Myndighederne kræver, at gulvene skal have "passende fjedring", men der angives dog ingen metode til måling af fjedringen. Der er metoder til måling af støddæmpning og deformation i gulvbelægninger. Et gulv med god støddæmpning reducerer belastningen af knæ og ryg. Bløde gulve giver god støddæmpning, men de er også følsomme over for trykmærker og har ofte en høj rullemodstand. Hvilke krav er gældende? Der findes p.t. ingen anerkendte testmetoder til måling af gangkomfort på gulve. Det indebærer ligeledes at der ikke findes nogle direkte myndighedskrav på dette område. Ergonomiske gulve og underlag anvendes ofte kun i de områder hvor personer står stille, på samme sted, over en længere periode. Her udlægges normalt et løst lagt underlag oven på gulvbelægningen. Dette giver øget risiko for snuble- og faldulykker. Det er derfor en god ide at indtænke ergonomien i en totalløsning enten partielt eller i hele gulvfladen og undgå løse måtter m.m. Her kan fx anvendes et punktelastisk gulv så som Granit Acoustic eller et Omnisports. I arbejdsministeriets redegørelse nr. 96 af 13. februar 2001 fremgår det at en gulvbelægning skal være tilpasset det arbejde, der udføres i arbejdsrummet, og have en, under hensyn til arbejdets art, passende hårdhed. Kun inden for sportsgulve har man en række testmetoder der anvendes til godkendelse af sportsgulve. Disse testmetoder omfatter bl.a. test af gulvets blødhed og deformation, hvilket giver et udtryk for gulvets komfort. Disse testmetoder anvendes dog kun til sportsgulve og ikke til de øvrige gulvområder. Testmetoden for sportsgulve EN 14809 måler hvor meget gulvet deformeres når en tung, fjedrende stålkugle slippes på gulvet. De typiske værdier for kompakte gulvmaterialer er 0,1 0,2 mm, gulvbelægninger med skumbagside samt tekstile gulve mellem 0,3 1,5 mm. Med specielle sportsgulvkonstruktioner kan man opnå en deformation på 4 mm. En anden testmetode til sportsgulv, EN 14808, måler gulvets støddæmpning. De typiske værdier for kompakte gulvmaterialer er 0-3 % og produkter med skumbagside 5-20 %. Med specielle sportsgulvkonstruktioner kan man opnå over 60 %.
Gulvbelægninger med en høj deformation/støddæmpning har ofte en blød overflade, hvilket medfører at det bliver vanskeligere at rulle sygesenge og vogne hen over gulvet. Desuden øges risikoen for indtryksmærker på et blødt gulv. Dette må man tage hensyn til når der vælges et ergonomigulv (se tabel 1 nedenfor). Hvilke gulve har god gangkomfort, lav rullemodstand og god modstand mod trykmærker? Tabel 1. Deformation, stødabsorption, tryktolerance og rullemodstand ved forskellige gulvmaterialer.
Mere om ergonomiske gulve Når vi står stille, skal knæ og svangen bære hele vægten af vores krop. Når vi går eller løber, øges belastningen 2-5 gange. Under normal gang opstår den største belastning på kroppen cirka 0,1 sekund efter, at foden sættes i underlaget. For at opnå en god gangkomfort med mindst mulig kropsbelastning skal accelerationen være så lille som mulig. Kropsvægten skal altså bremses blødt op. Et tilpas blødt og fjedrende gulv mindsker derfor risikoen for muskel- og belastningsskader. Det er desuden med til at mindske rumstøjen (lyde fra fodtrin i lokalet). Et hårdt og ikke-fjedrende gulv øger risikoen for muskel- og belastningsskader og giver ofte en højere rumlyd, mens et alt for blødt gulv med lav efterfjedring opleves som "tungt at gå på". Et blødt gulv kan desuden få hospitalssenge med hjul, laboratorievogne, kørestole m.m. til at synke ned i gulvet og blive vanskelige at køre med. Desuden er der øget risiko for varige trykmærker fra møbler og andre tunge genstande, der stilles på gulvet. En gulvbelægning med blød overflade, der giver efter netop på belastningstidspunktet, kaldes i sportsgulvsammenhænge for et punktelastisk gulv. Hvis gulvoverfladen i stedet er stift opbygget, og deformationen optages af blødere lag længere nede i belægningen, har man et såkaldt overfladeelastisk gulv. En sådan løsning giver både god gangkomfort, samtidig med at gulvet er let at køre på. Et eksempel på en sådan gulvløsning er en stiv belægning (fx parketgulv eller en kompakt vinyl- eller linoleumsbelægning), monteret på specielle kraftfordelende plader, som derefter lægges på en tyk skumbelægning (fx Tarkett Multiflex konstruktion). Denne løsning anvendes ofte i idrætshaller til fx håndbold, hockey m.m. Det er en forholdsvis dyr løsning sammenlignet med traditionelle overfladebelægninger, men man kan for eksempel anvende et overfladeelastisk sportsgulv på begrænsede områder med høje krav til gangkomfort og rullemodstand, fx ved receptionsskranker, langs laboratorieborde m.m. Det er også muligt at udvikle skumbaserede produkter med forskellig rullemodstand ved at lægge et forstærkende lag af glasfibervæv nær overfladen. Det giver lavere rullemodstand og reducerer risikoen for permanente trykmærker fra møbler. Et godt ergonomisk gulv skal således have høj deformation og lav rullemodstand samt god modstandskraft mod trykmærker.
Mere om hvordan man måler gangkomfort for gulve Der findes ingen anerkendte testmetoder, der er specielt udviklet til at måle gulves gangkomfort. Der findes dog europæisk harmoniserede testmetoder for sportsgulve, som kan benyttes. I SP-rapport 2009:04 konstateres det, at blandt andet EN 14809 hhv. 14808, som er metoder til måling af deformation og stødabsorption i sportsgulve, meget vel kan benyttes til at teste og beskrive gangkomfort for forskellige gulvmaterialer. EN 14809 Surfaces for sport areas Determination of vertical deformation benytter en stålkugle på 20 kg, som tabes på en fjeder (40 N/mm). Kuglens masse og fjederens karakterer er tilpasset, så den maksimale kraft på et fuldstændigt ikke-fjedrende underlag bliver ca. 1500 N og indtræffer efter omkring 0,1 sek. Det svarer til den kraft, som en 50 kg tung person udsættes for under normal gang. Deformationsværdierne varierer mellem 0,1 og 4 mm, afhængig af gulvets opbygning. Typiske værdier for kompakte gulvmaterialer er 0,1 0,2 mm, gulvbelægninger med skumbagside samt tekstilgulve ligger normalt i området 0,3-1,5 mm. Ved specielle sportsgulvkonstruktioner kan man opnå en deformation på 4 mm. En anden testmetode til sportsgulve, EN 14808 - Surfaces for sport areas Determination of shock absorbtion, måler stødabsorptionen. Den måler de maksimale kræfter ved opbremsningen af den fjedrende stålkugle, når den slippes på beton, hhv. på den belægning, der skal testes, hvorefter resultaterne sammenlignes. Typiske værdier for kompakte gulvmaterialer er 0-3 %, mens produkter med skumbagside og tekstilgulve har en stødabsorbering på 5 20 %. Overfladeelastiske sportsgulve kan opnå en stødabsorptionen på over 60 %.
Mere om hvordan man måler rullemodstand og indtryk Rullemodstand Der findes ingen standardiseret test for dette. Tarkett har dog udviklet en metode, hvor en hospitalsseng placeres på det gulv, der skal testes. Når sengen har stået stille i 5 minutter, ruller man sengen hen over overfladen og måler samtidig den kraft, der kræves for dels at "komme i gang" (vilofriktion) og til at trække sengen med konstant hastighed (rullefriktion). Typiske værdier for betongulve og kompakte overfladebelægninger er 120 170 N vilofriktion og 50 70 N bevægelsesfriktion. De tilsvarende værdier for produkter med skumbagside er 200 250 N (vilofriktion) hhv. 100 120 N (bevægelsesfriktion). Se tabel 1 ovenfor. Disse testprincipper kan også anvendes i marken. Hvis man eksempelvis på et hospital ønsker at sammenligne rullemodstanden for forskellige installerede gulvmaterialer, kan man gennemføre en simpel test ved at fastgøre en fjedervægt (af typen fiskevægt) på en hospitalsseng. Ved at aflæse kraften (udslaget på vægten) ved start og rulning på de forskellige belægninger kan man sammenligne rullemodstanden i forskellige områder. Trykbestandighed Gulvets evne til at forhindre varige trykmærker måles i henhold til EN 433. En metalcylinder med en diameter på 11,3 mm (100 mm2) presses mod gulvbelægningen gennem 150 minutter med en kraft på 500 N. Derefter fjernes cylinderen, og dybden af det efterladte trykmærke måles, efter at gulvet har sat sig i yderligere 150 minutter. Ved produkter med skumbagside kan man også aflæse indtrykkets dybde efter 15 sekunders belastning, hvorved man får en parameter, som kaldes "underfoot comfort", som er et mål for, hvor meget gulvet synker ned ved statisk belastning. Typiske værdier for trykbestandighed og "underfoot comfort" er angivet i tabel 1.