Søndre Skole "Et rart sted at være - et godt sted at lære" Ledelsen Elektro Opus 1 Treklang Naturfagsmaraton Luftalarm Brobygning Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012
2 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 SØNDRE SKOLE Koldingvej 114 8800 Viborg TELEFONTAVLE Telefon 8787 2560 E-mail:skole.soendre@viborg.dk www.soe.viborgskoler.dk Skoleleder 8787 2561 Heidi Therkildsen Privat 8669 9947 3048 9947 ht1@viborg.dk Pædagogisk leder 8787 2563 Anette Varnum 3030 2765 av3@viborg.dk Adm. leder 8787 2502 Jakob Fløe Roesholm jro@viborg.dk 3085 8951 Skolesekretær 8787 2560 Marianne Frederiksen maf@viborg.dk UU- vejleder Kim S. Bjerrum 8787 4452 E-mail: 3kb@jobcenterviborg.dk Skolepsykolog Tirsdag og torsdag: Pia Bøttern 2940 4582 Specialcenteret 8787 2560 Susanne Fisker 8660 0595 Tale/hørelærer Susanne Villemoes 2940 1458 Træffes på skolen tirsdag kl. 08.15-09.40. Skolelæge 8787 7733 Jørgen Falk 2345 6610 Sundhedsplejerske 8787 7738 Birgit Strunge Onsdag på skolen 3076 2019 Skoletandlæger 8787 2569 Marianne Brøndum Serviceleder 8787 2571 Knud Erik Laursen Træffes hver dag på skolen. Servicemedarbejdere Søren Rix Palle Hansen Bibliotekarer 8787 2575 Gitte Vinther Ann Marie Kok Therkildsen Jacob Rossel IT-vejleder Bent Udengaard 5149 0827 Socialrådgiver 8787 7717 Lise Bertelsen Skolefritidsordningen Leder Benny Sørensen 8787 2570 Penalhuset 3085 8926 Kridthuset 2013 3810 Skoleblad Kæden Redaktør Henrik Nicolaisen 8667 4580 mobil 4160 4580 henrikn@fdf.dk Skolebestyrelsen Formand Eva Riise-Espersen 86603417 evariise@gmail.com Næstformand Poul Steen Hansen 22720964 poul.steen@hansen.mail.dk Bestyrelsesmedlemmer Anja Nissen 8662 9294 Eva Freidahl Graae 8799 4164 Hanne-Lene Bang 4841 1696 Stig Weihrauch 2821 1917 2 Erik Hykkelberg 8662 9497 Medarbejderrepræsentanter Susanne Fisker 8787 2560 Maybrith Hegaard 8787 2560 Elevrepræsentanter Martin Kaae 9.a Oliver Bitsch 9.b Sebastian Eriksen 8.b Emil Marling 9.c SSP-Udvalg Lærer, Carsten Skejø Kriminalassistent, Erik Hykkelbjerg Skoleledelsen v/anette Varnum Beboerrådgiver Ove Elgaard Forsidefotos Øverst th. Electro Opus 1 i skolens musiklokale. Nederst tv. Elever fra 6.b på Naturfagsmaraton konkurrencedagen. Indlæg og fotos til Kæden modtages gerne og kan sendes til redaktøren via intranet eller e-mail: henrikn@fdf.dk Anonyme indlæg medtages ikke. Deadline til Kæden 8. juni 2012 2
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Skoleledelsen Så er det igen blevet tid til lidt nyt fra ledelsesteamet her i forårsnummeret af Kæden. Tiden flyver, og selvom vi måske godt kan mærke, at vinteren stadig nogle dage har et lille tag i vores kroppe, så føles det alligevel ikke som et år siden, at foråret sidst bankede på. Lad os starte med en dejlig meddelelse. Vi har fået lovning på: Nye vinduer i vores børnehaveklasser. Nyt tag på Kridthuset. Nye døre til flugtveje i den store gymnastiksal. Nyt varmesystem i de bagerste fløje, som forhåbentlig vil afhjælpe nogle af vores indeklimaproblemer. Det er skønt! Disse områder dækkes fra centralt hold. Ressourcerne for næste skoleår Snart vil I fra skolebestyrelsen modtage en orientering. Vi vil blot her kort nævne, at der IKKE bliver skåret i elevernes timetal. Den største del af vores reduktioner skyldes faldende elevtal, som heldigvis er på vej op ad igen vi får igen tre børnehaveklasser i det nye skoleår. Vores udfordring ligger omkring budget 2012. Heldigvis kom vi sidste år ud med et overskud, så udfordringerne bliver det mindre. Fra næste skoleår vil der ikke længere være to lærere på, når børnene skal på biblioteket. Det betyder, at vores PUC-personale vil undervise klasserne alene i denne dansklektion. De yngste (0. og 1. klasserne) vil dog stadig have deres klasselærer med. De ældste vil ikke have en bibliotekstime ugentlig, men i snit hver 2. uge hvilket afspejler behovet på disse årgange. Det hører I mere om senere, når skemalægningen går i gang. Vigtig er det dog igen at understrege, at eleverne ikke bliver skåret i timetal i forhold til i år. Vi har måttet reducere i SFOén med en studerende og en deltidsstilling i rengøringen, som det ser ud nu. Der er stadig nogle ukendte faktorer i forhold til budgettet, som måske kan redde den reducerede rengøring, der i forvejen er presset. Vi har samtidig kigget på diverse indkøb og taget lidt herfra i dette budgetår. Det glædelige er, at vi fortsat vil have det samme special-, AKT-, Fe- og 2. sprogsniveau, som i dette skoleår. Det er vi rigtig glade for. Vi ser frem mod lidt lysere tider, som med begrundede håb, kommer allerede med budget 2013. Nok om det! Disse ting er heldigvis ikke det, som vores børn og personale bruger de fleste kræfter på: 3
4 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Skoleledelsen Projekter Vi har haft mange gode, sjove, særlige og lærerige projekter og ting i gang her på skolen; nogle af dem, vil I kunne læse om her i Kæden, andre har sågar været omtalt i medierne. Desværre har vi måttet aflyse vores PICNIC, men vi vil gerne endnu en gang takke for de mange tilkendegivelser og gode ideer, I er kommet med i forhold til vores bod. Vi ved, at der allerede er nogle, som har benyttet sig af Lis tilbud og opfordring. I stedet for Picnic, vil vi glæde os til et brag af en skolefest, hvor mange flotte gevinster vil blive en del af aftenens indslag. Der bliver som sædvanlig rigtig mange gode tiltag denne aften - det virker lidt som om, at vores festudvalg gang på gang overgår sig selv SÅ GLÆD JER TIL SKOLEFESTEN DEN 24. MAJ! Valg til Skolebestyrelsen Vi får brug for nye medlemmer i Skolebestyrelsen, da vi har to medlemmer, som ikke modtager genvalg og samtidig skal vi gerne have et par suppleanter. Alle er meget velkomne til at kontakte den siddende bestyrelse for at høre nærmere om arbejdet. Rent praktisk afholder vi valgmøde den 10. april kl. 19 på PUC, men du kan allerede nu, skrive dig på valgliste her på kontoret. Vi håber naturligvis på kampvalg! Skulle dette ikke ske, vil et fredsvalg, der besætter alle pladser også være dejligt. Så har du lyst allerede nu, eller vil du måske gerne tilbyde dig som suppleant, så henvend dig endelig - senest den 10. april til valgmødet. Læs evt. mere på Viborg Kommunes hjemmeside. Dette var en lille smule, meget praktisk nyt herfra. Læs resten af Kæden og oplev mere fra vores hverdag her på Søndre Skole. Snart vil foråret vise sig fra den flotteste side; I de to bede ved siden af vores hovedtrappe, har SFO-børn og personale sat flere blomsterløg i efteråret de første er på vej op; det bliver helt sikkert et smukt syn om ganske kort tid. Med kærlige hilsner og ønsket om en dejlig påskeferie til alle! Heidi Ledelsesteamet 4 4
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Elektro Opus 1 Et helt unikt musikprojekt på Søndre Skole i uge 8 og 9! Udvalgte elever fra skolens ældste klasser lagde det sædvanlige skoleskema på hylden for at fordybe sig i musikkens verden. De unge skulle arbejde sammen med de to professionelle musikere Jacob Nielsen og Peter Jezn, som begge har et langt og imponerende CV bag sig. Jacob Nielsen er uddannet klassisk pianist med stor erfaring i at vinkle den klassiske musik på nye og anderledes måder for børn og unge. Peter Jezn har også en musikkonservatorieuddannelse bag sig. Hans tilgang til projektet er med den elektroniske og rytmiske musik som udgangspunkt. Det er første gang de to musikere skulle arbejde sammen og de havde mange sjove idéer til, hvordan de skulle skabe musik sammen med de unge. Ved at arbejde med de to vidt forskellige musik-genrer var tanken bag projektet, at de unge fik udvidet deres musikalske forståelse på en anderledes og udfordrende måde. Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Kulturprinsen, de to musikere og Søndre Skole. Gitte Vinther Lærer I kan læse mere om de to musikere her.. http://www.jacobnielsen.dk/om.htm http://elektrorum.com/da/baggrund.htm 5
6 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Elektro Opus 1 Her er, hvad forskellige elever fik ud af at være med i talentudviklingen Det har været en super sjov oplevelse at være med i musikprojektet, og man får sig nogle nye venner. Vi fik en helt anden oplevelse af musikken, og oplever en ny side af den klassiske musik og af sig selv. Det er rart at høre, hvordan andre kan forme musikken på et andet instrument. Det fedeste ved ugen var helt klart, at man fik en masse tid til at øve sig i og fokusere på sin stemme i vores tilfælde. Vi har alle historier om, hvordan vi begyndte at spille på instrumentet, eller begyndte at synge så det var en rar oplevelse at høre de andres historier om, hvordan musikken kom ind i deres liv. Men det er også fedt at vi alle vil det samme med vores talenter. I starten var det en smule grænseoverskridende at synge overfor mennesker, man aldrig rigtig har snakket ordentligt med, men lidt efter lidt begynder man at kunne snakke sammen og give hinanden gode råd. Maja og Lykke 7.a Jeg meldte mig til projektet, fordi det lød rigtig spændende. Jeg er vild med musik, og det lød fascinerende med en alternativ måde at lave det på. Hele ugen var virkelig sjov, og vi fik lært en masse om, hvordan man kreerer musik med et program på computeren. Det var spændende at arbejde sammen med en rigtig musikant, og han var god til at vise os, hvordan man bruger programmet, Ableton Live, som vi alle havde fået downloadet og brugte gennem hele forløbet. Alt i alt, fik jeg meget ud af at være med. Jeg ved nu, hvordan man kan kreere forskellige rytmer, og derved lægge forskellige trances oveni. Det er helt sikkert noget, som jeg har tænkt mig at fifle meget med i fremtiden; og så er det jo godt, at der også er blevet lavet en gruppe på Facebook, hvor vi kan vælge at poste vores egne beats ind på, og spørge om forskellige ting, hvis vi får brug for det! Tobias Sohne Stenholt 9.b 6 6
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Treklang - nordisk lyrikprojekt Siden efteråret 2010 har Viborg Kommune i samarbejde med Norge og Sverige været i gang med projektet Treklang. Treklang er en enestående mulighed for de ældre elever til at udfolde deres poetiske sider og samtidig få kendskab til nye kulturer, svensk som norsk. Treklangsprojektet var en stor succes på Søndre Skole, hvor man i samarbejde med en norsk og en svensk digter, underviste eleverne i poesiens og digtenes kunst. Hele arrangementet sluttede med en fremvisning, hvor eleverne måtte vælge deres bedste digt og læse højt for de andre. Herefter var det op til digterne at udvælge en enkelt elev, som skulle med til Norge og repræsentere Viborg Kommune for de andre lande, samt en anden person som lærerne måtte udpege. Fra 9.c. blev det Rikke Larsen og Benjamin Nørskov, som var de heldige, og de leverede en flot indsats og fik skrevet mange smukke digte. I år var det så tid til at en elev fra 9.c. skulle med til Norge endnu engang og fremføre digte i anledningen af udgivelse af Treklang (Bogen med digte fra de deltagende elever fra både Danmark, Norge og Sverige). Her fik jeg den fornøjelse at komme med og skulle sammen med 2 elever fra henholdsvis Nordre - og Hald Ege Skole repræsentere Viborg under forløbet, hvilket jeg var meget beæret over. Vi ankom til Norge torsdag eftermiddag, hvor vi først blev indlogeret hos vores værtsfamilier, inden vi om aftenen skulle i teateret og høre digtfremvisninger i anledningen af Kvinde-kamp-dagen. Showet sluttede med, at vi fra Danmark, Norge og Sverige overrakte poeterne blomster og takkede for en inspirerende og hyggelig aften. Fredag var så den helt store øvedag, hvor vi først fik udvalgt digtene, der skulle fremføres om aftenen. Alle elever skulle vælge minimum ét digt fra deres hjemland, der skulle læses højt. Selve øvningen strakte sig fra 8.00 15.00, hvor vi også lige nåede at hilse på en norsk Fiske-burger, hvilket var en anderledes, men aldeles spændende kulturel oplevelse. Herefter tog vi hjem til værtsfamilierne og forberedte os til aftenens oplæsning, som startede kl. 19.00. Digtene var på plads og De unge Poeter var parate. I mellemtiden, havde en af lærerne skaffet musik til oplæsningen, for at skabe den rigtige stemning. Det var en stor oplevelse og selve oplæsningen forløb som planlagt. Tilskuerne var imponerede, og den norske Arbejder-avis fik da også skrevet en fremragende artikel om et ligeså fremragende projekt og bøgerne blev signeret. Kort sagt, fik man lov til at være Kendt for en aften. Dagen sluttede med fællesspisning på Hot & Spicy. En fantastisk tur, hvor man både fik en faglig, men ikke mindst social oplevelse ud af det, sluttede næste dag. Nye venner og en oplevelse rigere var konklusionen efter et super projektforløb, som jeg i den grad håber vil fortsætte! Emil Husth Marling 9.c 7
8 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Nat + talentudvikling For tredje år i træk har elever fra Søndre Skole deltaget i et forsøgs og udviklingsprojekt, kaldet Nat +, som har til formål at styrke elevernes interesse for naturfag, så de evt. senere vælger uddannelse netop inden for dette område. Nat+ er forløbet over tre aftener i februar, hvor 10 udvalgte elever fra henholdsvis Ørum Skole og fra Søndre Skole har besøgt Mercantec på H.C. Andersensvej. Her er de blevet undervist i forskellige naturfaglige emner. Den første aften var forældrene inviteret med for at få en rundvisning og hjælpe til, når eleverne skulle udtage og isolere deres egen DNA. Flere forældre blev så optaget heraf, at de ønskede at være med alle aftener, hvor eleverne bl.a. lavede raket-forsøg, fremstillede brint, som små legetøjsbiler kunne køre på, lavede hastighedsmålinger, bestemte blodtyper, så på himmellegemer og meget andet. En af aftenerne deltog et filmhold, som lavede optagelser og interviews. Filmen skal senere vises landet over, som en del af resultatformidlingen af forsøgs og udviklingsprojektet. 8 8
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Naturfagsmaraton Igennem flere år har klasser fra Søndre Skole deltaget i Naturfagsmaraton - et projekt, der henvender sig til 5. og 6. årgang. Gennem projektet får eleverne kendskab til Den naturvidenskabelige Arbejdsmetode, som ligger til grund for løsningen af en række problemstillinger, eleverne præsenteres for. I år skulle elever bl.a.: Fremstille en katapult, der kunne kaste korkpropper ud på bestemte afstande. Fremstille et svævefly af bl.a. et paprør fra en køkkenrulle. Flyet skulle droppes fra 4,5 m højde og flyve så langt som mulig. Producere så stor mængde CO2 som mulig, via en selvudviklet opskrift bestående af gær, sukker og vand. Producere et køretøj, der kunne køre så langt som muligt, via vind fra en blæser. Bygge en vindmølle, der ved hjælp af et gear kunne løfte et lod op fra gulvet. Midt i marts mødtes en række klasser fra skoler i Viborg til konkurrencedagen, hvor man skulle bedømme, hvem der havde udviklet de bedste løsninger og havde den største viden inden for en række naturfaglige områder. Søndre Skole var repræsenteret af 6.b. En fejl i et computerprogram havde desværre betydet, at klassen først to uger tidligere havde fået at vide, hvad opgaverne gik ud på. Derfor var forventningerne til en god placering ikke for store. Deres lærer fosøgte sig med lidt lokkemad: Hvis I bliver sidst, køber jeg 25 flødeboller og spiser dem selv, mens I ser derpå - hvis I får en bedre placering er flødebollerne jeres! Det blev eleverne, der fik flødebollerne efter det stod klart, at de havde opnået en flot tredje plads. /Red 9
10 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Brobygning Internationalt er vores danske skoleelever blevet målt og vejet i undersøgelser og sammenlignet med elever i andre lande. Når det gælder konkret viden, færdigheder i læsning m.v. har undersøgelserne ikke altid vist et resultat, som vores politikere har været tilfredse med. Hvis man i stedet undersøgte elevernes evner til samarbejde, til at løse konkrete opgaver og finde utraditionelle løsninger, vil man måske nå et andet resultat. Er det sådanne kundskaber vore elever får brug for i den globale verden, som de skal klare sig i fremover? Overvejelser som disse kan lærere godt have i dag. Søndre er en af de skoler, hvor man forsøger at være på forkant med udviklingen og finde nye veje. I faget Natur og Teknik blev 4.c stillet over for følgende opgave: Byg en bro mellem to borde, som står 60 cm fra hinanden. Der må kun benyttes aviser, A4 ark og tape. Broen skal være færdig efter en time. Byggeholdet består af op til fire elever. Eleverne i 4.c gik til opgaven fyldt med energi. Efter en time stod fem broer færdige, klar til at blive klar til at blive bedømt op til 10 point efter følgende kriterier: Flotteste konstruktion. Stærkeste konstruktion. Broen med det mindste materialeforbrug. Test: Kan en legetøjsbil med selvoptræk køre over broen? Her ses eleverne i arbejde som brobyggere. /Red 10 10
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Syn for sagen 6.a har arbejdet med emnet Kroppen og her er et lille glimt fra Natur/ Teknik med synssansen. Klassen undersøger svineøjne en iscenesat naturoplevelse med det mål at give eleverne de bedste vilkår for forståelsen af synssansen og begreberne synsnerve, nethinde, linse mm. Det handler om at føle, opleve og sanse. Ditte har klippet svineøjet i to dele. Den ene del er glaslegemet, der holder øjet rundt, så det ikke klapper sammen. På glaslegemet ses linsen. Den anden del undersøges for nethinde og synsnerve. (Overraskende stor for sådan et lille griseøje har tykkelse med en blyant ca.) Linsen skrabes af glaslegemet Aha oplevelse og nysgerrighed Syn for sagen her er linsen lagt på et stykke papir med almindelige trykte bogstaver. Helle Haun Lærer 11
12 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Luftalarm Beskyttelsesrummene under Søndre Skoles ældste bygninger kom i brug igen efter 67 år, da 6. årgang skulle opleve, hvordan det føltes at være elev under 2. Verdenskrig. Skulder ved skulder stod eleverne i det tætpakkede rum, mens støv, lugt og sved gav klaustrofobiske fornemmelser hos de fleste. Hvorfor gå i beskyttelsesrum? Var der fare for, at skolen blev bombet for så mange år siden? Hvorfor blev Danmark besat, og på hvis side skulle man være? Nogle må dø for andres frihed! sagde Marius Fiil fra Hvidsten Kro. Sammen med syv kammerater fra den lille landsby nord for Randers blev han en sommermorgen i 1944 skudt i Ryvangen. Filmen om den berømte modstandsgruppe vises for tiden for fulde huse i landets biografer. På skolens PUC er lavet en udstilling herom med avisudklip, bøger og modeller. Den 9. april 1940 tidligt om morgenen blev danskerne vækket af tyske flyvemaskiner, som fløj lavt hen over land og by. Den danske hær gjorde modstand, men overmagten var for stor. Udfaldet var givet på forhånd og efter få timer valgte regeringen at gå ind på de tyske betingelser. Blev man ved, ville byer landet over risikere at blive bombet. Man måtte i protest acceptere besættelsen! Netop nu i disse uger arbejder 6. årgang med emnet 2. Verdenskrig. Der er fokus på, hvordan krigen forløb ude i den store vide verden og i vores lille Danmark. Hvordan formede hverdagen sig for danskerne under besættelsen? For frihedskæmperne, de flygtende jøder og den almene danske befolkning? Spørgsmålene her og mange flere vil eleverne finde svar på gennem forløbet. I begyndelsen af maj vil årgangen arrangere en større udstilling på PUC om netop besættelsestiden og 2. Verdenskrig. Her vil man bl.a. kunne finde svar på, hvorfor skoleeleverne på Søndre Skole dengang ind imellem måtte i beskyttelsesrum. På bestemte dage vil udstillingen være åben for elever, forældre og interesserede. Karen Margrethe Petersen og Henrik Nicolaisen Lærere 12 12
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Julen varer lige til påske! sådan lyder en af de kendte linjer i en julesang! Kæden udkom sidste gang i december. Derfor skal en del af den spændende juletid og det, der siden er fulgt, også nævnes her! I december havde mellemtrinnet (4.-6.årgang) en række morgensamlinger, hvor der blev læst julehistorier, spillet julemusik og lavet underholdning. En af morgenerne mødte skolens servicemedarbejdere op for at give en lektion i, hvordan man fælder et juletræ. Det blev det imidlertid ikke til! I stedet viste de, hvordan man klarer en lynbarbering med motorsav! Rygtet var sivet til Viborg Stift Folkeblad, som mødte op med journalist og fotograf for at dække den forventelige blodige omgang! Sådan gik det imidlertid ikke. Serviceleder, Knud-Erik Laursen har heldigvis en sikker hånd, så hans udvalgte medarbejdere slap med skrækken. Dagen efter kunne man læse om sensationen i avisen og se ansigterne på de måbende elever! Julefrokost er ikke kun forbeholdt de voksne. Her kan eleverne på Søndre Skole sandelig også være med. I hjemmekundskabslokalet er kun plads til en halv klasse af gangen. Men det betød jo blot, at så lavede den ene halvdel af klassen julefrokost til hele klassen! Billederne her stammer fra julefrokosten for 6.a, som her ses i rigtig julestemning. /Red 13
14 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 Fastelavn Den årlige fastelavnsfest på skolen blev en farvestrålende oplevelse af fantasirige udklædninger og masser af glade, syngende elever. Allerede fra morgenstunden var mange børn fra indskolingen mødt op i deres udklædning. Opstilling to og to og herefter en tur rundt på skolens gange samtidig med, at den traditionelle fastelavnssang blev afsunget. Elever fra skolens øvrige klassen stod tæt i skolens PUC, hvor optoget gik forbi. Turen endte i den lille gymnastiksal for 0. og 1. klasse, og for 2. og 3. klasse i den store gymnastiksal, hvor der blev der sunget videre, indtil tønderne skulle bankes ned. Det tog sin tid og mange af eleverne måtte pænt vente på, at det blev deres tur. Men tønderne kom ned, karamellerne blev fordelt og de rette kattekonger- og dronninger blev kåret. /Red 14 14
Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole April 2012 PUC - skolens hjerte Ser man Søndre Skole fra oven, danner den nyeste del et stort H. I området mellem de to parallelle fløje ligger skolens PUC, hvilket er en forkortelse for Pædagogisk Udviklingscenter. Det er også her, man finder en masse bøger, computere, læsehjørner, skiftende udstillinger, indslag af kunstnere m.v. Elever og lærere elsker at komme her. Der er altid noget spændende at se på og lave. Ikke alene bruges PUC ved de skemalagte bibliotekstimer, men også megen undervisning henlægges hertil, når der bruges pc ere eller kikkes på udstillinger. Hvad kan man opleve på PUC for tiden? Jo, der er en udstilling af avisudklip, hvor Søndre Skole er blevet omtalt i Viborg Stifts Folkeblad inden for de sidste tre måneder. Det er ganske imponerende! Uden at have undersøgt det nærmere må Søndre være den skole, der er blevet omtalt mest den sidste tid og det vel og mærke med udelukkende positiv omtale! Et andet sted er der også avisudklip. Her omhandler det filmen om Hvidsten Gruppen, som modtog våben fra England under besættelsen, og hvor otte af gruppens medlemmer mistede livet. Blandt de lidt større udstillinger er der fotoreportager af begivenheder på skolen, præsentation af nye og spændende bøger, besøg af kunstnere og meget andet. Mange færdes her og alligevel er det imponerende, at den overvejende lyd kommer fra almindelig arbejdsstøj. /Red Elisabeth Gjerluff Nielsen besøger skolen og synger sammen med eleverne på PUC. 15