Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics



Relaterede dokumenter
Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Diplomingeniør i Maskinteknik Bachelor of Mechanical Engineering

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)

Studieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP)

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)

DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET)

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (mekatronik) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechatronics)

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN eucnord.dk

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

M A S T E R I M AT E M AT I K

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Skabelon for læreplan

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Bliv diplomjournalist

STUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del)

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart 2008

Transkript:

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler Kompetencer Faglige søjler Skema over semestertemaer Skema over modulernes placering Beskrivelse af 1. til 7. semester med værdiargumentation, kompetencemål og beskrivelse af de enkelte moduler.

1 Jobprofiler Mekatronikuddannelsen har en bred basis indenfor mekanik, elektronik og software. Uddannelsens sidste år giver den enkelte studerende mulighed for at tilrettelægge sit studium, så der opnås en personlig profil med særlige kvalifikationer f.eks. indenfor mekanik. Det giver jobmuligheder i virksomheder, som udvikler og sælger intelligente mekatroniske produkter. Med en sin brede basale viden og særlige spidskompetencer kan mekatronikingeniøren varetage forskellige funktioner i virksomheden. Følgende typiske jobprofiler kan nævnes: Udviklingsingeniør - mekanik - elektronik - software Projektleder Kunderådgivning Projektsalg 2 Uddannelsens kompetencebeskrivelse Målet med mekatronikuddannelsen er at uddanne en udviklingsingeniør, som har kompetencer indenfor mekanik, elektronik og software. Uddannelsen giver kvalifikationer til at deltage i og lede udviklingen af produkter med et komplekst fagligt indhold. Mekatronikingeniøren fra Syddansk Universitet er kendetegnet ved følgende kompetencer: At kunne designe og beregne og beregne mekaniske konstruktioner At kunne designe og beregne elektroniske kredsløb At kunne anvende fysiske teorier kreativt til udvikling af nye produkter At kunne udvikle software til intelligente produkter At være trænet i gennemførelse af udviklingsprojekter i teams At have faglige kvalifikationer som projektleder for projekter med et tværfagligt indhold

3 Uddannelsens faglige søjler Mekatronik ingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 faglige søjler: - Matematik - Mekanisk fysik - Elektrofysik - Elektronisk databehandling - Produktudvikling - Personlige kompetencer De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer. Den studerende tilegner sig løbende op gennemstudiet den nødvendige faglige viden, samtidig med at personlige kompetencer tilegnes. Søjlen indeholder følgende discipliner: Matematik - Intrgrations og differentiationsteknik - 1. og 2. ordens differentialligninger - Komplekse tal - Matrixregning - Partiel differentiation - Rækkeudvikling - Laplace transformation - Z transformation - Sandsynlighedsregning og statistik Mekanisk fysik - Statik - Kinematik - Kinetik - Styrkeberegning - Termodynamik - Fluid statik og dynamik - Finite element (FEM) Elektrofysik: - Elektrostatik - Magnetiske kredse - Kredsløbsteori - Elektroniske komponenter - Simuleringsteknik Elektronisk databehandling - Programmeringssprog - Logikkomponenter - Mikrocontroller - Hukommelseskomponenter - Bussystemer Produktudvikling - Ide og konceptudvikling - 3D modellering - Materialer og processer

- Teknisk dokumentation - Rapid prototyping Personlige og læringsmæssige kompetencer Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed

4 Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Intelligente mekatroniske systemer 4. Mekatronisk produktudvikling 3. Fra ide til produkt 2. Produktrealisering 1. Produktudvikling

5 Semestermodulerne Semester STRUKTUR 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. EXS5 Experts in teams og videnskabsteori DYN 5 M Dynamiske Systemer Valgfrit Valgfrit 4. MPU 4 M Mekatronisk Produktudvikling SWT 4 M Software og Termodynamik Valgfrit 3. MEU 3 M Mekanik og Elektronik Udvikling ERT 3 M Elektronik og Reguleringsteknik PKD 2 M Produktrealisering, Konstruktion og Dimensionering MMF 2 M Matematik, Mekanik og Fysik 1. PKM 1 M Produktudviklingsprocessen, Konstruktion og Materialer MOM 1 M Mekanik og Matematik ECTS POINT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

6 Beskrivelse af 1. semester Temaet for 1. semester er Produktudvikling Det er vigtigt, at de nye studerende får en forståelse for produktudviklingsprocessen for senere at kunne se sammenhængen til produktionsforberedelse og forretningsudvikling. I projektet udvikler de studerende et mindre mekanisk produkt ved at tage udgangspunkt i et behov, et marked og en virksomhed. Derved bearbejdes alle faser i produktudviklingsprocessen under realistiske betingelser. Projektet understøttes af fagelementer som 3D konstruktion, materiale/proces valg, mekaniske beregninger og matematiske værktøjer. Den studerende skal kunne: Gennemføre en produktudvikling fra ide, markedsbehov, konceptfase, skitsering, materiale/proces valg til CAD modellering. Vurdere markeds- og forretningsmæssige konsekvenser. Beregne mekaniske elementer og redegøre for materiale/proces valg. Bidrage i team samarbejde og kunne vurdere og udvikle egen læringsproces. Semestrets moduler: Semesteret indeholder 2 moduler: PKM 1 M (produktudviklingsprocessen, Konstruktion og Materialer 20 ECTS) og MOM 1 M (Mekanik og Matematik 10 ECTS). Begge moduler er obligatoriske og udgør studieegnethedsprøven. Sammenhæng: Modulet MOM 1 M indeholder mekanik (statik) og matematik som anvendes til beregninger i projektet. Modulet PKM 1 M giver forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. I projektet udvikler de studerende et mindre mekanisk produkt ved at tage udgangspunkt i et behov, marked og en virksomhed. Modulet indeholder også fagelementer som skitseringsteknik, 3D CAD konstruktion og materiale/proces valg. 7 Modulbeskrivelse 1. semester første semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår 2007. 7

8 Beskrivelse af 2. semester Temaet for 2. semester er Produktrealisering I produktudviklingsprocessen er det vigtigt at realisere ideerne i en prototype, som kan bruges til at vurdere/teste løsningen, få kundernes vurdering, vurdere produktionsproblematikker, udføre produktmodning og bedre kunne sælge ideen. I projektet får de studerende mange lærerige oplevelser ved at komme frem til en funktionsduelig prototype. Projektet understøttes af fagelementer som maskinkonstruktion, styrkelære, maskinelementer og mekanisk fysik. Den studerende skal kunne: Realisere ideer frem til en funktionsduelig prototype ved at kunne identificere, løse og manøvrere udenom problemområder. Tage begrundede valg i produktudviklingsprocessen fra ide til konstruktion, materiale/procesvalg, fysisk struktur, formgivning, dimensionering, prototypefremstilling, test og produktionsvalg. Gennemføre nødvendige beregninger, simuleringer, dimensioneringer og dokumentere den endelige konstruktion. Semestrets moduler Semesteret indeholder 2 moduler: PKD 2 M (produktrealisering, konstruktion og dimensionering 15 ECTS) og MMF 2 M (Mekanik, Matematik og Fysik 15 ECTS). Begge moduler er obligatoriske Sammenhæng: Modulet MMF 2 M indeholder mekanik (styrkelære) og matematik samt fysik (kinematik og kinetik), som anvendes til beregninger i projektet. Modulet PKD 2 M giver forståelse for produktudviklingsprocessen fra ide til konstruktion, materiale/procesvalg, dimensionering, prototypefremstilling, test og produktionsvalg. Der lægges vægt på at nå frem til en funktionsduelig prototype, da denne proces viser nødvendigheden af en række velovervejede beslutninger for at kunne nå et realiserbart resultat. 9 Modulbeskrivelse for 2. semester andet semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud forår 2008. 8

10 Beskrivelse af 3. semester Fra ide til produkt. Formålet med temaet er, at give den studerende indsigt i centrale teknologier og problemstillinger i forbindelse med udvikling af mekatroniske produkter. Der sættes særligt fokus på elektronikken i forbindelse med typiske mekatroniske produkter og tilhørende komponenter. De studerende opnår indsigt i samspillet mellem disse, herunder også de dynamiske forhold. Der er i særlig grad fokus på: At de studerende opnår indsigt i, og forståelse for samspillet mellem mekanik og elektronik At de studerende bliver i stand til at forstå reguleringstekniske problemstillinger i forbindelse med mekatroniske systemer At de studerende kan specificere, designe og udvikle mekatroniske produkter, hvor et mekanisk system reguleres af et analogt elektronisk system. At den studerende behersker fysikken der danner grundlag for udvalgte transducere og aktuatorer De studerende opnår følgende faglige kompetencer på 3. semester: - Kan analysere, specificere og designe passive og aktive analoge elektroniske kredsløb. - Forstår de fysiske grundprincipper i aktuatorer og sensorer og kan anvende disse som komponenter i udviklingen af mekatroniske systemer. - Kan analysere et reguleringsteknisk system og kan konstruere klassiske regulatorer. Semestrets moduler: Semesteret består af to moduler, MEU 3M (Mekanik og Elektronik Udvikling 15 ECTS) og ERT 3M (Elektronik og Reguleringsteknik 15 ECTS). Begge moduler er obligatoriske. Sammenhæng: De studerende gennemfører et semesterprojekt, som omhandler konstruktion af et målesystem, startende med en mekaniske opbygning, via omsætningen af signaler til, i den sidste ende, et digitalt format. Projektarbejdet har et omfang på 10 ECTS. I tilknytning til projektet undervises der i elektromekaniske komponenter, med fokus på transducere og aktuatorer, i et omfang på 5 ECTS. Parallelt med ovenstående undervises der desuden i elektronik, elektroteknik og reguleringsteknik, i et samlet omfang på 15 ECTS, således at den studerende bliver i stand til at gennemføre et komplet udviklingsarbejde der omfatter hele spektret fra fysisk/mekanisk signal til digitalt signal. 11 Modulbeskrivelser 3. semester tredje semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår 2008. 9

12 Beskrivelse af 4. semester Mekatronisk produktudvikling Formålet med temaet er: De studerende skal opnå grundlæggende indsigt i de discipliner, der anvendes ved konstruktion af små digitale systemer. Dette anvendes ved konstruktion af typiske mekatroniske produkter, hvor den digitale del ofte sørger for den intelligente håndtering af signaler. Temaet er således en naturlig fortsættelse af temaet fra 3. semester, hvor vejen fra mekanisk/fysisk signal til digitalt signal blev behandlet. Desuden arbejdes med teorimodulet termodynamik, for derved at opnå forståelse for de mekaniske/fysiske/termiske forhold der ofte gør sig gældende i systemer, hvor mekanik/elektronik indgår. De studerende opnår følgende faglige kompetencer på 4. semester: Praktisk og teoretisk indsigt i konstruktion af digitale systemer med hw, sw og kommunikation Indsigt i digitale komponenters virkemåde og anvendelse Indsigt i software udvikling til små indlejrede systemer Teoretisk ballast i termodynamiske forhold i forbindelse med mekatroniske systemer. Semestrets moduler: Semesteret består af tre moduler, MPU 4M (Mekanisk Produktudvikling 10 ECTS), SWT 4M (Software og Termodynamik 10 ECTS) og et valgfag på 5 ECTS. Sammenhæng: De studerende gennemfører et projektarbejde, hvor der bygges et lille digitalt system. Her behandles hardware og software konstruktion, samt metoder til kommunikation mellem flere enheder. Projektet har et omfang på 10 ECTS Parallelt med dette gennemføres der undervisning i programudvikling og konstruktion af digital elektronik i et omfang af 10 ECTS discipliner der afprøves i projektarbejdet. Desuden undervises der i termodynamik i et omfang af 5 ECTS. 13 Modulbeskrivelser 4. semester fjerde semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud forår 2009. 10

14 Beskrivelse af 5. semester Intelligente mekatroniske systemer Formålet med temaet er: De studerende skal opnå viden om, og evnen til, at udvikle komplicerede mekatroniske systemer (dynamiske), hvor der især er fokus på store krav til styring og regulering. Desuden skal de studerende opnå erfaring med gennemførelse af projektarbejde i en kontekst af innovation og iværksætteri. Projektarbejdet organiseres i en virtuel virksomhed, og de studerende skal gennemføre alle udviklingsfaser fra ide til fremstilling af en fuldt fungerende prototype, under hensyntagen til økonomi, eksterne leverandører m.m. De studerende opnår følgende faglige kompetencer på 5. semester: Kan modellere et reguleringssystem. Kan dimensionere en digital pole-placement regulator. Kan anvende elementanalyse til løsning af enkle plane, aksiale og rummelige konstruktioner. Erfaring med projektledelse, opbygning af nødvendig organisation, samt økonomistyring i et projekt. Hvordan man samarbejder i et større projekt med forskellige fagligheder. Være i stand til at forstå egne roller i projektarbejdet. Semestrets moduler: Semesteret består af tre moduler, EXS5 (Experts in Teams og videnskabsteori 10 ECTS), DYN 1M (Dynamiske Systemer 10 ECTS) og to valgfag på i alt 10 ECTS. Sammenhæng: De studerende gennemfører et projekt med en tværfaglig problemstilling. Det ingeniørvidenskabelige metodegrundlag er en integreret del af projektarbejdet og det lægges specielt vægt på projektledelse, organisation og roller i projektet. Der er fokus på anvendelse af forsknings- og videnskabsteoretiske metoder til løsning af nye problemstillinger. Projektet har et omfang af 10 ECTS. Desuden deltager de studerende i et kursus i udvidet reguleringsteknik omfang 5 ECTS og et kursus i elementanalyse med et omfang på 5 ECTS. 15 Modulbeskrivelser 5. semester femte semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår 2009. 11

16 Beskrivelse af 6. semester Temaet på 6. semester er Integreret Ingeniørpraktik Her er der fokus på praktisk træning af kompetencer og udvidet virksomhedsforståelse. De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk som kan bruges ved søgning af afgangsprojekt og det første job. At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Kompetence til transformation af uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Kompetence der kræver tilegnelse af ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forståelse af en virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner). Kompetence i at fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. Semestrets moduler: Semestret indeholder modulet IIP1 (Integreret Ingeniørpraktik 30 ECTS). 17 Modulbeskrivelse 6. semester sjette semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud forår 2010. 12

18 Beskrivelse af 7. semester Temaet på 7. semester er Afgangsprojekt Her er der fokus på problemorienteret projektarbejde med tilknytning til uddannelsens centrale emner. Afgangsprojektet skal demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes, i samarbejde med en intern vejleder og den eksterne virksomhedsvejleder, i professionel problemløsning. Afgangsprojektet skal demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at beskrive, analysere og udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende skal ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse vise evne til at kunne: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer Forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt løse ingeniørmæssige problemstillinger Inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund Perspektivere projektets resultater til en bredere modtagergruppe. Semestrets moduler: Semestret indeholder modulet PRO-DIP (Afgangsprojekt 30 ECTS). 19 Modulbeskrivelse 7. semester syvende semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår 2010. 13