Vejledning om forsøgsordning om generelt klausuleret tilskud til lægemidler på vilkår om risikodeling

Relaterede dokumenter
Vejledning om ansøgning om generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud til lægemidler

Vejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag

Vejledning om ansøgning om generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud til lægemidler

Udkast. Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven. (Forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet)

Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 671 af 3. juni 2016 om medicintilskud,

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til lokalbehandling af gynækologiske

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

Rivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Til Virksomheden. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler med indhold af glucosamin

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-grupperne N07A, N07CA01, N07X + N02BG

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod overaktiv blæresyndrom og inkontinens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod søvnløshed i ATC-gruppe N05C

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.

Til virksomheden 5. oktober 2018 Sagsnr T E

Til virksomheden 1. november 2017 Sagsnr Reference usk T E

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014

Nedenfor følger sagsfremstilling, lovgrundlag, afgørelse, begrundelse, klagevejledning samt information om ændringerne.

Til virksomheden 21. december 2016 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 16. januar 2017 Sagsnr Reference usk T E

Høringsnotat lovforslag om ændring af sundhedsloven (indførelse af forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet)

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for midler mod funktionelle gastrointestinale forstyrrelser

Generelt tilskud til tabletter med indhold af rosuvastatin

Generelt tilskud til tabletter med indhold af ezetimib

UDKAST til høring. Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddelog medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud

Revurdering af tilskudsstatus for lipidsænkende lægemidler, ATCgruppe

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud

Vejledning til prisloftaftalen for primærsektoren

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Pfizer Danmark ApS Att. Peter Bo Poulsen. Duavive får ikke generelt eller generelt klausuleret tilskud

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe N01, anæstetika

Medicintilskudsnævnet

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Nedenfor følger sagsfremstilling, lovgrundlag, afgørelse, begrundelse, klagevejledning samt information om ændringerne.

Medicintilskudsnævnet

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Antallet af ansøgninger om generelt tilskud, som nævnet behandlede på de månedlige møder, fremgår af figur 1.

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0084 Bilag 1 Offentligt

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

1. Generelt om ordningen

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Besvarelse af spørgsmål nr. 265 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.

Medicintilskudsnævnet

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod diarré og tarminflammation/infektion

Bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme

Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade

Generelt tilskud til flere lægemidler med indhold af angiotensin-ii antagonister

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet

Bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering

Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Medicintilskudsnævnet

Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Udkast til Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

På grundlag af en klage fra patienten indledte ombudsmanden en undersøgelse af især styrelsens begrundelse for afslaget.

Økonominotat cannabis planteprodukter

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Ny model for vurdering af lægemidler

Bekendtgørelse af lov om medicinsk udstyr

Bemærkninger til høringssvar

Sagsbehandlingsregler for ENLI

Bekendtgørelse om investeringspulje til mindre, regionale danske flyvepladser

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)

område (talentbekendtgørelsen).

Medicintilskudsnævnet

Vejledning om behandling af klager over Det Frie Forskningsråds afgørelser

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

Kend spillereglerne!

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler 1)

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.

Medicintilskudsnævnet

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Betingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

2018 VO2. Docent i UCL. Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse af docenter

Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Afgørelse af klager over udgiftsfordeling til vejsynskendelse privat fællesvej mellem Alkærlundvej og Risbjergvej kommunens sags ID 2015/14053

Bliver du truet med at miste din autorisation?

Medicintilskudsnævnet

1. Indledning og lovgrundlag

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Advokaten mener, at hans klients partsrettigheder gentagne gange er blevet alvorligt overtrådt, og at afgørelsen derfor er ulovlig.

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 2. marts 2005

Transkript:

Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRSS Koordineret med: Sagsnr.: 1807871 Dok. nr.: 716621 Dato: 22-10-2018 Vejledning om forsøgsordning om generelt klausuleret tilskud til lægemidler på vilkår om risikodeling 1. Indledning Med virkning fra 1. januar 2019 etableres en 3-årig forsøgsordning om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling for udvalgte receptpligtige lægemidler. Formålet med forsøgsordningen er blandt andet at medvirke til, at patienter, der opfylder betingelserne for at få tilskud til et lægemiddel, får lettere adgang til at få lægemidlet med tilskud samt give mulighed for at opnå erfaringer med risikodeling i det danske medicintilskudssystem. Generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling betyder, at det offentlige sundhedsvæsen dækker udgifterne til tilskud til et nærmere bestemt antal patienter, der vurderes at opfylde tilskudsklausulen, og hvor den behandlingsmæssige værdi vurderes at stå i rimeligt forhold til prisen, mens lægemiddelvirksomhederne dækker de offentlige udgifter til tilskud til det antal patienter, der måtte overstige målpopulationen. Denne vejledning uddyber Lægemiddelstyrelsens adgang til at give udvalgte lægemidler generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. Vejledningen beskriver sagsforløbet, herunder krav til ansøgningsmaterialet, den indledende vurdering af kandidater til risikodeling og den endelige udvælgelse af de lægemidlerne samt monitorering af forbruget af lægemidlerne og evaluering af ordningen. Vejledningen gælder ikke for ansøgninger om generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud på almindelige vilkår. For disse ansøgninger henvises til Vejledning nr. [ ] af [ ] om ansøgning om generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud. Enkelte steder i denne vejledning henvises dog til afsnit i Vejledning nr. [ ] af [ ]. 2. Lovgrundlag Lægemiddelstyrelsens hjemmel til i forsøgsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 at træffe afgørelse om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling, fremgår af 152, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 som ændret ved [ ], herefter sundhedsloven. De kriterier Lægemiddelstyrelsen lægger vægt på ved vurderingen af, om et lægemiddel skal have generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling, fremgår af 1a i bekendtgørelse nr. [ ] af [ ] om medicintilskud, herefter medicintilskudsbekendtgørelsen.

Kravene til ansøgningsmaterialet fremgår af 2 i bekendtgørelse nr. [ ] af [...] om ansøgning om medicintilskud, herefter ansøgningsbekendtgørelsen. De danske regler om medicintilskud og behandlingen af ansøgninger om generelt klausuleret tilskud til lægemidler på vilkår om risikodeling er underlagt bestemmelserne i Rådets direktiv af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (89/105/EØF). 3. Ansøgningsfrist Lægemiddelstyrelsen fastsætter ansøgningsfrist for modtagelse af ansøgninger om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. Ansøgningsfristen offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 4. Ansøgningsmaterialet Ansøgning om generelt klausuleret tilskud til et lægemiddel på vilkår om risikodeling skal ske på særligt skema, der ligger på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside. 4.1 Oplysninger Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger, som fremgår af 1, stk. 1, nr. 1-5, og 2, stk. 1, i ansøgningsbekendtgørelsen: 1. Lægemidlets navn, aktive indholdsstoffer, lægemiddelform, styrke, godkendte indikationer, ATC-gruppe, dosering, udleveringsgruppe, pakningsstørrelse og forbrugerpris ekskl. recepturgebyr, 2. forventet dato for markedsføring af lægemidlet, 3. markedsføringstilladelsens nummer og dato, 4. navn og adresse på den, der bringer lægemidlet på markedet i Danmark, 5. den tilskudsklausul, der ansøges om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling til, 6. virksomhedens estimat af antallet af personer, der må forventes at være omfattet af virksomhedens klausul, fordelt på årene 2019, 2020 og 2021, samt 7. oplysning om, hvorvidt virksomheden er i stand til at imødekomme den forventede efterspørgsel på lægemidlet i forsøgsperioden. 4.2 Dokumenter En ansøgning om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling skal vedlægges følgende dokumenter: 1. Markedsføringstilladelsen, 2. produktresumé, 3. farmakologisk og klinisk dokumentation for eksempel i form af: Klinisk assessment rapport. Sammenlignende kliniske effekt-undersøgelser og safety-undersøgelser. Hvis der ikke er udført sammenlignede kliniske studier overfor relevant komparator(er), opfordres ansøger til at vedlægge indirekte sammenligninger Side 2

udført i overensstemmelse med anerkendte videnskabelige metoder. Ansøger bør begrunde valg af komparator. Videnskabelige publikationer og eventuelle reviews vedlagt en kortfattet oversigt over det væsentligste indhold af materialet, gerne med tilhørende begrundelse for udvælgelsen. 4. dokumentation for størrelsen af virksomhedens estimat af antallet af personer, der må forventes at være omfattet af den ansøgte klausul, fordelt på prene 2019, 2020 og 2021. Dokumentationen bør indeholde en nærmere redegørelse for de antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for estimatet med henvisning til relevante referencer for eksempel nationale registre og publicerede studier. Ansøger opfordres til at redegøre for det ansøgte lægemiddels forventede plads i behandlingsalgoritmen for den pågældende sygdom. Ansøgningen kan vedlægges en sundhedsøkonomisk analyse. Hvis der indsendes en sundhedsøkonomisk analyse, bør analysen udarbejdes i henhold til Lægemiddelstyrelsens Vejledning nr. 9153 af 9. marts 2018 om udarbejdelse af sundhedsøkonomiske analyser af lægemidler. 4.3 Spørgsmål Ved spørgsmål til, hvordan man udarbejder ansøgningen eller tvivl om en sundhedsøkonomisk analyse er relevant, kan Lægemiddelstyrelsens Sektion for Tilskud kontaktes på telefon 44 88 96 96. 5. Sagsforløb 5.1 Kvittering for modtagelse Når Lægemiddelstyrelsen modtager en ansøgning, gennemgår Lægemiddelstyrelsen ansøgningen for at konstatere, om ansøgningen indeholder de ovenfor anførte oplysninger og dokumenter. Lægemiddelstyrelsen sender et kvitteringsbrev til ansøger. Hvis der mangler oplysninger eller dokumenter i ansøgningen, anmodes ansøger i kvitteringsbrevet om at sende disse. Side 3

5.2 Indledende vurdering af kandidater til risikodeling For alle ansøgninger vurderes indledningsvist, om lægemidlerne er kandidater til risikodeling. Det sker i henhold til nedenstående kriterier fastsat i 2 i medicintilskudsbekendtgørelsen. Lægemiddelstyrelsen lægger vægt på, 1. at der for lægemidlet kan identificeres bestemte sygdomme eller persongrupper, som opfylder kriterierne i medicintilskudsbekendtgørelsens 1, stk. 2, og 2. at der er en overvejende økonomisk betinget risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg til behandling af andre end de under nr. 1 identificerede sygdomme eller persongrupper. Lægemiddelstyrelsen vurderer samtidig, om lægemidlet er omfattet af én af følgende undtagelser. Såfremt det er tilfældet, er lægemidlet ikke kandidat til risikodeling, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende: 1. iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering, 2. der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation, 3. lægemidlet udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionsrådet, 4. lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, 5. det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg, 6. der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, 7. lægemidlet hovedsageligt anvendes i sygehusbehandling, eller 8. lægemidlet på grund af en særlig lægemiddelform ikke kan indtages af patienten selv. Til brug for denne indledende vurdering udarbejder Lægemiddelstyrelsen en medicinsk sagsfremstilling for lægemidlerne med udgangspunkt i ansøgningsmaterialet suppleret med andet relevant materiale. I tilfælde, hvor Lægemiddelstyrelsen tidligere har behandlet en ansøgning om generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud til lægemidlet, vil Lægemiddelstyrelsen vurdere, om ansøger har fremsendt nyt materiale, som giver anledning til, at Lægemiddelstyrelsen udarbejder en ny medicinsk sagsfremstilling eller et supplement til den tidligere udarbejdede medicinske sagsfremstilling. I sagsfremstillingen fokuseres der på lægemidlets kliniske effekt og bivirkninger, om muligt i forhold til andre lægemidler med samme eller nogenlunde samme anvendelse eller i forhold til eventuel sammenlignelig ikke-farmakologisk behandling. Endvidere beskrives den eksisterende behandlingspraksis for den pågældende sygdom eller persongruppe, samt Side 4

graden af eventuelle forbedringer i den kliniske effekt eller bivirkningsprofil samt eventuelle compliancemæssige aspekter. Samtidig udarbejder Lægemiddelstyrelsen en prisoversigt, jf. principperne i afsnittet Prisoversigt Behandlingspris i vejledning nr. [ ] af [ ] om ansøgning om generelt tilskud eller generelt klausleret tilskud til lægemidler. Hvis ansøger har vedlagt en sundhedsøkonomisk analyse, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om der skal udarbejdes en sundhedsøkonomisk evaluering af den sundhedsøkonomiske analyse. Lægemiddelstyrelsen vurderer endvidere, om der er behov for forelæggelse af spørgsmål i sagen for eksterne parter, herunder Medicintilskudsnævnet og lægevidenskabelige selskaber. Hvis Lægemiddelstyrelsen til brug for sin vurdering har indhentet rådgivning fra Medicintilskudsnævnet eller andre eksterne eksperter, bliver virksomheden partshørt over disse oplysninger i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring. Hvis Lægemiddelstyrelsen vurderer, at lægemidlet ikke opfylder kriterierne og derfor ikke er kandidat til risikodeling, sender Lægemiddelstyrelsen en afgørelse til virksomheden med afslag på ansøgningen om generelt klausuleret tilskud på vilkår af risikodeling. Hvis Lægemiddelstyrelsen på baggrund af ovenstående kriterier vurderer, at lægemidlet er kandidat til risikodeling, indgår ansøgningen i den endelige udvælgelse af de to lægemidler, der skal indgå i forsøgsordningen, jf. lige nedenfor under punkt 5.3. Virksomheden modtager besked herom. 5.3 Endelig udvælgelse af lægemidler til risikodeling I medfør af sundhedslovens 154, stk. 3 fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om antallet af lægemidler, der kan meddeles generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. Ministeren har i medicintilskudsbekendtgørelsen fastsat, at der indgår to lægemidler i forsøgsordningen. Når Lægemiddelstyrelsen har foretaget en indledende vurdering af, hvilke lægemidler der er kandidater til risikodeling, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig udvælgelse af to lægemidler til risikodeling. Kriterierne for Lægemiddelstyrelsens udvælgelse er fastsat i 2 i medicintilskudsbekendtgørelsen. Ved den endelige udvælgelse af de to lægemidler, der skal meddeles generelt tilskud på vilkår om risikodeling, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på, 1. hvor entydigt de bestemte sygdomme eller persongrupper, der opfylder kriterierne i medicintilskudsbekendtgørelsens 1, stk. 2, kan identificeres, 2. med hvor stor sikkerhed antallet af personer, der må forventes at være omfattet af de under nr. 1 identificerede bestemte sygdomme eller persongrupper (målpopulationen) i forsøgsperioden, kan fastsættes, Side 5

3. størrelsen af den behandlingsmæssige værdi i forhold til prisen for de sygdomme eller persongrupper, der opfylder kriterierne i medicintilskudsbekendtgørelsens 1, stk. 2, og 4. om virksomheden er i stand til at imødekomme den forventede efterspørgsel efter lægemidlet i forsøgsperioden. Ved vurderingen efter nr. 1 foretrækkes de to lægemidler, hvor Lægemiddelstyrelsen vurderer, at det vil være mest simpelt og entydigt for lægen at identificere de patienter, der er omfattet af klausulen. Hvis klausulen er lang og kompliceret, kan det være vanskeligt for lægen at identificere de sygdomme eller persongrupper, der er omfattet af klausulen. Ved vurderingen efter nr. 2 foretrækkes de to lægemidler, hvor Lægemiddelstyrelsen vurderer, at målpopulationen kan fastsættes med størst sikkerhed. Bygger fastsættelsen af målpopulationen for eksempel i stort omfang på data fra nationale registre eller publicerede studier, vil den typisk være forbundet med større sikkerhed end hvor størrelsen af målpopulationen primært bygger på udtalelser fra kliniske eksperter. Det vil også indgå, hvor robust virksomhedens dokumentation for deres estimat af målpopulationen er. Ved vurderingen efter nr. 3 foretrækkes de to lægemidler, hvor Lægemiddelstyrelsen vurderer, at den behandlingsmæssige værdi er størst i forhold til prisen. Lægemiddelstyrelsen vurderer størrelsen af den merværdi patienter omfattet af klausulen opnår ved behandling med det ansøgte lægemiddel i forhold til de(t) relevante alternativ(er). Det kan fx være bedre effekt eller færre bivirkninger. For hver kandidat sammenholdes merværdien med merprisen. Hvis der er medsendt sundhedsøkonomiske analyser vil de indgå i vurderingen. Afslutningsvist vurderes kandidaterne overfor hinanden. Ved vurderingen efter nr. 4 lægges vægt på virksomhedens erklæring herom. Til sidst foretages et samlet skøn ud fra ovenstående af, hvilke to lægemidler der vurderes at være bedst egnede til at indgå i forsøgsordningen. Hvis Lægemiddelstyrelsen til brug for sin vurdering af nr. 1-4 ovenfor har indhentet rådgivning fra Medicintilskudsnævnet eller andre eksterne eksperter eller tal fra Sundhedsdatastyrelsen eller andre eksterne kilder, bliver virksomheden partshørt over disse oplysninger i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring. Hvis mere end to lægemidler vurderes at være lige egnede efter kriterierne ovenfor, lægger Lægemiddelstyrelsen ved udvælgelsen af de to lægemidler vægt på, at de udvalgte lægemidler bringes på markedet i Danmark af to forskellige virksomheder. Når Lægemiddelstyrelsen har valgt de to lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen vurderer, er bedst egnede til generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling, sender Lægemiddelstyrelsen en påtænkt afgørelse om meddelelse af generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling til de pågældende virksomheder. De påtænkte afgørelse vil indeholde vilkår om blandt andet målpopulationens størrelse, beregningstidspunkt og metode for en eventuel tilbagebetaling af tilskud og anfordringsgarantiens størrelse. Til brug for Lægemiddelstyrelsens fastsættelse af målpopulationens størrelse kan indhentes bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen i forhold til opgørelser fra relevante registre (primært Landspatientregistret og Lægemiddelstatistikregistret) og foretages litteraturgennemgange. Endvidere kan Lægemiddelstyrelsen rådføre sig med Medicintilskudsnævnet og kliniske eksperter. I den påtænkte afgørelse angives en frist, inden for hvilken virksomheden kan tilkendegive, om virksomheden er indstillet på at opfylde vilkårene i den påtænkte afgørelse. Når Side 6

virksomheden har tilkendegivet dette og har stillet den i afgørelsen fastsatte anfordringsgaranti, træffes afgørelsen, og lægemidlerne tildeles generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. Samtidig sendes afslag i relation til de øvrige lægemidler, der ikke er blevet meddelt generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. Lægemiddelstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside, hvilke to lægemidler der har fået generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. 6. Mulighed for at trække ansøgningen tilbage Virksomheden kan til enhver tid i ansøgningsforløbet trække sin ansøgning tilbage. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ikke er enig i Lægemiddelstyrelsens fastsatte målpopulation. 7. Klagevejledning Lægemiddelstyrelsens afgørelser kan indbringes for Sundheds- og Ældreministeriet, der dog ikke vurderer Lægemiddelstyrelsens faglige skøn. 8. Monitorering Lægemiddelstyrelsen monitorerer løbende antallet af patienter, der får generelt klausuleret tilskud til de lægemidler, der indgår i forsøgsordningen. Formålet med monitoreringen er at opdage markante afvigelser i forbruget i forhold til antal personer (målpopulationen) fastsat i afgørelsen. Såfremt der konstateres sådanne markante afvigelser, skal Lægemiddelstyrelsen tage kontakt til regionerne og virksomheden. Til brug for monitoreringen udarbejder Sundhedsdatastyrelsen kvartalsvise statistiske opgørelser over antallet af patienter, der har fået generelt klausuleret tilskud til lægemidlet, mængden af lægemidlet, der er udleveret, de samlede omkostninger og størrelsen af det samlede tilskud til lægemidlet. Lægemiddelstyrelsen sender de kvartalsvise statistiske opgørelser til virksomheden og regionerne, når der er tale om markante afvigelser, jf. ovenfor. 9. Beregning af virksomhedens eventuelle betaling af tilskud Lægemiddelstyrelsen fastsætter i sin afgørelse det antal patienter, som regionen vil give tilskud til (målpopulationen), og beregningsmetoden for virksomhedens eventuelle betaling af tilskud. Lægemiddelstyrelsen monitorerer løbende antallet af patienter, der får generelt klausuleret tilskud jf. punkt 5.3 ovenfor. På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregistret efter hvert år fra tilskuddet er trådt i kraft opgøres, hvor mange patienter (afrundet til nærme- Side 7

ste 5), der har købt lægemidlet med generelt klausuleret tilskud, fratrukket det antal (målpopulationen), som regionen efter afgørelsen skal betale for. Tilbage er antallet af patienter, hvis medicintilskud virksomheden skal betale for. I Lægemiddelstyrelsens afgørelse fastsættes nærmere, hvordan opgørelsen foretages, herunder opgørelsestidspunktet som bør tage højde for eventuelle returekspeditioner. I beregningen indgår alle patienter lige uanset den købte mængde. Hver patient, som har købt lægemidlet med generelt klausuleret tilskud, tæller således med som én patient i antallet af tilskudsmodtagere. I beregningen indgår alt salg af lægemidlet - også parallelimporterede/-distribuerede lægemidler i samme substitutionsgruppe som det lægemiddel, der har generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling. Parallelimporterede/-distribuerede lægemidler får derfor generelt klausuleret tilskud samtidig eller ved markedsføringen uanset, at der ikke er truffet afgørelse om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling for disse lægemidler. Tilbagebetaling vil ske ud fra den gennemsnitlige regionale tilskudsprocent beregnet på baggrund af populationens samlede tilskudsberettigede køb af lægemidler i den givne periode. Der fratrækkes et beløb svarende til tilskuddet til den alternative og billigere behandling, som patienterne ellers måtte forventes at have modtaget. For at beregne dette beløb fastlægges først af Lægemiddelstyrelsen den mest relevante daglige dosering af lægemidlet og alternativet (eller alternativerne). Det samlede forbrug i den relevante daglige dosering af lægemidlet opgøres, og omkostningerne ved det tilsvarende antal doseringer af alternativet beregnes. Der anvendes gennemsnitspriser over hele året, og er der flere alternativer udregnes et gennemsnit heraf (eventuelt vægtet i forhold til den solgte mængde). Gennemsnitsprisen beregnes med udgangspunkt i priserne fra den førstkommende takstperiode efter afgørelsens ikrafttrædelse og frem til og med den pris, som er gældende på opgørelsestidspunktet. Der kan være andre forhold ud over ovenstående, der medtages i beregningen, men som kan variere fra lægemiddel til lægemiddel. Det vil fremgå entydigt i afgørelsen, hvordan beregningen foretages i det konkrete tilfælde. 10. Tilbagekaldelse Hvis virksomheden, efter afgørelsen er truffet, ikke længere ønsker at opfylde vilkårene fastsat i Lægemiddelstyrelsens afgørelse, skal virksomheden meddele dette til Lægemiddelstyrelsen. Det får den konsekvens, at Lægemiddelstyrelsen træffer afgørelse om, at tilskuddet bortfalder med et fastsat varsel, fra afgørelsen er truffet. Varslet fastsættes under hensyn til, at patienter og læger har tid til at skifte lægemiddelbehandling eller tid til, at lægen kan søge om enkelttilskud til patientens køb af lægemidlet. Indtil det generelt klausulerede tilskud på vilkår om risikodeling bortfalder, er virksomheden forpligtet af afgørelsens vilkår. Såfremt et lægemiddel udgår af forsøgsordningen, har Lægemiddelstyrelsen mulighed for på ansøgning herom at meddele generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling til et andet lægemiddel, der opfylder kriterierne herfor. Opslag herom vil blive offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 11. Evaluering af forsøgsordningen Sundhedsministeren skal i folketingsåret 2021-2022 fremsætte forslag om revision af forsøgsordningen, som forud herfor skal evalueres. I evalueringen skal indgå, om den foreslå- Side 8

ede model for risikodeling har virket som tilsigtet, herunder om der har været store afvigelser mellem den fastsatte målpopulation og det faktiske forbrug. Derudover skal Lægemiddelstyrelsens sagsbehandlingstid for vurdering af ansøgningerne, samt hvilken betydning ordningen har haft for patienterne, regionerne og virksomhederne indgå. Evalueringen skal danne grundlag for at kunne træffe beslutning om, hvorvidt forsøgsordningen skal forlænges (evt. permanent) eller bortfalde. *** Side 9