Årsrapport 2009 Nordea Bank Danmark CVR-nr. 13522197
Nordea Bank Danmark A/S er en del af Nordea koncernen. Nordea s vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, der skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 10 mio. kunder, omkring 1.400 filialer og en førende position inden for netbanking med 5,9 mio. e-kunder. Nordea-aktien er noteret på NASDAQ OMX Indhold Hovedtal.......................... 3 Forretningsmæssige definitioner...... 4 Ledelsesberetning Koncernstruktur................... 5 Forretningsudvikling i 2009.......... 5 Kommentarer til resultatopgørelsen (koncernen)........................ 5 Kommentarer til balancen (koncernen)........................ 6 Ikke-balanceførte forpligtelser (koncernen)........................ 7 Solvens og ratings.................. 8 Risiko-, likviditets- og kapitalstyring.. 8 Væsentlige aspekter ved interne kontrolog risikostyringssystemer ved aflæggelse af regnskaber for regnskabsåret 2009. 22 Samfundsmæssigt ansvar........... 23 Medarbejdere..................... 23 Retssager......................... 24 Efterfølgende begivenheder......... 25 Forventninger for 2010............. 25 Årsregnskab Resultatopgørelse................. 27 Totalindkomstopgørelse............ 27 Balance.......................... 28 Egenkapitalopgørelse.............. 29 Pengestrømsopgørelse............. 31 Femårsoversigt.................... 34 Noter............................ 36 Forslag til overskudsfordeling...... 112 Den uafhængige revisors påtegning....................... 113 Ledelse......................... 114 Nordic Exchange i Stockholm, Helsinki og København. 2
Hovedtal Ændring Forretningsomfang, hovedposter 2009 2008 pct. 2007 Driftsindtægter i alt, mio. kr. 17.772 13.727 29 13.292 Driftsudgifter i alt, mio. kr. -10.458-8.526 23-7.758 Resultat før nedskrivninger, mio. kr. 7.314 5.201 41 5.534 Nedskrivninger på udlån, mio. kr. -5.113-1.587 222 47 Årets resultat, mio. kr. 1.450 2.721-47 4.273 Udlån, mia. kr. 670 613 9 533 Indlån og anden gæld, mia. kr. 324 316 3 278 Heraf opsparingsindlån 248 270-8 233 Egenkapital, mia. kr. 30 30 0 30 Aktiver i alt, mia. kr. 1.033 900 15 838 Nøgletal Egenkapitalforrentning 4,8 9,1 15,1 Omkostningsprocent 59 62 58 Kernekapitalprocent før overgangsbestemmelser 1 8,9 9,4 8,7 Solvensprocent før overgangsbestemmelser 1 12,0 12,4 11,6 Kernekapitalprocent 1 7,1 6,5 6,9 Solvensprocent 1 9,6 8,6 9,2 Kernekapital 1, mio. kr. 27.885 28.775 28.258 Risikovægtede aktiver 1, mia. kr. 390 440 409 Antal medarbejdere (omregnet til fuldtid) 7.964 7.810 7.469 1 Ultimo Ændring Forretningsomfang, hovedposter 2009 2008 pct. 2007 Driftsindtægter i alt, mio. kr. 16.044 11.798 36 11.446 Driftsudgifter i alt, mio. kr. -10.131-8.246 23-7.441 Resultat før nedskrivninger, mio. kr. 5.913 3.551 67 4.005 Nedskrivninger på udlån, mio. kr. -4.815-1.456 231 116 Årets resultat, mio. kr. 600 1.556-61 3.067 Udlån, mia. kr. 369 348 6 294 Indlån og anden gæld, mia. kr. 315 318-1 281 Egenkapital, mia. kr. 22 23-4 24 Aktiver i alt, mia. kr. 924 750 23 681 Nøgletal Egenkapitalforrentning 2,6 6,6 13,3 Omkostningsprocent 63 70 65 Kernekapitalprocent før overgangsbestemmelser 1 9,7 9,4 8,5 Solvensprocent før overgangsbestemmelser 1 13,2 12,5 11,5 Kernekapitalprocent 1 8,2 7,0 7,4 Solvensprocent 11,2 9,4 9,9 Kernekapital 1, mio. kr. 28.411 27.818 27.042 Risikovægtede aktiver 1, mia. kr. 345 395 368 Antal medarbejdere (omregnet til fuldtid) 7.280 7.515 7.177 1 Ultimo 3
Forretningsmæssige definitioner Følgende definitioner gælder for beskrivelserne i årsrapporten. Basiskapital Basiskapitalen inkluderer summen af kernekapital og den supplerende kapital, som består af efterstillede kapitalindskud, efter fradrag af den negative forskel mellem forventede tab og nedskrivninger. Kernekapital Den del af basiskapitalen, som inkluderer koncern egenkapitalen eksklusive foreslået udbytte, udskudte skatteaktiver samt immaterielle aktiver i bankvirksomheden og halvdelen af fradraget for forventet shortfall. Efter godkendelse fra tilsynsmyndighederne in kluderer kernekapital også visse former for an svarlig lånekapital. (Kernekapitalbidrag og hybridkapital). Kernekapitalen eksklusive hybridkapital er eksklusive disse poster. Egenkapitalforrentning Årets resultat eksklusive minoritetsinteresser og periodens ændringer i dagsværdi relateret til disponible for salg-beholdninger og andre op skrivninger indregnet direkte på egenkapitalen i pct. af den gennemsnitlige egenkapital for pe rio den. Gennemsnitlig egenkapital inklusive årets resultat og udbytte, indtil det er udbetalt, eksklusive minoritetsinteresser. Omkostningsprocent Driftsudgifter i alt divideret med driftsindtægter i alt. Forkortelser GF Generalforsamling CEO Chief Executive Officer (koncernchefen) CFO Chief Financial Officer CRO Chief Risk Officer ECC Executive Credit Committee GEM Group Executive Management Risikovægtede poster De samlede aktiver og ikke-balanceførte poster vurderet på basis af kredit- og markedsrisici samt operationelle risici i koncernselskaberne i henhold til de gældende kapi taldækningskrav eksklusive den bogførte værdi af aktier, som er fratrukket basiskapitalen, og immaterielle aktiver. Kernekapitalprocent Kernekapital i pct. af risikovægtede poster. Kernekapitalprocent eksklusive hybridkapital beregnes som kernekapital eksklusive hybridkapital i pct. af risikovægtede poster. Solvensprocent Basiskapital i pct. af risikovægtede poster. 4
Nordea Bank Danmark Ledelsesberetning I hele denne rapport refererer Nordea Bank Danmark og NBD til Nordea Bank Danmark A/S med tilhørende datterselskaber. Nordea Bank Danmark A/S er et helejet datterselskab af Nordea Bank AB (publ), moderselskabet for Nordea koncernen. Nordea Bank AB koncernen omtales som Nordea. Nordea Bank Danmark A/S hjemsted er København, og dets cvr-nr. er 13522197. Koncernstruktur Som en del af Nordea koncernen driver Nordea Bank Danmark bankvirksomhed. Alle Nordea Bank Danmarks aktiviteter er integrerede i Nordea koncernen, hvis årsrapport inklusive segmentregnskaber pr. kundeområde fuldt ud indeholder regnskabsaflæggelsen for Nordea Bank Danmark. Juridisk struktur Nordea ønsker fortsat at forenkle sin juridiske struktur, og med hensyn til de nordiske banker er målet, at Nordea Bank AB (publ) omdannes til et europæisk selskab, et såkaldt Societas Europaea, ( SE ), i henhold til den europæiske selskabsstatut. Omdannelsen er bl.a. betinget af, at Nordea får de nødvendige godkendelser fra de relevante myndigheder. En omdannelse forventes at medføre en mere effektiv drift, reduceret operationel risiko og kompleksitet samt en mere effektiv kapitalanvendelse. Nordea afventer fortsat tilfredsstillende regulerings- og lovgivningsmæssige løsninger, fortrinsvis i spørgsmålet om indskydergarantiordninger. De sidste myndighedstiltag i forhold til finanskrisen, der begyndte i 2007, afventes, og disse skal efterfølgende vurderes. Nordea følger op på og analyserer de ændringer, der er i gang, og som ikke forventes afsluttet i 2010. Datterselskaber og udenlandske filialer Nordea Bank Danmark har primært datterselskaber i Danmark. De væsentligste datterselskaber er Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, hvor banken driver realkreditvirksomhed, og Nordea Finans Danmark A/S, hvor banken driver finans-, leasing- og factoringvirksomhed. I tråd med vækststrategien og for yderligere at styrke markedspositionen på Fyn afsluttede NBD købet af Fionia Bank eksklusive den nødlidende del af banken af Finansiel Stabilitet A/S i november 2009. Nordea overtog en kunde portefølje bestående af 75.000 privatkunder og 9.500 erhvervskunder. Fionia har 29 filialer. Nordea Bank Danmark har ingen udenlandske filialer. Forretningsudvikling i 2009 Resultatet for 2009 viste en stigning i de samlede driftsindtægter til 17.772 mio. kr. (13.727 mio. kr.), hvilket er en fremgang på 29 pct. i forhold til 2008, med en stærk udvikling i nettorenteindtægter og nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi. Gebyrer og provisionsindtægter, netto, på 3.955 mio. kr. (3.935 mio. kr.) var på niveau med 2008. De samlede driftsudgifter steg 23 pct. til 10.458 mio. kr. (8.526 mio. kr.) bl.a. som følge af udgiften til garantiprovision i forbindelse med den danske statsgaranti. Resultat før nedskrivninger steg 41 pct. til 7.314 mio. kr. (5.201 mio. kr.). Nedskrivninger på udlån, netto steg 3.526 mio. kr. til 5.113 mio. kr. (1.587 mio. kr.). Ordinært resultat var 2.201 mio. kr. (3.614 mio. kr.), og egenkapitalforrentning efter skat var 4,8 pct. (9,1 pct.). Resultatet er stort set på linje med forventningerne. Kommentarer til resultatopgørelsen (koncernen) Driftsindtægter De samlede driftsindtægter steg 29 pct. til 17.772 mio. kr. (13.727 mio. kr.), hvilket primært kan henføres til en stigning i nettorenteindtægter og nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi. Nettorenteindtægter steg 11 pct. til 11.049 mio. kr. (9.920 mio. kr.) primært som følge af stærk vækst i udlånsmarginalerne samt øget ud- og indlån i Nordic Banking. Indlånsmarginalerne var betydeligt lavere end sidste år, hvilket skyldes hård konkurrence og et lavt renteniveau. Udlån steg 9 pct. til 670 mia. kr. (613 mia. kr.) i forhold til året før. Udlån eksklusive reverse-forretninger steg 5 pct. Indlån steg 3 pct. til 324 mia. kr. (316 mia. kr.). Gebyrer og provisionsindtægter, netto på 3.955 mio. kr. (3.935 mio. kr.) var stort set uændrede i forhold til året før. Udlånsrelaterede gebyrer og provisioner steg 10 pct. til 1.110 mio. kr. (1.010 mio. kr.) som følge af øgede provisionsindtægter fra garantier og rembursaktiviteter. Gebyrer og provisionsindtægter fra opsparingsprodukter faldt 3 pct. til 5
2.320 mio. kr. (2.390 mio. kr.) hovedsageligt som følge af lavere provisionsindtægter fra kurtage og kapitalforvaltning. Gebyrer og provisionsindtægter fra betalingsformidling faldt 3 pct. til 731 mio. kr. (751 mio. kr.). Andre provisionsindtægter steg 11 pct. til 346 mio. kr. (312 mio. kr.) som følge af forskellige forhold. De samlede gebyrer og provisionsudgifter steg 5 pct. til 552 mio. kr. (528 mio. kr.), hvilket skyldes øgede udgifter til betalingsformidling. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi steg 2.630 mio. kr. til 1.888 mio. kr. (-742 mio. kr.). Stigningen kan henføres til en stærk udvikling i de kundedrevne kapitalmarkedsaktiviteter og et stærkt resultat i treasury-aktiviteterne. Resultatet i Capital Markets Products blev understøttet af et højt transaktionsomfang og en favorabel markedsudvikling især på rente- og valutaområdet. Det stærke nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi i Group Treasury kan primært henføres til de positive resultater fra den aktive styring af NBD koncernens positioner. Nettoresultat af finansielle poster var i nogen udstrækning påvirket af bruttopositioner, som er afdækket inden for Nordea koncernen. Resultat af kapitalandele i associerede og til knyttede virksomheder steg 105 mio. kr. til 250 mio. kr. (145 mio. kr.). Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder knytter sig primært til bankens investeringer i PBS-selskaberne og LR Realkredit samt Group Treasurys private equity-investeringer. Stigningen i forhold til 2008 skyldes primært PBS Holding og LR Realkredit. Andre driftsindtægter steg 161 mio. kr. til 630 mio. kr. (469 mio. kr.) som følge af forskellige forhold, herunder indtægter fra tilknyttede Nordea-virksomheder. Driftsudgifter De samlede driftsudgifter steg 23 pct. til 10.458 mio. kr. (8.526 mio. kr.). Personaleudgifter steg 14 pct. til 5.978 mio. kr. (5.230 mio. kr.), hvilket skyldes stigningen i almindelige lønninger, antallet af medarbejdere og i præstationsbaserede lønninger. Ultimo 4. kvartal 2009 var antallet af fuldtidsmedarbejdere steget 2 pct. til 7.964 (7.810) hvilket hovedsageligt skyldes 354 fuldtidsmedarbejdere i Fionia Bank. Det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger var 7.785 (7.583). Andre udgifter udgjorde 2.979 mio. kr. (2.785 mio. kr.), en stigning på 7 pct. i forhold til sidste år, hvilket kan henføres til øgede kontorudgifter, udgifter til husleje og lokaler samt andre administrative udgifter. It-udgifter var på samme niveau som sidste år. Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver steg 17 mio. kr. til 159 mio. kr. (142 mio. kr.). Andre driftsudgifter på 1.342 mio. kr. (369 mio. kr.) består af udgiften til garantiprovision i forbindelse med den danske statsgaranti. Omkostningsprocenten faldt til 59 i forhold til 62 året før. Nedskrivninger på udlån Nedskrivninger på udlån, netto var 5.113 mio. kr. (1.587 mio. kr.) som følge af øgede nedskrivninger på både gruppevist og individuelt vurderede lån. I nettonedskrivninger på udlån indgår tab relateret til den danske garantiordning på 856 mio. kr. samt hensættelsen relateret til det anfægtede retslige krav i forbindelse med den insolvente likvidation af Swiss Air Group på 350 mio. kr. Nedskrivningsandelen, eksklusive hensættelsen relateret til det anfægtede retslige krav i forbindelse med den insolvente likvidation af Swiss Air Group, udgjorde 78 bp (30 bp). Individuelt og gruppevist vurderede nettonedskrivninger på udlån var 61 bp og 17 bp mod hhv. 23 bp og 6 bp i 2008. Udviklingen i nettonedskrivninger på udlån og værdiforringede lån skyldes et stort antal små og mellemstore eksponeringer snarere end få store eksponeringer. Skat Udgift til indkomstskat udgjorde 751 mio. kr. (893 mio. kr.). Den effektive skatteprocent var 34 mod 25 i 2008. Den effektive skatteprocent i 2009 var påvirket af en hensættelse relateret til skattekrav vedrørende tidligere år. Årets resultat Årets resultat faldt til 1.450 mio. kr. mod 2.721 mio. kr. året før, hvilket skyldes højere nedskrivninger på udlån. Egenkapitalforrentningen var 4,8 pct. (9,1 pct.). 6
Kommentarer til balancen (koncernen) Balancen steg 133 mia. kr. til 1.033 mia. kr. (900 mia. kr.) i 2009, hvilket er en stigning på 15 pct. Alle balanceposter i fremmed valuta omregnes til danske kroner baseret på årets ultimokurser. Der henvises til note 1 for yderligere oplysninger om anvendt regnskabspraksis. Den øgede balance afspejler det højere aktivitetsniveau, især med hensyn til udlån og rentebærende værdipapirer, herunder finansielle instrumenter stillet som sikkerhed. Væksten er finansieret via forskellige kilder, herunder indlån og anden gæld, gæld til kreditinstitutter samt udstedte værdipapirer. Nordea har et stærkt kapitalgrundlag samt en bredt sammensat funding-base, hvilket afspejler en overordnet sund finansiel struktur. Aktiver Tilgodehavender hos kreditinstitutter steg 3 mia. kr. til 98 mia. kr. (95 mia. kr.) bl.a. som følge af en stigning i reverse-forretninger. Udlån steg 57 mia. kr. til 670 mia. kr. (613 mia. kr.), hvoraf udlån til erhvervskunder voksede med 34 mia. kr., udlån til privatkunder med 13 mia. kr., og udlån til den offentlige sektor med 10 mia. kr. Rentebærende værdipapirer og aktier, herunder finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed, voksede med 39 mia. kr. til 190 mia. kr. (151 mia. kr.). Andre aktiver steg 30 mia. kr. til 55 mia. kr. (25 mia. kr.), hvilket kan henføres til tilgodehavender på solgte obligationer. Gæld Gæld til kreditinstitutter steg 62 mia. kr. til 323 mia. kr. (261 mia. kr.), hvilket kan henføres til gæld til andre banker. Gæld til centralbanker faldt i forhold til sidste år. Indlån og anden gæld steg 8 mia. kr. til 324 mia. kr. (316 mia. kr.), hvilket afspejler et øget forretningsomfang. Udstedte værdipapirer steg 35 mia. kr. til 246 mia. kr. (211 mia. kr.), hvilket er relateret til obligationer udstedt af datterselskabet Nordea Kredit samt udstedte obligationer i NBD under Euro Medium Term Note (EMTN)-programmet primo 2009. Andre passiver steg 24 mia. kr. til 82 mia. kr. (58 mia. kr.), hvilket primært afspejler en stigning i solgte, ikke ejede værdipapirer. Egenkapital Egenkapital inklusive minoritetsinteresser udgjorde 30.263 mio. kr. primo 2009. Årets resultat var 1.450 mio. kr. Efter udbytte vedrørende 2008 til moderselskabet Nordea Bank AB og posteringer direkte på egenkapitalen og på totalindkomsten, udgjorde egenkapitalen 30.221 mio. kr. ultimo året. Overskudsfordeling s egenkapital var 23.152 mio. kr. primo 2009. Årets resultat for moderselskabet udgjorde 600 mio. kr. Efter udbytte vedrørende 2008 til moderselskabet Nordea Bank AB og posteringer direkte på egenkapitalen og totalindkomstopgørelsen udgjorde egenkapitalen 22.265 mio. kr. ultimo året. Det foreslås, at årets resultat på 600 mio. kr. samt en overførsel af 150 mio. kr. fra overført overskud udloddes som udbytte på 750 mio. kr. (1.500 mio. kr.). Det foreslåede udbytte på 750 mio. kr. svarer til 15 kr. (30 kr.) pr. aktie. Det foreslåede udbytte er i overensstemmelse med 13, stk. 5 i lov om finansiel stabilitet, i henhold til hvilken udbyttebetalinger kan ske inden for udenlandske koncerner. Udenlandske moderselskaber kan udlodde udbytte, forudsat at udlodningen ikke er betinget af udbyttebetaling fra danske datterselskaber. Ikke-balanceførte forpligtelser (koncernen) Bankens forretningsaktiviteter omfatter et væsentligt antal ikke-balanceførte poster. Disse vedrører kommercielle produkter såsom garantier, remburser, kredittilsagn mv. Kredittilsagn og uudnyttede kreditrammer udgjorde 177 mia. kr. (225 mia. kr.), mens garantier og bevilgede, men ikke-udnyttede remburser samt andre ikke-balanceførte forpligtelser i alt udgjorde 34 mia. kr. (39 mia. kr.). Solvens og ratings Ultimo året udgjorde NBD koncernens risikovægtede aktiver 312 mia. kr. (305 mia. kr.) eksklusive overgangsbestemmelser, hvilket var en stigning på 2 pct. i forhold til ultimo 2008. Risikovægtede aktiver med overgangsbestemmelser faldt 50 mia. kr. til 390 mia. kr. (440 mia. kr.). 7
Ultimo året var Nordea Bank Danmark koncernens solvens med overgangsbestemmelser 9,6 pct. (8,6 pct.), og kernekapitalen tegnede sig for 7,1 pct. (6,5 pct.). De tilsvarende tal for moderselskabet var hhv. 11,2 pct. og 8,2 pct. i 2009. Før overgangsbestemmelserne var Nordea Bank Danmark koncernens kernekapitalprocent 8,9 og solvensprocenten 12,0. Myndighedernes minimumskrav til solvensprocenten, defineret som basiskapitalen i pct. af risikovægtede aktiver, er 8. Nordea besluttede ikke at ansøge om hybridlån fra den danske stat i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Efter den vellykkede fortegningsemission i april i moderselskabet Nordea Bank AB har Nordea ikke behov for hybridlån fra den danske stat i henhold til loven om statsfinansierede kapitaltilskud. Bestyrelsen bekræfter forudsætningen om, at banken er en going concern, og at årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af denne forudsætning. Rating, december 2009 Kort Lang Moody s P-1 Aa2 S&P A-1+ AA- Fitch F1+ AA- DBRS R-1 (høj) AA Risiko-, likviditets- og kapitalstyring Risiko-, likviditets- og kapitalstyring er vigtige succeskriterier i den finansielle sektor. Risikoeksponering ligger implicit i at levere finansielle serviceydelser, og Nordea påtager sig en række risici i sine ordinære forretningsaktiviteter. Den væsentligste risiko er kreditrisiko i forbindelse med udlån og tilgodehavender. Fastholdelse af fokus på risici i organisationen er indarbejdet i Nordeas forretningsstrategier. Nordea har klart definerede rammer for risiko-, likviditets- og kapitalstyring, herunder politikker og instruktioner for forskellige risikotyper og for kapitalstrukturen. Principper for styring og overvågning Bestyrelse og Board Credit Committee Bestyrelsen har det endelige ansvar for at begrænse og overvåge koncernens risikoeksponering samt for at fastsætte solvensmålene. Risici måles og rapporteres i henhold til fælles principper og politikker godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen fastlægger endvidere politikker for styring af kredit-, markeds-, likviditets- og operationelle risici og Internal Capital Adequacy Assessment Process. Alle politikker gennemgås mindst en gang om året. I kreditinstruktionerne træffer bestyrelsen beslutning om bemyndigelse til kreditkomiteer på forskellige niveauer inden for kundeområderne. Disse bemyndigelser er forskellige afhængigt af beslutningsniveauet, som hovedsageligt bestemmes af størrelsen af kreditrammer, men afhænger også af den interne rating af kunderne. Bestyrelsen træffer også beslutning om rammerne for koncernens markeds- og likviditetsrisici. Board Credit Committee overvåger udviklingen i kreditporteføljen, herunder eksponeringer over for industrisektorer og større kundeengagementer, og bekræfter sektorpolitikker godkendt af Executive Credit Committee (ECC). CEO og GEM Chief Executive Officer (CEO) har det overordnede ansvar for at udvikle og fastholde principper for effektiv risiko-, likviditets- og kapitalstyring og overvågning. CEO i Group Executive Management (GEM) træffer beslutning om målene for koncernens risikostyring med hensyn til strukturel renteindtægtsrisiko (SIIR) og fordeler, inden for de beslutninger, der er truffet af bestyrelsen, herunder rammer for markedsrisici og likviditetsrisici til Group Treasury og Markets, der påtager sig risici. Fastsættelsen af rammerne sker i overensstemmelse med Nordeas forretningstrategier og gennemgås mindst en gang om året. Lederne af enhederne fordeler rammerne inden for deres egen enhed og kan indføre mere detaljerede rammer og andre risikobegrænsende tiltag som fx stop loss-regler. CEO og GEM gennemgår løbende rapporteringer om risikoeksponeringer og har nedsat følgende komiteer for risiko-, likviditets- og kapitalstyring: 8
Asset and Liability Committee (ALCO), der har Chief Financial Officer (CFO) som formand, forbereder oplæg om væsentlige forhold vedrørende koncernens finansielle virksomhed, finansielle risici og kapitalstyring til beslutning af CEO i GEM. Capital Planning Forum (CPF), der har CFO en som formand, overvåger udviklingen i den nødvendige (interne og lovpligtige) kapital og basiskapitalen og træffer også beslutning om kapitalplanlægningsaktiviteter i koncernen. Risikokomiteen, der har Chief Risk Officer (CRO) som formand, overvåger risikoudviklingen på et overordnet niveau. Executive Credit Committee (ECC) og Group Credit Committee (GCC), der har CRO en som formand, træffer beslutning om større kreditrammer og fastlægger sektorpolitikker for koncernen. Kreditrammer bevilges som individuelle rammer for kunder eller samlet for kundegrupper og som sektorrammer for visse definerede sektorer. CRO og CFO CRO en er via enheden Group Credit and Risk Control ansvarlig for rammerne for risikostyring, der består af politikker, instruktioner og retningslinjer for hele koncernen. CFO en er via enheden Group Corporate Centre ansvarlig for rammerne for kapitalstyring, herunder både den nødvendige kapital og basiskapitalen. Group Treasury i Group Corporate Centre er ansvarlig for SIIR og likviditetsrisiko. Kundeområderne og produktområderne har hovedansvaret for at styre disse risici i driften. Ansvaret indebærer identifikation, kontrol og rapportering, mens Group Credit and Risk Control konsoliderer og overvåger risiciene på koncernniveau og på andre organisatoriske niveauer. Overvågning og rapportering Kontrolmiljøet i Nordea er baseret på principperne for funktionsadskillelse og uafhængighed. Overvågning og rapportering af risici foregår dagligt for markeds- og likviditetsrisici, månedsvis og kvartalsvis for kreditrisici og kvartalsvis for operationelle risici. Risikostyring Kreditrisikostyring Group Credit and Risk Control er ansvarlig for rammerne for kreditrisikostyring, der består af politikker, instruktioner og retningslinjer for koncernen. Kundeområderne og produktområderne har hovedansvaret for at styre kreditrisiciene i driften, mens Group Credit and Risk Control konsoliderer og overvåger kreditrisiciene både på koncernniveau og på andre organisatoriske niveauer. Inden for bemyndigelsen fra bestyrelsen godkendes kreditrammer af beslutningsmyndighederne på forskellige niveauer i organisationen. Ansvaret for krediteksponeringen ligger hos den kundeansvarlige enhed. Kunderne tildeles en rating eller score i overensstemmelse med Nordeas rammer for kvantificering af kreditrisici. Definition og identifikation af kreditrisici Kreditrisiko defineres som risikoen for tab, hvis modparter ikke opfylder deres aftalte forpligtelser, og den stillede sikkerhed ikke dækker tilgodehavenderne. De fleste kreditrisici er hovedsagelig knyttet til forskellige former for udlånsaktivitet, men også til garantier og remburser, modpartsrisici i forbindelse med derivatkontrakter, landerisici som følge af overførsel af penge fra et andet land samt afviklingsrisici. Risici inden for specifikke industrisektorer overvåges af sektorovervågningsgrupper og styres ved hjælp af sektorpolitikker, der fastlægger krav og rammer for den samlede sektoreksponering. Kreditrisikovillighed Nordea har defineret sin kreditrisikovillighed som et forventet tab på udlån på 25 bp over konjunkturperioden. Nettonedskrivninger på udlån i de seneste par år viser et gennemsnit, der ikke overstiger dette niveau. Risici rapporteres løbende til GEM og bestyrelsen. Group Internal Audit foretager en selvstændig vurdering af processerne vedrørende risiko- og kapitalstyring i henhold til den årlige revisionsplan. 9
Kreditbevillingsstruktur Nordea Bestyrelse/Board Credit Committee Politikker/Instruktioner/Overvågning Nordea Bank Danmark Bestyrelse Nordea Bank Finland Bestyrelse Rapportering Nordea Bank Norge Bestyrelse Rapportering Executive Credit Committee Group Credit Committee Nordic Banking Country Credit Committee Regioner Bevillingsmyndigheder Trade and Project Finance Financial Institutions Shipping, Oil Services and International New European Markets Filialer Bevillingsmyndigheder Kreditkomite Kreditkomite Kreditkomite Kreditkomite Individuel og gruppevis vurdering af værdiforringelse Igennem hele processen med at identificere og mindske værdiforringede lån arbejder Nordea løbende med at bedømme kvaliteten af kundeengagementerne. Svage og værdiforringede lån overvåges løbende og gennemgås mindst på kvartalsbasis med hensyn til udvikling, fremtidsudsigter, fremtidig tilbagebetalingsevne og et eventuelt behov for nedskrivninger. En kredit er værdiforringet, og en nedskrivning indregnes, hvis der er objektivt bevis for, baseret på tabsbegivenheder eller observerbare data, at kundens fremtidige pengestrømme påvirkes i et omfang, der gør fuld tilbagebetaling, inklusive sikkerhedsstillelser, usandsynlig. Størrelsen af nedskrivningen svarer til, at det skønnede tab er forskellen mellem den bogførte værdi og den diskonterede værdi af de fremtidige pengestrømme, herunder værdien af den stillede sikkerhed. Værdiforringede lån kan enten være ikke-nødlidende eller nødlidende. Lån, der har været forfaldne i mere end 90 dage, betragtes automatisk som misligholdte og rapporteres som nødlidende lån og værdiforringede eller ikke-værdiforringede afhængigt af det skønnede tabspotentiale. Ud over individuel test for værdiforringelse af alle individuelt signifikante kunder foretages der gruppevis test for værdiforringelse af grupper af kunder, der ikke er fundet at være værdiforringede på individuelt niveau. Den gruppevise værdiforringelse tager udgangspunkt i udviklingen i kreditvurderede og scorede kunder i kreditporteføljen. Vurderingen af den gruppevise værdiforringelse påvirkes af op- og nedgraderinger af kunder samt nye kunder og kunder, der forlader porteføljen. Ligeledes har kunder, der svinger mellem misligholdelse og ikke-misligholdelse, indflydelse på beregningen. Gruppevis værdiforringelse vurderes på kvartalsbasis for den enkelte juridiske enhed. Begrundelsen for denne totrinsprocedure med både individuel og gruppevis vurdering er at sikre, at alle indtrufne tab indregnes til og med balancedagen. For yderligere oplysninger om styring og analyse af kreditrisici henvises til koncernens solvens- og risikorapport (søjle 3) for 2009, der er tilgængelig på www.nordea.com, samt til note 50 i årsregnskabet. 10
Udlånsportefølje Krediteksponeringen måles og opgøres som hovedstolen af balanceførte tilgodehavender, dvs. tilgodehavender hos kreditinstitutter og udlån, og eventuelle ikke-balanceførte tilgodehavender hos kunder og modparter med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab. Eksponering omfatter risici forbundet med derivatkontrakter og værdipapirfinansiering. Nordea Bank Danmarks samlede kreditrisikoeksponering steg 4 pct. til 1.156 mia. kr. i 2009 (1.114 mia. kr.). Den største krediteksponering er udlån, som i 2009 steg 9 pct. til 670 mia. kr. (613 mia. kr.). Ultimo 2009 udgjorde udlån til erhvervskunder 397 mia. kr. (363 mia. kr.), hvilket var en stigning på 9 pct., mens udlån til privatkunder steg 6 pct. til 254 mia. kr. (240 mia. kr.). Udlån til erhvervskunder tegnede sig for 59 pct. (59 pct.) af det samlede udlån, og andelen af udlån til privatkunder var 38 pct. (39 pct.). Ultimo 2009 var tilgodehavender hos kreditinstitutter, hovedsageligt i form af inter-bank deposits, 98 mia. kr. (95 mia. kr.). Udlån til erhvervskunder Følgende sektorer tegnede sig for de største stigninger i udlånsporteføljen: Ejendomsadministration, Kommercielle serviceydelser, industri mv., Finansielle institutioner og Andre, organisationer mv.. Finansielle institutioner er fortsat den største sektor i Nordea Bank Danmarks udlånsportefølje med 97 mia. kr. (92 mia. kr.). Porteføljen domineres især af relativt store og økonomisk stærke virksomheder. Udlån til erhvervskunder fordelt på størrelse viser en høj grad af spredning, hvor ca. 50 pct. (51 pct.) af udlånene har en størrelse på op til 50 mio. euro pr. kunde, se note 50. Fordelingen har været relativt stabil i de seneste år. Reduktion af kreditrisici er en integreret del af kreditbeslutningsprocessen. I hver enkelt kreditbeslutning og gennemgang indgår en vurdering af sikkerhed, covenant-dækning og andet, der mindsker risikoen. En vigtig metode til at reducere kreditrisiko er sikkerhedsstillelse. Inden for udlån til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper pant i fast ejendom, virksomhedspant og leasede genstande. Sikkerhedsdækningen er højere for udlån til økonomisk svagere kunder end for udlån til økonomisk stærke kunder. Når det gælder store eksponeringer, er syndikering af lån det primære værktøj til styring af koncentrationsrisici, mens kreditrisici i mindre omfang er blevet reduceret ved brug af credit default swaps. Nordea Bank Danmark koncernen Kreditrisikoeksponering og udlån og andre tilgodehavender (eksklusive kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og afviklingsrisici) Mio. kr. 31. dec. 2009 31. dec. 2008 Hos kreditinstitutter 97.826 95.229 Erhverv, private mv. 669.735 613.200 - heraf erhverv 397.069 363.404 - heraf private 253.610 240.334 - heraf offentlig sektor 19.056 9.462 Udlån og andre tilgodehavender i alt 767.562 708.429 Ikke-balanceført krediteksponering 1 211.000 263.630 Modpartsrisici 2 4.538 2.235 Rentebærende værdipapirer 3 173.043 139.698 Kreditrisikoeksponering i bankdrift i alt 1.156.143 1.113.992 1 Heraf for erhvervskunder ca. 90 pct. 2 Efter netting og collateralaftaler, herunder eksisterende markedsværdieksponering og mulig fremtidig eksponering. 3 Omfatter også gældsbeviser og rentebærende værdipapirer stillet som sikkerhed i tilbagekøbsaftaler. 11
Covenants i kreditaftaler erstatter ikke sikkerhed, men kan være et betydeligt supplement til eksponeringer med og uden sikkerhed. Udlån af betydelig størrelse og kompleksitet omfatter de nødvendige covenants. Finansielle covenants gør det muligt at reagere på tidlige advarselssignaler, og medfører, at der sker en nøje opfølgning. Udlån til privatkunder I 2009 steg realkreditlån og forbrugslån til hhv. 174 mia. kr. og 80 mia. kr. Realkreditlån tegnede sig for 69 pct. (69 pct.) af det samlede udlån til privatkunder. Sikkerhedsdækningen for realkreditlån til privatkunder er høj, mens forbrugslån til dette segment har en lavere grad af sikkerhed. med en rating samt risikoklasser for privatkunder og mindre erhvervskunder (dvs. retaileksponering), der er tildelt en score. Som følge af den økonomiske afmatning svækkedes kreditkvaliteten i 2009. Især udlånsporteføljen for erhvervskunder blev svækket i 2009. Ca. 59 pct. (66 pct.) af eksponeringen mod erhvervskunder har en rating på 4- eller derover. Institutioner og privatkunder viser en fordeling, der hælder mod højere ratingkategorier. Andelen af eksponeringen mod institutionelle kunder med en rating på 5- eller derover er 96 pct. (99 pct.). Ca. 81 pct. af eksponeringen mod privatkunder har en score på C- eller derover. Nordea Bank Danmark koncernen Udlån fordelt på sektor 31. dec. 31. dec. Mio. kr. 2009 2008 Energi (olie, gas mv.) 19 37 Metaller og minedrift 123 94 Papir og skovdrift 1.825 1.917 Andre materialer (byggematerialer mv.) 6.591 6.276 Kapitalgoder, industri 5.177 3.889 Kommercielle serviceydelser, industri, mv. 45.190 40.264 Bygge- og anlæg 9.239 8.006 Shipping og offshore 11.105 12.556 Transport 6.605 5.713 Forbrugsgoder (biler, apparater mv.) 4.351 5.289 Medie og fritid 7.737 8.804 Detailhandel 31.787 32.321 Konsumentvarer (fødevarer, landbrug mv.) 60.472 61.363 Sundhed og medicinal 7.560 5.896 Finansielle institutioner 96.776 92.007 Ejendomsadministration 41.865 35.642 It-software, hardware og serviceydelser 5.672 4.945 Teleudstyr 107 253 Teleoperatører 2.686 3.744 Forsyning (distribution og produktion) 5.868 6.888 Andre, organisationer mv. 46.312 27.499 Erhverv 397.069 363.403 Realkreditlån 173.809 166.770 Forbrugslån 79.801 73.565 Offentlig sektor 19.056 9.462 I alt 669.735 613.200 Nordea Bank Danmark koncernen Eksponering 31. dec. 2009 fordelt på rating/risikoklasser Pct. Pct. Erhvervskunder Ratingkarakter Privatkunder Geografisk fordeling Udlån fordelt efter låntagers hjemsted viser, at det nordiske marked tegner sig for 93 pct. (94 pct.), hvoraf Danmark tegner sig for 87 pct. Latinamerika og andre EU-lande tegner sig for hovedparten af udlånet uden for Norden. Eksponeringen i forhold til vækstmarkeder er begrænset. Fordeling efter rating og scoring En måde at vurdere kreditkvaliteten på er gennem en analyse af fordelingen på tværs af ratingkategorier for erhvervskunder og institutioner Ratingkarakter 12
Værdiforringede lån I 2009 steg værdiforringede lån, brutto, til 9.017 mio. kr. fra 4.686 mio. kr. som følge af den aktuelle afmatning og de forværrede økonomiske forhold for mange kunder. Nedskrivninger på individuelt vurderede lån steg til 5.324 mio. kr. fra 2.599 mio. kr. De samlede nedskrivninger i pct. af værdiforringede lån, brutto, var 79,4 pct. (71,8 pct.). Nedskrivninger på gruppevist vurderede lån var 1.831 mio. kr. (767 mio. kr.), mens individuelle nedskrivninger var 5.324 mio. kr. (2.599 mio. kr.). Den væsentligste stigning i værdiforringede lån fandt sted i følgende sektorer: Forbrugslån, Ejendomsadministration, Konsumentvarer og Forbrugsgoder. Forfaldne lån, der ikke anses for at være værdiforringede, steg for erhvervskunder til 6.645 mio. kr. (6.202 mio. kr.). Forfaldne lån til privatkunder steg til 3.249 mio. kr. (449 mio. kr.) i 2009, se note 50. Ultimo 2009 udgjorde omstrukturerede lån og tilgodehavender inden omstrukturering 143 mio. kr. (87 mio. kr.) og efter omstrukturering 75 mio. kr. (73 mio. kr.). Tvangsovertagne aktiver består af Grunde og ejendomme og Aktier mv., se note 50. Nordea Bank Danmark Værdiforringede lån, brutto og nedskrivninger fordelt på sektorer Samlede nedskrivninger ift. 31. dec 2009, mio. kr. Værdiforringede lån Nedskrivninger værdiforringede lån, brutto Energi (olie, gas mv.) 0 0 - Metaller og minedrift 2 1 75,0% Papir og skovdrift 52 46 89,6% Andre materialer (kemikalier, byggematerialer mv.) 127 94 74,0% Kapitalgoder, industri 350 161 46,0% Kommercielle serviceydelser, industri mv. 443 382 86,4% Bygge- og anlæg 625 247 39,5% Shipping og offshore 25 110 440,4% Transport 129 78 60,7% Forbrugsgoder (biler, apparater mv.) 628 310 49,4% Medie og fritid 157 111 70,8% Detailhandel 969 678 70,0% Konsumentvarer (fødevarer, landbrug mv.) 1.222 906 74,2% Sundhed og medicinal 49 32 64,5% Finansielle institutioner 432 317 73,3% Ejendomsadministration 1.010 426 42,2% It-software, hardware og serviceydelser 136 85 62,5% Teleudstyr 1 1 98,4% Teleoperatører 6 5 83,9% Forsyning (distribution og produktion) 4 29 658,1% Andre, organisationer mv. 685 1.793 261,7% Erhverv 7.052 5.815 82,5% Realkreditlån 58 58 100,0% Forbrugslån 1.907 1.262 66,2% Offentlig sektor - - - I alt 9.017 7.135 79,1% Nedskrivninger er inklusive nedskrivninger uden for balancen 1.497 mio. kr., hvoraf 1.418 mio. kr. kan henføres til Andre, organisationer mv. Nordea Bank Danmark koncernen Værdiforringede lån, nedskrivninger og nedskrivningsprocent 2009 2008 Værdiforringede lån, brutto, mio. kr. 9.017 4.686 heraf ikke-nødlidende 6.124 3.424 heraf nødlidende 2.893 1.262 Samlet nedskrivningspct. 1,1% 0,5% Samlede nedskrivninger ift. værdiforringede lån, brutto 79,4% 71,8% Nordea Bank Danmark koncernen Nettonedskrivninger og nedskrivningsandel, basispoint 2009 2008 Nedskrivninger på udlån, mio. kr. 5.113 1.587 Nedskrivningsandel 83,4 29,8 heraf individuelle 66,4 23,4 heraf gruppevise 17,0 6,3 Nedskrivningsandel, Nordic Banking 93,8 33,4 Nedskrivningsandel, IIB 0,3 3,6 13
Nedskrivninger på udlån, netto Nedskrivninger på udlån, netto i Nordea Bank Danmark var 5.113 mio. kr. (1.587 mio. kr.), hvoraf 4.202 mio. kr. (1.115 mio. kr.) er relateret til erhvervskunder, og 911 mio. kr. (472 mio. kr.) til privatkunder. Følgende sektorer tegnede sig for de største tab: Detailhandel, Konsumentvarer og Forbrugsgoder. Nedskrivningsandelen i Nordea Bank Danmark, Nordic Banking, var 94 bp (33 bp) og i Nordea Bank Danmark, Institutional & International Banking, 0,3 bp (3,6 bp). Udviklingen i nettonedskrivninger på udlån og værdiforringede lån skyldes et stort antal små og mellemstore eksponeringer snarere end få store eksponeringer. Modpartsrisici Modpartsrisiko er risikoen for, at Nordeas modpart i en valuta-, rente-, råvare-, aktie- eller kreditkontrakt misligholder før kontraktens udløb, og at Nordea på pågældende tidspunkt har et krav over for modparten. Ultimo 2009 var den samlede modpartsrisiko 4,5 mia. kr., hvoraf den eksisterende eksponering udgør 485 mio. kr., og 38 pct. af den samlede eksponering og 32 pct. af den eksisterende eksponering var over for finansielle institutioner. Markedsrisiko Markedsrisiko er risikoen for tab i markedsværdien af porteføljer og finansielle instrumenter som følge af bevægelser på de finansielle markeder. Markedskursrisiko og risikovillighed Størstedelen af Nordeas markedsrisiko stammer fra Nordea Markets kundedrevne handelsaktiviteter samt Group Treasurys egenbeholdning og likviditetsportefølje. For alle andre bankaktiviteter elimineres markedsrisici som udgangspunkt ved at matche aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster. For Group Treasury har bestyrelsen fastsat det maksimale risikoniveau således, at det akkumulerede tab i indtjeningen ikke på noget tidspunkt i et regnskabsår overstiger 250 mio. euro. Overholdelse af risikotolerancen sikres via rammer for markedsrisici og stop loss-regler. For så vidt angår handelsaktiviteter i Nordea Markets, fastsættes risikovilligheden og rammerne for markedsrisici i relation til den indtjening, der genereres via disse aktiviteter. Målemetoder Nordeas universelle VaR-model er en 10-dagsmodel med 99 pct. konfidens, der anvender den såkaldte expected shortfall-metode (til tider kaldet tvar, for tail-var), og som er baseret på historisk simulering af op til to års historiske ændringer i markedskurserne. Det betyder, at Nordeas VaR-model for historisk simulering anvender gennemsnittet af en række af de mest negative simuleringsresultater som et skøn for VaR. Udsnittet af historiske markedsændringer i modellen opdateres dagligt. Den såkaldte square root of 10-regel anvendes til at skalere 1-dags VaR-tal til 10-dages tal. Modellen anvendes til at begrænse og måle markedsrisici på alle niveauer for såvel handelsbeholdningen som i Group Treasury. VaR bruges i Nordea til måling af rente-, valuta-, aktie- og kreditspændsrisici. Et VaR-mål på tværs af disse risikokategorier, der giver mulighed for spredning mellem disse, anvendes ligeledes. VaR-tallene omfatter både lineære positioner og optioner. Med de valgte karakteristika for Nordeas VaRmodel kan VaR-tallene fortolkes som det tab, der overstiges i kun én ud af hundrede 10-dages handelsperioder. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at selvom der er gjort alt for at gøre VaR-modellen så realistisk som mulig, er alle VaR-modeller baseret på nogle antagelser og tilnærmelser, der har en betydelig effekt på de producerede risikotal. Det skal også bemærkes, at de historiske observationer af markedsbevægelserne, der bruges som input, ikke nødvendigvis giver en tilstrækkelig beskrivelse af, hvordan de vil opføre sig i fremtiden. Analyse af markedsrisici Ultimo 2009 udgjorde den samlede VaR 573 mio. kr. (536 mio. kr.), hvilket viser, at der er en mærkbar spredningseffekt mellem rente-, aktie-, valuta- og kreditspændsrisiciene, idet den samlede VaR er lavere end summen af risiciene i de fire kategorier. Ultimo 2009 beløb den samlede renterelaterede VaR sig til 489 mio. kr. (394 mio. kr.). Den samlede bruttofølsomhed over for et parallelt skift i rentestrukturen på 1 procentpoint, hvilket måler 14
Nordea Bank Danmark koncernen Konsoliderede markedsrisikotal 31. dec. 31. dec. Mio. kr. Mål 2009 2008 Samlet risiko VaR 572,9 535,9 - Renterisici VaR 488,7 393,6 - Aktierisici VaR 276,4 210,2 - Kreditspændrisici VaR 0,1 3,1 - Valutarisici VaR 8,3 25,6 Spredningseffekt i pct. af samlet risiko VaR 26% 15% Strukturerede aktieoptionsrisici Simulering 88,7 - udviklingen i markedsværdien af Nordea Bank Danmarks rentefølsomme positioner, hvis alle renter udvikler sig negativt for Nordea Bank Danmark, var 1.514 mio. kr. ultimo 2009 (623 mio. kr.). Langt størstedelen af Nordea Bank Danmarks rentefølsomhed stammede fra rentepositioner i danske kroner og euro. Ultimo 2009 var Nordea Bank Danmarks aktierelaterede VaR 276 mio. kr. (210 mio. kr.) og den strukturerede aktieoptionsrisiko 89 mio. kr. (0 kr.). Ultimo 2009 lå kreditspændet målt ved VaR på 0,1 mio. kr. (3,1 mio. kr.). Ultimo året var Nordea Bank Danmarks valutarisiko målt ved VaR 8 mio. kr. (26 mio. kr.). Langt størstedelen af valutaeksponeringen er mod euro. Ultimo året var den indre værdi af investeringer i hedgefonde 1.463 mio. kr. (735 mio. kr.), og dagsværdien af investeringer i kapitalfonde 1.318 mio. kr. (1.016 mio. kr.). Begge typer investeringer er fordelt på en række fonde. Operationel risiko Operationel risiko defineres som risikoen for direkte eller indirekte tab, herunder tab af omdømme, som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne processer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Operationel risiko omfatter compliance-risiko, der er risikoen for, at virksomheden ikke drives i overensstemmelse med juridiske og lovmæssige krav, markedsstandarder og forretningsetik. Styringen af operationel risiko er en del af ledelsens ansvar. s netværk af risk officers og compliance officers sikrer, at operationelle og compliance-risici inden for koncernen styres effektivt i forretningsorganisationen, der udgør den første forsvarslinje. For at styre disse risici har Group Operational Risk Management, der udgør anden forsvarslinje, defineret et fælles sæt standarder i form af koncerndirektiver, processer for aktiv risikostyring og rapporteringskrav. Der sigtes mod en sund risikostyringskultur med en målsætning om at følge best practice for markedsadfærd og etiske standarder inden for alle forretningsaktiviteter. Den væsentligste proces bag aktiv risikostyring er den årlige selvevaluering af risici, der fokuserer på at identificere og følge op på nøglerisici via top down-inddragelse af områdeledelsen og bottom up-genbrug af eksisterende oplysninger fra processer som eksempelvis fejlrapportering, kvalitets- og risikoanalyser og produktgodkendelser. Group Internal Audit, der udgør den tredje forsvarslinje, udarbejder en erklæring over for bestyrelsen om risikostyring og kontrol- og styringsprocesserne. Likviditetsstyring Likviditetsrisiko Fokusområder i 2009 I 2009 nød Nordea fortsat godt af sit fokus på disciplineret likviditetsrisikostyring, hvilket afspejles i en bredt sammensat og stærk fundingbase. Nordea har haft adgang til alle relevante finansielle markeder og har været i stand til aktivt at bruge alle funding-programmerne. Nye regler for likviditetsrisiko diskuteres intensivt af myndighederne. Nordea deltager aktivt i diskussionerne i flere fora og er godt forberedt på eventuelle ændringer. 15
Principper for styring og overvågning Bestyrelsen i Nordea koncernen har det endelige ansvar for balancestyring i koncernen, dvs. begrænsning og overvågning af koncernens strukturelle risikoeksponeringer. I Nordea måles og rapporteres risici i henhold til fælles principper og politikker godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen træffer også beslutning om politikker for styring af likviditetsrisici. Disse politikker gennemgås mindst en gang om året. CEO en i GEM fastsætter målene for koncernens risikostyring med hensyn til SIIR samt, inden for de beslutninger, der er truffet af bestyrelsen, fordelingen af rammer for likviditetsrisici. ALCO, der har CFO en som formand, udarbejder materiale om væsentlige forhold vedrørende koncernens finansielle virksomhed og finansielle risici til beslutning af CEO en i GEM. Group Treasury operationaliserer målene og afgrænser og udvikler rammerne for måling af likviditetsrisici og SIIR, der består af politikker, instruktioner og retningslinjer for hele koncernen. Styring af likviditetsrisici Likviditetsrisiko er risikoen for kun at være i stand til at overholde likviditetsforpligtelser ved øgede omkostninger eller i sidste ende ikke være i stand til at opfylde forpligtelser, i takt med at de forfalder. Nordea koncernens likviditetsstyring er baseret på fastsatte retningslinjer, der resulterer i forskellige likviditetsrisikomål, rammer og organisationsprocedurer. Ifølge de fastsatte retningslinjer afspejler Nordeas likviditetsstyring en forsigtig holdning til likviditetsrisiko. Nordea søger at diversificere koncernens kapitalanskaffelse og at etablere og bevare relationer med investorer for at styre adgangen til markedet. Den stærke tilstedeværelse på Nordea koncernens fire hjemmemarkeder indebærer en bredt sammensat funding-base i form af et stærkt og stabilt privatkundeunderlag og forskellige funding-programmer. Der er specielt fokus på sammensætningen af investorerne med hensyn til geografisk område og ratingfølsomhed. Nordea offentliggør fyldestgørende information om koncernens likviditetssituation for at forblive troværdig til enhver tid. I Nordeas styring af likviditetsrisiko indgår stresstest og en beredskabsplan for likviditetsstyring. Stresstest defineres som vurderingen af en eventuel effekt på bankens likviditetssituation i forbindelse med en række ekstraordinære, men sandsynlige begivenheder. Stresstesten skal identificere begivenheder eller påvirkninger, der kan have en effekt på behovet eller prisen for funding, og søger at kvantificere de mulige effekter. Formålet med stresstest er at supplere den normale måling af likviditetsrisiko og bekræfte, at beredskabsplanen er tilstrækkelig ved stressende begivenheder, og at beredskabsplanen på behørig vis beskriver procedurer til at håndtere en likviditetskrise med minimal skade for Nordea. Stressscenarierne i Nordea er baseret på en vurdering af de særlige begivenheder, hvor Nordea antages at være mest sårbar, og tager højde for den nuværende forretningsstruktur og de nuværende forhold. Nordeas stresstest dækker både bankspecifikke og markedsomspændende scenarier samt en kombination af disse. Group Treasury er ansvarlig for at styre likviditeten i Nordea og for overholdelse af alle koncernens rammer fra bestyrelsen, CEO en i GEM og ALCO. Målemetoder for likviditetsrisiko Likviditetsstyring fokuserer både på den kortsigtede likviditetsrisiko og den langsigtede strukturelle likviditetsrisiko. For at måle eksponeringen på både kort og lang sigt er der udviklet en række mål for likviditetsrisiko, der dækker alle væsentlige kilder til likviditetsrisiko. For at undgå kortsigtet funding-pres måler Nordea funding gap-risikoen, der udtrykker det forventede maksimalt akkumulerede behov for at skaffe likviditet inden for de næste 14 dage. Pengestrømme fra poster både i og uden for balancen er omfattet. Funding gap-risikoen måles og fastsættes for hver valuta og som et samlet tal for alle valutaer. Det samlede tal for alle valutaer fastsættes af bestyrelsen. For at sikre funding i situationer, hvor Nordea har behov for likviditet her og nu, og de normale funding-kilder ikke er tilstrækkelige, har Nordea en likviditetsbuffer. Bestyrelsen fastsætter mini- 16
mumsgrænsen for likviditetsbufferen. Likviditetsbufferen fastsættes for at sikre en samlet positiv pengestrøm defineret ved målet for fundingrisikoen og består af likvide værdipapirer med en høj kreditvurdering, som kan sælges eller anvendes som sikkerhed i funding-aktiviteter. Bestyrelsen måler og afgrænser Nordeas strukturelle likviditetsrisiko ved hjælp af nettobalancen af stabil funding, som defineres som forskellen mellem stabile passiver og stabile aktiver. Stabile passiver består fortrinsvis af private indlån, bankindlån og obligationer med en restløbetid på over seks måneder og egenkapital, mens stabile aktiver hovedsageligt består af private lån, andre lån med en restløbetid på over seks måneder og kredittilsagn. ALCO har sat som mål, at nettobalancen af stabil funding skal være positiv, hvilket betyder, at stabile aktiver skal finansieres af stabile passiver. Analyse af likviditetsrisici Den kortsigtede likviditetsrisiko blev fastholdt på et moderat niveau igennem 2009. Den gennemsnitlige funding gap-risiko, dvs. det gennemsnitlige forventede behov for at skaffe likviditet inden for de næste 14 dage, var -17 mia. kr. (-38 mia. kr.). I 2009 lå Nordeas likviditetsbuffer i intervallet 68-141 mia. kr. (53-173 mia. kr.) med et gennemsnit på 103 mia. kr. (102 mia. kr.). Nordea anser dette for et højt niveau, og det afspejler koncernens forsigtige holdning til likviditetsrisiko generelt og til uventede likviditetsbegivenheder i særdeleshed. Det årlige gennemsnit for nettooverskuddet af stabil funding var 41 mia. kr. (38 mia. kr.). Strukturel renteindtægtsrisiko (SIIR) SIIR udtrykker det beløb, hvormed Nordeas samlede nettorenteindtægter ville ændre sig i de næste 12 måneder, hvis alle renter ændrede sig med et procentpoint. SIIR afspejler den ubalance, der opstår i balance- og ikke-balanceførte poster, når renteændringsperioder, volumen eller referencekurser mellem aktiv- og passivsiden samt derivater ikke er nøjagtig modsvarende. Nordea koncernens SIIR-styring er baseret på fastsatte retningslinjer, der resulterer i forskellige SIIRmålinger, mål og organisationsprocedurer. De fastsatte retningslinjer fokuserer på at optimere den finansielle struktur, en afbalanceret risikotagning og stabil vækst i indtjeningen, identifikation af alle væsentlige kilder til SIIR, måling under stressende markedsforhold og fyldestgørende information til offentligheden. Group Treasury har ansvaret for den driftsmæssige styring af SIIR og for overholdelse af alle koncernens mål. SIIR-målemetoder De grundlæggende SIIR-mål er de to renteændrings-gap, der måler indvirkningen på Nordeas nettorenteindtægter i de næste 12 måneder af henholdsvis en stigning og et fald på 1 procentpoint i alle renter. Beregningen af renteændringsgap er baseret på, at der ikke indgås nye markedstransaktioner i perioden. Der tages dog højde for de vigtigste faktorer for kundeadfærd og Nordeas beslutningsproces for egne renter. I en situation med lave og faldende renter vil renten på ikketidsbestemte indlån fx ikke falde tilsvarende, idet renten ikke kan være negativ. I en situation med stigende renter kan Nordea ligeledes vælge ikke tilsvarende at forhøje renten på alle kundeindlån. SIIR-analyse Ultimo året var SIIR for faldende markedsrenter 551 mio. kr. (473 mio. kr.), og SIIR for stigende renter var 231 mio. kr. (216 mio. kr.). Disse tal betyder, at nettorenteindtægterne ville falde, hvis renterne faldt, og stige, hvis renterne steg. Nordea Bank Danmark koncernen Nettooverskuddet af stabil funding 31. dec Stabile forpligtelser og egenkapital 2009 Forpligtelsestype, mio. kr. Beløb Egenkapital og basisforpligtelser Indlån og anden gæld 217.512 Egenkapital 30.221 Strukturel funding Langfristet gæld til kreditinstitutter 4.995 Langfristede indlånsbeviser og commercial papers - Langfristede udstedte obligationer 19.250 Anden strukturel funding - Stabile forpligtelser og egenkapital i alt 271.978 Stabile langfristede aktiver Aktivtype, mio. kr. Beløb Basisaktiver Udlån 248.076 Langfristede tilgodehavender hos kreditinstitutter 1.261 Illikvide aktiver 5.632 Stabile langfristede aktiver i alt 254.969 Nettooverskuddet af stabil funding 17.009 17
Nordea Bank Danmark koncernen Cash flow-analyse På Mio. kr. anfordring 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-5 år > 5 år I alt Rentebærende finansielle aktiver 148.914 152.191 89.836 292.284 478.979 1.162.204 Ikke-rentebærende finansielle aktiver - - - - 89.415 89.415 Finansielle aktiver i alt 148.914 152.191 89.836 292.284 568.394 1.251.619 Rentebærende finansielle forpligtelser 288.303 367.416 54.253 119.265 204.137 1.033.373 Ikke-rentebærende finansielle forpligtelser - - - - 130.675 130.675 Ikke-indregnede garantier og remburser 34.411 - - - - 34.411 Ikke-indregnede kredittilsagn 176.589 - - - - 176.589 Finansielle forpligtelser i alt 499.303 367.416 54.253 119.265 334.812 1.375.048 Afledte finansielle instrumenter, likviditetstilførsel - 82 126 186 74 469 Afledte finansielle instrumenter, likviditetsforbrug - -89-335 -744-394 -1.563 Nettoeksponering - -7-208 -558-320 -1.094 Eksponering -350.388-215.232 35.375 172.461 233.262-124.523 Akkumuleret eksponering -350.388-565.620-530.245-357.785-124.523 Tabellen er baseret på aftalemæssige løbetider for finansielle instrumenter i balancen. For afledte finansielle instrumenter er den forventede likviditetstilførsel og det forventede likviditetsforbrug oplyst for både afledte aktiver og afledte forpligtelser, da afledte finansielle instrumenter styres på nettobasis. Nordea Bank Danmark koncernen SIIR-risiko, gap-analyse, 31. dec. 2009 Renteændrings-gap for stigende renter Rentefastsættelsesperiode Op til Ikke Mio. kr. Balance 3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr. 1-2 år 2-5 år >5 år repricing I alt Aktiver Rentebærende aktiver 943.517 690.094 8.127 3.768 13.607 5.616 150.855 71.451 943.517 Ikke-rentebærende aktiver 89.415 - - - - - - 89.415 89.415 Aktiver i alt 1.032.933 690.094 8.127 3.768 13.607 5.616 150.855 160.866 1.032.933 Gæld Rentebærende gæld 902.255 671.563 11.033 34.626 15.044 11.374 133.908 24.706 902.255 Ikke-rentebærende gæld 130.678 - - - - - - 130.678 130.678 Gæld i alt 1.032.933 671.563 11.033 34.626 15.044 11.374 133.908 155.384 1.032.933 Ikke-balanceførte poster, netto 12.220 2.445-6.555-4.920-1.336-1.854 Eksponering 30.751-462 -37.413-6.357-7.094 15.093 5.482 Akkumuleret eksponering 30.289-7.124-13.481-20.575-5.482-18
Kapitalstyring Kapitalstyring Nordea stræber efter effektiv kapitalanvendelse gennem aktiv styring af balancen med hensyn til forskellige kategorier af aktiver, forpligtelser og risici. Målet er at øge afkastet til aktionærerne, mens der fastholdes et velafbalanceret forhold mellem risiko og afkast. Individuelle solvensbehov Der henvises til www.nordea.dk eller www.nordea. com under Investor Relations for oplysninger vedrørende solvensbehovet for hhv. Nordea Bank Danmark A/S og Nordea Bank Danmark koncernen. Capital governance Bestyrelsen træffer den endelige beslutning om solvensmålene og kapitalpolitikken i Nordea. CEO en i GEM fastlægger de overordnede rammer for kapitalstyring. Nordeas evne til at opfylde målene og fastholde minimumskapitalkrav gennemgås regelmæssigt af Asset and Liability Committee (ALCO) og Capital Planning Forum (CPF). CPF under ledelse af Nordeas CFO er ansvarlig for at koordinere kapitalplanlægningsaktiviteterne i koncernen, herunder lovpligtig og intern kapital samt basiskapital. Derudover gennemgår CPF de fremtidige kapitalkrav i forbindelse med opgørelsen af det årlige udbytte, tilbagekøb af aktier, ekstern og intern gæld og beslutninger om kapitaltilførsel. Søjle I Risikovægtede aktiver (RVA) beregnes på grundlag af søjle I-kravene. Ultimo 2009 var 88 pct. af Nordea Bank Danmark koncernens eksponering omfattet af den interne ratingbaserede (IRB) metode. Nordea vil fortsætte med at implementere IRB-metoden i forbindelse med nogle resterende porteføljer. Nordea er endvidere godkendt til at anvende sine egne interne VaR-modeller til at opgøre kapitalkravet for størstedelen af markedsrisiciene i handelsbeholdningen. Operationel risiko opgøres efter standardmetoden. Søjle II Nordea baserer de interne kapitalkrav i henhold til Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP) på søjle I- og søjle II-risici, hvilket i praksis betyder en kombination af definitionerne af risiko i kapitalkravsdirektivet (CRD), Nordeas rammer for økonomisk kapital og buffere for perioder med finansiel stress. Kapitalkrav og vægtede aktiver 31. dec. 31. dec. 31. dec. 2009 31. dec. 2008 2009 Basel II 2008 Basel II Kapital- Vægtede Kapital- Vægtede Mio. kr. krav aktiver krav aktiver Kreditrisiko 21.840 273.000 20.127 251.591 Simpel IRB-metode 20.143 251.784 19.117 238.964 - heraf virksomheder 14.113 176.414 13.032 162.897 - heraf kreditinstitutter 668 8.348 1.265 15.807 - heraf privatkunder og små og mellemstore virksomheder 5.196 64.947 4.433 55.412 - heraf andre 166 2.076 388 4.847 Standardmetoden 1.697 21.216 1.010 12.627 - heraf privatkunder og små og mellemstore virksomheder 475 5.939 430 5.371 - heraf offentlig 153 1.914 129 1.613 - heraf andre 1.069 13.363 451 5.643 Markedsrisiko 1.118 13.976 2.454 30.678 - heraf handelsbeholdning, VaR 263 3.291 1.226 15.326 - heraf handelsbeholdning, ikke-var 804 10.050 1.192 14.899 - heraf FX, ikke-var 51 635 36 453 Operationel risiko 1.985 24.818 1.838 22.971 Standardmetoden 1.985 24.818 1.838 22.971 I alt 24.944 311.794 24.371 305.240 Regulering for overgangsbestemmelser Supplerende kapitalkrav ifølge overgangsbestemmelser 6.270 78.380 10.839 134.883 I alt 31.214 390.175 35.210 440.123 19
Kapitalkrav og vægtede aktiver 31 dec. 31 dec. 31. dec. 2009 31. dec. 2008 2009 Basel II 2008 Basel II Kapital- Vægtede Kapital- Vægtede Mio. kr. krav aktiver krav aktiver Kreditrisiko 20.629 257.860 19.865 248.306 Simpel IRB-metode 16.835 210.443 15.982 199.773 - heraf virksomheder 12.198 152.481 11.215 140.191 - heraf kreditinstitutter 670 8.377 1.267 15.834 - heraf privatkunder og små og mellemstore virksomheder 3.851 48.134 3.129 39.107 - heraf andre 116 1.451 371 4.642 Standardmetoden 3.793 47.417 3.883 48.534 - heraf privatkunder og små og mellemstore virksomheder 0 0 207 2.582 - heraf offentlig 153 1.914 129 1.613 - heraf andre 3.640 45.503 3.547 44.339 Markedsrisiko 971 12.132 2.315 28.933 - heraf handelsbeholdning, VaR 263 3.291 1.226 15.326 - heraf handelsbeholdning, ikke-var 667 8.337 1.063 13.293 - heraf FX, ikke-var 40 503 25 314 Operationel risiko 1.730 21.627 1.623 20.283 Standardmetoden 1.730 21.627 1.623 20.283 I alt 23.329 291.618 23.802 297.522 Regulering for overgangsbestemmelser Supplerende kapitalkrav ifølge overgangsbestemmelser 4.253 53.161 7.776 97.205 I alt 27.582 344.780 31.578 394.728 ICAAP beskriver Nordeas styring, reduktion og måling af væsentlige risici og vurderer tilstrækkeligheden af intern kapital ved at definere et internt kapitalkrav, der afspejler bankens risikovillighed. Der anvendes kvantitative modeller til at estimere uforudsete tab for hver enkelt af de risikotyper, der indgår i økonomisk kapital: kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, forretningsrisiko og livsforsikringsrisiko. Derudover tager modellerne for økonomisk kapital eksplicit højde for renterisiko i bankaktiviteterne, markedsrisiko i egenbeholdningen, risiko i Nordeas interne ydelsesbaserede pensionsordninger, ejendomsrisiko og koncentrationsrisiko. For 2010 er økonomisk kapital yderligere tilpasset beregningerne af den lovpligtige kapital, da estimater anvendt i henhold til den simple IRB-metode erstatter de interne estimater for tab givet misligholdelse (loss given default, LGD) og kreditkonverteringsfaktoren (credit conversion factor, CCF) for porteføljer for erhvervskunder og institutionelle kunder. Økonomisk kapital øges som følge af gennemsnitligt højere LGD og CCF. Udover at beregne risikokapitalen for de forskellige typer risici har Nordea indført en omfattende stresstestproces for kapitaldækning, der analyserer virkningerne af en række globale og lokale chokscenarier. Resultaterne af denne stresstest vurderes sammen med eventuelle ledelsesmæssige indgreb i Nordeas interne kapitalkrav. Det interne kapitalkrav indgår som et nøgleelement i fastsættelsen af Nordeas solvensmål. Economic profit (EP) Nordea bruger economic profit som et af sine finansielle måleparametre. Economic profit beregnes som det risikojusterede resultat fratrukket egenkapitalomkostningen. Risikojusteret resultat og economic profit er mål for værdiskabelse. I investeringsbeslutninger og i kundeforhold driver og understøtter economic profit den rigtige adfærd med afbalanceret fokus på indtægter, udgifter og risiko. EP-modellen omfatter også både vækst og afkast. Økonomisk kapital og forventede tab indgår i rammerne for economic profit. 20