Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed
Indholdsfortegnelse Studieordningens rammer... 4 Formål... 4 Titel... 4 Normeret studietid... 4 Love og bekendtgørelser... 4 Fællesdel / institutionsdel af studieordningen... 5 Optagelse på uddannelsen... 5 Ikrafttrædelsesdato... 5 Overgangsordninger... 5 Uddannelsens kerneområder og uddannelseselementer... 6 Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet... 7 Studieretningen Biologi... 7 Studieretningen Økonomi... 8 Indhold og læringsmål... 9 Analyse og statistik (fælles) 5 ECTS... 9 Metode og videnskabsteori (fælles) 5 ECTS... 10 Personale, strategi og virksomhedsudvikling (fælles) 10 ECTS... 11 Markedskommunikation, salg og rådgivning (fælles) 10 ECTS... 12 Projektledelse (fælles) 5 ECTS... 13 Biologisk stofomsætning og miljø (studieretningen Biologi) 5 ECTS... 14 Produktion og restprodukter (studieretningen Biologi) 5 ECTS... 15 Økonomisk analyse, kalkulation, drifts og produktionsanalyse (studieretningen Økonomi) 5 ECTS... 16 Markeds, organisations og kvalitetsudvikling (studieretningen Økonomi) 5 ECTS... 17 Valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS... 18 Praktik 15 ECTS... 21 Regler for praktikkens gennemførelse... 21 Prøver i uddannelsen... 22 Første semester prøve... 23 Andet semester prøve... 23 Praktikprøve... 23 Afsluttende eksamensprojekt... 23 2
Formulerings og staveevne... 24 Bedømmelse... 24 Eksamensregler... 26 Særlige prøvevilkår... 26 Afholdelse af syge og omprøve... 26 Klage over prøver... 26 Eksamenssnyd... 28 Undervisnings og arbejdsformer... 28 Krav til skriftlige opgaver og projekter... 28 Formkrav... 28 Kilder, citater og plagiat... 29 Studieaktivitet og deltagelsespligt... 30 Læsning af tekster på fremmedsprog... 30 Internationalisering uddannelse i udlandet... 30 Merit... 30 Dispensation... 30 3
Studieordningens rammer Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, kvalitetssikre og gennemføre rådgivnings, forvaltnings, projektledelses, virksomhedsdrifts og undervisningsopgaver inden for jordbrugsområdet. Arbejdsområderne er landbrug, gartneri, offentlige miljø og naturforvaltninger samt private miljø, energi og anlægsvirksomheder. Titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. Den engelske titel er Bachelor in Agricultural and Environmental Management. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Agricultural and Environmental Management. Uddannelsen er placeret som erhvervsakademigrad i henhold til kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser, svarende til niveau 6 på kvalifikationsrammen for livslang læring. Normeret studietid Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der er normeret til 1½ studenterårsværk, svarende til 90 ECTS point. (ECTS= European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 3½ år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. Love og bekendtgørelser For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPloven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed 4
Fællesdel / institutionsdel af studieordningen Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der er fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen udgøres af Kerneområdernes indhold, ECTS omfang og læringsmål De obligatoriske uddannelseselementers indhold, ECTS omfang, læringsmål og antal prøver Praktikkens ECTS omfang, læringsmål og antal prøver Krav til det afsluttende eksamensprojekt Regler om merit som angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel Fællesdelen er udfærdiget af følgende institutioner på baggrund af krav fra rammebekendtgørelserne: Erhvervsakademi Sjælland www.easj.dk Erhvervsakademi Aarhus www.eaaa.dk Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk Resten af studieordningen udgør studieordningens institutionsdel. Erhvervsakademiet kan i særlige tilfælde dispensere for regler i denne studieordning, for så vidt det angår regler der alene er fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution. Optagelse på uddannelsen Studerende kan optages på uddannelsen, hvis de opfylder kravene til uddannelsen, som beskrevet i gældende adgangsbekendtgørelse. Adgangskravet til PBA i Jordbrugsvirksomhed er: Adgang via erhvervsakademiuddannelse: Jordbrugsteknolog eller anden relevant erhvervsakademiuddannelse Kan uddannelsesinstitutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, skal udvælgelse ske efter faglige kriterier, som på forhånd er fastsat af de institutioner, der udbyder samme uddannelse. Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft 1. august 2014, og gælder for alle studerende der starter på uddannelsen efter denne dato. Overgangsordninger Denne studieordning ophæver tidligere versioner af studieordningen med virksomhed fra den 1. august 2014. 5
Uddannelsens kerneområder og uddannelseselementer Uddannelsen er opbygget omkring følgende kerneområder: Fælles for alle studerende: - Analyse og statistik - Metode og videnskabsteori - Personale, strategi og virksomhedsudvikling - Markedskommunikation, salg og rådgivning - Projektledelse For studieretningerne: Biologi - Biologisk stofomsætning og miljø - Produktion og restprodukter Økonomi - Økonomisk analyse, kalkulation, drifts og produktionsanalyse - Markeds, organisations og kvalitetsudvikling Uddannelsen består for begge studieretninger af: Fælles obligatoriske uddannelseselementer, der har et omfang svarende til 35 ECTS point En studieretningsdel med uddannelseselementer svarende til 10 ECTS point En praktik del med et omfang svarende til 15 ECTS point Valgfri uddannelseselementer, der har et omfang svarende til 15 ECTS point. Et afsluttende eksamensprojekt der har et omfang svarende til 15 ECTS point 6
Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet Studieretningen Biologi Uddannelseselementer Kerneområder Første semester Antal ECTS Andet semester Antal ECTS Tredje semester Antal ECTS I alt Kerneområder fælles obligatoriske 35 ECTS Analyse og statistik 5 5 Metode og videnskabsteori Personale, strategiog virksomhedsudvikling 5 5 10 10 Markedskommunikati on, salg og rådgivning 10 10 Projektledelse 5 5 Kerneområder indenfor studieretningen 10 ECTS Valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS Praktik 15 ECTS Biologisk stofomsætning og miljø Produktion og restprodukter 5 5 5 5 5 10 15 15 15 Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS I alt 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 15 15 I alt 90 ECTS 7
Studieretningen Økonomi Uddannelseselementer Kerneområder Første semester Antal ECTS Andet semester Antal ECTS Tredje semester Antal ECTS I alt Kerneområder fælles obligatoriske 35 ECTS Analyse og statistik 5 5 Metode og videnskabsteori Personale, strategiog virksomhedsudvikling 5 5 10 10 Markedskommunikati on, salg og rådgivning 10 10 Projektledelse 5 5 Kerneområder indenfor studieretningen 10 ECTS Valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS Praktik 15 ECTS Økonomisk analyse, kalkulation, drifts og produktionsanalyse Markeds, organisations og kvalitetsudvikling 5 5 5 5 5 10 15 15 15 Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS I alt 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 15 15 I alt 90 ECTS 8
Indhold og læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet PBA i Jordbrugsvirksomhed skal opnå i uddannelsen. For hvert kerneområde er det angivet i hvilket uddannelseselement læringsmålene er placeret (hhv. første semester, andet semester og tredje semester). Analyse og statistik (fælles) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 1. semester Indhold Planlægning og evaluering af markedsanalyser Forsøgsplanlægning, forsøgsmetodik og statistiske analyser Analysemetoder, herunder vurdering af usikkerheder Læringsmål Viden Skal have viden om statistiske opgørelsesmetoder Skal kunne forstå den anvendte statistiske teori i relation til data indenfor jordbrugsvirksomhed samt kunne reflektere over planlægning af forsøg og analysemetoder Færdigheder Skal metodisk og analytisk kunne mestre indsamlingen og bearbejdningen af data til løsning af opgaver og problemstillinger inden for jordbrugsvirksomhed Skal kunne vurdere og formidle indsamlede data og analyser, samt vurdere deres relevans i forhold til praksisnære løsninger Kompetencer Skal kunne håndtere relevante matematiske og statistiske beregningsmetoder på analyseresultater og relatere resultaterne til praksis 9
Metode og videnskabsteori (fælles) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 1. semester Indhold Perspektivering af det videnskabsteoretiske og metodiske grundlag for skabelse og anvendelse af viden Formålet og problemformuleringens styring af et forsøgs eller en undersøgelses udformning, samt dets konsekvenser for resultaterne og tolkningen af dem Proces, formalia og etik vedr. udarbejdelse af større opgaver Læringsmål Viden Skal kunne forstå relevante videnskabsteorier og tilhørende problemstillinger samt reflektere over anvendelsen i praksis inden for jordbrugsvirksomhed Skal have udviklingsbaseret viden om relevante problemstillinger af teoretisk og videnskabelig/metodologisk art Skal kunne forstå centrale krav i forhold til disponering og indhold af større skriftlige opgaver Færdigheder Kompetencer Skal kunne anvende videnskabelige metoder, herunder kunne udarbejde problemanalyse og foretage problemafgrænsning, opstille hypoteser, samt foretage metodemæssige vurderinger og begrunde valg af undersøgelsesmetoder Skal kunne udføre videns søgning og kildekritik Skal selvstændigt kunne planlægge og udføre videnskabeligt funderede projekter Skal selvstændigt kunne vurdere andres videnskabelige arbejde Skal kunne formidle videnskabelige data Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt videnskabeligt samarbejde 10
Personale, strategi og virksomhedsudvikling (fælles) 10 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 1. semester Indhold Virksomheders rammevilkår Strategiudvikling Virksomhedsudvikling Ledelsesteori Forandringsprocesser Læringsmål Viden Skal have viden om virksomheders rammevilkår og interessenter. Skal have viden om ledelse og strategisk virksomhedsudvikling, herunder forandringsprocesser Færdigheder Skal kunne vurdere virksomheders muligheder på det nationale og internationale marked samt give begrundede forslag til fremtidig strategi og udvikling Skal kunne formidle praksisnære løsninger vedr. virksomheders udvikling Kompetencer Skal kunne anvende sin viden om virksomheders ledelse og virksomhedsudvikling i rådgivningsmæssige funktioner Skal kunne vurder og reflektere over virksomheders teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til strategiskvirksomhedsudvikling, samt fremsætte begrundede forslag til fremtidig strategi Skal selvstændigt kunne håndtere komplekse og praktiske ledelsesrelaterede situationer i en virksomhed 11
Markedskommunikation, salg og rådgivning (fælles) 10 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 2. semester Indhold Kommunikationsteori og kommunikationsstrategi Markedsforståelse og salgsteknik Rådgivning og forhandlingsteknik Forretningskultur Læringsmål Viden Skal have viden om kommunikationsteori og kommunikationsstrategi Skal have viden om markedskommunikation, salg og rådgivning Skal kunne forstå den anvendte kommunikationsteori samt kunne reflektere over anvendelsen i forhold til rådgivning, forvaltning, ledelse, virksomhedsdrift eller undervisning Færdigheder Skal kunne anvende relevante teorier og metoder inden for kommunikation, salg og rådgivning Skal kunne formidle, kommunikere og skabe salg indenfor jordbrugsvirksomhed Skal kunne vurdere værdien af serviceydelser og produkter i forhold til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal selvstændigt og i samarbejde med andre, kunne håndtere formidlings og salgsopgaver inden for jordbrugsvirksomhed Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for salg og kommunikation 12
Projektledelse (fælles) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 2. semester Indhold Identifikation og definition af projekter Projektledelse Projektplanlægning og ressourcestyring Metoder og værktøjer til projektstyring Gennemførelse og evaluering af projekter Læringsmål Viden Skal have viden om projekttyper, projektplanlægning, herunder bemanding og økonomi, samt projektstyringsmodeller og værktøjer Skal kunne forstå de anvendte projektteorier og metoder samt kunne reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Skal kunne anvende projektledelses og ressourcestyringsværktøjer Skal kunne vurdere relevansen af, og anvende praksisnære projektstyringsmodeller /værktøjer indenfor jordbrugsvirksomhed Skal kunne formidle praksisnære løsninger og projektrammer til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne varetage projektledelse og indgå i projektarbejde Skal kunne udarbejde projektrammer, sammensætte projektgrupper, samt vælge en passende styringsmodel Skal kunne styre tid, økonomi og kvalitet i projekter Skal kunne følge op på og evaluere projektforløb 13
Biologisk stofomsætning og miljø (studieretningen Biologi) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 1. semester Indhold Kemiske og biologiske processer energistrømme og stofkredsløb Læringsmål Viden Skal have udviklingsbaseret teoretisk viden om kemiske og biologiske processer i relation til jordbrug Skal kunne forstå den anvendte teori samt kunne reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Skal kunne analysere kemiske og biologiske problemstillinger Kompetencer Skal kunne vurdere kemiske og biologiske problemer samt begrunde og vælge relevante praksisnære løsningsmodeller Skal kunne formidle praksisnære løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal selvstændigt og i samarbejde med andre, kunne udvikle praktiske og teoretisk velbegrundede løsningsmodeller for anvendelse eller udnyttelse af biologiske ressourcer i relation til jordbrugsvirksomhed Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for biologiområdet Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen 14
Produktion og restprodukter (studieretningen Biologi) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 2. semester Indhold Produktion, og restprodukter Næringsstoffer, miljø og stofkredsløb Læringsmål Viden Skal have udviklingsbaseret viden om næringsstoffer, rensningsprocesser og udnyttelse af restprodukter i relation til jordbrugsvirksomhed Skal kunne forstå næringsstoffers betydning for miljøet og for produkters kvalitet, fordøjelighed og sundhed samt reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Skal kunne analysere og vurdere konsekvenser af jordbrugsproduktionens påvirkning af stofkredsløb og energistrømme i relation til miljø eller natur Skal kunne anvende relevant teori til løsninger indenfor jordbrugsproduktionens påvirkning af miljø eller natur Skal kunne formidle praksisnære løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal selvstændigt kunne indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af miljø og naturmæssige konsekvenser af jordbrugsproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for biologiområdet Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen 15
Økonomisk analyse, kalkulation, drifts og produktionsanalyse (studieretningen Økonomi) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 1. semester Indhold Drifts og produktionsøkonomi Produktionsteknisk og økonomisk analyse Økonomiske og finansielle kalkulationer Læringsmål Viden Skal have udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om drifts og produktionsøkonomi inden for jordbrugsvirksomhed Skal kunne forstå den anvendte økonomiske teori samt kunne reflektere over anvendelse i praksis Færdigheder Skal kunne anvende produktionsteknisk og økonomisk driftsanalyse i relation til jordbrugsvirksomhedens udvikling Skal kunne vurdere analysernes relevans i forhold til løsning af praksisnære problemstillinger Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal selvstændigt kunne udarbejde og vurdere finansielle og økonomiske analyser og kalkulationer Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for økonomiområdet Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen 16
Markeds, organisations og kvalitetsudvikling (studieretningen Økonomi) 5 ECTS Samtlige læringsmål er placeret på 2. semester Indhold Markedsudvikling Læringsmål Viden Skal have udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om nationale og globale markedsmæssige forhold som kan påvirke virksomheder økonomisk og finansielt Skal kunne forstå den anvendte teori samt kunne reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Skal kunne analysere og vurdere jordbrugsvirksomheders markeds, organisations og kvalitetsudvikling og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne anvende teoretisk og praktisk viden om nationale og globale markedsmæssige forhold i relation til jordbrugsvirksomheders udvikling Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal selvstændigt og i samarbejde med andre, kunne udforme strategier for jordbrugsvirksomhedens markeds, organisations og kvalitetsudvikling Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for økonomiområdet Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen 17
Valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS Følgende uddannelseselementer udbydes: - Drift og planlægning 5 ECTS - Omkostningsanalyse, kalkulation og prissætning 5 ECTS - Innovation 5 ECTS - Miljølære og forvaltning 10 ECTS - Miljøforvaltning 5 ECTS - Produktionssystemer og ressourceoptimering 5 ECTS - Sundhed og velfærd 5 ECTS Drift og planlægning 5 ECTS Indhold - Virksomhedens resurser - Outsourcing/insourcing - Vurdering af materiel og mandskabsbehov - Planlægning og gennemførelse af opgaver Læringsmål: - Har kendskab til forskellige planlægningsmetoder og redskaber - Kan vurdere virksomhedens resursebehov - Kan foretage opgavevurdering - Kan planlægge sagers gennemførelse i forhold til resurser, tid og styring Omkostningsanalyse, kalkulation og prissætning 5 ECTS Indhold: - Branchespecifikke omkostnings parametre - Branchenøgletal - Benchmarking - Kalkulationsteori - Risikovurdering - Prisdannelse - Konkurrencevurdering Læringsmål: - Har kendskab til væsentlige branchespecifikke omkostningstyper - Kan vurdere forskellige omkostningsparametres betydning - Kan vurdere virksomhedens nøgletal i forhold til branchenøgletal - Kan foretage benchmarking på tilbuds og salgsresultater 18
- Har indsigt i forskellige kalkulationsmetoder, teknikker og redskaber - Kan foretage risikovurdering af enkeltposter i konkrete kalkulationer - Har indsigt i prisdannelsen på parametre der indgår i kalkulationer - Kan vurdere konkurrence evne i konkrete sager Innovation 5 ECTS Indhold: - Innovationsbegrebet - Innovationsmodeller og værktøjer - Innovationskulturer og processer - Styring og ledelse af innovationsprojekter - Implementering og markedsintroduktion Læringsmål: - Har viden om innovation, ide og konceptudvikling - Har viden om innovationskultur og kreative processer - Kan anvende modeller og værktøjer i innovationsprocesser - Kan indgå i styring og ledelse af innovationsprojekter - Har viden om implementering og introduktion af innovationsresultater Miljølære og forvaltning10 ECTS Indhold: - Miljøfremmede stoffer og deres bevægelse i miljøet - Vurdering og afrapportering - Klimatilpasning - Planlægning, forvaltningsret og sagsbehandling Læringsmål: - Kan analysere problemstillinger og anvende relevante styringsværktøjer ved planlægning og gennemførelse af produktion under hensyn til miljøet - Kan vurdere og analysere konsekvenser af produktionens påvirkning af stofcykler og energistrømme i relation til miljø og natur - Kan selvstændigt indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af miljømæssige konsekvenser af jordbrugsproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag - Kan analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til forvaltnings og planlægningsopgaver, samt fremsætte forslag til fremtidig strategi 19
Produktionssystemer og ressourceoptimering 5 ECTS Indhold: - Produktionsoptimering - Management - Styringssystemer - Økonomi, Læringsmål: - kan analysere problemstillinger og anvende relevante styringsværktøjer ved planlægning og gennemførelse af produktion under hensyn til fysiologisk optimale forhold i husdyr - kan analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til husdyrproduktion, samt fremsætte optimeringsmuligheder - kan selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle praktiske og teoretiske velbegrundede løsningsforslag inden for husdyrproduktion - kan selvstændigt indsamle og vurdere information, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag i relation til husdyrproduktion - har viden om optimering og management af husdyrproduktion Sundhed og velfærd 5 ECTS Indhold: - Fysiologi - Næringsstof flow - Adfærd og velfærd Læringsmål: - Kan selvstændigt indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af sundhedsmæssige konsekvenser af husdyrproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag - Kan analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til husdyrvelfærd samt fremsætte forslag til fremtidig strategi Kan vurdere og analysere konsekvenser af produktionens påvirkning af stofcykler og energistrømme i relation til optimering af resurser til husdyr - kan håndtere komplekse opgaver og situationer inden for husdyrområdet, herunder dokumentere og formidle opgaver Andre muligheder for valgfri uddannelseselementer Relevante valgfri uddannelseselementer kan desuden tages ved andre uddannelsesinstitutioner/kursusvirksomheder. 20
Praktik 15 ECTS Formålet med praktikken er at give den studerende mulighed for at styrke sit læringsudbytte ved at agere i joblignende vilkår. Praktikforløbet skal understøtte, at den studerende omsætter den indlærte viden til praktisk udøvelse. Læringsmål for praktik Viden - Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis - Skal kunne forstå praksis samt kunne reflektere over denne set i lyset af teori og metode Færdigheder - Skal kunne anvende og mestre fagområdets metoder og redskaber i forhold til beskæftigelse inden for professionen - Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger i praktikken, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller - Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsninger i forhold til praktiksted og erhverv Kompetencer - Skal kunne håndtere og omsætte komplekse og udviklingsorienterede situationer i studiesammenhænge til praksisnære løsninger på praktiksted og i tilknyttet erhverv - Skal selvstændigt kunne håndtere relevante teorier til løsning af opgaver på praktiksted og i tilknyttet erhverv - Skal selvstændigt kunne håndtere at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og løsninger inden for praktiksted og i tilknyttet erhverv - Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik - Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Med udgangspunkt i og indenfor ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Regler for praktikkens gennemførelse Den studerende er som udgangspunkt selv ansvarlig for at finde relevant praktikplads. Erhvervsakademiet tilbyder vejledning i processen med at finde en praktikplads. 21
I virksomhedspraktikken har den studerende en vejleder fra uddannelsen og en kontaktperson i virksomheden. Den studerende, vejleder og kontaktperson fastlægger i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som efterfølgende er retningsgivende for virksomhedens tilrettelæggelse af den studerendes arbejde. Målene for og indholdet af praktikopholdet skal godkendes af vejleder. Det forventes, at der er en progression i læringsmålene for virksomhedspraktikken på PBA uddannelsen i forhold til den praktik, den studerende har gennemført på uddannelsen til Jordbrugsteknolog (se også læringsmål for praktik). Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede professionsbachelor må forventes at møde i sit første job. Prøver i uddannelsen Uddannelsen indeholder i alt 4 prøver: Inden udgangen af første semester afprøves de studerende ved en prøve, der dække 20 ECTS af de obligatoriske kerneområder, 5 ECTS af studieretningernes kerneområder, samt 5 ECTS af de valgfrie studieelementer. Inden udgangen af anden semester afprøves de studerende ved en prøve, der dækker 15 ECTS af de obligatoriske kerneområder, 5 ECTS af studieretningernes kerneområder, samt 10 ECTS af de valgfrie uddannelseselementer. På tredje semester afprøves de studerende ved 2 prøver; dels en prøve der dækker praktikforløbet på 15 ECTS, dels det afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS. Oversigt over alle uddannelsens prøver: Prøve Eksamensform Censur Bedømmelse ECTS Første semester Projekt + mundtlig Intern 7 trins skala 30 prøve eksamination Andet semester prøve Projekt + mundtlig eksamination Ekstern 7 trins skala 30 Praktikprøve Rapport Intern 7 trins skala 15 Afsluttende eksamensprojekt Projekt + mundtlig eksamination Ekstern 7 trins skala 15 Alle eksaminer aflægges på dansk, og alle hjælpemidler er tilladt. Hvis en studerende tager uddannelseselementer i udlandet aftales eksamenssproget når opholdet godkendes. 22
Første semester prøve (30 ECTS) Prøven tager udgangspunkt i faget personale, strategi og virksomhedsledelse, og inddrager fagene metode og videnskabsteori samt analyse og statistik. Der udarbejdes en skriftlig opgave som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Andet semester prøve (30 ECTS) Prøven tager udgangspunkt i et eller flere af fagene i kerneområderne indenfor studieretningen, samt fagene fra de valgfrie uddannelseselementer. Der udarbejdes et projekt i et praksisnært emne, meget gerne i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med uddannelsesinstitutionen. Prøven består af en skriftlig del og en mundtlig fremlæggelse og eksamination, med udgangspunkt i den skriftlige del. Praktikprøve (15 ECTS) Under praktikforløbet udarbejdes der en opgave, som tager udgangspunkt i virksomheden, hvor praktikken forløber. Rapporten beskriver virksomheden, praktikforløbet, samt en refleksion over hvordan den indlærte viden omsættes til praktisk udøvelse. Rapporten er individuel. Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) Det afsluttende eksamensprojekt/bachelorprojekt evalueres ved en ekstern prøve. Prøven består af en projektrapport og en mundtlig eksamination, hvor der gives én samlet karakter. Det afsluttende eksamensprojekt/bachelorprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne gå til den afsluttende eksamen. Det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes individuelt. Krav til projektrapporten: Forside med titel Indholdsfortegnelse Resumé på dansk såvel som på engelsk Forord med underskrift på, at projektet er udfærdiget af den studerende selv og uden uretmæssig hjælp. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering, samttilgangsvinkler og afgrænsninger Baggrundsteori, herunder beskrivelse af og begrundelse for metodevalg Metodedesign Resultater/Data Diskussion og refleksion Konklusion 23
Perspektivering Kildeliste Bilag Det afsluttende eksamensprojekt skal som minimum fylde 35 normalsider og maksimum 45 normalsider. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag regnes ikke med. Bilag er uden for bedømmelse. Formulerings og staveevne Evaluering af stave og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7 trinsskalaen. Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed Den studerende vurderes på følgende læringsmål: Viden Den uddannede har: Udviklingsbaseret viden om og forståelse af praksis, anvendt teori og metode inden for jordbrugsområdets biologiske og økonomiske områder til brug i relation til rådgivning, forvaltning, ledelse, virksomhedsdrift og undervisning Kan reflektere over analyser, metoder og teorier inden for jordbrugsområdet Viden om markedskommunikation, salg og rådgivning samt modeller for projektledelse Viden om relevant lovgivning og retspraksis inden for jordbrugsjura og jordbrugsområdets vilkår, interessenter og virksomhedstyper nationalt og internationalt Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsbiologi har tillige Viden om kemiske og biologiske processer i jord, vand, planter samt husdyr i relation til jordbrug Forståelse af næringsstofferes betydning for miljø og produkters kvalitet, fordøjelighed og sundhed Viden om tab af næringsstoffer, rensning og udnyttelse af restprodukter fra jordbrugsproduktion 24
Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsøkonomi har tillige Viden om drifts og produktionsøkonomi inden for jordbrugsområdet Forståelse af nationale og globale markedsmæssige forhold som kan påvirke virksomheder økonomisk og finansielt Færdigheder Den uddannede kan: Indsamle og bearbejde biologiske og økonomiske data som grundlag for udvælgelse af den bedst egnede metode eller det bedste redskab til løsning af opgaver og problemstillinger inden for jordbrugsområdet Varetage projektledelse og ressourcestyring af opgaver inden for fagområdet Analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til planlægnings, personale, strategi og virksomhedsudviklingsopgaver samt fremsætte forslag til fremtidig strategi Formidle og udføre rådgivning om og salg af jordbrugsområdets biologiske og økonomiske viden, serviceydelser og produkter i forhold til samarbejdspartnere og brugere Anvende matematiske og statistiske beregningsmetoder på analyseresultater og relatere resultaterne til praksis Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsbiologi kan tillige Analysere problemstillinger og anvende relevante styringsværktøjer ved planlægning og gennemførelse af produktion og miljøforvaltning Vurdere og analyse konsekvenser af jordbrugsproduktionens påvirkning af stofcykler og energistrømme i relation til miljø og natur Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsøkonomi kan tillige Udføre produktionsteknisk og økonomisk driftsanalyse i relation til virksomhedens udvikling og Analysere og vurdere virksomhedens markeds, organisations og kvalitetsudvikling Kompetencer Den uddannede kan: Håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver og situationer inden for jordbrugsområdet, herunder dokumentere og formidle opgaver og projekter Omsætte praksiserfaring, viden og relevante forskningsresultater til løsninger og resultater Indgå i ledelsesmæssige, rådgivningsmæssige, faglige og tværfaglige funktioner og samarbejdsrelationer, der er relevante for jordbrugsområdet Selvstændigt udvikle, styre og gennemføre arbejds og rådgivningsopgaver med udgangspunkt i forskellige komplekse situationer og ved inddragelse af relevante interessenter 25
Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for den færdiguddannedes beskæftigelsesområde Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsbiologi kan tillige Selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle praktiske og teoretiske velbegrundede løsningsmodeller for udnyttelse af biologiske ressourcer i vegetabilsk og animalsk produktion Selvstændigt indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af miljømæssige konsekvenser af jordbrugsproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsøkonomi kan tillige Selvstændigt håndtere komplekse finansielle og økonomiske analyser og kalkulationer Selvstændigt og i samarbejde med andre udforme strategier for jordbrugsvirksomhedens markeds, organisations og kvalitetsudvikling Eksamensregler Særlige prøvevilkår Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning om særlige prøvevilkår skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest 4 uger inden prøvens afholdelse. Afholdelse af syge og omprøve En bestået prøve kan ikke tages om. Er en prøve ikke bestået, er den studerende automatisk tilmeldt omprøve. Den studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Syge og omprøve afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen. Klage over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 26
Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Klagen kan vedrøre 1. eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2. prøveforløbet eller 3. bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Uddannelsesinstitutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Klageren kan anke afgørelsen. For detaljer vedr. sagsbehandling henvises til eksamensbekendtgørelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at den studerende ikke får medhold i klagen. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Uddannelsesinstitutionen skal straks give den studerende og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter, meddelelse om afgørelsen er afgivet. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Er bevis udstedt, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Til ombedømmelse og omprøve påsættes nye bedømmere. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt uddannelsesinstitutionens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. 27
Eksamenssnyd En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave/projekt eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, vil blive bortvist fra prøven. En studerende der har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, vil blive bortvist fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling. Uddannelsesinstitutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Undervisnings og arbejdsformer De læringsmæssige aktiviteter i undervisningen tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold der arbejdes med og det læringsudbytte, som den studerende skal opnå. Undervisningen gennemføres ved anvendelse af dialogbaseret holdundervisning, forelæsninger fremlæggelses og opponentvirksomhed, cases, seminarer, virksomhedsbesøg, individuel og gruppe coaching, studiegrupper og workshops, projekter samt virksomhedsophold. Undervisningen tilrettelægges således at den så vidt muligt bygger på empiri, cases og best practice fra de virksomheder og brancher som uddannelsen samarbejder med. I undervisningen inddrages den nyeste viden og resultater fra nationale og internationale forsknings, forsøgs og udviklingsarbejder fra de discipliner, som knytter sig til professionen. IT indgår som redskab, pædagogisk metode og til informationsformidling. Undervisningen på erhvervsakademiet foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende forventes at tage ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. På denne baggrund opnås en professionel læringssituation, som giver de studerende det bedste udgangspunkt for en effektiv og spændende udvikling. Krav til skriftlige opgaver og projekter Formkrav Projektrapporter skal som minimum indeholde: Forside med titel Resumé på dansk og engelsk Forord Indledning Problemformulering 28
Emnebehandling Diskussion Konklusion Kilder Bilag De studerende skal med deres underskrift bekræfte at de er ophavsmænd til projektrapporten og at den er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Kilder, citater og plagiat Korrekt brug af kilder og citater I skriftlige opgaver, projekter og eksamensprojekter mv. er det ofte relevant at henvise til kilder. Hver gang man bruger oplysninger fra andres tekster (også tekster andre studerende har skrevet), fx teori, figurer eller resultater, skal man henvise til den aktuelle kilde. Det kan også være hensigtsmæssigt at benytte citater og dermed ordret gengive korte afsnit fra en tekst. Citater kan bruges til at underbygge eller illustrere budskabet i projektteksten. Citater kan bruges fordi det er hensigtsmæssigt at gengive andres formuleringer, som man så reflekterer over og diskuterer i sin egen tekst. Et citat skal være så kort som muligt, det må ikke være længere end det, der er nødvendigt for at opfylde formålet med at citere. Når du bruger kilder og citater er det vigtigt, at kilden er tydeligt angivet. Benyttes der citater, angives det præcist hvor i en given tekst, de stammer fra. Der må ikke være tvivl om, hvornår teksten er en gengivelse, beskrivelse eller bearbejdelse af noget andre har skrevet eller fundet frem til, og hvornår teksten er egne formulering, egne overvejelser, tolkninger, resultater mv. Det skal samtidig være muligt for læseren at finde anvendte kilder, og dermed vurdere deres indhold og pålidelighed. Korrekt angivelse af kilder omfatter: angivelse i teksten, hvor det er relevant oplistning af samtlige kilder i en referenceliste Korrekt angivelse af citater omfatter en tydelig markering i teksten f.eks: Citatteksten skrevet i kursiv Citatteksten i citationstegn Plagiat og snyd Anvendelse af kilder og citater uden at disse tydeligt er angivet i teksten, må under ingen omstændigheder forekomme i skriftlige arbejder. Uanset om der er tale om benyttelse af andres idéer, formuleringer, resultater mv., et direkte citat, eller om teksten er en lettere bearbejdelse af andres tekst uden kildeangivelse, er dette ikke acceptabelt. Det opfattes som plagiat/afskrift og er at regne for snyd. Dette gælder også selvom tekstens egentlige forfatter har givet sin tilladelse til at materialet benyttes og hvis det er en anden studerendendes arbejde. Afskrift i et skriftligt produkt vil medføre at opgaven/projektet betragtes som ikke afleveret, og den studerende vil blive indkaldt til samtale hos studielederen. Gentager problemet sig, vil det udløse en advarsel. Hvis der opdages afskrift i forbindelse med en eksamensrapport eller eksamensbevarelse betragtes det som snyd, og kan medføre bortvisning fra uddannelsen. 29
Studieaktivitet og deltagelsespligt For at være studieaktiv skal du deltage aktivt i undervisning med tilstedeværelsespligt, samt aflevere samtlige projekter/opgaver i den af underviserne forlangte standard og omfang, og til de fastsatte tidspunkter. Vurderes en studerende ikke studieaktiv i et uddannelsesforløb, vil den studerende ikke kunne gå til eksamen, og risikerer at miste sin SU. Ved studieinaktivitet på et år vil den studerende blive udskrevet af studiet. Læsning af tekster på fremmedsprog Der vil under uddannelsen kunne forekomme krav til læsning af tekster på engelsk. Internationalisering uddannelse i udlandet Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i uddannelsen er at uddanne den studerende til at agere professionelt inden for professionens område i en globaliseret verden. Internationaliseringen styrkes endvidere gennem samarbejde med internationale samarbejdspartnere i forhold til uddannelsesudvikling, studerendes gennemførelse af visse dele af uddannelsen i udlandet og de ansattes interkulturelle og internationale kompetencer, eksempelvis ved lærerudveksling. Det er muligt for de studerende at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet uden en forlængelse af studietiden efter godkendelse fra uddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få godkendt ækvivalente fagmoduler fra 2. semester gennemført i udlandet, samt praktikophold og bachelorprojekt skrevet i samarbejde med en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution. EASJ kan indgå aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om samarbejde. Merit Uddannelsesinstitutionen kan, efter en faglig vurdering, godkende, at gennemførte og beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Den studerende har oplysningspligt i forhold til tidligere gennemførte uddannelseselementer, der må antages at kunne give merit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere at de forhåndsgodkendte studieelementer er gennemført. Opholdet anses for gennemført, hvis studieelementerne er bestået efter pågældende uddannelsesinstitutions regler. Dispensation Institutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 30