NOTITS om bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer

Transkript

1 UDKAST Dato: 7. juli 2015 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: Dok.: NOTITS om bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer 1. Baggrund Bekendtgørelse nr. 174 af 13. april 1978 om tilsyn med konkursboer m.v. (tilsynsbekendtgørelsen) indeholder regler om tilsyn med kuratorernes behandling af konkursboer. I Konkursrådets betænkning nr. 1273/1994 om rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen er anført følgende om tilsynsbekendtgørelsen på side 39f: Det er endelig udvalgets opfattelse, at tilsynsbekendtgørelsen bør revideres. Udvalget finder særligt, at der er behov for en modernisering af reglerne om kurators regnskabsføring, således at de tilpasses nutidige bogføringsformer, ligesom det bør præciseres, at kurators regnskabsføring er omfattet af bogføringsloven. Der bør endvidere gives kurator adgang til at anbringe boets midler i letomsættelige obligationer, hvorved boets indtjening forøges. [ ] Bestemmelserne om kurators registrering af fordringer (gældbogen), som allerede er reguleret i loven, bør udgå som overflødige. Efter udkastet vil bestemmelsen om kurators sikkerhedsstillelse (kautionsforsikring) også kunne udgå. Endelig bør bestemmelserne om kasseinspektørens beføjelser overvejes, da de synes at indebære en kontrol, der tillige henhører under skifteretten. Justitsministeriet har i 1998 og 2008 sendt et udkast til en revideret tilsynsbekendtgørelse i høring hos relevante myndigheder og organisationer. Justitsministeriet sendte således senest i november 2008 et revideret udkast til bekendtgørelse i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Bobestyrerforeningen, Forsikring & Pension, Økonomi- og Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 Erhvervsministeriet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer. De herved indkomne bemærkninger er i fornødent omfang indarbejdet i det vedlagte udkast til bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer. Det er fremhævet under gennemgangen af bekendtgørelsens indhold, hvor der er foretaget ændringer i forhold til det udkast, som blev sendt i høring i Udkast til revideret bekendtgørelse Udkastet til en revideret bekendtgørelse indeholder, ligesom den eksisterende bekendtgørelse, regler om kurators bogføring og behandling af konkursboets midler og skifterettens tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer. Bekendtgørelsen regulerer forholdene for såvel kuratorer, der er advokater, som kuratorer, der ikke er advokater. Det bemærkes, at muligheden for anbringelse af bomidler i obligationer, som det blev foreslået i betænkning 1273/1994, efter Justitsministeriets opfattelse vil være i strid med Advokatrådets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, jf. 2, stk. 1, i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 908 af 16. september 2009 om godkendelse af ændringer af vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler (klientkontovedtægten). Udkastet indeholder derfor ikke regler om adgang til for kurator at anbringe bomidler i obligationer. Endvidere bemærkes det, at det foreliggende udkast i vidt omfang svarer til reglerne i kapitel 4 og 5 ( 18-26) i bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere (bobestyrerbekendtgørelsen) Kurators behandling af konkursboets midler Bestemmelserne om kurators behandling af konkursboets midler findes i udkastets 1 og 5. Efter udkastets 1 skal boets midler bestyres på betryggende måde af kurator. Der er tale om en generalklausul, som har til formål at give skifteretterne mulighed for generelt at påtale uhensigtsmæssig adfærd fra kurators side, selv om ingen af bekendtgørelsens øvrige 2

3 bestemmelser er overtrådt. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til 2, stk. 1, i den gældende tilsynsbekendtgørelse. Efter udkastets 5, stk. 1, 1. pkt., skal kurator, hvis der er kontante midler i et bo, oprette en eller flere konti i et pengeinstitut. I overensstemmelse med 2, stk. 2, i klientkontovedtægten er det i udkastets 5, stk. 1, 2. pkt., bestemt, at kuratorer, der er advokater, skal oprette kontoen eller kontiene i kurators navn. Endvidere er det efter bestemmelsen et krav, at der skal ske vedtegning om boets navn. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter 2, stk. 3, i klientkontovedtægten er valgfrit, om man vil have registreret klientens navn. Behandles et bo af en kurator, der ikke er advokat, oprettes kontoen eller kontiene i boets navn, jf. udkastets 5, stk. 1, 3. pkt. Efter udkastets 5, stk. 2, 1. pkt., skal kontante midler tilhørende et bo indestå på en eller flere af de konti, der er nævnt i stk. 1. Dermed bringes tilsynsbekendtgørelsen i overensstemmelse med 4, stk. 1, i klientkontovedtægten, som pålægger advokater uden unødigt ophold at indsætte alle indgåede betroede penge på klientkontoen i et pengeinstitut. Det skal fremgå af en oversigt hos kurator, hvilke konti der er knyttet til det enkelte bo, jf. udkastets 5, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes, at adgangen for kurator til at have en kassebeholdning på kr. efter 2, stk. 2, i den gældende tilsynsbekendtgørelse, ikke er bevaret i udkastet. Der indsættes imidlertid på baggrund af de i 2008 indkomne høringssvar en ny bestemmelse i udkastets 5, stk. 3, hvorefter skifteretten i samråd med kurator fastlægger, i hvilket omfang kurator kan råde over boets kontante midler. Fastlæggelsen skal ske under hensyntagen til boets særlige forhold, herunder om driften i en eventuel virksomhed fortsætter, jf. bestemmelsens stk. 4. Bestemmelsen i udkastets 5, stk. 3, indebærer således, at skifteretten kan give kurator tilladelse til at råde over boets kontante midler. Der fastsættes ikke nogen øvre grænse for størrelsen af de beløb, som kurator kan disponere over, men skifteretten har adgang til at begrænse kurators muligheder for at råde over de kontante 3

4 midler, hvilket dog fastlægges i samråd med kurator, jf. 5, stk. 3, 2. pkt. Endvidere følger det af udkastets 5, stk. 4, at kurator, når boets virksomhed fortsættes, kan tillade, at virksomheden råder over en passende kassebeholdning. Når navngivne ansatte i boets virksomhed foretager bogføringen, jf. bemærkningerne nedenfor vedrørende 4, stk. 3, kan kurator tillade, at boets midler i fornødent omfang undergives disses rådighed. Den i medfør af 4, stk. 3, antagne revisor skal efter udkastet i givet fald påse, at midlerne er til stede. Det bemærkes, at bestemmelsen i 5, stk. 4, er ændret i forhold til det udkast, som blev sendt i høring i 2008, idet tilladelse efter 5, stk. 4, 1. og 2. pkt., nu meddeles af kurator og ikke skifteretten. Der er ikke i udkastet angivet et maksimum for, hvor stort et beløb virksomheden eller de navngivne personer kan undergives rådighed over, idet afgørelsen heraf må bero på, hvilken type virksomhed der videreføres under konkursbehandlingen. Efter udkastets 5, stk. 5, skal boets værdipapirer enten noteres på boets navn eller anbringes i åbent depot i et pengeinstitut. Bestemmelsen svarer til 2, stk. 3, i den gældende tilsynsbekendtgørelse Kurators bogføring Reglerne om bogføringen i konkursboer findes i udkastets 2-4 og 6. Bestemmelserne erstatter bl.a. 3-5 i den gældende tilsynsbekendtgørelse og indebærer en forenkling i forhold til disse regler, der i vidt omfang er baseret på et utidssvarende system med kontokort, regnskabsblade og autoriserede kassebøger. Advokater er med hensyn til forvaltning og administration af midler tilhørende tredjemand i forvejen undergivet detaljerede regler dels i bogføringsloven 1, dels i klientkontovedtægten. 1 Jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer. 4

5 Justitsministeriet har i overensstemmelse med anbefalingen i betænkning 1273/1994, side 39, fundet det hensigtsmæssigt at præcisere, at kurators regnskabsføring er omfattet af bogføringsloven. Udkastets 2 fastslår således, at advokater, der virker som kuratorer, i deres behandling af midler tilhørende konkursboer er underlagt bogføringsloven og klientkontovedtægten. Klientkontovedtægten kræver ikke oprettelse af separate klientkonti. Dette er altså valgfrit for advokaten, jf. klientkontovedtægtens 2, stk. 3, 1. pkt. Denne frihed har advokater i kraft af udkastet ikke med hensyn til midler, der tilhører konkursboer, jf. udkastets 5, stk. 1 og 2. For så vidt angår kuratorer, der ikke er advokater, er det i udkastets 3 fastsat, at disse med hensyn til boregnskabet skal iagttage god bogføringsskik i overensstemmelse med bestemmelserne i bogføringsloven. Endvidere følger det af 3, 2. pkt., at boregnskabet skal give et retvisende billede af boets aktiver og passiver. Bestemmelsen i 3, 2. pkt., er en tilføjelse i forhold det udkast, som var i høring i Udkastets 3 skal sikre, at der stilles samme bogførings- og regnskabsmæssige krav til kuratorer, der ikke er advokater, som til kuratorer, der er advokater. Hertil kommer, at kuratorer, som ikke er advokater, ikke nødvendigvis er undergivet bogføringslovens bestemmelser, hvis den pågældende ikke i kraft af sin stilling i øvrigt er omfattet af bogføringsloven. Det bemærkes, at 20 i bobestyrerbekendtgørelsen indeholder en tilsvarende henvisning til bogføringslovens regler for bobestyrere, der ikke er advokater. Efter udkastets 4, stk. 1, som gælder for alle kuratorer, fastsættes, at kurator i sit bogholderi for hvert bo skal føre en særlig konto, hvor alle ind- og udbetalinger, rentetilskrivninger, overførsler og andre regnskabsmæssige transaktioner skal registreres. Bestemmelsen skal sikre, at kurator, når denne modtager fremmede midler, ikke sammenblander disse med andre boers eller andre klienters, ligesom skifteretten bør have let adgang til at føre kontrol 5

6 med kurator. Bestemmelsen indebærer således, at der i kurators bogholderi altid findes en konto, der giver et fuldstændigt billede af samtlige regnskabsmæssige posteringer i boet. Der stilles ikke særlige krav til, hvorledes registreringen skal ske. Den kan således både foregå manuelt og elektronisk. Af kontrolhensyn stilles der i udkastet, jf. 4, stk. 1, 3. pkt., desuden krav om, at bogføringen skal ske fortløbende og udvise alle bevægelser i kurators beholdning af boets midler, herunder ind- og udbetalinger på boets pengeinstitutkonti. Der er herved tale om en ændret udformning af 4, stk. 1, 3. pkt., sammenlignet med det udkast, som var i høring i Bogføringen skal endvidere indeholde en saldo, som viser kurators øjeblikkelige tilsvar over for boet, jf. 4, stk. 1, 4. pkt. Bestemmelsen er for så vidt angår kuratorer, der er advokater, nødvendig, fordi det efter 2, stk. 3, i klientkontovedtægten er frivilligt, om den pligtige fælles klienttilsvarskonto skal udskilles i enkelte tilsvarskonti. Udkastets 4, stk. 2, er medtaget af hensyn til skifterettens mulighed for at foretage effektivt tilsyn med boet på kurators kontor, jf. 8, stk. 2, og fastsætter, at kasse- og regnskabsbilag opbevares samlet for hvert bo i papirform eller elektronisk form i overensstemmelse med bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale. Opbevaringen skal således bl.a. ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, herunder ved opbevaring på elektronisk medie, mikrofilm eller anden lignende måde. Det bemærkes, at udkastets 4, stk. 2, 1. pkt., er ændret i forhold til det udkast, som var i høring i 2008, med henblik på at sikre overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale, herunder muligheden for at opbevare regnskabsmaterialet i elektronisk form. Endvidere fastsætter udkastets 4, stk. 2, 2. pkt., at det af hvert kasse- og regnskabsbilag nøjagtigt skal fremgå, hvad bilaget vedrører. Der er herved tale om en tilføjelse i forhold til udkastet fra 2008 på baggrund af de indkomne høringssvar. Det følger af udkastets 4, stk. 3, at kurator, når driften af boets virksomhed fortsættes, kan tillade, at bogføring i fornødent omfang 6

7 foretages af en eller flere navngivne ansatte i boets virksomhed. En betingelse for kurators tilladelse er, at denne antager registreret eller statsautoriseret revisor, der skal påse, at bogføringen tilrettelægges og udføres på betryggende vis, jf. udkastets 4, stk. 3, 2. pkt. Er der i lovgivningen krav om, at den pågældende virksomhed skal revideres af en statsautoriseret revisor, er det efter udkastet en betingelse, at kurator antager en sådan. Der henvises til årsregnskabslovens (lovbekendtgørelse nr af 1. november 2013) 7, stk. 1, nr. 4 2, og 135 a, stk Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udkastets 5, stk. 2. Det bemærkes, at udkastets 4, stk. 3, er ændret i forhold til bestemmelsen, som fremgik af udkastet fra 2008, på baggrund af de indkomne høringssvar i forbindelse med høringen i Det er således kurator, som giver den i 4, stk. 3, omhandlede tilladelse til foretagelse af bogføring uden for kurators bogholderi. Det bemærkes endvidere, at udkastets 4, stk. 3, har samme indhold som 22, stk. 3, i bobestyrerbekendtgørelsen. I udkastets 6 fastsættes det, at der skal foretages særskilt og fortløbende nummerering af kasse- og regnskabsbilag i forbindelse med kurators udkast til regnskab efter konkurslovens 148 4, medmindre skifteretten tillader, at anden fremgangsmåde anvendes. Skifterettens tilladelse hertil kan være relevant i de tilfælde, hvor bogføring har fundet sted uden for kurators bogholderi, jf. udkastets 4, stk Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående: 1)-3) 4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V, jf. dog 7 a a. Stk. 2. Ved revision af årsrapporter, som skal udarbejdes efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret revisor Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning. Stk. 2. Regnskabet skal ledsages af en kort redegørelse for boets behandling, dets indtægt og udgift. Kurator og så vidt muligt skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet. 7

8 2.3. Skifterettens tilsyn Udkastets 7 og 8 indeholder regler om tilsynet med konkursboer. Efter udkastets 7, stk. 1, føres tilsynet med kurators forvaltning af boets beholdninger og værdipapirer af den skifteret, der har afsagt konkursdekretet, eller den skifteret, hvortil boet er henvist, jf. konkurslovens 5, stk. 2. Tilsynskompetencens placering hos skifteretterne ligger i naturlig forlængelse af de beføjelser, som skifteretten i øvrigt er tillagt over for kurator i konkursloven. Det følger af udkastets 8, stk. 1, at skifteretten stikprøvevis udtager enkelte boer til eftersyn. Skifteretten skal i den forbindelse påse, at boets midler er til stede, og at midlerne forvaltes og administreres i overensstemmelse med reglerne i tilsynsbekendtgørelsen. Skifterettens opgaver efter 8, stk. 1, svarer generelt til de beføjelser, der tilkommer de såkaldte kasseinspektører efter 9 i den gældende tilsynsbekendtgørelse. Ved tilsynet skal det påses bl.a., at kurator har oprettet en særlig konto i sit bogholderi, at alle regnskabsmæssige transaktioner er registreret, at kurators øjeblikkelige tilsvar over for boet fremgår heraf, og at det af kasseog regnskabsbilagene nøjagtigt fremgår, hvad de vedrører. Udkastets 8, stk. 2 og 3, giver skifteretten de samme beføjelser ved udøvelsen af tilsynet, som kasseinspektørerne har efter 10 i den gældende bekendtgørelse. For at kunne udøve det fornødne tilsyn har skifteretten ret til at få forelagt alle dokumenter vedrørende boet, og kurator kan pålægges at møde på skifterettens kontor og i øvrigt meddele alle de oplysninger vedrørende boet, som skifteretten måtte ønske. Det følger således af udkastets 8, stk. 2, at skifteretten kan foretage eftersynet på kurators kontor eller pålægge kurator at møde i skifteretten med de dokumenter, der er nævnt i 7, stk. 2. Efter 8, stk. 3, skal kurator meddele skifteretten enhver oplysning vedrørende boets forhold, som skifteretten måtte ønske i forbindelse med eftersynet. 8

9 2.4. Ikrafttrædelsesbestemmelse Udkastets 9 fastsætter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato. Endvidere bestemmes det, at den gældende tilsynsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 174 af 13. april 1978, ophæves. Justitsministeriet har dog foreslået, at de hidtil gældende regler fortsat skal finde anvendelse, hvis konkursdekretet er afsagt før bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato. 9