maksimalt udgøre 1.500 kr. Afgangsprøver Ved afslutningen af 10. klasse kan du gå til 10. klasse-prøve i dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Du kan dog kun gå til prøve i tysk og fransk, hvis du har haft fagene i folkeskolen. Du kan godt gå til afgangsprøve i et fag, som du har været til prøve i i 9. klasse. Sygdom Hvis du er syg, skal du melde afbud til skolen efter de regler, der gælder på skolen. Transport Du har ret til gratis transport, hvis du har mere end ni km fra dit hjem til skolen eller brobygningsforløbet. I så fald kan du ansøge om buskort.

Om informationsmøderne Du og dine forældre bydes velkommen til et eller flere af følgende informationsmøder om tilbudene i Aalborg Kommunes 10. Klassecentre og UNGAALBORG Uddannelsescenter: Onsdag den 19. januar 2011 kl. 19.00 UNGAALBORG Uddannelsescenter, Enggårdsgade 65, 9000 Aalborg Værkstedsfaglig studieretning Mandag den 24. januar 2011 kl. 19.00 Hals Skole, Skovsgaardsvej 1, 9370 Hals Kreativ Samfundsfaglig Tirsdag den 25. januar 2011 kl. 19.00 Filstedvejens Skole, Filstedvej 16, 9000 Aalborg TEK 10 MERK 10 (HHX og HG) 20/20 HG 20/20 Technology Onsdag den 26. januar 2011 kl. 19.00 Løvvangskolen, Løvbakken 6, 9400 Nørresundby Naturfaglig Medie/kommunikation Krop og idræt Kreativ 20/20 Medie Torsdag den 27. januar 2011 kl. 19.00 Sofiendalskolen, Lange Müllers Vej 18, 9200 Aalborg SV Sproglig Medie/kommunikation Krop og idræt Kreativ Tirsdag den 1. februar 2011 kl. 19.00 Seminarieskolen, Mylius Erichsensvej 127, 9210 Aalborg SØ Sproglig Naturfaglig 3S Samfundsfaglig Tosproget

Om Seminarieskolen Studieretninger: Sproglig Naturfaglig 3S Samfundsfaglig Tosproget Informationsmøde: Tirsdag den 1. februar 2011 kl. 19.00 Vi har tilrettelagt undervisningen, så I hver onsdag arbejder med temaer i tilknytning til studieretningen eller med samfundsrelevante emner, der går på tværs af studieretningerne. Nogle gange er der sociale og kulturelle arrangementer, og de fleste udadvendte aktiviteter foregår også om onsdagen. Seminarieskolen ligger centralt placeret med Aalborg Seminarium som nærmeste nabo. Skolen har store, lyse klasselokaler, gode udendørs faciliteter og nem adgang til skov og grønne områder. Der er ca. 550 elever og 75 medarbejdere. 10. Klassecentret har ca. 150 elever, og der er 12 lærere, som udelukkende arbejder i centret. På Seminarieskolen lægger vi vægt på høj faglighed med udgangspunkt i elevernes evner og mål. Vi arbejder på at styrke målrettetheden, så I står godt rustet i valget af og overgangen til en ungdomsuddannelse. Fokuspunkterne i vores værdigrundlag er tolerance, gensidig respekt, tryghed, selvværd, fællesskab og livsglæde. Om 10. Klassecentret 10. Klassecentret har et godt studiemiljø med gode klasselokaler, et stort antal gruppearbejdspladser i fællesområderne og et stort pc-lokale med 33 stationære og 21 bærbare computere. Elevintra og forældreintra er en vigtig del af kommunikationen på centret, der er udstyret med trådløst netværk. Centret har elevkøkken og adgang til skolens kantine. Der er et stort opholdsrum med bordtennis, pool, bordfodbold og airhockey, som I kan hygge jer med i pauserne. Af fælles sociale og tværfaglige arrangementer kan nævnes: Introduktionstur ved skoleårets start Ryste sammen dag på Huset Fælles idrætsdag med de øvrige 10. Klassecentre Gallafest og planlægning af festen Motionsdag med Day-Basket Ture i skøjtehal, på kunstmuseum, i teater m.v. Talent 10 -arrangement med de øvrige 10. Klassecentre Planlægning af studietur til Berlin Praktiske oplysninger Metrobus 2 og 5 samt buslinjerne 13 og 15 har stoppested ved eller i nærheden af skolen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 10. Klassecentret. Seminarieskolen Mylius Erichsensvej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 98 14 07 44 10. Klassecentret: Mobil 25 20 04 42 www.seminarieskolen.dk

Om Løvvangskolen Studieretninger: Naturfaglig Krop og idræt Medie/kommunikation Kreativ 20/20 Medie Løvvangskolen blev indviet i 1970. Skolens miljø er præget af elevernes egne arbejder, bl.a. det flotte springvand Ygdrasil, der er skabt sammen med lærerne. I tilknytning til skolen ligger der en stor idrætshal. Løvvangskolen har ca. 425 elever og 140 medarbejdere. Skolens mål er, at Løvvangskolen skal være et godt sted at være, et godt sted at lære. I hverdagen er det med til at sikre et godt læringsmiljø for alle. Om 10. Klassecentret 10. Klassecentret er indrettet i en særlig nyrenoveret afdeling med bl.a. inter - aktive elektroniske white-board tavler og kantine med cafémiljø. Centret tilbyder et spændende skoleår, hvor der lægges vægt på faglighed og fordybelse, på vekslende undervisningsformer og socialt samvær. Ord som ansvarlighed, selvstændighed og fællesskab har en central plads i hverdagen. Undervisningen i 10. Klassecentret vil ikke nødvendigvis ligge i timeblokke hele året. Den kan også have karakter af kursusforløb af kortere og længere varighed. Du får mulighed for at modtage læseundervisning, uanset hvilken studieretning du vælger. I det kommende studieår er der en studietur i uge 37 eller 38. Derudover kan der være indlagt ture ud af huset for både studieretningerne og hele centret. Du skal også være forberedt på, at noget undervisning kan være forlagt til f.eks. aften eller weekend. I efteråret er der indlagt to ugers brobygning. I enkelte tilfælde kan brobygningen erstattes af et målrettet praktik- og jobsøgningsforløb. Det er også muligt at følge personligt tilrettelagte brobygnings/praktikforløb i løbet af året. Det sker i samarbejde med UU og dine forældre. Praktiske oplysninger Metrobus 2, linje 17 og gymnasiebusserne fra Langholt, Tylstrup og Vadum kan benyttes til skolen. Hvis du ønsker flere oplysninger om 10. klasse på Løvvangskolen, er du velkommen til at kontakte skolen. Løvvangskolen Løvbakken 6 9400 Nørresundby 99 82 40 60 eller 10. Klassecentret direkte: 31 99 40 70 (koordinator Kate Østergaard) www.loevvangskolen.dk Informationsmøde: Onsdag den 26. januar 2011 kl. 19.00

Om Hals Skole Studieretninger: Kreativ Samfundsfaglig Hals Skole er beliggende ved indsejlingen til Limfjorden i et naturskønt område. med gode og centrale busforbindelser. Skolen har ca. 480 elever og 65 medarbejdere. Hals Skole er gennem de seneste år blevet renoveret og fremstår som en moderne skole med mange spændende faciliteter. Skolen råder bl.a. over et naturfagsområde, der rummer de elektroniske tilbud, en god moderne skole skal have. Hals Skole lægger stor vægt på, at der er en tillidsfuld atmosfære, der bygger på åbenhed, trivsel og ansvarlighed. Det forventes, at alle elever deltager positivt i fællesskabet. Om 10. Klassecentret Skolens 10. Klassecenter har to spor. Det giver mulighed for at tilbyde et intimt miljø, hvor trivsel, faglighed og gode oplevelser er i højsædet. 10. Klassecentret er placeret tæt ved aulaen, der anvendes til kantine, gruppearbejde, arrangementer, musical m.v. Der findes smartboard i klassen. Målet for aktiviteterne i 10. Klassecentret er, at du skal udvikle dig personligt og fagligt og forbedre dine karakterer. Du skal være aktiv og turde tro på dig selv. Du skal forstå dig selv og dine omgivelser bedre, og du skal udvikle ansvarsfølelse og lære at administrere din tid og fritid. Den daglige undervisning er tilrettelagt, så du får mulighed for at forbedre dig i de grundlæggende skolefag, uanset dine forudsætninger. En del af undervisningen i dansk, matematik og engelsk foregår derfor på hold, der enten er målrettet de gymnasiale uddannelser eller samler op på de grundlæggende færdigheder. Informationsmøde: Mandag den 24. januar 2011 kl. 19.00 De fleste lektioner er parallellagt, så der både er mulighed for fælleslektioner og lektioner med holdopdeling. Undervisningen forestås af en lille gruppe lærere, da vi lægger vægt på, at lærerteamet får et godt kendskab til den enkelte elev. Skoleåret byder bl.a. på: spændende projekter introduktionstur målrettede ekskursioner sensommertur til København skolerejse til en europæisk hovedstad temadage I samarbejde med Aalborg Kommunale Ungdomsskole arbejder vi på at oprette hold i lektiehjælp og tysk basisgrammatik. Der tilstræbes også hold med sportsaktiviteter inde og ude, hvor vi udnytter den enestående natur, der er kendetegnende for området ved Hals. Praktiske oplysninger Metrobus 1 og rute 76 kører med halvtimes intervaller og har stoppested tæt ved skolen. Der er færgeforbindelse fra Egense og kun fem minutters gang fra færgelejet i Hals til skolen. Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolen. Hals Skole Skovsgaardsvej 1 9370 Hals Tlf. 99 82 40 25 www.halsskole.dk

Om Filstedvejens Skole Studieretninger: TEK 10 MERK 10 (HHX og HG) 20/20 Technology 20/20 HG Informationsmøde: Tirsdag den 25. januar 2011 kl. 19.00 Filstedvejens Skole ligger centralt i Vejgaard. Skolen har ca. 885 elever og 145 medarbejdere. Den blev taget i brug i 1973 og er siden om- og udbygget flere gange i takt med nye krav til undervisningen. Skolen har bl.a. et velfungerende pædagogisk servicecenter, ligesom den er velforsynet med it-udstyr. Filstedvejens Skole er en byskole, der indgår som en del af lokalsamfundet. Skolens gode faciliteter benyttes af sportsklubber, foreninger og bydelens unge. Skolen har gymnastiksal og hal, og der er skøjtehal og svømmehal i skolens nærhed. Om 10. Klassecentret Filstedvejens Skole har en speciel afdeling til 10. Klassecentret, der har et godt og veletableret samarbejde med AaB College, Aalborg Handelsskole og Tech College Aalborg. Målsætningen for 10. Klassecentret er, at eleverne skal lære at værdsætte livet og interessere sig for livets mange aspekter som grundlag for udvikling af en personlig identitet. Vi lægger vægt på, at du får mulighed for at udfolde fantasi, nysgerrighed og humor og udvikle selvtillid og respekt i rammer, der er baseret på tryghed, personligt ansvar og demokratisk fællesskab. Vi ønsker, at du får mulighed for at prøve dig selv af i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser og specifikt i forhold til netop den retning, du har valgt. Praktiske oplysninger Buslinjerne 11, 12, 14 og 56 kan alle sammen benyttes til Filstedvejens Skole. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du ønsker mere information om 10. klasse på Filstedvejens Skole. Filstedvejens Skole Filstedvej 16 9000 Aalborg Tlf. 98 16 00 33 www.filstedvejensskole.dk

Om Sofiendalskolen Studieretninger: Sproglig Medie/kommunikation Kreativ Krop og idræt Sofiendalskolen ligger i den sydvestlige del af Aalborg øverst på Skalborg Bakke. Den har ca. 720 elever og 110 medarbejdere. Informationsmøde: Torsdag den 27. januar 2011 kl. 19.00 opgaver til den aftalte tid, udviser en positiv og selvstændig indstilling til at gå i 10. klasse og afslutter skoleåret med eksamen. Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde, da vi ud over almindelig klasseundervisning også arbejder i mindre og større grupper. Vi viser tillid under ansvar vi forventer, at du forsøger at løse alle opgaver, så godt du kan. Skolen har store, gode faglokaler og gode udendørsarealer til sport. Ud over skolens to gymnastiksale bruger vi Skalborggårdhallen og Sofiendal Svømme - hal, der ligger i tilknytning til skolen. Sofiendalskolen er en sundhedsfremmende skole, der bl.a. har en stor skolebod med salatbar. Om 10. Klassecentret 10. Klassecentret har ca. 100 elever fordelt på fire studieretninger. Centret har sit eget lærerteam på otte lærere. Derfor er der to lærere til rådighed pr. studieretning, når vi en dag om ugen primært beskæftiger os med studieretningen. I 10. Klassecentret arbejder vi på at give eleverne mulighed for at udvikle sig til selvstændige unge mennesker, der kan begå sig i et demokratisk samfund. Det er vigtigt for os, at du bliver i stand til at udvikle holdninger og træffe valg, og at du får en god faglig ballast til din videre uddannelse. Vi forventer, at du møder forberedt, deltager aktivt i undervisningen, afleverer I 10. Klassecentret har vi vort eget elevråd, Fællesrådet. Fællesrådet er med til at tilrettelægge arrangementer som f.eks. motionsaften, sidste skoledag før juleferien, fastelavn for 0.-4. klasse og sidste skoledag før eksamen. Rådet får også tildelt en sum penge til indkøb af musik, ungdomsblade m.v. til café-området. Praktiske oplysninger Du kan komme til Sofiendalskolen med Metrobus 1 samt buslinjerne 50, 52 og 100, der holder på Hobrovej lige uden for skolen. Hvis du vil vide mere om 10. Klassecentret på Sofiendalskolen, er du velkommen til at ringe til os. Sofiendalskolen Lange Müllers Vej 18 9200 Aalborg SV Tlf. 96 35 32 30 10. Klasse: Mobil 25 20 05 22 (Centerleder Kamma Sindberg) www.sofiendalskolen.dk

Om UNGAALBORG Uddannelsescenter Studieretning: Værkstedsfaglig Informationsmøde: Onsdag den 19. januar 2011 kl. 19.00 UNGAALBORG Uddannelsescenter er en del af Aalborg Ungdomsskoles tilbud til elever efter 7. klassetrin. UNGAALBORG Uddannelsescenter har klasser på tre adresser og har i alt ca. 230 elever. Uddannelsescentrets målgruppe er unge, som ønsker og har brug for et alternativ til folkeskolens traditionelle udskoling. Der er tæt sammenhæng mellem praktiske og teoretiske aktiviteter i undervisningen, og undervisningsmiljøet er kendetegnet af overskuelighed, plads til forskellighed samt gensidig respekt og omsorg. Vi lægger vægt på, at samarbejdet mellem medarbejdere og elever er præget af engagement, tillid og positive forventninger. På UNGAALBORG Uddannelsescenter tilbyder vi også socialpædagogisk støtte samt støtte til deltagelse i fritidsaktiviteter og lektiecafé. Om 10. klasse 10. klasse har i alt 30 elever. Klassen er placeret på vores adresse i Eng gårds - gade 65, hvor vi har en række professionelt indrettede værksteder. Praktiske aktiviteter i disse værksteder indgår som et element i den faglige og personlige udvikling. Skoledagen indledes med morgenmad (brugerbetaling) og fælles morgensamling, og vi har en kantine, hvor der kan købes frokost, der er produceret i vores servicekøkken. Dagligdagen veksler mellem undervisning i værksteder/områdefag og undervisning i mere traditionelle skolefag. Undervisningen foregår på hold á ca. 10 elever. 10. klasse vil blive opdelt i en prøveklasse for elever, som ønsker at tage folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøven, og en erhvervsklasse for elever, som ønsker og har brug for at forberede sig på at påbegynde en erhvervsuddannelse uden folkeskolens afsluttende prøver. Skoleåret vil blandt andet indeholde Lejrskole Tema- og projektuger Et eller flere brobygningsforløb En eller flere praktikperioder Personlig rådgivning og vejledning Praktiske oplysninger Bus 16 kører til/fra Enggårdsgade 65 mindst to gange i timen. Flere busser holder i nærheden. Ved indskrivning hos os forpligter du dig til ikke at ryge og til ikke at forlade skolen i skoletiden. Hvis du ønsker flere oplysninger om 10. klasse, er du velkommen til at kontakte os. UNGAALBORG Uddannelsescenter Enggårdsgade 65 9000 Aalborg Tlf. 99824260 www.ungauc.dk

Sproglig studieretning Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Engelsk/tysk Engelsk/fransk* Samfundsfag Iværksætteri Kommunikation * Kun på Sofiendalskolen Vil du gerne blive bedre til sprog og bedre til at forstå andre kulturer? Kan du gode lide at diskutere, hvordan konflikter mellem lande eller folkeslag opstår og løses? Udgangspunktet er dig og dine kammerater. Hvad vil det sige at være dansker? Hvordan er det at være ung i Danmark sammenlignet med at være ung i andre europæiske lande? I kommer til at arbejde meget med de sprog, I vælger. Men I kommer også til at arbejde projektorienteret med internationale forhold. I læser romaner, arbejder med informationssøgning på nettet, har skriftlige afleveringer, fremlæggelser for klassen m.m. Temaerne kunne være Ung i Europa, Ungdomskultur, Au pair, Turistguide in Aalborg, Discovering Zoo, Internationale virksomheder, Travelling, Kontakt til udenlandske klasser, eller hvad I ellers finder spændende. Sproglig er den helt rigtige studieretning for dig, hvis du har planer om at få en uddannelse med sprog. På Sproglig ser vi på sammenhænge, forskelle og ligheder rundt om i verden og forsøger at give dig en global forståelse. Sproglig studieretning tilbydes på: Seminarieskolen Sofiendal skolen

Naturfaglig studieretning Naturfaglig studieretning tilbydes på: Løvvangskolen Seminarieskolen Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Naturfag Fysik/kemi Samfundsfag Iværksætteri Hvis du brænder for matematik, fysik, kemi, biologi, geografi ja kort sagt alt, hvad der rører sig ude i naturen, så skal du vælge Naturfaglig som din studieretning. På Naturfaglig får du ikke blot et år med spændende undervisning. Du får også en rigtig god ballast, hvis du overvejer en uddannelse, som bygger på naturfag. Du kommer til at arbejde med mange forskellige temaer. Nogle vil være bestemt på forhånd, andre har du og dine klassekammerater selv indflydelse på. I fysik kunne det være noget om atomer, elproduktion, cementproduktion eller alkoholfremstilling. I biologi/geografi kunne det være jordens tilstand, økosystemer, menneskers og dyrs sameksistens, besøg på en landbrugsskole, sundhed og kost, og hvad I ellers finder spændende. I matematik kunne det f.eks. være trigonometri, talsystemer, 2. gradsfunktioner, grafiske afbildninger og perspektivtegning - altså alt det sjove, som I ikke når i de almindelige matematiktimer. Undervisningen på Naturfaglig veksler mellem teori og forsøg, ture ud i naturen, virksomhedsbesøg, individuelle projekter og gruppearbejde.

Medie/kommunikation Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Teknologi Kommunikation Samfundsfag Iværksætteri Er du bidt af film og musikvideoer? Har du mod på at arbejde med trykte og elektroniske medier? Medie/kommunikation er den helt rigtige studieretning for dig, hvis du vil lære at fortælle dine gode historier til andre mennesker via levende billeder, lyd (radio/podcasting), fastbilleder og tekst. Vi producerer radio- og TV-indslag, som bl.a. sendes ud i æteren i Aalborgområdet på "Station10". Vi arbejder med genrer som nyheder, kortfilm, dokumentarfilm, reklamer m.v. Vi analyserer montager og film, dels i skolens filmlokale, dels ved besøg i byens biografer. Du kommer til at beskæftige dig med dramaturgi og teknik på en ægte filmproduktion i forbindelse med en weekendekskursion. Her samarbejder vi i mindre team, hvor du kan blive kameramand, instruktør, skuespiller eller varetage andre ansvar. Du får også mulighed for at lære at producere hjemmesider. Vi arbejder med både journalistik, teknik og design/layout, f.eks. digitale billeder og billedbehandlingsprogrammer, så du lave et flot layout til dine opgaver. Du kan også ind drage levende billeder og lyd. Medie/kommunikation tilbydes på: Løvvangskolen Sofiendalskolen

Krop og idræt Krop og idræt tilbydes på: Løvvangskolen Sofiendalskolen Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Idræt Sundhed og sociale forhold Samfundsfag Du får mulighed for at prøve en lang række inden- og udendørs aktiviteter som f.eks. løbetræning, svømning, atletik, ketsjerspil, musiske/rytmiske øvelser, konditions- og styrketræning, kampsport og forskellige boldspil. Vi arbejder også med idræt ud fra et samfundsfagligt synspunkt. Du inddrages i planlægningen af såvel den praktiske som den teoretiske del af undervisningen, så du er med til at præge årets aktiviteter. Er du parat til at afprøve en masse forskellige idrætsgrene? Er du villig til også at gøre en indsats med teorien? Så er Krop og idræt lige noget for dig. På studieretningen Krop og idræt satser vi bredt i forhold til det at være idrætsmenneske. Der er plads til alle også til dem, som ikke dyrker eliteidræt, men bare godt kan lide at dyrke sport. Nøgleordene er aktiv deltagelse, godt humør og sportsånd. Vi kommer langt omkring i emnerne og aktiviteterne i løbet af året. Her er nogle overskrifter: Socialt samvær/leg og sjov Studietur/friluftsliv Børneidræt Idrætsteori: Fysiologi, anatomi og ernæringslære Idrætsundervisning/projektarbejde Traditionelle og alternative idrætsaktiviteter Turneringer og arrangementer, både som arrangører og som deltagere

Kreativ studieretning Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Produktudvikling Samfundsfag Iværksætteri Drama/musik Kreativ tilbydes på: Hals Skole Sofiendalskolen Løvvangskolen Et udviklende år på Sofiendalskolen På Sofiendalskolen lægger vi vægt på, at studieretningen Kreativ giver dig et sjovt og udviklende år, hvor dine kreative evner er i fokus. Du arbejder med en blanding af teori og praktisk arbejde, hvor du får lov til at fordybe dig i bl.a. billedkunst, design, musik og drama. I løbet af året vil du kunne komme på scenen, lave udstillinger m.v., men studieretningen giver dig også kulturelle oplevelser som f.eks. teaterture, koncerter og galleribesøg. Kunst og design på Løvvangskolen På Løvvangskolen får du mulighed for at fordybe dig i kunstens verden. Vi arbejder meget med tegning, maleri, skulptur, akvarelmaling m.v. Et andet hovedområde er design du er selv med til at bestemme, om det skal være grafisk design eller tøjdesign. Året byder også på musikalske aktiviteter samt drama og teater, så du får mulighed for at udvikle dig på de felter, der interesserer dig. Musicalprojekt i Hals På Hals Skole har der i mange år været tradition for, at de ældste elever opfører en musical. Hvis du kunne tænke dig at medvirke i et spændende, lærerigt og kreativt projekt, er Kreativ studieretning på Hals Skole det oplagte valg. Du får mulighed for at udfolde dig som f.eks. skuespiller, solosanger, danser eller musiker. Der er brug for lyd- og lysfolk til at betjene skolens avancerede anlæg, og der skal også fremstilles kulisser, kreeres plakater og skrives programmer.

3S Social, Sundhed og Service 3S tilbydes på: Seminarieskolen Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Sundhed og sociale forhold Samfundsfag Psykologi Har du lyst til at beskæftige dig med sundhed, også ud fra en alternativ synsvinkel? Overvejer du en social- og sundhedsuddannelse eller linjeindgangene Sund- hed, omsorg og pædagogik eller Mad til mennesker på teknisk skole? Ønsker du at arbejde med mennesker i andre sammenhænge? Studieretningen 3S er den helt rigtige for dig, hvis du er interesseret i sociale forhold og dine medmennesker. Du kommer til at arbejde med emner som sundhed, sygdom, ernæring og motion, og du får mulighed for at fordybe dig i psykologi og pædagogik. Samfundsfag indgår som en naturlig del af undervisningen, der bl.a. byder på projektarbejde og fremlæggelse i grupper. Temaerne for projekterne kunne være Sund mad, At blive ældre, Den sociale arv, Pædagogik og børn, Psykologi i praktiske sammenhænge, Livs stils - sygdomme, Sorg og kriseberedskab ved død, Integration, Omsorg, eller hvad I ellers finder spændende.

TEK 10 Teknisk studieretning Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: På Tech College 2 dage om ugen i 15 uger Afhængig af de områder, du ønsker at arbejde med, er der lektioner i: Iværksætteri Samfundsfag Metal/motorværksted Serviceværksted Teknologi/kommunikation Byggeværksted Kunne det være noget for dig at blive murer, tømrer, elektriker, mekaniker, kok, frisør, gartner, smed, slagter, bager, klinikassistent, industritekniker, tjener eller? Studieretningen TEK 10 er det oplagte valg, hvis du overvejer en ungdomsuddannelse med praktisk indhold. TEK 10 er nemlig opbygget sådan, at en del af undervisningen foregår på Tech College. Undervisningen lægger stor vægt på det praktiske og varetages af faguddannet personale. Du får mulighed for at prøve to indgange til erhvervsud dannelserne. Indgangene hedder: Bygge og anlæg, Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler, Mad til mennesker, Medieproduktion, Strøm, styring og it, Krop og stil, Dyr, planter og natur, samt Sundhed, omsorg og pædagogik. Se: http://www.techcollege.dk/sitecollectiondocuments/uddannelsesoversigt.pdf Du skal pejle dig ind på, hvilke indgange du har mest lyst til at prøve. Vælg de fire områder, du finder mest spændende, og skriv dem på din uddannelsesplan. Prioriter dine ønsker med 1, 2, 3 og 4. Begynd med det vigtigste først. Vi bestræber os på at opfylde dine prioriteter, men kan ikke garantere at du får både første og anden prioritet opfyldt. I løbet af året får du et godt kendskab til fagenes indhold, kravene, metoderne og dagligdagen på Tech College, så det bliver lettere for dig at beslutte, om du vil tage din ungdomsuddannelse på Tech College. Undervisningen i 10. Klassecentret lægger vægt på de skolefag, du kender i forvejen, men du vil opleve, at den har stor sammenhæng med undervisningen på Tech College. Du vil også opleve, at der er lagt spændende alternative dage ind i årsplanen. TEK 10 tilbydes på: Filstedvejens Skole

MERK 10 Handel N.B. Du skal vælge mellem MERK HHX og MERK HG på din uddannelsesplan. Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik:2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning MERK HHX: 8 lektioner om ugen Teknologi Samfundsfag Iværksætteri På handelsskolen kommer du til at arbejde med forskellige projekter som f.eks. start af egen butik, virksomhedsdrift eller samhandel med Europa. Du bliver undervist i almindelige handelsskolefag som f.eks. dekoration, er - hvervsøkonomi, erhvervsret, markedsføring, IT og samfundsøkonomi. Undervisningen i 10. Klassecentret lægger vægt på de skolefag, du kender i forvejen, men du vil opleve, at den har stor sammenhæng med undervisningen på handelsskolen. Studieretning MERK HG: 8 lektioner om ugen Teknologi Samfundsfag Iværksætteri Produktudvikling Overvejer du en fremtid med handel? Synes du, at viden om økonomi og handel er et godt udgangspunkt for din videre uddannelse? Studieretning MERK 10 er den helt rigtige for dig, hvis du vil have afprøvet din lyst til en fremtid med handel og kontor. 10. Klassecentret på Filstedvejens Skole har et tæt samarbejde med Aalborg Handelsskole om undervisningsforløb, der planlægges og gennemføres på handelsskolen med handelsskolens egne lærere som undervisere. MERK 10 tilbydes på: Filstedvejens Skole

Samfundsfaglig studieretning Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 8 Engelsk: 4 Matematik: 4 Obligatoriske tilbudsfag: 4-10 lektioner om ugen Engelsk: 2 Matematik: 2 Tysk: 4 Fransk: 4 Fysik/kemi: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Kristendomskundskab/filosofi Historie Samfundsfag Iværksætteri I vil i perioder komme til at arbejde projektorienteret med gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse af projekterne. Temaer for projekterne kunne være Demokratiets tilblivelse, Den globale verden, Krigen mod terror, Den spanske borgerkrig, Danmark og EU, Konsekvenser af klimaforandringer, AIDS og døden, Er der et liv efter døden eller hvad I ellers finder det spændende at arbejde med. Emnerne er næsten uudtømmelige. Er du interesseret i samfundsforhold og politik? Er du optaget af livets store spørgsmål inden for filosofien og verdens religioner? Kan du lide at læse aviser og diskutere? Så er Samfundsfaglig studieretning lige noget for dig. Der vil også være ekskursioner med besøg på kulturinstitutioner, virksomheder, museer m.v. På Samfundsfaglig fordyber vi os i historie, religion, samfundsforhold og filosofi. Vi ser på de store tænkere og deres indflydelse på samfund og kirke. Vi ser på demokratiet i Danmark, folketingets opbygning m.v. I såvel kristendom/filosofi som historie og samfundsfag får du mulighed for bedre at forstå verden af i dag, da vi sætter de forskellige emner i relation til de problemstillinger og konflikter, vi hører om i dag. Samfundsfaglig tilbydes på: Seminarieskolen Hals Skole

Tosproget studieretning Obligatoriske fag: 28 lektioner om ugen Dansk: 10 Engelsk: 4 Matematik: 6 Tysk: 4 Fysik/kemi: 2 Historie: 2 Studieretning: 6 lektioner om ugen Religion Samfundsfag Naturfag (geografi-biologi) Tosproget studieretning er et specielt tilbud til tosprogede unge, der har været nogle år i landet og behersker det danske sprog. Formålet med undervisningen er at forberede dig ekstra til en ungdomsuddannelse. Derfor lægger vi stor vægt på at styrke dine færdigheder i dansk, engelsk og matematik. I flere af lektionerne er der ekstra lærerbemanding, så du har gode muligheder for at få hjælp i undervisningen. Der er også en obligatorisk lektiecafe en gang om ugen, hvor du kan få hjælp. Undervisningen giver dig mulighed for at arbejde med mange spændende temaer, f.eks. Integration, Jagten på danskheden, Islam/kristendom, Kriminalitet, Danmarkshistorie, Det politiske system, Kost og sundhed, Miljø og bæredygtighed, Traditioner og træ, og hvad I ellers får lyst til at dykke ned i. Hvis du er tosproget, hjælper din UU-vejleder dig med at afgøre, om du er målgruppen for denne studieretning. Tosproget studieretning tilbydes på: Seminarieskolen

Værkstedsfaglig studieretning Værkstedsfaglig studieretning med prøve: Obligatoriske fag: 16 lektioner om ugen Dansk: 6 Matematik: 4 Engelsk: 4 Motion: 2 Tilbudsfag: 8 lektioner om ugen Dansk 2 Matematik: 2 Engelsk: 2 Tysk: 4 Fysik/kemi: 4 Samfundsfag: 2 Studieretning: 8 lektioner om ugen Værksteder/områdefag Værkstedsfaglig studieretning uden prøve: Obligatoriske fag: 12 lektioner om ugen Dansk, Matematik og Engelsk: 10 Motion: 2 Tilbudsfag: op til 8 lektioner om ugen Dansk: 2 Matematik: 2 Engelsk: 2 Tysk: 4 Fysik/kemi: 4 Samfundsfag: 2 Studieretning: 12-20 lektioner om ugen Praktik: 8 Værksteder/områdefag: 12 Værkstedsfaglig studieretning i UNGAALBORG Uddannelsescenter er for dig, der gerne vil lære gennem praktisk arbejde og aktiviteter. Vi lægger vægt på, at du bliver bedre til de traditionelle skolefag samtidig med, at du udvikler dig fagligt og personligt. Derfor bliver du mødt med krav om selvstændighed, medbestemmelse, samarbejde og ansvarlighed. Skoleåret er inddelt i fire perioder, hvor du får mulighed for at vælge forskellige værksteder/områdefag. Undervisningen i perioden planlægges sammen med dig, så den passer til netop dig. For at give dig det bedste udbytte, foregår undervisningen i hold på ca. 10 elever. Skoleugen veksler mellem praktiske aktiviteter i værkstederne og arbejde med de traditionelle skolefag, så du får mulighed for at lære fagligt gennem konkrete aktiviteter. Du vil i løbet af skoleåret få mulighed for at vælge nogle af følgende værksteder/områdefag: film og medier, jern og metal, kunst og form, design og tekstil, motor og teknik, maler og billedkunst, bygge og indret, mad og service. Hvis du vælger Værkstedsfaglig studieretning med prøve, får du mulighed for at gå til folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøven i et eller flere af følgende fag: dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk ved skoleårets afslutning eller evt. efter ½ år. Hvis du vælger Værkstedsfaglig studieretning uden prøve, får du mulighed for at arbejde på at blive klar til at begynde på en erhvervsuddannelse uden en afgangsprøve, evt. gennem en merit-ordning. Du vil få en ugentlig praktikdag og mulighed for at arbejde med aktiviteter i op til fire værksteder/områdefag. Værkstedsfaglig studieretning tilbydes på UNGAALBORG Uddannelsescenter.

20/20 modellerne et nyt tilbud til dig Som noget nyt har du nu mulighed for at vælge en 20/20-model, hvor du først går 20 uger på 10. Klassecentret og bagefter gennemfører dele af et grundforløb inden for erhvervsuddannelserne. Du undervises i 10. klasses fag gennem hele forløbet, så du kan gå op til folkeskolens prøver efter de 40 uger. Du kan vælge mellem: 20/20 Medie med grundforløb på Media College 20/20 Technology med grundforløb på Technology College 20/20 HG med grundforløb på Aalborg Handelsskole Der udarbejdes yderligere information om de nye tilbud i januar 2011. 20/20 HG og 20/20 Technology tilbydes på: Filstedvejens Skole 20/20 Medie tilbydes på: Løvvangskolen