12 GODKENDELSE af husdyrbruget. Rømøvej 10 og 12 6520 Toftlund

12 GODKENDELSE af husdyrbruget Rømøvej 10 og 12 6520 Toftlund

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE... 5 3 VILKÅR... 6 3.1. GRUNDFORHOLD... 6 3.1.1. Generelle forhold... 6 3.2. HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 6 3.2.1. Stalde og anlæg... 6 3.2.2. Landskabelige hensyn... 7 3.2.3. Vandforbrug... 7 3.2.4. Management og egenkontrol... 7 3.3. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 8 3.3.1. Driftsforstyrrelser og uheld... 8 3.3.2. Støj... 8 3.3.3. Skadedyr... 8 3.3.4. Kemikalier og pesticider... 8 3.3.5. Olie og brændstof... 9 3.3.6. Foder... 9 3.3.7. Husdyrbrugets ophør... 9 3.3.8. Lugt... 10 3.4. HUSDYRBRUGETS AREALER... 10 3.4.1. Ejede og forpagtede arealer... 10 4 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING... 12 4.1. HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 12 4.1.1. Stald og anlæg... 12 4.1.2. Landskabelige hensyn... 15 4.1.3. Energiforbrug... 17 Energibesparende foranstaltninger... 18 4.1.4. Vandforbrug... 19 4.1.5. Affald... 20 4.1.6. Management og egenkontrol... 21 4.2. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 23 4.2.1. Gødningsopbevaring og -håndtering... 23 4.2.2. Spildevand... 25 4.2.3. Transport... 26 4.2.4. Driftsforstyrrelser og uheld... 27 4.2.5. Støj... 28 4.2.6. Skadedyr... 29 4.2.7. Kemikalier og pesticider... 29 4.2.8. Olie og brændstof... 30 4.2.9. Foder... 30 4.2.10. Lys... 31 4.2.11. Husdyrbrugets ophør... 31 4.2.12. Ammoniak... 31 4.2.13. Lugt... 34 4.2.14. Støv... 35 4.3. HUSDYRBRUGETS AREALER... 35 4.4. BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER... 36 2

4.4.1. Bilag IV-arter... 36 4.5. NITRAT OG FOSFOR... 37 4.5.1. Nitrat og fosfor til vandløb og søer... 37 4.5.2. Nitrat til Vadehavet... 37 4.5.3. Nitrat til grundvand... 39 4.5.4. Fosfor til Vadehavet... 41 4.6. ALTERNATIVE MULIGHEDER... 41 5 HØRINGER... 42 6 KLAGE VEJLEDNING... 43 7 REFERENCER... 44 8 BILAG... 44 3

1 INDLEDNING Henning Skøtt-Petersen har den 24. maj 2013 søgt om miljøgodkendelse på Rømøvej 10 og 12, 6520 Toftlund. Tønder Kommune har den 10. marts 2014 meddelt godkendelse til en udvidelse fra 180 til 360 dyreenheder (DE) svin, samt etablering af en ny stald og en ny gyllebeholder. Godkendelsen bygger på oplysningerne i ansøgningen nr. 51815, version 4 med tilhørende bilag. Kontaktoplysninger: Navn: Henning Skøtt-Petersen Adresse: Allerupvej 1, 6520 Toftlund Tlf.: 74831120 Mobil: 40181223 E-mail: henning@bennedikthegaard.dk Bedriftsoplysninger: CVR: 10864593 CHR: 24839 og 52919 4

2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE Tønder Kommune meddeler godkendelse til: Husdyrproduktion: Udvidelse fra 180 til 360 DE svin. Projekterede anlæg: En stald på ca. 2.756 m² En gyllebeholder på ca. 3.500 m³ Udbringningsarealer: 595 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning fra 831 DE svin. Godkendelsen er meddelt efter 12 i husdyrloven 1. Tønder Kommune vurderer i kapitel 4, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning om godkendelse med tilhørende miljøredegørelse og efterlever vilkårene i denne godkendelse, og at husdyrbruget kan drives på en måde, som er forenelige med omgivelserne. Tønder Kommune har vurderet at projektet ikke kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt eller ødelægger plantearter, yngle- eller rasteområder for bilag 4 arter. Vurderingen er foretaget efter 7 og 11 i habitatbekendtgørelsen 2. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter den er meddelt. Godkendelsen er udnyttet når bygge- og anlægsarbejder eller når udvidelsen eller ændringen af dyreholdet er påbegyndt. Hvor intet andet er nævnt, skal vilkårene være overholdt når godkendelsen tages i brug. Husdyrbruget skal leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser uanset indholdet i denne godkendelse. Afgørelsen kan skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning fremgår af kapitel 6. Peder Key Jensen Miljømedarbejder Tønder, den 10. marts 2014 5

3 VILKÅR Godkendelsen meddeles på følgende vilkår: 3.1. GRUNDFORHOLD 3.1.1. Generelle forhold 3.1.1.1. Husdyrbruget godkendes til et maximalt dyrehold svarende til hvad der er anført i skemaet herunder. Dyrene skal produceres i de staldafsnit der fremgår af kortudsnittet og skemaet. Nr. Staldsystem Dyr DE A Toklimastald, delvis spaltegulv 16.000 smågrise (7,3-32 kg) 80,0 B Fuldspaltegulv 2.880 slagtesvin (32-107 kg) 80,0 C Fuldspaltegulv 720 slagtesvin (32-107 kg) 20,0 D Toklimastald, delvis spaltegulv 33.600 smågrise (7,3-32 kg) 168,0 E Fuldspaltegulv 430 slagtesvin (30-107 kg) 12,1 I alt 360,1 3.1.1.2. Projektet skal gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 3.2. HUSDYRBRUGETS ANLÆG 3.2.1. Stalde og anlæg 3.2.1.1. Den nye toklimastald skal etableres med delvist spaltegulv. 6

3.2.2. Landskabelige hensyn 3.2.2.1. Det eksisterende læhegn lige nord for stalden på Rømøvej 10 skal videreføres mod vest som anført på billedet her. 3.2.2.2. Beplantningen skal etableres førstkommende plantesæson, efter at anlæggene er bygget. 3.2.3. Vandforbrug 3.2.3.1. Drikkevandssystemet skal vedligeholdes så vandspild minimeres. 3.2.4. Management og egenkontrol 3.2.4.1. Alle egenkontroller skal samles i en driftsjournal. 3.2.4.2. Der skal føres driftsjournal over følgende aktiviteter: Dyreholdets størrelse (årsproduktion). Forbrug af el, vand og brændstof. Oplysningerne skal gemmes i minimum 5 år. 3.2.4.3. Egenkontrol i relation til vilkår 3.3.6.1.: Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs-, og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en vilkårlig sammenhængende periode på minimum 12 måneder, f.eks. gødningsregnskabsåret. 7

Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 3.3. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG 3.3.1. Driftsforstyrrelser og uheld 3.3.1.1. Der skal ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, straks ske alarmering til alarmcentralen på telefon 112, og igangsættes afværgeforanstaltninger, der kan begrænse forureningen af omgivelserne mest muligt. 3.3.1.2. Tagnedløbsbrønde og lignende, der ligger inden for 15 m fra gyllebeholdere skal sikres, så der i forbindelse med uheld ikke kan afledes gylle til drænsystemet. 3.3.1.3. Hvis der opbevares flydende gødning, flydende mineraler, flydende kemikalier eller lignende skal det opbevares i beholdere der er egnet, dvs. har en stabil udformning, og er lavet af et tæt og solidt materiale. Det område hvor beholderne står, skal udformes således, at den flydende væske tilbageholdes, hvis der sker uheld med beholderne. 3.3.2. Støj 3.3.2.1. Transporter til og fra husdyrbruget skal foregå inden for tidsrummet kl. 7.00 til kl. 22.00. 3.3.3. Skadedyr 3.3.3.1. Der skal udføres en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 3.3.3.2. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderrester. 3.3.4. Kemikalier og pesticider 3.3.4.1. Kemikalier skal opbevares indendørs på fast bund uden afløb. 3.3.4.2. Påfyldning af sprøjte skal foregå under opsyn og fra separat vandtank eller fra vandforsyning med monteret kontraventil og min. 5 m fra boring. 8

3.3.5. Olie og brændstof 3.3.5.1. Påfyldningspistoler der kan fastlåses så der hele tiden pumpes skal være forsynet med automatisk lukkemekanisme. 3.3.5.2. Brændstoftanke skal stå på fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Selve tankningen skal foregå på fast tæt bund. 3.3.6. Foder 3.3.6.1. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x antal produceret slagtesvin skal være mindre end 2.229 kg P pr. år. P ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i følgende tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Antal produceret slagtesvin Værdi FEsv pr. kg tilvækst 2,85 Gram fosfor pr. FEsv 4,51 3.600 (32-107 kg) 430 (30-107 kg) 3.3.7. Husdyrbrugets ophør 3.3.7.1. Ved husdyrbrugets ophør ryddes ejendommen for husdyrgødning, affald, døde dyr, spildevand, foder mv. 9

3.3.8. Lugt 3.3.8.1. Der må i husdyrbrugets stalde maksimal være opstaldet det antal dyr som fremgår af skemaet her. Derudover skal dyreholdet staldene drives som kontinueret holddrift, så der hen over året holdes en jævn gennemsnitsvægt af dyrene. Loftet for antal dyr i en stald kan overskrides, hvis der samtidig er tilsvarende antal færre dyr i en stald med samme staldsystem som ligger nærmere Rømøvej 8 jf. de afstande som er anført i skemaet. Nr. A Staldsystem Toklimastald, delvis spaltegulv Maksimale antal dyr på stald af gangen Afstand fra midten af stalden til Rømøvej 8 2.600 smågrise (7,3-32 kg) 180 m B Fuldspaltegulv 720 slagtesvin (32-107 kg) 210 m C Fuldspaltegulv 180 slagtesvin (32-107 kg) 230 m D Toklimastald, delvis spaltegulv 4.200 smågrise (7,3-32 kg) 260 m E Fuldspaltegulv 200 slagtesvin (30-102 kg) 450 m 3.4. HUSDYRBRUGETS AREALER 3.4.1. Ejede og forpagtede arealer Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er vist på bilag 1. 3.4.1.1. På husdyrbruget skal der hvert år være 3 % efterafgrøder ud over det til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder og de skal fremgå af gødningsregnskabet, felt 119. 3.4.1.2. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer må tilføres affaldsprodukter til jordbrugsformål. Arealerne må ikke tilføres anden husdyrgødning end den husdyrgødning, der fremgår af den elektroniske ansøgning. Undtaget er dog afgasset gylle, idet det forudsættes, at kg N/ha og kg P/ha jf. IT- 10

ansøgningens gødningsregnskab ikke overskrides, og at kvælstofudnyttelsesprocenten ikke bliver mindre end den, der er regnet med i ITansøgningen. 3.4.1.3. I en afstand af 10 m til kongemosen må kun udbringes husdyrgødning ved nedfældning. Der må gerne afgræsses nærmere end 10 m fra kongemosen. 11

4 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 4.1. HUSDYRBRUGETS ANLÆG 4.1.1. Stald og anlæg Oplysninger om staldsystem of placering af dyr fremgår af nedenstående Kortudsnit og skema. Før Nr. Staldsystem Dyr DE A Toklimastald, delvis spaltegulv 16.000 smågrise (7,3-32 kg) 80,0 B Fuldspaltegulv 2.560 slagtesvin (32-107 kg) 71,1 C Fuldspaltegulv 640 slagtesvin (32-107 kg) 17,8 E Fuldspaltegulv 430 slagtesvin (30-102 kg) 11,0 I alt 179,9 Efter Nr. Staldsystem Dyr DE A Toklimastald, delvis spaltegulv 16.000 smågrise (7,3-32 kg) 80,0 B Fuldspaltegulv 2.880 slagtesvin (32-107 kg) 80,0 C Fuldspaltegulv 720 slagtesvin (32-107 kg) 20,0 D Toklimastald, delvis spaltegulv 33.600 smågrise (7,3-32 kg) 168,0 E Fuldspaltegulv 430 slagtesvin (30-107 kg) 12,1 I alt 360,1 12

Generelle lokaliseringskrav jf. 6 i husdyrloven Ca. 2 km vest for den planlagte nye stald ligger nærmeste eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Afstandskravet på 50 m er overholdt. Området er markeret i øverste højre hjørne på tegningen her og er Toftlund By. Det blå område syd for Toftlund er et område lokalplanlagt til industri (Kartoffelmelsfabrik). Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 150 m nordvest for nye staldanlæg, og eksisterende staldanlæg hvor husdyrbruget ændres eller udvides. Afstandskravet på 50 m er overholdt. 13

Generelle afstandskrav jf. 8 i husdyrloven Afstandskrav i forhold til nye stald- og gødningsopbevaringsanlæg: - Nærmeste vandforsyningsanlæg ligger ca. 80 m vest for den nye stald. - Nærmeste vandløb/dræn/sø ligger ca. 100 m mod syd. - Nærmeste vej ligger ca. 60 m syd for den nye gyllebeholder og stald. - Nærmeste levnedsmiddelvirksomhed ligger ca. 1,8 km mod vest og er kartoffelmelsfabrikken syd for Toftlund. - Nærmeste beboelse på sammen ejendom er stuehuset på Rømøvej 12 ca. 90 m fra den nye stald. - Nærmeste naboskel ligger ca. 60 m syd for den nye gyllebeholder. Alle afstandskravene i husdyrlovens 8 er overholdt. BAT-niveau Stald A Eksisterende toklimastald med delvist spaltegulv opført i 1996. Ansøger forventer at stalden kan drives videre de næste 10-15 år uden gennemgribende renoveringer. Stald B Eksisterende fuldspaltestald opført i 1997. Ansøger forventer at stalden kan drives videre de næste 10-15 år uden gennemgribende renoveringer. Stald C Eksisterende fuldspaltestald opført i 1972 med om-/tilbygning i 1994. Ansøger forventer at stalden kan drives videre de næste 10-15 år uden gennemgribende renoveringer. Stald D Planlagt ny toklimastald med delvist spaltegulv. Stald E Eksisterende fuldspaltestald opført i 1970. Ansøger forventer at stalden kan drives videre de næste 10-15 år uden gennemgribende renoveringer. Beregning af BAT-niveau BAT-niveauet er fastlagt ud fra miljøstyrelsens vejledning. 14

For dyr i stald A, B, C og E er anvendt standardværdierne for dyr i eksisterende stalde. For smågrise i stald D er anvendt standardværdier for dyr i nye stalde. Tønder Kommune har ud fra dette fastlagt et BAT-emissionsniveau for kvælstof til 3.741 kg N/år og emissionsniveauet for fosfor til 9.193 kg P ab lager. BAT-redegørelse Ansøger har fået projektet under det fastsatte BAT-niveau ved at vælge delvist spaltegulv i den nye toklimastald, samt ved at reducere fosforindholdet i foder til slagtesvin. Det fremgår af ansøgningen at den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget er 3.708 kg N/år. Fosforindholdet ab lager er 9.190 kg P ab lager. BAT-vurdering Idet ammoniakemissionsniveauet for det ansøgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau, vurderer Tønder Kommune at projektet lever op til bedst tilgængelig teknik. For at sikre at BAT-niveauet overholdes er der stillet vilkår 3.2.1.1., 3.2.4.3. og 3.3.6.1. 4.1.2. Landskabelige hensyn Husdyrbrugets anlæg ligger uden for Natura 2000-områder, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v., områder med landskabelig værdi, områder med særlig geologisk værdi, rekreative interesseområder, værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer, kirkeomgivelser, kystnærhedszonen, lavbundsarealer, skovrejsningsområder, fredede områder, beskyttede naturtyper, standbeskyttelseslinje, klitfredningslinje, skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinje, kirkebyggelinje, fortidsmindelinje eller beskyttede sten- og jorddiger. Husdyrbruget ligger inden for uforstyrrede landskaber. Fra Kommuneplanen Retningslinie 7.2.1 I områder, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab skal hensynet til landskabet have stor vægt. Områderne skal som hovedregel friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Retningslinie 7.2.6 Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Påvirkning med støj og lys skal begrænses, og der skal tages hensyn til friluftsinteresserne. Retningslinie 7.2.7 Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt lægges i tilknytning til eksisterende byggeri og skal placeres og udformes, så der tages hensyn til både landskab og naboer. 15

Den nye stald vil blive tilsvarende de sidst etablerede svinestalde (BBR 12 og 13), dvs. med søstenselementer ( norsk marmor ) og gråt eternittag, men med koksgrå plader i gavlende i stedet for blå. Tønder Kommune har den 18. december 2013 været rundt og besigtige det sted hvor den nye stald skal opføres fra forskellige retninger, for at kunne vurdere om stalden vil forstyrre landskabet. Her er et par billeder fra besigtigelsen. Billede 1 16

Billede 2 Det er Tønder Kommunes vurdering at stalden, opført som beskrevet, ikke vil forstyrre landskabet. I forhold til indblik fra ejendommen Rømøvej 8 bør det eksisterende læhegn langs stalden nord for Rømøvej 10 videreføres mod vest så det dækker den nye stald. Der er derfor stillet vilkår 3.2.2.1. og 3.2.2.2. 4.1.3. Energiforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Lavenergibelysning, naturlig ventilation, eftersyn og rengøring af ventilatorer samt temperatursyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. I ansøgningen er der oplyst følgende om energiforbruget. Samlet energiforbrug i nudrift og ansøgt drift (skønnede mængder): Type Forbrug før Forbrug efter El stalde + stuehuse (udlejede) ca. 145.000 kwh ca. 290.000 kwh Fyringsolie stald 12.000 l 24.000 l Dieselolie ca. 1000 l ca. 3000 l Halm varme (stuehuse) ca. 23.000 kg ca. 23.000 kg Halm strøelse ca. 12.000 Kg ca. 20.000 kg Såfremt der etableres gyllekøling, vil en stor del af fyringsolien kunne spares. 17

Elforbruget dækker ventilation, belysning, gyllepumper, drift at foderanlæg, evt. gyllekøling, varmeanlæg, elblæsere til udtørring af stalde efter vask og øvrige elektriske maskiner. Karantænestalden varmes ikke op. Ifølge Håndbog i svinehold 2008 er elforbruget ca. 11 kwh pr. slagtesvin. Der er dog ikke angivet tal for smågrise. Elforbruget i ansøgt drift er skønnet ud fra nuværende forbrug. Energibesparende foranstaltninger Den eksisterende klimastald (ST-173093), den ene slagtesvinestald (ST- 173092) og den nye stald er/bliver isoleret. Den eksisterende lille svinestald (ST-173112) og karantænestalden (ST-173089) er uisolerede og med naturlig ventilation (der benyttes ingen opvarmning). For at spare på energien vil almindelige lysstofrør løbende blive udskiftet i eksisterende stalde til lavenergilysstofrør. Den nye stald bliver indrettet med lavenergilysstofrør og nye lavfrekvens ventilation. Lyset i de eksisterende stalde er tændt fra ca. 7.30 til 16.00. Der er manuel tænd/sluk. Der vil muligvis blive installeret automatisk tænd og sluk i den nye stald med belysning i samme tidsrum. Der benyttes eksisterende undertryksventilation i alle stalde med trinløs hastighedsregulering af udsugningsmotorer. Ventilationen på den nye stald bliver også undertryksventilation. Fabrikant af ventilationsanlægget er ikke valgt på nuværende tidspunkt. Ventilatorer vaskes i forbindelse med vask af de enkelte stalde (reducerer modstanden). Der er temperaturstyring, alarmer mv. på ventilationsanlæggene/staldene. Evt. varmetilsætning styres hovedsageligt at termostater. Såfremt der etableres gyllekøling, vil varmen fra gyllekølingen blive benyttet til opvarmning af det faste gulv i stalden og foderladen og muligvis også andre bygninger på ejendommen. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer samt temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Der er foretaget en screening af elforbruget ud fra nøgletal fra EnergiMidt A/S. Som udgangspunkt er der et besparelsespotentiale på svinebesætninger hvis elforbruget er over 10 kwh pr. produceret slagtesvin og 46 kwh pr. 2-klima stiplads. I projektet er der 4.030 produceret slagtesvin og 6.800 2-klima stipladser, hvilket giver 380.800 kwh. Det forventet elforbrug i projektet overstiger ikke nøgletallene, og det vurderes derfor, at der ikke er behov for at foretage et egentligt energicheck. Tønder Kommune vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til energibesparende foranstaltninger. 18

4.1.4. Vandforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Iblødsætning af staldene inden vask, vask med højtryksrenser, brug af drikketrug til opsamling af vandspild samt daglig inspektion og reparation af eventuelle lækager. I ansøgningen er der oplyst følgende om vandforbruget. Skønnede forbrugsmængder: Type Forbrug før Forbrug efter Vandværk ca. 5.500 m³ ca. 11.000 m³ Vand kommer fra Toftlund Vandværk. Forbruget i nudrift er det gennemsnitlige forbrug på ejendommen. Der vandes ikke marker. Vandbesparende foranstaltninger I den eksisterende klimastald (ST-173093) er drikkekopperne placeret i automaterne og der er også ekstra drikkekopper. I den store slagtesvinestald (ST-173092) er drikkeventiler placeret i foderautomaterne. I den lille slagtesvinestald (ST-173112) er der foderkasser med drikkekopper. I den nye stald kommer der drikkekopper i foderautomaten. Drikkekopper og ventilers placering medfører at vandspild optages af dyrene sammen med foderet. I de alle stalde er der overbrusningsanlæg der også anvendes til iblødsætning ved vask. I den nye stald vil der også blive etableret et overbrusnings- /iblødsætningsanlæg. Efter iblødsætning vaskes med højtryksrenser og koldt vand og sæbe. Vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der desinficeres desuden med en tågekanon. Der er monteret en tryktabsventil i klimastalden, som stopper vandtilførsel, hvis vandtilførslen er større end programmeret. Der vil også blive etableret tryktabsventil i den nye stald, evt. med mulighed for at modtage en SMSalarm. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af iblødsætningsanlæg, vask med højtryksrenser, ventiler og drikkekopper integreret i fodringsanlægget og tryktabsventiler på vandforsyningen). Vandforbruget måles ikke som sådant, men tjekkes løbende for brud. Staldene kontrolleres dagligt, og der udføres småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Der er 3.700 stipladser i nudrift og 7.900 i ansøgt, hvilket betyder at vandforbruget pr. stiplads er 5.500/3.700 = 1,49 m 3 i nudrift og 11.000/7.900 = 1,39 m 3 i ansøgt drift. Tønder Kommune vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til vandbesparende foranstaltninger. For at sikre dette stilles der følgende fastholdelsesvilkår vilkår 3.2.3.1. 19

4.1.5. Affald I ansøgningen er der oplyst følgende om affald. Affaldstype Transportør Modtageanlæg Opbevaringssted Mængder Olie- og kemikalieaffald: Spildolie * * * 0 l Olie- og brændstoffiltre * * * 0 stk. Blyakkumulatorer * * * 0 stk. Rester af bekæmpelsesmidler I aflåst rum i foderlade på Rømøvej 12. Tomme pesticiddunke Allerupvej 1 Spraydåser I kasser i stalde Transporterer selv Transporterer selv Transporterer selv Hølleskov genbrugsplads Hølleskov genbrugsplads Hølleskov genbrugsplads Normalt intet Ca. 100-200 stk. ca. 400 stk. Kanyler I kanylebokse i stalde Transporterer selv Hølleskov genbrugsplads ca. 6-8 bokse Medicinrester Medicinskab Transporterer selv Apotek i Toftlund el. Skærbæk Normalt intet Batterier - alle typer Samles på Allerupvej 1 Transporterer selv Hølleskov genbrugsplads. ca. 23 stk. Fast affald: Tom emballage (papir/pap) Papircontainer på Allerupvej 1 Transporterer selv Hølleskov genbrugsplads ca. 100 kg Tom emballage (plast) Papircontainer på Allerupvej 1 Transporterer selv Hølleskov genbrugsplads ca. 0 kg Tomme medicinglas Samme som medicin Toftlund/Skærbæk apotek ca. 200 stk. Lysstofrør Samles i foderlade Transporterer selv Hølleskov genbrugsplads. ca. 30-40 stk. Metalaffald Afhænger af størrelsen Varierer Kendes ikke 0-5 tons Diverse brændbart Container ved Allerupvej 1 Flemming Poulsen *Affald der er tilknyttet jordbruget f.eks. bekæmpelsesmidler, spildolie osv. er tilknyttet ejendommen beliggende Allerupvej 1. Herudover er der almindeligt husholdningsaffald fra beboelserne og andet affald, som ikke har noget med CVR-nr. 10864593 at gøre. Husholdningsaffaldet afhentes via den kommunale indsamlingsordning. Medicin opbevares sammen med medicinrester. Marstrup Kraftvarmeværk ca. 26 x 200 l Døde grise opbevares i plastcontainere i kølecontainer. Forud for afhentning køres containerne ned til plads ved Rømøvej. Store slagtesvin lægges på spalter under en kadaverkap. DAKA afhenter efter aftale. 20

Pladsen er pt. synlig for forbipasserende. Dyrene ligger der dog ikke ret lang tid før afhentning. I nudrift er der afleveret ca. 160 enkelt dyr og ca. 30 containere med smågrise til destruktion om året. Efter omlægningen forventes antallet af dyr afleveret til destruktion at blive på maks. 170 enkelt dyr og ca. 70 containere med smågrise. Husdyrbruget håndterer og bortskaffer affaldet i overensstemmelse med kommunens regulativer. Tønder Kommune vurderer derfor, at der ikke er behov for at stille vilkår til opbevaring af affald. 4.1.6. Management og egenkontrol Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Træning og uddannelse af medarbejdere, registrering af vand, energiforbrug og foder, affaldsdannelse, anvendelse af handelsgødning og husdyrgødning samt udarbejdelse af gødningsplaner. I ansøgningen er der oplyst følgende om management og egenkontrol. BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Energiforbruget kan følges løbende på internettet og vand kan aflæses på måler. Der er udarbejdet en beredskabsplan, således forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. bliver nedskrevet. Beredskabsplanen for udvidelsen er ikke fuldstændig, da alt ikke er planlagt i detaljer i forhold til indretningen. Beredskabsplanen vil blive opdateret efter stalden er færdigbygget. Der er ikke udarbejdet egentlige planer for reparation og vedligehold. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Der er aftale om rottebekæmpelse med Dansk Skadedyrkontrol. Der er ikke egentlige uddannelses- og træningsprogrammer, men de ansatte sendes på relevante kurser, når der er behov, alt efter hvilke type arbejdsopgaver, de skal håndtere. På ansøgningstidspunktet er der ca. 12 fuldtidsansatte på bedriften. Efter udvidelsen forventes at beskæftige ca. 13 fuldtidsansatte. Der lægges stor vægt på dyrevelfærd og god staldhygiejne. 21

Der er alarmer på ventilation, således at der kan gribes ind, hvis der er strømsvigt eller lignende. Herudover vaskes rutinemæssigt efter hvert hold i smågrise- og slagtesvinestier. Gyllen der udbringes af en maskinstation, udbringes aldrig på søndage, lørdage og helligdage. Normalt køres kun gylle fra mandag morgen til torsdag aften. Der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale med SvineVet og denne fortsætter. Ansøger og ansatte deltager i bl.a. erfagrupper og bruger rådgivning fra landboforeninger mv., dels fast (planteavls- og svinerådgivning, regnskab mv.) og dels ad hoc (fx miljørådgivning i forbindelse med udvidelse og strategiovervejelser). På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Der føres på ansøgningstidspunktet forskellige skriftlige opgørelser over egenkontrol. Der føres logbøger over flydelag på gyllebeholderne, der føres P-kontrol, der laves svineflytningsregistreringer og der føres journal over medicinbehandling. At egenkontrollerne beskrives her, skal ikke ses som et forslag til, at kommunen skal stille krav til, at bedriften fast skal fremlægge disse kontroller for myndigheden. Herudover er der en række andre fast procedurer, som dog ikke registreres skriftligt: Der vaskes stalde inklusiv ventilatorer efter bestemte rutiner. Ved overpumpning fra forbeholder til gyllebeholder tjekkes først, om der er plads. Etablering af flydelag umiddelbart efter tømning, hvis behov. I løbet af dagen holdes anlæggene under opsyn og det tjekkes, om anlæggene kører som de skal Tønder Kommune vurderer at virksomheden med denne beskrivelse stort set følger BAT indenfor management og egenkontrol. Virksomheden bør dog også løbende registrere forbruget af vand, energi og foder, samt dens affaldsfrembringelse. Der er derfor stillet vilkår 3.2.4.2. 22

4.2. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG 4.2.1. Gødningsopbevaring og -håndtering I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse gødningsmængden arealets størrelse og afgrødernes behov, at udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og optag af næringsstoffer forekommer, at undgå at sprede gødningen, når markerne er mættet med vand, er oversvømmet, frosne eller dækket af sne, Ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker, Ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb, at sprede gødning så at lugtgener mindskes, at opbevare gyllen i stabile beholdere eller gyllelagune med låg/plastikdække eller flydelag, Samtlige ovenstående punkter er implementeret i dansk lov. I ansøgningen er der oplyst følgende om opbevaring og udbringning af Husdyrgødning. Da der er tale om: -en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger -lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt (tømmes helt 1 gang om året) -beholderens bund og vægge er tætte -der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør -gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning -beholderen er overdækket med naturligt flydelag (sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning) og beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: 23

-regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på week-end- og helligdage), -udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), -krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, -krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, -krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, -og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, -krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Gyllen køres primært ud med slæbeslanger (25 m³ gyllevogn). Der nedfældes på ca. 20 % af area-lerne (25 m³ nedfælder). Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder eller nedfældes, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. De steder, hvor der er marker med større hældning, når markerne at flade ud, så der ikke er risiko for afstrømning og der holdes som minimum de lovpligtige bræmmer til vandløbene. Der vil skulle ske tilpasninger i forhold til de nye randzoneregler i flere af markerne. Dette er også tilpasset, sådan at arealerne i ansøgningen er opdateret med randzoner. Der er ingen skrånende arealer med en hældning på mere end 6 ned til vandløb, søer over 100 m² eller kystvande inden for en afstand af 20 m. Gylleudbringning sker normalt kun mandag-torsdag. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Ansøger har redegjort for tilstrækkelig opbevaringskapacitet og i den forbindelse oplyst følgende: Jf. standardkapacitetsberegning er der ca. 0,138 m³ gylle/smågris 7,3-32 kg (heri er der inkluderet 15 l vaskevand samt 15 l drikkevandspild), 0,477 m³ gylle/slagtesvin/polt 30-102 kg (heri er der inkluderet 25 l vaskevand samt 75 l drikkevandspild pr. slagtesvin) og 0,514 m³ gylle/slagtesvin/polt 32-107 kg (heri er der inkluderet 25 l vaskevand samt 75 l drikkevandspild pr. slagtesvin). 24

Kapacitetsberegning (nudrift): 430 slagtesvin 30-102 kg x 0,477 m³ = 205 m³ 3.200 slagtesvin 32-107 kg x 0,514 m³ = 1.646 m³ 16.000 smågrise 7,3-32 kg x 0,138 m³ = 2.201 m³ I alt 4.052 m³ gylle mv. Opbevaringskapacitet: 2.500 m³ i eksisterende gyllebeholder + ca. 950 m³ i eksisterende kanaler, i alt 3.450 m³. Dvs. ca. 10,2 måneders opbevaringskapacitet. Kapacitetsberegning (ansøgt drift): 430 slagtesvin 30-102 kg x 0,477 m³ = 205 m³ 3.600 slagtesvin 32-107 kg x 0,514 m³ = 1.852 m³ 49.600 smågrise 7,3-32 kg x 0,138 m³ = 6.823 m³ I alt 8.880 m³ gylle mv. Opbevaringskapacitet: 2.500 m³ i eksisterende gyllebeholder + 3.500 m³ i ny gyllebeholder + ca. 950 m³ i eksisterende kanaler + ca. 400 m³ i nye kanaler, i alt 7.350 m³. Der kommer således ca. 9,9 måneders opbevaringskapacitet. Der ligger ingen naboer helt tæt på husdyrbruget så håndtering og transport af husdyrgødning bør ikke give anledning til gener. Det vurderes at de anvendte udbringningsteknikker og opbevaring af husdyrgødningen lever op til BAT. 4.2.2. Spildevand I ansøgningen er der oplyst følgende om spildevand (se i øvrigt bilag 5 for afløbsplan). Spildevandstyper Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. Sanitært spildevand stuehuse Tagvand fra eksisterende bygninger Tagvand fra ny stald m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til ca. 840 m³ ca. 1.850 m³ Via kanaler til gyllebeholder Det vurderes, at der er taget tilstrækkelig hensyn til omkringboende, så at gødningshåndtering og -opbevaring ikke er til væsentlig gene for omgivelserne. Renseforanstaltning Ingen ca. 2x200 m³ ca. 2x200 m³ Septiktanke Septiktanke ca. 3.200 m³ ca. 3.200 m³ Via rørledning til Fiskbæk 0 m³ ca. 1.900 m³ Via rørledning til Fiskbæk Ingen Ingen Mængden af rengøringsvand til vask af stalde, drikkevandsspild og vand til overbrusning er skønnet ud fra normtal. 25

Tagvandet fra den nye stald ønsket udledt via eksisterende ledning til Fiskbæk. Der etableres endvidere en ca. 5 m³ samletank til opsamling af sanitært spildevand fra wc og bad i forrummet i den nye stald. Det vurderes, at spildevandsforholdene er forsvarlige. Etablering af samletank til opsamling af sanitært spildevand fra mandskabsrum i den nye stald vil kræve tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Afledning af tagvand fra den nye staldbygning vil kræve en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. 4.2.3. Transport I ansøgningen er der oplyst følgende om transport. Til- og frakørsel til det eksisterende staldanlæg sker primært ad indkørslen ved Rømøvej 10 og Rømøvej 12. Til det nye staldanlæg sker det ad den eksisterende indkørsel til Rømøvej 10. Transporterne sker typisk i dagtimerne. Det forventes, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Skønnede transporter: Transporter Før udvidelse antal/år Efter udvidelse antal/år Foder mv.(traktor + lastbil) ca. 104 til Rømøvej 10 ca. 52 til Rømøvej 12 ca. 156 til Rømøvej 10 ca. 52 til Rømøvej 12 Fyringsolie (lastbil) ca. 12 ca. 12 Tilførsel af dyr (traktor ca. 52 ca. 52 + lastbil) Afhentning af ca. 52 ca. 52 smågrise (lastbil) Levering af slagtesvin maks. 52 maks. 52 til slagteri (lastbil) Afhentning af døde ca. 52 ca. 52 dyr (lastbil) Gyllekørsel med ca. 162 ca. 347 gyllevogn (traktor) Transport af affald ud ca. 52 ca. 52 over dagrenovation (personbil/lastbil) I alt ca. 590 ca. 827 Her ud over er der kørsel med personbiler. Antallet skønnes i nudrift at være ca. 2 gange dagligt, det vil ikke ændre sig i ansøgt drift. Kørselsveje i forbindelse med udkørsel af gylle fremgår af vedlagte bilag. Der transporteres ca. 25 m³ gylle ad gangen med gyllevogn. Der benyttes gyllevogn med pumpetårn med automatisk tilbageløb (maskinstation). 26

Der vil normalt blive udbragt husdyrgødning i marts, april og maj måned afhængigt af vejret det enkelte år og lidt i august måned. Alt i alt skønnes det, at transporterne ikke vil give anledning til flere gener for de omkringboende set i forhold til nudrift. Kort med kørselsvej i forbindelse med udbringning af gylle fremgår af bilag 2. Der ligger ingen naboer så tæt på at interne til- og frakørselsforhold kan give anledning til gener. Transportmængden vil ikke være noget der ændre væsentlig på den totale transportbelastning af Rømøvej. Nogle enkelte af transporterne til marken går igennem den sydlige del af Toftlund. Det vurderes dog at være en så begrænset del at det kan lade sig gøre uden væsentlige gener, hvis der tages hensyn. F.eks. ved kun at kører til disse arealer på normale hverdage og indenfor almindelig arbejdstid. Tønder Kommune vurderer at der ikke er nogen som i særlig grad vil blive generet af transporter til og fra ejendommen. 4.2.4. Driftsforstyrrelser og uheld I ansøgningen er der oplyst følgende om uheld. Vask af maskiner er i nudrift foregået enten på marken eller på vaskeplads på Fiskholmvej 3. Påfyldning af vand i marksprøjte foregår fra en markboring på Rømøvej 12, og kemikalier påfyldes ude i marken. Der er ikke mulighed for tilbageløb fra sprøjte til vandboring, da der er monteret en kontraventil på sprøjten. Udkørsel af gylle udføres i nudrift og formodentligt også på sigt af maskinstation. Udbringningen sker p.t. primært med slæbeslanger og 20 % med nedfælder. Der er ikke etableret faste påfyldningsplads ved den eksisterende gyllebeholder. Skulle der ske spild i forbindelse med overpumpning til gyllevogn eller lastbil ved beholderen, vil gyllen øjeblikkeligt blive samlet op. Der har hidtil kun været spild, der vurderes at være bagatelagtige / ikke større, end hvad planterne kan optage. Ved flytning af gylle benyttes enten gyllevogn eller lastbil med sugetårn med tilbageløb. Dette mindsker risikoen for spild. I forbindelse med udbringning af gylle vurderes vejret før udbringning, så der ikke køres ud, hvis der er risiko for store nedbørsmængder. Ingen af de ejede og forpagtede arealer har hældning direkte ned til vandløb eller hav. Pga. højdeforskel mellem forbeholder og kanaler kan der ikke ske overløb fra fortank, når gyllekanalerne i staldene tømmes. Den nye forbeholder ved den nye stald bliver ligeledes indrettet, så der ikke kan ske overløb. Der er ingen fastmonterede pumper monteret på siden af gyllebeholderne. 27

Hvis en gyllevogn vælter - eller gyllebeholderen springer - eller der sker overfyldning af en gyllebeholder trods faste procedurer om tjek af kapacitet før overpumpning - vil opsamling af gylle øjeblikkeligt blive iværksat og beredskabet tilkaldt. Risikoen for sammenbrud af en gyllebeholder vurderes at være ekstrem lille, idet beholderen tilses via 10-års beholderkontrollen og evt. skader repareres løbende. I forbindelse med fx sygdomsudbrud med efterfølgende restriktioner over for svineflytninger eller slagteristrejke kan der ske en midlertidig ophobning af dyr på ejendommen. Dette vil bevirke, at lugtemissionen fra stalden bliver større end normalt. Denne situation forventes at forekomme meget sjældent. Derudover har ansøger udarbejdet en beredskabsplan som kan ses i bilag 3. Tønder Kommune vurderer at ansøger i sin beskrivelse har afdækket de væsentlige risikoforhold på husdyrbruget, og at der gøres en indsats for at minimere disse. En stor del af de nævnte tiltag er omfattet af gældende regler, det gælder særligt forhold omkring håndtering af husdyrgødning som der har været fokus på de seneste år og hvor der er indført flere nye regler. Olietanke til traktordiesel og håndtering af påfyldning kan være en risiko, men der er ingen olietanke til traktordiesel på hverken Rømøvej 10 eller 12. Tønder Kommune har erfaret at nogle landbrug er begyndt at opbevarer store mængder (flere kubikmeter) af kunstgødning, mineraler og kemikalier. Den gældende lovgivning bygger på en forudsætning af at der kun opbevares mindre mængder på landbrug og den dækker derfor ikke de risikoforhold der kan opstå i den forbindelse. Derfor er der fastsat vilkår 3.3.1.3. 4.2.5. Støj I ansøgningen er der oplyst følgende om støj. Støjkilder, der kan give støjbidrag. Støjkilde Placering Driftstid Ventilationsafkast På staldanlæg Døgnet rundt. Indblæsning af foder Afhentning af døde dyr Afhentning af slagtesvin Gyllekørsler og gyllehåndtering I foderladen Ved afhentningspladsen Ved udleveringen Ved gyllebeholderne Hverdage i dagtimerne. Pt. om torsdagen. I morgen- og dagtimerne på hverdage. I morgen- og dagtimerne på hverdage. Normalt i dagtimer på hverdage. Pt. kun fra mandag til torsdag. 28

Der vurderes, at der ikke er behov for at foretage støjreducerende tiltag for det eksisterende staldanlæg. De største støjgener vil forekomme i forbindelse med indblæsning af foder og skrig fra slagtesvin i forbindelse med levering. Med hensyn til indblæsning af korn er foderladen placeret vest for staldbygningerne på Rømøvej 10 og nærmeste nabo ligger mod øst for ejendommen, dvs. bygningerne og afstanden reducerer støjen væsentligt. Transporter forbi naboer vil også kunne høres, men adskiller sig ikke fra anden vejtransport. Det nye staldanlæg ligger så langt fra naboer, at det forventes, at der ikke er nogen, der vil blive generet af støj herfra. Det vurderes, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Som nævnt i afsnit 4.1. er der ca. 150 m til nærmeste nabo og ca. 2 km til nærmeste byzone eller sommerhusområde samt område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Med disse relativt lange afstande vurderer Tønder Kommune ikke at der er behov for at fastsætte skærpede støjkrav jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder. Tønder Kommune vurderer at ansøger i store træk har beskrevet alle støjforholdene grundigt og forsøgt at minimere disse i den daglige drift. Som fastholdelsesvilkår stilles der et vilkår om at transporter skal foregå indenfor dagtimerne vilkår 3.3.2.1. 4.2.6. Skadedyr I ansøgningen er der oplyst følgende om skadedyr. Der er generelt ingen store problemer med fluer, rotter eller andre skadedyr. I nudrift foretages fluebekæmpelse med rovfluer i klimastalden. Der modtages nye rovfluelarver ca. en gang om måneden. Såfremt der vil blive behov for yderligere fluebekæmpelse, vil dette ske i overensstemmelse med Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinier. Der er indgået aftale med Dansk Skadedyrkontrol om rottebekæmpelse. Der er p.t. opsat 40 kasser med gift fordelt på ejendomme, efter etableringen af den nye stald vil der blive opsat yderligere ca. 10 kasser. I øvrigt holdes ejendommen ren og ryddelig. Hvis der bliver behov, vil der blive opsat yderligere kasser. Tønder Kommune vurderer at ansøger hermed i tilstrækkelig grad forebyggerat husdyrbruget skulle give anledning til skadedyr. For at fastholde dette er der stillet vilkår 3.3.3.1. og 3.3.3.2. 4.2.7. Kemikalier og pesticider I ansøgningen er der oplyst følgende om kemikalier. Bekæmpelsesmidler og øvrige kemikalier opbevares i aflåst kemikalieskab i et frostfrit rum i eksisterende lade på Rømøvej 12. Der er intet afløb i rummet. 29

Bedriften har egen sprøjte. Sprøjten er med vandtank, så sprøjten skylles i marken og vandet indgå i behandlingen af markerne. Påfyldning af marksprøjte foregår ved markvandboring ved foderladen på Rømøvej 12. Der er ikke mulighed for tilbageløb fra sprøjte til vandboring. Sprøjten vaskes på vaskepladsen på Fiskholmvej 3 med afløb til gyllebeholder. Forbrug og type af indkøbte sprøjtemidler svinger fra år til år afhængigt af sygdomsangreb. Der vil også være variationer som følge af variation i afgrøder mv. Der er derfor ikke vedlagt nogen opgørelse over produktnavne og mængder. Der anvendes udelukkende godkendte bekæmpelsesmidler. Tønder Kommune vurderer at husdyrbruget opbevarer kemikalier og pesticider forsvarligt. For at fasthold dette er der stillet vilkår om at kemikalier skal opbevares indendørs på fast bund uden afløb vilkår 3.3.4.1. 4.2.8. Olie og brændstof I ansøgningen er der oplyst følgende om olie. Olieråvarer mv. opbevares og håndteres på Allerupvej 1. Det er planen, at der skal opstilles en ny fyringsolietank op ved/i forrummet til den nye stald på ca. 1.200 liter. Opstilling af nye olietanke skal forud for opstillingen anmeldes til kommunen. Tønder Kommune vurderer ikke at der er behov for at stille vilkår. 4.2.9. Foder Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT mht. foder: Anvendelse af foderplaner tilpasset dyrenes behov, foderanalyser samt mineralblandinger med lavt fosforindhold. I ansøgningen står der følgende om foder. Tørfoderet opbevares i nudrift siloer. På Rømøvej 10 er der placeret en udendørs silo til højre for foderladen På Rømøvej 12 er der opstiller fodersilo i laden. I ansøgt drift etableres 3 nye siloer i den nye foderlade i den nye smågrisestald af ca. 12 tons hver. Den udendørs silo er en hvid glasfibersilo på ca. 12 m som kan indeholde ca. 24 m³. Det vurderes, at der ingen støvgener er for naboer i forbindelse med håndteringen af foderet. Der er intet ensilageoplag. Der arbejdes løbende på at foderoptimere både med hensyn til dyrenes trivsel og miljøbelastningen. Pt. fodres med en blanding til poltene i 30

karantænestalden, 2 blandinger til slagtesvinene og 3 blandinger til smågrisene. I det ansøgte projekt er der benyttet fodring med reduceret indhold af P pr FE for slagtesvin for at overholde BAT kravet for fosfor. Denne teknologi er beskrevet i Miljøministeriets teknologiblad Fosforindhold i slagtesvinefoder. Virkemidlet er fastholdt med vilkår 3.3.6.1., som er fastsat ud fra teknologibladet. 4.2.10. Lys I ansøgningen er der oplyst følgende om lys. Der er vinduer i de fleste staldafsnit. I mørke perioder tændes lys, således at lyset er tændt fra ca. 7.30 til 16.00. Den nye stald vil komme til at fungere på samme måde. På Rømøvej 12 er der placeret to lamper i gårdspladsen og en på hjørnet ud mod indkørslen. På Rømøvej 10 er der to lamper i gårdspladsen. Der er desuden en lampe ved udlevering, og to lamper ved indlevering og forrum på klimastalden. Ved den nye stald kommer der ligeledes to lamper ved indlevering og forrum. Belysningen bliver svag belysning, der kun vil oplyse nærområdet. Endvidere vil de fleste lys være afskærmet af beplantning. Tønder Kommune vurderer at etablering af almindelig arbejdsbelysning rettet mod arealet foran ikke vil medføre gener. 4.2.11. Husdyrbrugets ophør I ansøgningen er der oplyst følgende om ophør. I forbindelse med ophør af husdyrproduktion, vil der enten ske det, at ejendommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent - ellers vil anlægget blive tømt for dyr og gødning, og rester af kemikalier samt andet affald vil blive bortskaffet iht. kommunens affaldsregulativ. Ansøgers beskrivelse dækker efter Tønder Kommunes vurdering de krav der jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal stilles til oprydning ved ophør. Beskrivelsen fastholdes med vilkår 3.3.7.1. 4.2.12. Ammoniak Det generelle ammoniakreduktionskrav på anlægget. Kravet til begrænsning af ammoniakfordampningen opfyldes ved at vælge delvist spaltegulv i den nye toklimastald. Dette er fastholdt med vilkår 3.2.1.1. Beskyttelsesniveau for ammoniak på områder omfattet af husdyrlovens 7. Nærmeste kategori 1 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder, ligger ca. 2,5 km sydøst for husdyrbruget. Det drejer sig om Mandbjerg Skov. 31

Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at en totaldeposition fra husdyrbruget på 0,0 kg N ha/år og dermed er beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdt. Nærmeste kategori 2 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, ligger ca. 2,5 km nord for husdyrbruget. Det drejer sig om nedbrudte højmoser som ligger i eller i tilknytning til Allerup Krat. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at en totaldeposition fra husdyrbruget på 0,0 kg N ha/år og dermed er beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdt. Nærmeste kategori 3 natur, ligger ca. 550 m øst sydøst for husdyrbruget og er en mose. Kategori 3 natur omfatter øvrige ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1 eller 2. Det er heder, moser og overdrev omfattet af NBL 3 og ammoniakfølsomme skove. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at merdepositionen fra husdyrbruget er 0,1 kg N/ha pr år. Dermed overstiges de lovmæssige 1,0 kg N ha/år ikke. Ammoniakdeposition på Natura 2000-områder: Nærmeste Natura 2000-områder er EF-habitatområde nr. 201 Mandbjerg Skov. Beregninger viser, at den ansøgte udvidelse vil medføre, at den samlede ammoniakdeposition på Mandbjerg Skov vil udgøre ca. 0,0 kg N/ha/år. Tønder Kommune finder på baggrund heraf, at det ansøgte projekt isoleret set ikke via ammoniakfordampning kan få negativ indvirkning området, herunder på arterne og naturtyperne, som området er udpeget for at beskytte. Tønder Kommune vurderer desuden, at det ansøgte husdyrprojekt ikke i kumulation med andre projekter vil få negativ virkning på udpegningsgrundlaget for Mandbjerg Skov som følge af ammoniakemission. Det forventes, at baggrundsbelastningen, som allerede har været faldende i en årrække, vil fortsætte med at falde de kommende år som følge af lovgivningsmæssige tiltag til begrænsning af ammoniakemission. Tønder Kommune konkluderer på baggrund af ovenstående, at det ikke i henhold til habitatbekendtgørelsen er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering i forhold til ammoniakpåvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder som følge af ammoniakfordampning fra anlægget. En del af udbringsningsarealet støder op til Kongemosen, som er del af habitatområde 82 Lindet Skov, Hønning Mose og Lovrup Skov. I Kongemosen findes bla. naturtypen nedbrudt højmose med mulighed for naturlig gendannelse (type 7120). Naturtypen indgår i udpegningsgrundlaget og mulighederne for gendannelse er absolut realistiske. Belastning med luftbåret kvælstofgødning vil vanskeliggøre en sådan gendannelse, da de karakteriske højmosedannende tørvemos-arter vil blive udkonkurreret af mere næringskrævende planter. Belastningen bør derfor søges nedbragt, for eksempel ved at undlade at udsprede gylle på overfladen af harmoniarealet, der støder op til Kongemosen. 32