maj 2011 Indledning Notatet giver et overblik over hvad en Grøn og blå strategi kan bidrage med. Notatet beskriver mål for strategien, illustrerer behovet for en helhedsorienteret tilgang, giver en oversigt over mulige indsatsområder og afslutningsvis demonstreres nogle af de økonomiske gevinster som en grøn og blå strategi kan give. Indsatsområderne og projekterne er foreløbige. De vil blive konkretiseret i det videre arbejde og nye projekter vil blive forelagt til politisk behandling Baggrund En bedre udnyttelse af potentialerne i det grønne og det blå er en strategisk mulighed for Roskilde. Der et unikt naturmæssigt potentiale i kommunen med Roskilde Fjord, alle naturområderne i det åbne land og byernes grønne områder. En Grøn og blå strategi vil give retningen for kommunens arbejde med naturen og muliggøre en udnyttelse af potentialerne. Hvis det lykkes vil det: Gøre kommune endnu mere attraktiv, som bosætningskommune på kanten af hovedstadsområdet og som mål for miljø- og oplevelsesturisme. Give økonomiske gevinster. Flere overnattende turister vil give øget omsætning, og bedre adgang til natur vil give højere ejendomsværdi. Give mere og bedre natur for de investerede ressourcer ved koordinering af nuværende aktiviteter på tre niveauer: o Udnytte mulighederne for synergi imellem kommunes igangværende aktiviteter i det grønne og det blå, o o Være en fælles forståelsesramme for alle aktører i det grønne og blå, og Danne grundlag for, at de grønne og blå potentialer bliver indarbejdet i kommuneplanen. Kommunen er den væsentligste aktør for udviklingen af det grønne og blå i Roskilde kommunes geografiske område. Kommunen har mange lovbestemte opgaver, er driftsansvarlig for store grønne områder og der er gang i et meget stort antal udviklingsaktiviteter. De mange eksisterende aktiviteter er en styrke, men der er potentialer i en yderligere samordning af disse aktiviteter i en Grøn og Blå Strategi. Mål Formålet med en grøn og blå strategi er at udnytte synergieffekter imellem natur og miljø, sundhed, oplevelse og rekreation i Roskilde Kommune. Vi skal på en gang opnå: en skal blive rigere en i Roskilde skal bevares og udvikles i sammenhængende og bæredygtige biotoper, så tabet af dyre- og plantearter stoppes, og om muligt vendes til fremgang. Men natur mener vi her både de egentlige naturområder og skov og de større grønne områder, der er anlagt i og i tilknytning til byområder. Vand er afgørende, hvis naturen skal være rig og afvekslende med mange forskellige dyr og planter. Vi skal sikre at belastningen af åer, søer og fjorden med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer reduceres, og vi skal sikre at grundvandet som drikkevandsressource bevares. en skal forbedres En rig natur med skov og varierede grønne og blå landskaber er et efterspurgt rekreativt gode. Mulighederne for naturoplevelser i sammenhæng med bevægelse skal formidles til indbyggere, tilflyttere og turister. Rammerne for vandre-, løbe- og cykelture, crossfit, roning, kajaksejlads og meget mere skal forbedres. Den blå og grøn strategi giver på den måde et godt bidrag til realiseringen af kommunens sundhedsstrategi. Oplevelsesøkonomien skal styrkes De mange turister, der besøger Roskildes velkendte attraktioner, skal tilskyndes til at forlænge deres ophold, så antallet af overnatninger i Roskilde øges. De skal tilbydes engagerende oplevelser af flere tusinde års kulturhistorie i byen, på fjorden og i det åbne land og aktivferie, hvor motion og sundhed går hånd i hånd med naturoplevelser. Der skal herunder indtænkes flere attraktive tilbud til børnefamilier. Landbruget skal inviteres med som aktiv kultur- og naturformidler og som producent af varer med en historie fra Roskilde-egnen. 2
Erhvervsområder til alle formål skal kunne tilbydes En Grøn og Blå Strategi skal medvirke til, at der skabes plads til de forskellige dele af erhvervslivet i Roskilde, der på forskellig måde kan drage nytte af indsatsen, bl.a. oplevelsesøkonomi, CleanTech og de mere traditionelle erhverv i overensstemmelse med kommunens øvrige strategier og politikker. Samtidig skal veluddannet arbejdskraft tiltrækkes til en smuk, grøn by med gode motions- og oplevelsesmuligheder tæt på boligområderne. Helhedsorienteret blå og grøn indsats Grøn og Blå Strategi handler dybest set om synergi. Synergi opstår, når resultatet af en indsats bliver større end summen af enkeltdelene. Kommunen har gang i mange aktiviteter med mange forskellige formål i tilknytning til de grønne og blå områder. Selvom der er afsæt i ét formål, kan man uden eller med små ekstra omkostninger opnå andre fordele, som er til gavn for såvel natur og miljø som for mennesker eller virksomheder. Nogle gange er der dog modstridende hensyn, f.eks. kan aktiviteter på fjorden være i konflikt med beskyttelse af fuglelivet, men ofte kan en bevidst samordning finde løsninger som tilgodeser alle hensyn. Udviklingen af de grønne og blå områder har betydning for mange af kommunens øvrige aktiviteter. Landskabet og adgangen til oplevelser i det har stor betydning for mange turister, muligheden for at bevæge sig i et oplevelsesrigt landskab fremmer sundhed. Og endelig er adgangen til natur og vand en væsentlig faktor for at udvikle Roskilde som en attraktiv bopælskommune. Eller sagt på en anden måde: Udviklingen af det grønne og det blå, er udviklingen af en vigtig del af de rammer som mange af kommunens øvrige aktiviteter skal foregå indenfor. Hvad er det som skal være helhedsorienteret? Landskabet er i sidste enden en enhed, og de fleste af kommunens og andre aktørers aktiviteter i landskabet påvirker hinanden i større eller mindre omfang. Alle kommunes aktiviteter i det grønne og blå bør i princippet være helhedsorienterede. Men ingen kan vide alt og alle kan ikke koordinere med alt med alle. Men en fælles grundlæggende viden om målene i det grønne og blå, og en opmærksomhed om sammenhængene vil bidrage til at alle trækker på samme hammel. Selvom landskabet i sidste ende er en enhed, er det meningsfyldt at dele synergimulighederne i Grøn og blå strategi op i to kerneområder: Helhedsorienteret forvaltning af vand og Mangesidet brug af det offentligt tilgængelige landskab. Helhedsorienteret forvaltning af vand. Vand er et centralt element i landskabet. Det skaber varierede levesteder for dyr og planter og bevægelses- og oplevelsesrum for mennesker. Vandet i landskabet er sammen med regnvandet og grundvandet del af et større kredsløbssystem. Som myndighed og servicevirksomhed er kommunen den centrale aktør for forvaltningen af vand. Vi skal bl.a. medvirke til at genoprette skaderne efter mange års overbelastning med næringsstoffer. Vi skal sikre at der igen bliver balance imellem indvindingen af grundvand og dannelsen af grundvand. Vilkårene for forvaltningen af vand ændrer sig i disse år. Klimaændringer betyder mere nedbør og noget af dette kommer som monsterregn. Derfor skal kommunen have øget fokus på regnvandshåndteringen både i byen og på landet. Og de nye vandplaner vil betyde, at kommunerne skal gøre mere for at sikre vandkvaliteten i overfladevand og grundvand. 3
Når kommunen gør noget et sted i vandkredsløbet, har det helt sikkert konsekvenser andre steder i vandkredsløbet og fordi vand er et centralt landskabselement, kan de fleste aktiviteter bidrage til mere end et formål. Hver gang vi gør noget med vand, skal vi søge at: mindske belastning af åer, søer og fjorden med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer mindske belastning af kloaknettets ledningsnet bidrage til, at grundvandet som drikkevandsressource bevares. skabe nye våde naturområder og derigennem skabe rigere natur med flere forskellige dyr og planter skabe bedre rekreative oplevelser og bedre rammer for motion i naturen Ved at tage udgangspunkt i vandforvaltningen i kommunen, og konstant holde de øvrige formål for øje skabes den ønskede synergieffekt, hvor 2 + 2 = 5. For eksempel er søen i Trekroner lavet som et regnvandsbassin og rekreativt område med græsning og øget naturindhold. Som et andet generelt eksempel kan nævnes skovrejsning og naturtilpasset skovdrift, som medvirker til at sikre grundvandsressourcen samtidig Lokal afledning af regnvand Lokal regnvandsafledning et eksempel Nye vådområder og rigere natur Mindre belastning af kloaknettet Bedre rekreative områder, som fremmer motion og sundhed Mindre næringsstoffer i fjorden Billigere klimatilpasning af kloaknettet Mere attraktiv by for borgere og tilflyttere med, at det forbedrer lokalklimaet, øge mulighederne for rekreative udfoldelser med fordel for sundheden osv. Begge eksempler kan påvirke boligpriser, hvor beliggenhed i forhold til grønt og blåt er en vigtig faktorer, og kan medvirke til at tiltrække veluddannet arbejdskraft, som efterspørge smukke bolignære naturområder med gode motionsmuligheder. Mangesidet brug af det offentligt tilgængelige landskab. I landskabet er der mange offentligt tilgængelige områder, som kommunen på forskellig vis har indflydelse på: kommunen er myndighed i beskyttede naturområder; kommunen plejer fortidsminder; kommunen anlægger rekreative stier og cykelstier; kommunen plejer sine egne grønne områder, og kommunen er myndighed for offentlighedens adgang til naturen. Mange områder er privatejede, og forvaltningen foregår i samarbejde med de private lodsejere. Andre områder ejes af Skov- og styrelsen. Ansvaret for forvaltningen af det åbne land har nu ligget hos kommunen i fire år. Når kommunen udfører en aktivitet i det åbne land, som har sit afsæt i et forvaltningsområde, skal vi altid spørge os selv: Kan vi ved en lille ekstra indsats få denne aktivitet til at bidrage til opnåelse af kommunens øvrige mål i det offentligt tilgængelige landskab: Sikre god eller forbedret naturtilstand Sikre adgang til det åbne land på stier, som giver oplevelsesrig men skånsom adgang til naturområder Skabe gode og tillokkende rammer for motion i det åbne land f.eks. ved løbestier, mountainbike-ruter, crossfit- anlæg, kajaksejlads, roning Bevare fortidsminder Skabe hurtige, sikre og attraktive cykelruter Skabe gode oplevelser i landskabet som er attraktive for turister Skabe attraktive bynære rekreative områder, som gør vores byer attraktive at bo i Formidle historierne om kulturen i landskabet og historierne om naturen og landskabet selv. 4
En grøn og blå strategi kan langt hen ad vejen realiseres indenfor de allerede nuværende budgetter og med de igangværende aktiviteter. I mange tilfælde skal den helhedsorienterede tilgang til det grønne og blå indtænkes i eksisterende projekter. Men i en række tilfælde letter det opnåelsen af målene hvis beslægtede allerede eksisterende eller planlagte aktiviteter koordineres tættere indenfor en mere detaljeret ramme. Derfor har vi indenfor den grønne og blå strategi formuleret en række indsatsområder. Formålene med formuleringen af indsatsområderne ar at lette koordineringen imellem de forskellige aktiviteter, men også at det skal udgøre en ramme for prioriteringen og implementeringen af fremtidige aktiviteter i det grønne og det blå. Mulige indsatsområder Indsatsområder er områder hvor der er særligt potentiale i at samordne den eksisterende indsats og som anbefales prioriteret indenfor i de nærmeste år. Indenfor de beskrevne mulige indsatsområder er der allerede aktiviteter i gang. For hvert område er der en projektliste. Denne er en illustration af nogle af de ting som indsatsområder kan indeholde og er en skønsom blanding af allerede igangværende projekter som bidrager til indsatsområder samt mere eller mindre veludviklede projekter som kunne prioriteres indenfor de kommende år. For hvert indsatsområder er det søgt at illustrere med en lille indikator hvorledes indsatsområdet bidrager til de overordnede mål for den grønne og blå strategi: rigere natur, forbedret sundhed, styrket oplevelsesøkonomi Bevægelse og oplevelse i bynær natur. Borgerne bruger den natur, som er tæt på dem. Det er når naturen er tæt på, at den lokker folk ud og dyrke motion. Der er når der plantes ny skov tæt på, at huset stiger i værdi. Derfor er de bynære naturområder vigtige for borgernes brug af naturen. Der skal være god adgang til bynær natur fra kommunes byområder. Det betyder at der skal være let adgang inde fra byerne ud til naturområder tæt på byerne, og der skal være sammenhængende naturområder rundt om byerne. Projekter: Ringsti i Roskildes grønne ring og stier fra Roskilde by ud til den grønne ring; bed re formidling af eksisterende stier; binde de to områder af Gulddysseskoven sammen og sikre god forbindelse til Jyllinge; bynær natur i Viby langs Viby å og i Syv Holme Mose; bedre naturadgang fra landsbyerne f.eks. fra Snoldelev til Hedeland. Effekter: Bynær natur vil give bedre mulighed for bevægelse og vil få gøre byerne mere attraktive at bo i. Som regel vil den bynære natur ikke indeholde sårbare arter og levesteder. Erfaringsmæssigt har god adgang til natur væsentlig betydning for hvor attraktivt et område er og dermed for huspriserne. Anlæg og drift som skaber natur. Som myndighed og servicevirksomhed udfører Roskilde Kommune mange planlægnings-, anlægs- og driftsopgaver. Opgaverne omfatter f.eks. istandsættelse og pleje af vandløb og andre våde områder, etablering og pleje af bynære grønne områder og pleje af byernes parker og vejplantninger. Samtidig er kommunens ansvarlig for udarbejdelse af spildevandsplaner og vandplaner og for miljømæssig forsvarlig klimatilpasning. Ved en bevidst koordinering kan udvikles naturrige grønne områder i byen og det 5
åbne land, som er tilgængelige for borgere og besøgende, understøtter bevægelse og oplevelse og dermed fremmer generel sundhed. Projekter: Koordinering er spildevandsplan 2012 med vandplaner og klimatilpasning; vandløbs-vedligeholdelse og -restaurering sammentænkt med klimatilpasning; sammentænkning af lokalplanlægning og regnvandshåndtering i byområder; naturtilpasset drift af grønne områder. Effekter: Nye vådområder vil som hovedregel udvikle sig til værdifylde naturområder. Generelt vil kommunen få mere for pengene. Borgerne som naturplejere. Meget af den danske natur er skabt i sammenspil imellem natur og mennesker igennem årtusinder. Hvis vi vil beholde de naturtyper skal naturen bruges eller plejes overdrev skal afgræsses, strandenge skal ryddes og bjørneklo skal fjernes. Kommunen har ikke ressourcerne til at gennemføre al den pleje, som vi gerne vil. Samtidigt har mange borgere en stor interesse for og viden om naturområderne. Derfor skal vi etablere organisatoriske og evt. også økonomiske - rammer for at borgere kan etablere kogræsserlaug, at de kan adoptere et stykke natur og bidrage til dets pleje. Koncepterne skal selvsagt afpasses med erfaringerne om hvad borgerne kan bidrage med i praksis. Projekter: Koncept for kogræsserlaug; kogræsserlaug i prioriterede naturområder; adoption af strandenge og andre områder truet af invasive arter; vedligeholdelse af bålsteder og overnatningspladser. Effekter: Øget pleje af kommunens kerne-naturområder vil øge deres naturværdi betragteligt, og muligheden for borgerne for aktivt at deltage i udviklingen af naturen vil formodentlig gøre kommunen mere attraktiv for et segment af borgere. Gearing af kommunens ressourcer Historien i landskabet. Roskilde er et historisk område. Mange besøgende og borgere har en historisk interesse. Og muligheden for at opleve flere tusinde års historie i et område kan tiltrække besøgende til Roskilde. Der er mange fortidsminder i landskabet i Roskilde. Men fortidsminderne er ikke altid hverken synlige eller tilgængelige. Historien i landskabet skal gøres tilgængelig og synlig og samtidig skal der skabes sammenhængende stisystemer som også kan bruges til motion og vandrere. Det skal ske i et tæt samarbejde med lodsejerne og omkringliggende kommuner. Projekter: Realisering af Skjoldungelandet som nationalpark i tæt samarbejde med Lejre Kommune; bedre formidling af historierne på mange platforme; Grusgravningens effekt på landskabet. Effekter: Oplevelsesøkonomi; bevægelse og oplevelse i landskabet 6
Oplevelsesøkonomi som vækstområde Realiseringen af Grøn og blå strategi vil give et bedre grundlag for oplevelsesøkonomien i Roskilde Kommune. Skal mulighederne i de bedre fysiske rammer og den bedre formidling udnyttes fuldt ud, kræver det også tiltag, som er mere snævret rettet imod oplevelsesøkonomien. Hvis flere besøgende gerne vil overnatte i kommunen, skal der være passende overnatningsmuligheder. Hvis den øgede brug af landskabet skal være til økonomisk fordel for kommunen, skal der være aktiviteter i landskabet som generere økonomi. Projekter: Mulighed for flere overnatninger i Kommunen på et familiebudget; øget opmærksomhed omkring bed and breakfast; aktiviteter i Hedeland som f.eks. helårs skibakke og BMX; muligheder for Welness center ved Skt. Hans; MadX; landbrugsprodukter fra Skjoldungelandet med en historie Fjorden - beskyttelse og benyttelse. Fjorden og strandengene er et smukt naturområde som er vigtigt for både beboere og natur. Fjorden er a 2000 område og internationalt fuglebeskyttelsesområde. Derfor skal aktiviteter ske på måder og i områder som ikke forstyrre fuglenes yngleområder eller påvirke fuglenes fourageringsmuligheder det betyder formodentlig på dybt vand og på afstand af yngle- og fourageringsområder (ovenstående meget usikkert - skal undersøges nærmere). Projekter: Rutebådfart på tværs og langs af fjorden; passage fra Veddelev til Bolund på fjordstien via Risø; badeplatforme i fjorden; udlejning af rekonstruktioner af vikingeskibe; primitive overnatningsmuligheder langs fjorden. Grønne og blå naturforbindelser Der er muligvis et potentiale i at sammentænke spredningskorridorer, rekreative muligheder, transport på cykel og historie i landskabet. Men det skal afklares hvilken betydning for naturen en realisering af de udpegede spredningskorridorer vil have. Det skal afklares om der er behov for flere gennemgående rekreative stier i kommunen, da der allerede er etableret en række gennemgående stier: Fjordstien, Skjoldungestien, Gudernes Stræde, Ramsødalstien. Og yderligere to stier er undervejs: Munkevejen og Hedebostien. Trace for cykelsti Roskilde-Viby er fastlagt. Projekter: Overveje forbindelser i de nordlige og nordøstlige dele af kommunen. 7
ske Gevinster Såfremt det lykkedes at realisere potentialerne på det grønne og blå område vil det bidrage til opfyldelsen af en række politiske mål. Gevinsterne kan også anskues ud fra en økonomisk synsvinkel. Flere overnattende gæster i Roskilde. Roskilde har mange overnatninger i forbindelse med Roskilde Festivalen. Men ellers er en stor del af de besøgende i byen en-dagsturister, som besøger byens to store attraktioner Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet. De har begge i størrelsesordenen 100.000 besøgende om året. Det estimeres at Roskilde Kommune i alt har ca. 360.00 endagsturister om året. Hvis vi kan få en andel af disse endagsturister til at udvide deres ophold i kommunen med en dag, så vil det betyde en økonomisk gevinst for kommunen. Generelle undersøgelser af turisters forbrug i Danmark viser at en endagsturist i gennemsnit bruger 330 kr. om dagen og overnattende turister i gennemsnit har et døgnforbrug på 440 kr. Men der er stor forskel på de forskellige typer af overnattende turister. En turist på en campingplads har i gennemsnit et døgnforbrug på 260 kr. medens en turist på hotel i gennemsnit har et døgnforbrug på 1.050 kr 1. Et regneeksempel ud fra disse gennemsnitstal kan illustrere potentialet: Hvis 10 % af de ca. 360.000 årlige endags-turister i Roskilde Kommune vælger at udvide deres besøg fra et endagsbesøg til et to-dagesbesøg. Og hvis den ene halvdel vælger at bo på hotel og den anden halvdel vælger at bo på camping. Så vil det ud fra disse nøgletal give en årligt ekstra forbrug på 35 mio. kor 2. Værdistigning og natur Bedre adgang til bevægelse og oplevelse i de bynære områder har en betydning for hvor attraktiv en boliger er og dermed for boligens pris. Studier af etablering af bynær skov viser, at prisen på ejerboliger i nærheden af ny skov stiger. Hvor meget prisen på boliger stiger afhænger bl.a. af afstanden til den nye skov, skovens karakter og adgangen til andre rekreative områder. I 1996 blev Bakkely Skov etableret ved landsbyen Vemmelev i Slagelse kommune. Allerede efter 5 år havde skovrejsningen tilført en samlet stigning i ejendomsværdi på 9 millioner kroner 3. Regneeksempel: styrelsen har plantet Gulddysse Skov imellem Gundsømagle og Jyllinge. Skoven går helt op til Gundsømagle. Hvis de 35 villaer og rækkehuse i første række stiger med 9%, de 37 huse i anden række stiger med 5 % og de ca. 110 øvrige huse indenfor en afstand på 200 m stiger med 3 %, så vil den samlede værdistigning være på 14 millioner kr.. Betalingsvillighed for natur Danskerne er generelt villige til at betale for at en bedre naturtilstand. Dette er f.eks. blevet undersøgt i forhold til Roskilde Fjord. En spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2009 på Sjælland, Lolland og Falster har vist at østdanske husstande i gennemsnit er villige til at betale 558 kr. om året for en renere Roskilde Fjord og Isefjord. Betalingsvilligheden afhænger selvsagt af husstandsindkomst og afstand til Fjorden, men villigheden til at betale for en renere Roskilde Fjord og Isefjord forsvinder først ved de husstande der er mere end 172 km fra jorden 4. 1 S. 62 + 70 i VisitDenmark (2011) Turismens økonomiske betydning i Danmark. 2 De 360.000 endagsturister baserer sig på tal fra VisitDanmark, som har estimeret at der i 2008 var 355.000 endagsturister i Roskilde Kommune. Zealand Bussiness Connetion vurderer ud fra udviklingen i de besøgstal på enkelt-attraktioner, at der er sket en stigning på 2,5 % fra 2008 til 2010. Derfor bliver estimatet for 2010 på 360.000. Ud fra kendskab til de enkelte attraktioners besøgstal vurderer Zealand Bussiness Connection at estimatet er fornuftigt. Talmaterialet om turistbesøg er usikkert. Andre steder opgiver VisitDanmark et estimat på 1,3 millioner overnatninger og endagsturister i Roskilde Kommune. Dette tal vurderer Zealand Bussines Connection dog som urealistisk. Der er i størrelsesordenen 150.000 overnatninger årligt i Roskilde Kommune. 3 Side 6-8 i Skov & Landskab (2008): Bynær skovrejsning en grøn fordel og en god forretning. Se evt. også Kapitel 13 Velfærdsøkonomiske aspekter i Danmarks Miljøundersøgelse (2011): Danmarks Biodiversitet 2010. Status udvikling og trusler. 4 Hvad vil du give for at få renere vand? i DMUnyt årgang 14, nr. 3, marts 2010. 8