Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Vand og kemi. Titel 2 Kemiske mængdeberegninger. Titel 3 Redoxreaktioner. Titel 4 Organisk kemi specielt alifatiske og alicycliske carbonhydrider. Titel 5 Syre-basereaktioner samt ph. Side 1 af 6
Titel 1 Vand og kemi. Indhold Helge Mygind: Kemi 2000, C-niveau, s. 9-25 Reaktionsskema, atomets opbygning, atommasse, det periodiske system, atomernes elektronsystem (suppl.: isotoper kort), udvalgte grundstoffer Helge Mygind: Kemi 2000, C-niveau, s. 27-40. Ioner, salte, saltes egenskaber (suppl.: elektrolyse kort, fældningsreaktioner. Helge Mygind: Kemi 2000, C-niveau, s. 61-69, 72-73. Kovalent binding, molekyler, navngivning (suppl.: elektronsky, molekylers rumlige opbygning, elektronegativitet/dipoler, diamant/grafit). Laboratoriearbejde: Simpel vandundersøgelse/iltindhold (Campbells blue bottle, journal 1), forbrændingsreaktion, grundstoffers omdannelse til kemiske forbindelser, ioner (forbrænding af magnesium, journal 2), opløselighed i vand (fældningsreaktioner, journal 3). Januar Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Introduktion til kemi. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi - både som praktisk og teoretisk fag. Herunder introduktion af både organiske og uorganiske - stoffers opbygning og simple kemiske reaktioner. Kursisterne skal have et indblik i vands egenskaber, og hvor stor en rolle vand spiller i vores dagligdag. Kursisterne skal have udviklet laboratoriefærdigheder herunder er indlagt introduktion til forsvarlig omgang med laboratorieudstyr og kemikalier. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi både som praktisk og teoretisk fag. Herunder skal de begynde at lære at relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden. Klasseundervisning og kursistoplæg i grupper. Efterfulgt af lettere eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler. Introduceres til eksperimentelt arbejde. Introduceres til journalarbejde. Skal kunne forholde sig til resultater fra undersøgelser/forsøg. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen. Klasseundervisning, gruppearbejde med fremlæggelse, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, journalskrivning, Powerpoint, introduktion til 365/LudusWeb Side 2 af 6
Titel 2 Kemiske mængdeberegninger. Indhold Kemi 2000, C-niveau: s. 46-56, 108 (kort), 110-119, densitet, stofmængde, stofmængdekoncentration, stofmængdeberegninger, (suppl.: titreranalyse kolorimetrisk fældningstitrering). Laboratoriearbejde: Rapport 1: Støkiometri. Glødningsforsøg, rapport 2: Mohrs titrering. Januar-februar Kursisterne skal have et indblik i hvordan man arbejde kvantitativt med kemi herunder både registrere og efterbehandle data. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til kemi - både som praktisk og teoretisk fag. Kursisterne skal have videreudviklet laboratoriefærdigheder - især kvantitativt herunder selv at tage ansvaret for forløbet. fag, og kunne relatere det til hverdagen. Efterfulgt af eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af rapporter. Selvstændigt arbejde. Skal kunne løse forskellige kemiske beregningsopgaver. Lidt større eksperimentelt arbejde kan udføres. Skal kunne bruge regnearksmodeller til at foretage numeriske og grafiske behandlinger af forsøgsdata. Lidt større eksperimentelt arbejde kan udføres med efterfølgende rapporter. Skal kunne forholde sig kritisk til resultater fra undersøgelser/forsøg og vurdere sikkerhed i laboratoriet, samt fejlkilder ved forsøgene. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, anvendelse af it. Side 3 af 6
Titel 3 Redoxreaktioner. Indhold Kemi 2000, C-niveau: s. 134-137, 139-145. Oxidation og reduktion, redoxreaktioner (suppl.: spændingsrækken, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner med oxidationstal, redoxtitrering). Laboratoriearbejde : Spændingsrækken (journal 9), forskellige reduktioner af permanganat med sulfit (journal 10), Indstilling af en 0,02M kaliumpermanganatopløsning på natriumoxalat (rapport 3), Analyse af jern(ii)sulfatheptahydrat (rapport 4). Februar-marts. Kursisterne skal have videreudbygget indsigten i, hvordan man arbejder kvantitativt med kemi. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til kemi - både som praktisk og teoretisk fag og herunder opnå øget indsigt i kemiske reaktioner med både uorganiske og organiske stoffer. Kursisterne skal have videreudviklet laboratoriefærdigheder - især kvantitativt. fag, og kunne relatere det til hverdagen. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler og rapporter. Skal kunne løse forskellige kemiske beregningsopgaver. Skal kunne bruge regnearksmodeller til at foretage numeriske og grafiske behandlinger af forsøgsdata. Lidt større eksperimentelt arbejde kan udføres med efterfølgende rapporter. Skal kunne forholde sig kritisk til resultater fra undersøgelser/forsøg og vurdere sikkerhed i laboratoriet, samt fejlkilder ved forsøgene. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i kemiske egenskaber for uorganiske og organiske forbindelser. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, anvendelse af it. Side 4 af 6
Titel 4 Indhold Organisk kemi specielt alifatiske og alicycliske carbonhydrider. Kemi 2000, C-niveau: s. 76-94. Eget tryk om intermolekylære kræfter. Organisk kemi i relation til den resterende del af kemien, opbygning af simple organiske forbindelser, systematisk navngivning, forbrændingsreaktioner med carbonhydrider (suppl.: fysiske og kemiske egenskaber sat i relation til struktur samt om substitutions- additions- og eliminationsreaktion samt polymerisation. Laboratoriearbejde : Opløsning af iod i vand. Tilføjes hexan (journal 7), Substitution med brom i cyclohexan (journal 15), Addition af brom til cyclohexen (journal 6). Maj. Kursisterne skal have kendskab til simple organiske forbindelse og om deres egenskaber - både stoffer fra laboratoriet og hverdagen, herunder både hjemme og i industrien. Kursisterne skal kunne opskrive og afstemme simple forbrændingsreaktioner samt substitutions- additions- og eliminationsreaktioner. fag. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i fysiske og kemiske egenskaber for organiske forbindelser. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser. Side 5 af 6
Titel 5 Syre-basereaktioner og ph. Indhold Kemi 2000, C-niveau: s. 120-131. Syrer og baser, vand som syre og base, ph, syre-baseindikatorer. Opsamling og perspektivering af en række forhold behandlet under de 5 forløb. Laboratoriearbejde : Arbejde med sure og basiske opløsninger især fra hverdagen og herunder inddrage simpel bestemmelse af ph samt funktionen af syre-baseindikatorer. Maj. Kursisterne skal have kendskab til syrer og baser, deres egenskaber. Dette omfatter både stoffer fra laboratoriet og hverdagen, hjemme som i industrien. Kursisterne skal kunne lave meget simple ph beregninger. Kursisterne skal få en umiddelbar fornemmelse af begrebet indikatorer - specielt at mange naturlige indikatorer optræder i vores hverdag. fag. Kursisterne skal have lejlighed til selv at arbejde med en fremlæggelse af et kemifagligt stof med praktiske relationer. Herunder perspektivering af den opnåede faglige viden i forhold og samspil med andre fag. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Selvstændigt arbejde med tekster med kemifagligt indhold. Skal kunne forstå forskellen på en stærk syre og en sur opløsning med høj koncentration, og gerne kunne relatere det til hverdagen. Skal få en opfattelse af de mange stoffer med syre-baseegenskaber, der optræder i vores hverdag. Skal kunne læse en elementær kemifaglig tekst og gøre rede for de faglige begreber og den faglige argumentation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, kursiststyret fremlæggelse. Side 6 af 6