Civilafdelingen Dato: 17. september 2015 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh: Nicolai Holm Larsen Sagsnr.: 2015-4074-0008 Dok.: 1732835 Konkursrådets udtalelse om udkast til lov om ægtefællers økonomiske forholds 31 i Retsvirkningslovsudvalgets udkast til betænkning Ægtefællers Økonomiske Forhold 1. Indledning 1.1. Justitsministeriets anmodning om en udtalelse Ved e-mail af 20. januar 2015 har det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold hørt Justitsministeriet om udkast til Retsvirkningslovsudvalgets betænkning Ægtefællers Økonomiske Forhold. Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Konkursrådet om en udtalelse i forhold til forslaget til udkast til lov om ægtefællers økonomiske forholds 31 (herefter retsvirkningslovens 31). 1.2. Retsvirkningsudvalgets forslag til retsvirkningslovens 31 Retsvirkningsudvalget har foreslået følgende formulering af retsvirkningslovens 31: 31. Har en ægtefælle givet den anden en gave, og kan en kreditor, som da havde et krav mod gavegiveren, ikke få dækket kravet hos giveren, hæfter modtageren over for kreditor for værdien af gaven, da den blev givet, jf. dog stk. 3-7. Er der betalt delvist vederlag for gaven, fratrækkes dette. Stk. 2. Er tinglysning eller anden sikringsakt nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning fra gavegivers kreditorer, anses gaven for givet på det tidspunkt, hvor sikringsakten blev foretaget. Stk. 3. Er gaven uden modtagerens skyld gået tabt eller faldet i værdi, hæfter modtageren kun for værdien af gaven på det tidspunkt, da gavegivers kreditorer fremsatte krav over for modtageren om betaling af værdien af gaven. Har modtageren Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk
overdraget gaven til tredjemand, hæfter modtageren for værdien af gaven på overdragelsestidspunktet, dog højst for værdien af gaven, da den blev givet, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis giveren, da gaven blev givet, utvivlsomt beholdt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, eller hvis giveren på et senere tidspunkt har haft utvivlsomt tilstrækkelige midler hertil. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis der var tale om en sædvanlig gave, som ikke stod i misforhold til giverens økonomiske forhold. Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang en ægtefælle løbende har betalt større beløb til eller for den anden, end hvad der efter ægtefællernes økonomiske forhold og familiens behov er rimelige bidrag til familiens forsørgelse efter 1. Stk. 6. I særlige tilfælde kan modtagerens hæftelse nedsættes eller helt bortfalde, hvis hæftelsen for hele beløbet vil være urimeligt byrdefuld, og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse på gaver, der består i, at en ægtefælle i henhold til en delingsaftale efter 38 udtager en mindre del af boet end, hvad den pågældende har ret til. 1.3. Konkursrådets sammensætning og arbejde Konkursrådet havde ved afgivelse af denne udtalelse følgende sammensætning: Professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet (formand) Professor, ph.d. Lasse Højlund Christensen, Aarhus Universitet Advokat Knud K. Damsgaard, Advokatrådet Advokat Nete Weber, Danske Advokater Dommer Torben Kuld Hansen, Den Danske Dommerforening Retsassessor Bente Højmose Thrane, Dommerfuldmægtigforeningen Statsautoriseret revisor Henry Heiberg, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer/Foreningen af Registrerede Revisorer Kontorchef Rikke Camilla Christensen, Skatteministeriet Statsadvokat Morten Niels Jakobsen, Rigsadvokaten Kontorchef Sidsel Nordengaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Kontorchef Henrik Hjort Elmquist, Justitsministeriet Som sekretær for konkursrådet har fungeret souschef Nicolai Holm Larsen. 2
Konkursrådet har behandlet udtalelsen på 1 møde. 2. Gældende ret 2.1. Konkurslovens 64 Af konkurslovens 64 fremgår, at: 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår. Konkurslovens 64 hjemler en mulighed for omstødelse af gaver i en konkurssituation. Bestemmelsens stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., omfatter enhver gavemodtager. For nærstående, som defineret i konkurslovens 2, er adgangen til gaveomstødelse udvidet til to år før fristdagen. Konkurslovens 64 indeholder ikke en definition af gavebegrebet. En gave defineres i konkursretten med fokus på, om der er sket en formuetilførsel uden at tillægge det traditionelle, formueretlige gavmildhedsmoment betydning. Konkursboet bærer bevisbyrden for, at en disposition udgør en gave. Efter omstændighederne kan bevisbyrden vendes. Hvis forholdet ikke kan antages at udgøre en gave, vil omstødelse allerede af denne grund være udelukket. Fristen for omstødelse regnes fra fuldbyrdelsen af gaven. Dette gælder ligeledes, hvis et bindende gaveløfte er afgivet tidligere. Udgør en gave en løsøregenstand, anses fuldbyrdelsen for sket på tidspunktet for overgivelsen til gavemodtageren. Gavemodtageren skal for at undgå omstødelse bevise, at skyldneren var og forblev solvent, dvs. var i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. 3
Undtaget fra omstødelsen er i medfør af stk. 3 lejlighedsgaver, lignende gaver og understøttelser. Lejlighedsgaver skal opfylde kravet om at være sædvanlige både i forhold til størrelsen og i forhold til gavegiverens tilknytning til gavemodtageren. Gaver undtages alene fra omstødelsesmuligheden, hvis de ikke stod i misforhold til gavegiverens kår, dvs. gavegiverens økonomiske situation. Det samme krav gælder for understøttelser, som skyldneren har pligt til at yde. Det relevante tidspunkt er i den forbindelse gavegiverens kår på tidspunktet for gavens eller understøttelsens ydelse. 2.2. Lov om ægteskabets retsvirkninger 33 Af retsvirkningslovens 33 fremgår, at: 33. Har den ene ægtefælle givet den anden ægtefælle en gave, kan den, som da havde fordring på overdrageren, hvis fuld dækning hos denne må anses uopnåelig, holde sig til den anden ægtefælle for værdien af det overførte, medmindre det bevises, at overdrageren beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Er der ydet delvis vederlag, fradrages dette i værdien. Den anden ægtefælle er dog fri for ansvar, når han beviser, at de overførte genstande er gået tabt uden hans skyld. Stk. 2. Nærværende paragraf kommer ikke til anvendelse med hensyn til de i 30, stk. 1, 2. punktum, nævnte gaver. Retsvirkningslovens 33 er en særlovsbestemmelse, der giver mulighed for omstødelse af gaver uden for området for konkurs. Bestemmelsen hjemler en kreditors mulighed for at omstøde gavedispositioner mellem ægtefæller. Kun ægtefæller er omfattet af bestemmelsen, og reglen finder ikke analog anvendes på ugifte samlevende. Det er en yderligere forudsætning for adgangen til gaveomstødelse i medfør af retsvirkningslovens 33, at gaven er givet ved tinglyst ægtepagt. Reglen giver alene adgang til gaveomstødelse for kreditorer, der allerede ved ægtepagtens tinglysning havde et stiftet krav mod giverægtefællen. Modtagerægtefællens ansvar er begrænset til erstatning af værdien af gaven, hvorimod selve gaven ikke kan kræves tilbageført. Modtagerægtefællens ansvar er ligeledes subsidiært. Det er modtagerægtefællen, der bærer bevisbyrden for giverægtefællens solvens. 4
Undtaget for reglen om omstødelse er de sædvanlige gaver, som ikke står i misforhold til giverægtefællens kår, eller gaver, som består i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse, som sikres den anden ægtefælle. 3. Konkursrådets overvejelser Konkursrådet har følgende bemærkninger til forslaget til retsvirkningslovens 31: 1. Bestemmelser om omstødelse af gaver bør principielt samles i konkursloven og ikke findes i særlove. Det bør kræve stærke hensyn at fravige dette principielle synspunkt. Retsvirkningslovsudvalgets forslag til retsvirkningslovens 31 giver en materielt videregående adgang til omstødelse end konkurslovens 64. Dette kan give anledning til at overveje, om det af hensyn til at have bestemmelserne om omstødelse af gaver samlet i konkursloven bør føre til, at området for konkurslovens 64 bør udvides i relation til gaver mellem ægtefæller eller ligefrem generelt. Forslaget til retsvirkningslovens 31 giver den enkelte kreditor søgsmålsret, hvilket ifølge Retsvirkningsudvalgets udkast til betænkning s. 381 er mindre omkostningstungt end at få erklæret skyldnerægtefællen konkurs og dermed aktivere anvendelsesområdet for konkurslovens 64. Konkursrådet bemærker hertil, at det koster ca. 30.000 kr., jf. konkurslovens 27, at få indledt en konkurs, hvilket må anses for i mange tilfælde at være et mindre beløb sammenlignet med de forventede omkostninger ved at føre en omstødelsessag efter forslaget til retsvirkningslovens 31 eller efter konkurslovens 64. Det kan imidlertid under en konkurs tænkes at være vanskeligt at få en kreditor til at finansiere en omstødelsessag vel vidende, at en eventuel omstødelse af en gave mellem ægtefæller efter de konkursretlige regler skal deles med de øvrige kreditorer. Det bemærkes dog, at omstødelse af gaver mellem ægtefæller i dag typisk sker i en konkurs efter konkurslovens 64. Der findes stort set ingen trykt praksis om den gældende retsvirkningslovs 33, hvilket kan være en indikation på, at reglen i praksis kun anvendes i begrænset omfang. 5
2. Forslaget til retsvirkningslovens 31 strider mod lighedsprincippet Forslaget til retsvirkningslovens 31 bygger på et først-til-mølle-princip jf. udkast til betænkning s. 79, dvs., at reglen giver den af ægtefællens kreditorer, som først anlægger sag mod modtagerægtefællen, retten til omstødelseskravet. Konkursrådet bemærker, at dette ikke findes at være rimeligt og strider mod grundlæggende insolvensretlige hensyn. En sag efter forslaget til retsvirkningslovens 31 kan kun rejses, hvis kreditor ikke kan få dækket sit krav mod giveren. Det vil i praksis betyde, at en sag efter forslaget til retsvirkningsloven alene vil være relevant, hvis giveren er insolvent eller er insufficient (dvs. har færre aktiver end passiver). I en sådan situation vil der i almindelighed ikke være udsigt til dækning af samtlige givers kreditorers krav, hvorfor det insolvensretlige lighedsprincip taler afgørende imod et sådant først-til-mølle-princip, dvs., at omstødelseskravet bør deles ligeligt mellem giverens kreditorer. Det bemærkes hertil, at krav efter forslaget til retsvirkningslovens 31 er indskrænket til kreditorer, som havde krav på giveren, da gaven blev givet. Under en insolvensbehandling er det ikke således, at omstødelseskrav særligt tilkommer de kreditorer, som havde et krav, da den omstødelige disposition blev foretaget, da senere (nye) kreditorer efter Konkursrådets opfattelse har et lige så beskyttelsesværdigt krav. 3. Forslaget til retsvirkningslovens 31 medfører komplekse spørgsmål om søgsmålskompetence Søgsmålskompetencen efter forslaget til retsvirkningslovens 31 tilkommer den enkelte kreditor. Det anerkendes imidlertid, at såfremt giveren erklæres konkurs indgår kravet i konkursboet, såfremt kravet tillige kan støttes på konkurslovens 64 (udkast til betænkning s. 79), dvs. at konkurslovens 64 har forrang for forslaget til retsvirkningslovens 31. Denne forrang fremgår ikke af forslaget til retsvirkningslovens 31. Konkursboet har dermed primær søgsmålsret for krav, som tillige kan rejses efter konkurslovens 64. Det er imidlertid uklart, hvad der gælder, hvis en kreditor inden konkursen har anlagt sag efter forslaget til retsvirkningslovens 31, men kravet tillige kan støttes efter konkurslovens 64. 4. Forslaget til retsvirkningslovens 31 er unødigt teknisk kompliceret som følge af, at den ikke findes i konkursloven 6
Forslaget til retsvirkningslovens 31 er omfattende sammenlignet med den gældende lov om ægteskabets retsvirkningers 33, fordi bestemmelsen indeholder en række konkursretlige regler. Følgende dele af forslaget til retsvirkningslovens 31 er således gengivelser af bestemmelser i konkursloven: Stk. 1, 2. pkt. (konkursloven 75), stk. 2 (konkursloven 73), stk. 3 (konkursloven 75), stk. 4, 2. pkt. (konkursloven 64, stk. 3) og stk. 6 (konkursloven 78). Hvis forslaget til retsvirkningslovens 31 var en del af konkursloven, ville der ikke være et behov for at gengive ovennævnte dele af konkursloven i bestemmelsen, da disse bestemmelser automatisk ville gælde. 5. Forslaget til retsvirkningslovens 31 har et forholdsvist lille selvstændigt anvendelsesområde sammenlignet med konkurslovens 64 Forslaget til retsvirkningslovens 31 giver reelt kun videregående omstødelsesadgang end et konkursbo har efter konkurslovens 64 på følgende punkter: - 31 omfatter udover gaver urimeligt store overførsler og betalinger af udgifter (stk. 5). - 31 giver mulighed for omstødelse af gaver, som er fuldbyrdet mere end 2 år før fristdagen. - 31 giver mulighed for omstødelse af en gave, der er ydet på et tidspunkt, hvor giveren var insufficient, men ikke insolvent. Det er efter konkurslovens 64 kun muligt, hvis gaven blev ydet senere end 6 måneder før fristdagen (og i så fald er det end ikke en betingelse at giveren var insufficient). Spørgsmålet er dog, hvor stor forskellen i øvrigt er henset til, at bevisbyrden for solvens efter konkursloven ligger hos modtagerægtefællen. - 31 omfatter efter stk. 7 ikke gaver ydet i forbindelse med en skævdeling af boet i forbindelse med separation og skilsmisse, hvorimod konkurslovens 64 efter omstændighederne omfatter en sådan gave. Da konkurslovens 64 kan aktualiseres ved at begære giveren konkurs, har indskrænkningen af 31 formentlig kun praktisk betydning for skævdelinger, som er sket tidligere end 2 år før fristdagen. Hertil er en vis forskel på reglerne om fortabelse af kravet, idet krav efter forslaget til retsvirkningslovens 31 reguleres af forældelsesloven, mens krav efter konkurslovens 64 reguleres af søgsmålsfristen i konkurslovens 81. 7
Det begrænsede selvstændige område for den foreslåede 31 taler efter Konkursrådets opfattelse for, at konkurslovens 64 s anvendelsesområde udvides, så en særlovsbestemmelse med begrænset praktisk betydning og på visse punkter uklar afgrænsning over for konkurslovens 64 undgås. 6. Forslaget til retsvirkningslovens 31 s forhold til konefinten Den såkaldte konefinte består typisk i, at giveren på et tidspunkt hvor denne frygter at der vil blive rejst krav mod pågældende overfører værdien til ægtefællen. Og så håber vedkommende, at der går mindst 2 år inden en konkursbegæring (hvorved fristen i forhold til konkurslovens 64 er overskredet), eller dog i hvert fald mindst 6 måneder, således at man har mulighed for at forsvare sig mod konkurslovens 64 via et solvensbevis. Det er efter Konkursrådets opfattelse tvivlsomt, om forslaget til retsvirkningslovens 31 løser problemet med konefinten. Reglen lægger vægt på, om giveren på konefintetidspunktet beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler (stk. 4). Der kan være situationer, hvor giveren frygter en erstatningssag (eksempelvis på grund af erstatningsansvarspådragende ledelse af en bank), men kravet ikke er rejst endnu, eller der endnu ikke er faldet dom for kravet. Det er i disse situationer uklart, om giveren skal beholde midler til at dække de krav, for at undgå sag efter forslaget til retsvirkningslovens 31. Det er ikke klart, om man kan nøjes med at have beholdt midler nok til at dække krav, som var tilstrækkeligt klart fastslået på konefintetidspunktet. 3.2. Konkursrådets forslag Konkursrådet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet anmoder Konkursrådet om at komme med et konkret forslag til, hvordan man kan udvide anvendelsesområdet for konkurslovens 64 og dermed samle omstødelsesreglerne i konkursloven således, at konkurslovens 64 fremover også kommer til at dække indholdet i forslaget til retsvirkningslovens 31 og dæmme op for konefinten. Forslaget vil kunne blive en del af et eventuelt lovforslag baseret på betænkningen fra Retsvirkningsudvalget. 8