Kaspar Bonnén på Horsens Gymnasium 1
Kaspar Bonnén på Horsens Gymnasium Omslagsfoto af Kasper Hornbæk. Fotos af Kasper Hornbæk s. 4, 6, 7, 9, 10, 12. Fotos af Kaspar Bonnén s. 14, 15. Foto af David Kahr s. 8. Grafisk 2 tilrettelægning af Signe Marie Ohrt. 3 På Horsens Gymnasium har vi fra gymnasiets tidlige år helt bevidst og ret så systematisk arbejdet på at etablere en kunstsamling, som dels skulle udsmykke gymnasiet, men som også skulle have et klart pædagogisk sigte. Vi har forsøgt at anskaffe kunst til gymnasiet, som reflekterede tidsånden til hver en tid. Derfor vil man også på gymnasiet kunne møde en lang række kunstnere, som med deres værker, har sat præg på netop deres tid, fx har vi fokuseret på kunstnere fra generationen De unge vilde i 80 erne og fulgt deres videre færd. Vi har fulgt genkomsten af det abstrakte maleri omkring 2000, fantasy-kunsten og streetart-kunstnernes ankomst på kunstscenen. Og vi forsøger til stadighed at følge med. Kunstsamlingen består i dag af over 200 værker, der spænder fra grafiske arbejder, malerier, skulpturer, kunsthåndværk til videoer. Kunstsamlingen ville aldrig have kunnet udvikle sig så omfattende, hvis vi ikke også havde fået værker doneret eller deponeret fra private, virksomheder, kunstnere eller fra fonde. Sidst har gymnasiet modtaget en imponerende deponering fra Ny Carlsbergfondet, der består af 4 store grafiske værker af John Kørner og et stort maleri af Eske Kath, der på bedste vis er med til at opdatere vores kunstsamling med to væsentlige samtidskunstnere. Vi har også modtaget et meget stort maleri af den 85 årige Seppo Mattinen, der på forunderlig vis også passer ind i vores samling. Men først og fremmest har Ny Carlsbergfondet deponeret et meget stort vægmaleri, udarbejdet specielt til et rum på Horsens Gymnasium, udført af billedkunstneren Kaspar Bonnén. Nogle ville sige et umuligt rum med to vægge på 8 5 meter hver, hvor der skal tages hensyn til rummets akustik og andre finurligheder. Dette har Kaspar Bonnén med teknisk hjælp af den uforlignelige Esben Justesen, forbilledligt løst ved at udføre 54 malerier af varierende størrelse, der ophængt på rummets to vægge, kommer til at folde sig ud som et meget stort maleri på 60 kvm med en fortløbende historie, der folder sig ud langs en vej, der skærer sig igennem alle 16 meter fra lys over mørke. Kaspar Bonnén, der altid har haft fornemmelser for rum, får nu sit helt eget specielle rum at udfolde sin kunst og sine rum i. Vi håber med denne lille tryksag med tekster og billeder af Kaspar Bonnéns enorme maleri, at man kan få ekstra inspiration til at gå rundt og fordybe sig i maleriet. Vi takker journalist og kunsthistoriker Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet og Kaspar Bonnén for deres bidrag til folderen. Og vi takker Kaspar Bonnén og Ny Carlsbergfondets direktion for at det kunne lade sig gøre, at få denne fantastiske og flotte udsmykning i hus. Thomas Ohrt
Vejen gennem foranderlige landskaber og byer Af Kaspar Bonnén 4 5 Der er mange ordsprog der handler om vejen. Vejen starter faktisk her. Du tager et skridt og så tager du det næste, og så ser du hvor skridtene fører dig hen. Skridtene fører dig frem på din vej. Vejen er en metafor for hvordan vi lever vores liv. Ordsprogene fortæller at vi ikke kan vide noget før vi begiver os ud på vejen. Der er ikke en forudbestemt skæbne. Livet er en proces, og det er de valg vi tager, det vi gør, der hvor vi er, der bestemmer hvem vi er, der fortæller om hvem vi er. Vi bliver nødt til at leve livet forlæns og så forstå det baglæns, som Søren Kierkegaard sagde. Vi må leve så godt vi kan, vi træffer valg ud fra vores forudsætninger, vi laver de fejl vi gør også fordi vi allerede har begivet os ud på vores egen vej. Vejen er altså et billede på dine bevægelser, at dit liv har en retning, du kommer fra noget og du bevæger dig mod noget. Men vejen er ikke bare fastlagt, du skaber selv vejen. Og ikke mindre vigtigt. Veje bevæger sig gennem noget. Gennem landskaber, gennem byer, du møder mennesker. Der er altså en masse omkring vejen. Du bliver født på et bestemt tidspunkt, i et bestemt land, hvor der er love og regler, hvor andre lever og skaber deres veje. Der er en lang historie der går forud, mange normer og kulturelle handlemåder som man bliver født ind i. Og der er nogle omgivelser og begivenheder og personer som du møder på din vej. I maleriets venstre side begynder vi i naturen, i et landskab og ind blandt de første skrifttegn, herefter fører vejen på maleriet videre ind i en labyrint af ord, af klodser, i veje der forgrener sig, til butikker, huse, der er mennesker undervejs. Der er veje, omveje og afveje. Sproget er en central ting i maleriet. Hvordan vi skaber begreber, hvordan disse begreber skaber noget vi skal forholde os til. Sprog er en essentiel del af den menneskelige kultur. Og helt fundamental i vores omgang med hinanden, vi udveksler synspunkter, høflighedsfraser, taler om vores liv med hinanden. Og sproget er også fundamentalt for den måde vi forstår verden og møder den. Når vi skaber begreber giver det en bestemt opfattelse af hvordan vi ser verden. Jeg har gerne ville skabe en labyrint, et billede på at vi hele tiden er i en kompleks verden. En verden hvor der hele tiden er mange muligheder. Vi møder nye begreber, finder nye steder. Der er meget vi skal forstå og forsøge at give mening til. Alle disse steder
6 7 og rum, blander sig sammen og du befinder dig på en måde hele tiden et sted, her og nu (lige nu sikkert på Horsens Gymnasium), men samtidig er det som om du hele tiden er mange steder, du tænker på hvad du skal i fremtiden, du tænker på en som du er lidt forelsket i, du tænker et sted du har været eller en du er uvenner med. Mennesker eller vores relationer som de også bliver kaldt har den største betydning for de livsvalg vi træffer. Rundt omkring på maleriet står en række store skikkelser. De ligner en art overmennesker, guder eller arketyper. Mennesker der er i en sær situation. Vi spejler os i andre mennesker. Både i dem som vi ligner, og i dem som er fremmede for os. Andre menneskers historie og deres måde at være på er vigtige for vores liv på mange måder. Her i maleriet står de hævet over vejen, som store symboler, der både er fremmede og fortæller om at være på svære tidspunkter, om at skulle træffe et valg, eller bevæge sig gennem noget. Billedet kan ligne en form for legoby eller minecraft i en lidt fri form. Verden er transformerbar. Vi er selv med til at forme verden. Det gælder for både de små ting, vi laver en opgave, former en krukke i ler, skriver et digt. At følge sin vej er alvorligt, det er dit liv det gælder, men det er også en leg, vi er med til. Alting forandrer sig, du ved ikke hvad du møder, og dit liv vil forandre sig, din livssituation vil forandre sig, verden forandrer, om hundrede år ser verden markant anderledes ud end den gør nu og vi er med til at skabe disse forandringer. Selvfølgelig er den ikke ligeså transformerbar som i minecraft og legobyer. Det går langsommere. Men den forandrer sig. Ikke bare af dem som har magten, vi er alle med til at skabe den. Vi er med til at lave landkortene. Når vi lever vores liv skaber vi ikke bare os selv. Vi skaber en måde at leve på.
En flod af betydning INTERVIEW Kaspar Bonnén kalder sit værk for en transformationsrute, hvorpå elementer og spor hele tiden forskyder sig i nye, uventede retninger. Vi besøgte Kaspar Bonnén i hans værksted på Amager før sommerferien, da han endnu ikke var helt færdig med billederne, der nu er ophængt på Horsens Gymnasium. Vi stillede ham en række spørgsmål om værket, der har fået titlen Vejen gennem foranderlige landskaber og byer. Hvordan påbegynder du en udsmykningsopgave som denne? 8»Opgaven var fra Ny Carlsbergfondet stillet åbent. Jeg kunne som udgangspunkt gøre, hvad jeg ville; lave skulptur, maleri, hvad som helst. Jeg begynder grundlæggende med at overveje, hvad det er for et sted, der er tale om, i dette tilfælde et gymnasium, hvor der er mange daglige brugere. Derefter tager jeg af sted for at se stedet, bygningen, omgivelserne. Jeg tænkte umiddelbart, at jeg gerne ville lave skulpturer, men besluttede relativt hurtigt, da jeg havde besøgt gymnasiet, at mit bidrag skulle være maleri, bl.a. fordi det er et rum, hvor mange passerer gennem, og hvor ting bliver flyttet rundt, og at skulpturer derfor ville stå lidt i vejen og blive stødt ind i. Desuden er det et ret forvirret rum, hvor der sker en masse hele tiden, og jeg tænkte, at et maleri kunne binde rummet og dets aktiviteter sammen.«det er en voldsomt stor vægflade. Hvordan gik du konkret i gang med at løse opgaven?»jeg lavede en skitse allerførst. Jeg tænkte, at det ville blive et meget langt maleri, og derfor ville jeg have det til at gennemløbe forskellige faser. Jeg har tidligere i mine billeder arbejdet med veje og bylandskaber og besluttede mig for, at jeg her ville tegne en vej, der fører os gennem forskellige steder; fra landskab til by og gennem forskellige temaer, som jeg også tidligere har undersøgt. Når jeg laver en skitse, skal den ikke være låst, derimod åben, så jeg på selve maleriet kan finde på nyt undervejs og lade uventede ting springe frem. Der skal være en form for spontanitet i processen.«hvorledes forholder dit værk sig til det faktum, at det er et gymnasium, hvor primært unge mennesker vil se på det?»jeg får lyst til at sige: på ingen måde. Selvfølgelig skal man som kunstner lave noget, som folk kan forholde sig til, men jeg må være tro mod mit eget 9 univers. Jeg tror dog, der er mange ting, som vil appellere til gymnasieelever. Bylandskabet, der er Minecraft-agtigt. Der er fest, sex og køn, der er bøger, en computer, der er en legende stemning, osv. Jeg har ikke tænkt, at det skulle forholde sig direkte eller specielt til unge mennesker, men jeg synes, der er et mylder af forskellige småhistorier, man kan udforske. De små ord, jeg har skrevet rundt omkring, peger i særlige retninger og handler om noget eksistentielt, som sikkert vil interessere de unge.«er der nogle centrale ord eller begreber, der binder dette mylder af historier sammen?»vejen er et vigtigt begreb, der har med tiden at gøre; at bevæge sig fra et sted til et andet, både her og nu og i det store livsforløb. Det er vigtigt at bevæge sig, tror jeg. Et sted på maleriet ses en vandringsmand, som gør netop det, bevæger sig hen ad vejen. Vejen er for mig en transformationsrute, hvorpå der sker noget nyt, hvor der åbner sig nye muligheder. Vejen er en konkret banal idé om tid og om at bevæge sig. Foruden begrebet vejen kunne jeg pege på begrebet byen som et vigtigt element hér. Byen som en scene, hvorpå ting foregår.«
kalde værket for dystopisk eller undergangsagtigt. Det er mere foranderligt, hyperkomplekst og forvirrende og ude af kontrol. Der er jo også tegn på håb, kærlighed, frihed, etc. Generelt er der på maleriet eksistentielle ting på spil.«alt synes at være i bevægelse og forandring på maleriet. En vej bliver til en å, der bliver til en arm med en knyttet næve. Forsøger du at undgå det enkle og det fastlåste?»billederne er nok et forsøg på at skabe betydning, eller skabe mening, eller gå på opdagelse i, hvad betydning er. Men det er også helt klart et forsøg på hele tiden at undslippe noget, der er bestemt og defineret. Der er på billedet mange begreber på spil; mennesker, der diskuterer, og ting, som pludselig forandrer sig og bliver til noget andet fx fra en firkant til en kasse til et hus, eller fra en vej til å. Det er transformationsprocesser, som jeg tror, vi alle gennemgår hele tiden, når vi danner betydning i vores hoveder. Så værket kan ses som en leg med betydning og betydningsdannelser og er en flod af betydning, håber jeg.«mens vi taler her i dit værksted, er der endnu ikke lagt farver på værket. Hvad gør farverne ved dine billeder, og hvordan arbejder du med dem? 10 Den amerikanske forfatter Jack Kerouac skrev den vilde roman Vejene, franske Charles Baudelaire digtede om den dragende storby. Finder du inspiration i sådanne bøger til et maleri som dette?»en af mine yndlingsbøger er tyske Walter Benjamins Ensrettet gade, hvor han skriver om en fiktiv gade, hvor han har konstrueret forskellige skilte og butikker med ruder, man kan kigge gennem, og så skriver han historier ud fra det. Den bog har jeg brugt, men ikke direkte og konkret. Jack Kerouac er der måske også et sted, men når jeg står og tegner og maler, tænker jeg ikke litterært på en håndgribelig måde. Der er med andre ord ingen konkrete referencer til litteraturen, men der er en inspiration fra det sproglige, bevægelserne, det filosofiske i bøgerne.«når man kigger rundt på maleriet, ses en faldende mand, en grov mælkebøtte, rå træstubbe, osv. Er det et dystopisk univers, du har fremmalet?»det ved jeg ikke, om det er (ha-ha). Jeg brugte ordet legende tidligere, for jeg synes, værket har noget legende over sig. Men det er klart, at i legen kommer også det dystopiske frem som en form for science fiction. Nogle steder bevæger det sig ned i slags underverden, men nej, jeg synes ikke, man kan 11»I dette tilfælde har jeg malet det hele op i sort, og først derefter lægger jeg farven på, hvilket er usædvanligt. Normalt ville man fra begyndelsen male en ting op i den farve, den skal have. Men her har jeg bygget det grafisk op, lidt som et træsnit. Og så kommer jeg farven på bagefter; som pletter, der mange steder ikke har noget at gøre med motivet, de ligger ovenpå. De er på en måde løsrevet fra motivet og ser ud som en klat, der er kastet på, men hvor man stadig kan se motivet bagved. Så her bliver farven sin egen lille verden og flyder rundt i et form for tilfældigt mønster. Farven giver værket noget tyngde, noget lys, noget materialitet, noget stofligt.«er der for dig bestemte følelser knyttet til de enkelte farver?»jeg har svært ved at snakke om farver på den måde. Man siger, at nogle farver er varme, de røde og de gule, og nogle er mere kølige, de blålige, og det tror jeg også er sandt. Men der skal så lidt til. Før farverne bliver blandede og ændrer karakter. Jeg bruger blandede farver, der ofte kan tage karakter af noget gråligt eller endda mudderagtigt. Men farverne er helt klart noget emotionelt for mig. Jeg vil gerne have, at man oplever farven som løsrevet, noget, der trænger sig frem og trænger sig på uden at skulle definere en form. De har en betydning og en kvalitet, som er svær for mig tydeligt at definere med ord.«af Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet
CV Kaspar Bonnén Født i 1968, arbejder og bor i København Uddannelse 1993-1999 Kongelige danske Kunstakademi, København Repræsenteret i følgende kunstsamlinger og museer Statens Museum for Kunst, København Aarhus Kunstmuseum (ARoS), Aarhus, Arken Museum of Modern Art, Ishøj Essl Museum, Klosterneuburg, Østrig Moderna Museet, Stockholm, Sverige Offentlige udsmykningsopgaver Københavns Byret Amalienborg (Den kongelige families vinterbolig), København Ministerium for familie og forbrugeranliggender, København, Denmark Den danske Højesteret, København Nykredit Kalvebod Brygge, København Herning Gymnasium, Herning DFVF (Institut for Fødevareforskning), København Esbjerg Gymnasium, Esbjerg Roskilde Universitets Center, Roskilde Horsens Gymnasium, Horsens Hædersbeviser: 2008 Eckersberg-Medaillen, Kongelige danske Akademi for de skønne kunster Kaspar har haft soloudstillinger på følgende museer og gallerier: Kunstforeningen GL STRAND, København Designmuseum Danmark, København Charlotte Fogh Contemporary, Århus Dampgalleri, København Aarhus Kunstmuseum (ARoS), Aarhus Christina Wilson, København Kunsthallen Brandts, Odense Moderna Museet, Stockholm, Sverige Galerie Mikael Andersen, Berlin, Tyskland J.F. Willumsens Museum, Frederikssund Galleri Stefan Andersson, Umeå, Sweden Det danske Kulturinstitut Edingburgh, Edinburgh, Skotland DCA Gallery, New York, USA (med Jesper Christiansen) Overgaden, København (with Henrik Capetillo) Og et meget stort antal gruppeudstillinger, se www.kasparbonnen.dk 12 13 Publikationer: Kaspar har også udgivet en række digt- og tekstsamlinger, katalogtekster, artikler, o.a.
14 15
16