Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen Fjernvarmeselskaber, Gasselskaber, Olieselskaberne m.v. El Opgørelsen af el-forbruget kan f.eks. opdeles efter, hvilken funktion det anvendes til, og/eller hvilke rum det anvendes i. Forbruget af el kan opgøres ud fra regnskabstal fra forsyningsselskaber, eller ved hjælp af målere. De fleste virksomheder har opgørelser over det samlede forbrug af el, mens fordelingen på de enkelte processer ikke er kendt i detaljer. Hvis man ønsker at foretage simple målinger på maskiner, kan man låne en elmåler hos elforsyningsselskabet. Måleren kan sættes ind mellem stikkontakt og maskine, hvorved man direkte kan måle elforbruget over en periode. Ved kortlægningen af forbruget af el anbefales det, at man beskriver, hvor forbruget sker. Herudover kan det være relevant at beskrive, om energien udnyttes optimalt. Forsyningsselskaber er forpligtigede til at yde en vederlagsfri rådgivning til en række virksomheder. Derfor har elforsyningsselskaberne ansat en række energirådgivere, der er parate til at yde virksomhederne rådgivning. Rådgivningen giver konkrete forslag til handling på de områder, hvor det bedst kan betale sig. Der udarbejdes en energirapport med forslag til el-besparelser, investeringer og tilbagebetalingstider. Har virksomheden ikke allerede fået lavet en energigennemgang, vil det være en god idé at starte med at kontakte virksomhedens forsyningsselskab og få en aftale med en energirådgiver om en energigennemgang. Såfremt energigennemgangen allerede er lavet, har virksomheden et godt grundlag for kortlægningen af elforbruget. Varme Faktura over indkøb af fyringsolie Opgørelse fra forsyningsselskaber (fjernvarme eller naturgas) Aflæsning af hoved- og evt. bimålere med fast frekvens. Husk graddagskorrektion og graddage. Fossile brændsler Forbrug af diesel eller benzin til f.eks. transport. Se mere under faktaark transport.
Side 2 af 5 El Oliefyr Alle forbrugere kan i dag frit vælge el-leverandør på grundlag af pris eller betingelser i forbindelse med leverancen. Betaling for selve strømmen udgør kun en mindre del af elprisen. El tilbydes til varialbel pris, fast pris i en periode eller kombinationer heraf. Elprisen varierer over tid og geografisk. På elpristavlen kan du sammenligne elpriserne hos landets elleverandører. Elpristavlen henvender sig til private og mindre erhvervsvirksomheder Priserne på el svinger meget afhængig af markedet. Derfor er det altid en god idé selv at indhente tilbud hos elleverandørerne. Brug derfor elpristavlen som en god vejledning om priserne og til at lave sammenligninger. Kontrolmåling af oliefyr OR-ordning Ejere og brugere af oliefyr, der anvendes til bygningsopvarmning, skal sørge for, at oliefyrets kedel renses mindst én gang om året. Endvidere skal ejere/brugere af oliefyr lade skorstensfejeren kontrolmåle oliefyret én gang årligt, medmindre de har en fast aftale om et årligt eftersyn af fyret med et OR-registreret oliefyrsservicefirma. Efter den årlige kontrolmåling den såkaldte OR-fyrtest - opsætter skorstensfejeren eller servicefirmaet en mærkat med resultaterne af målingen på oliefyret. Viser kontrolmålingen, at anlægget fungerer for dårligt, skal ejeren/brugeren inden 4 uger lade oliebrænderen justere og eventuelt få foretaget fornøden rensning af kedlen. Vil du vide mere: Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. BEK nr 1296 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. BEK nr 217 af 20/03/2006 www.or.dk www.sparolie.dk Gasfyr Sikkerhedsstyrelsen varetager kontrol og tilsyn med gasinstallationer og gasmateriel for at overvåge den sikkerhedstekniske tilstand ved installationerne. Installation og vedligehold skal ske i henhold til gasreglementet Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og at der fortages eftersyn af en autoriseret mester Vil du vide mere: www.sik.dk, www.dgc.dk Grøn Energi Når solenergien rammer Jorden, omdannes den til biomasse, vindkraft, vandkraft, solvarme m.m. Disse forskellige former for vedvarende energi kan udnyttes til energiforsyning.
Side 3 af 5 Vedvarende energi er CO2-neutral. Udnyttelsen af den medfører ikke udledning af drivhusgassen CO2 til atmosfæren, - i modsætning til brug af de fossile energikilder (kul, olie og naturgas). www.ens.dk/sw11367.asp www.ove.org Vederlagsfri energirådgivning Forsyningsselskaberne er forpligtigede til (pålagt af folketinget) at stille en vederlagsfri rådgivning til rådighed for virksomhederne. Det drejer sig om energirådgivning indenfor el-, fjernvarme-, naturgas-, og vandforbrug. Forsyningsselskaber tilbyder typisk at gennemgå hele eller dele af virksomhedens energiforbrug (kortlægning). Energirådgivningen tager udgangspunkt i virksomhedens ønsker og aktuelle forbrugsmønster og har typisk dette forløb: - Opstartsmøde, hvor virksomhedens forbrug de seneste år gennemgås - Virksomhedens elforbrug bliver kortlagt, og der foretages eventuelt del- /kontrolmålinger. - Der laves en liste over rentable besparelsesmuligheder. - Afslutningsmøde, hvor Energirådgiveren præsenterer en rapport udarbejdet på baggrund af kortlægningen/gennemgangen en energirapport med forslag til energibesparelser, investeringer og tilbagebetalingstid. Rådgivningen giver ofte konkrete forslag til handling på de områder, hvor det bedst kan betale sig. Ring evt. til virksomhedens forsyningsselskaber og hør nærmere. ELO-ordningen Hvad er en Energiledelsesordning (ELO)? Begrebet ELO dækker god ledelse og optimal udnyttelse af energi. Det er en hjælp til at få styr på virksomhedens el-, vand- og varmeforbrug. Energiledelsesordningen består af en energimærkning af bygningen, som på en standardiseret måde fortæller om bygningen og dens installationers energimæssige tilstand, og en energiplan med forslag til forbedringer og besparelsesmuligheder. Hvem skal have en Energiledelsesordning? Loven om energiledelse gør det obligatorisk at energimærke alle ejendomme med et areal over 1.500 kvadratmeter, som anvendes til boligformål, kontor, handel, undervisning, kulturelle formål, haller, hoteller, sygehuse, institutioner med mere, dog ikke produktion og industri. Ordningen er blevet revideret i 2002 og en ny bekendtgørelse trådte i kraft 1. oktober 2002. Der forventes dog yderligere ændringer i de kommende år som følge af implementeringen af et ny EUbygningsdirektiv, som blev vedtaget i efteråret 2002. Se gældende lov og bekendtgørelser her. www.energiledelsesordningen.dk er ELO-konsulenternes hjemmeside,
Side 4 af 5 hvor man kan finde lovgrundlag, gode eksempler samt en række nøgletal for offentlige institutioner. Energimærkning 2006 Den nye energimærkning og overgangsordning Energiledelse Internationale strategier Energistyrelsen har udarbejdet en hjemmeside www.energiledelse.com med oplysninger om, hvordan virksomhederne kan etablere energiledelse, både med retningslinier for etablering og vedligeholdelse samt råd og genveje til energiledelse. På hjemmesiden findes også eksempler på virksomheder, som har etableret energiledelse og deres erfaringer med dette, samt oplysninger om erfa-grupper for energiledelse. Kyoto protokollen FN s klima konvention, som trådte i kraft i 1994, forpligter de industrialiserede lande til at reducere udledningerne af drivhusgasser, så deres udslip i år 2000 ikke overstiger 1990 niveauet. DK har i 1997 forpligtet sig til at reducere det samlede udslip af drivhusgasser med 21 % i perioden fra år 2008 2012 i forhold til 1990 niveauet. EU s 6. miljøhandlingsprogram: Klima: Udledningerne af drivhusgasser skal skæres ned for at undgå, at deres tilstedeværelse i atmosfæren skaber unaturlige svingninger i jordens klima. 24. januar 2001 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet her FNs Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i 2002 Landene skal tage fælles skridt, som sikrer de fattiges adgang til energi. Brugen og produktionen af vedvarende energi skal hurtigt øges markant. Og så skal landene med jævne mellemrum evaluere, om det faktisk sker. EU har taget initiativ til at samle lande, som vil gå endnu længere, og som ønsker at fastsætte mål og tidsrammer for forøgelsen af brugen af vedvarende energi, i en koalition, der kan kaldes for en slags OPEC for bæredygtig energi. Nationale strategier Danmarks energipolitik vil løbende skulle tilpasses de internationale regler, der følger af Danmarks og EU's ratifikation af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. Regeringens handlingsplan Energi 21 fra 1996 indeholder Danmarks målsætning på energiområdet. Planen indeholder følgende konkrete mål: Den danske udledning af drivhusgassen CO2 skal nedbringes med 20 % i 2005 i forhold til niveauet i 1988. Den 29. marts 2004 indgik folketinget en aftale om udarbejdelse af en national handlingsplan for den fremtidige infrastruktur frem mod 2010. Handlingsplanen skal bl.a. belyse den fremtidige energiforsyning, samspillet og integration af forskellige energiteknologier samt
Side 5 af 5 perspektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene 2003 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Overordnet miljømålsætning: Begrænse udledning af drivhusgasser med 21 pct. i 2008-2012 i forhold til 1990 (Kyoto-protokollen). Litteratur/links Energistyrelsen www.ens.dk Energiledelse www.energiledelse.com Oplysninger om graddage hos meteorologisk institut: www.dmi.dk Energiportalen www.energiportal.dk Printet fra www.key2green.dk Revideret okt. 2004/MS Udarbejdet af: Key2Green Kvalitetssikret af: Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Telefon 72 11 33 70