Visioner for Ny by ved St. Rørbæk



Relaterede dokumenter
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

HØJE TAASTRUP C. VISION

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Følager. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

1. Bosætning. 2 stevns kommune

HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID

Områdefornyelse i Københavns Kommune

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Sammenfattende redegørelse

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Køge vender ansigtet mod vandet

Politik for Kulturhovedstad 2017

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Odder Kommunes vision

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Planlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand

RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej

Politik for Nærdemokrati

V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Bevaringsværdige bygninger

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 33 Offentligt. NY BY VED STORE RØRBÆK Frederikssund Kommune Vision og program

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Ringsted hjertet ligger i midten

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

Nyt boligområde i Smørumnedre

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Erhvervsstrukturen i Egedal

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

Transkript:

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang.

Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et af regionens fokusområder og optræder som et lokaliseringsområde i den overordnede vision for hele Øresundsregionens udvikling.

En stor by: 350 ha 6.000 boliger 14.000 indbyggere 6.000 arbejdspladser Ørestaden: 310 ha 7.000 boliger 14.000 indbyggere 60.000 arbejdspladser Gl. Frederikssund K: 8.000 boliger 19.000 indbyggere 8.200 arbejdspladser

Miljøministeriets Landsplanredegørelse 2003 Ny By ved St. Rørbæk udpeges som dialogprojekt: Ved den planlagte station St. Rørbæk ønsker Frederikssund Kommune at skabe en modelby for ny byudvikling i Øresundsregionen. Visionen er at skabe en bæredygtig by, hvor fremtidens boliger, service og erhverv integreres. Der skal udvikles modeller for et partnerskab mellem offentlige og private aktører. Udfordringerne kræver en programlægning baseret på klare værdier og mål samt en model for finansiering og organisering af den kommende by.

Socialministeriet - Byens sociale liv: Hvordan planlægges en social byudvikling dvs. en byudvikling, der bygger på stærke sociale netværk og hvor der er gode rammer for frivilligt socialt arbejde? Hvordan kan den fysiske placering af byens sociale institutioner være med til at skabe en velfungerende og mangfoldig by præget af fællesskab? Hvordan kan den private sektor være med til at udvikle funktionerne i en ny by? Hvordan skabes der fysiske rammer, som fremmer integration af svage grupper?

Fonden Realdania At planlægge en ny by fra grunden er helt enestående. Det giver en unik mulighed for at afprøve nye metoder og tænke nyt indenfor byplanlægning. Derfor har Realdania valgt at indgå aktivt i en dialog og derved være med til at skabe fremtidens by og fremme udviklingen af den moderne byplanlægning

En rigtig by: I den centrale del ved stationen er bebyggelsen tæt. Her ligger bl.a. butikker, kontorer, offentlig og privat service og tæt/lav og etageboliger. Længere væk bliver bebyggelsen mere åben. Her ligger bl.a. større virksomheder og lavere boligbebyggelser. Den ny by er en moderne by, hvor mange funktioner integreres. Den ny by skal have gader, torve og parker, og i byens udkant haver, enge og lunde.

Byens liv og struktur Det er målet at skabe en by, der er unik. Den er levende og bæredygtig. Det er byen for alle. Her er fremtidens boliger, fremtidens erhverv og fremtidens service i et miljø, der fremmer kreativitet og innovation. Byen skal være tryg, varieret, bymæssig og dog grøn.

Byens rum og landskab Det er målet at skabe en by, der lever integreret med landskabet og som har unikke byrum og andre særlige steder, der er med til at identificere den.

Byens boliger Det er målet at skabe en by med unikke boliger, som bl.a. giver et bud på fremtidens fleksible bolig og familieboligen

Byens erhverv Det er målet at skabe en by med en unik erhvervsprofil, som tiltrækker og stimulerer et kreativt og innovativt miljø med en bred sammensætning og hvor digital information og kommunikation er højt prioriteret.

Byens service Det er målet at skabe en by, hvor den offentlige og private service fra den første dag dækker det lokale behov, hvor borgerne selv er med til at udvikle tilbudene, og hvor nytænkning og fleksibilitet er nøgleord.

Byens trafik Det er målet at skabe en by med en klar trafikstruktur, som prioriterer fodgængere, cyklister og kollektiv trafik og samtidig giver adgang for biltrafikken.

8 grundlæggende værdier: Tæthed Tryghed Fleksibilitet Tilgængelighed

8 grundlæggende værdier: Oplevelser Kvalitet Bæredygtighed Lys og stilhed

Boligbyggeriet fremover 75.000 i Hovedstadsregionen = 5.-6.000 pr år = status quo Ny Frederikssund: 400 boliger i 2004, 900 i 2005-06. Ny By: 300 pr år fra 2010

Analyse vedr. boliger og beboere fra SBI Mange familier skal langt væk fra Københavnsområdet for at finde en bolig, der passer til deres økonomi og præferencer Potentialet for en ny by ved Frederikssund synes derfor klart til stede, og det vil vokse med den forventede befolkningstilvækst. En forudsætning for at opnå den ønskede bosætning er imidlertid, at den nye by tilbyder by- og boligkvaliteter, der vækker interesse, til den rette pris og med købstadens kvaliteter lige om hjørnet.

4 scenarier vedr. boliger og beboere 1. Økonomisk vækst og etablering af station og motorvej = Erhvervs- og boligby 2. Økonomisk vækst og Station = Boligby 3. Økonomisk vækst uden station og motorvej = Soveby 4. Stagnation uden station og motorvej = Landsby

Drivkræfter vedr. erhvervspotentialet 1. Regionalt markedsgrundlag og efterspørgsel efter den type lokalitet, St. Rørbæk kan tilbyde. 2. Der kan opstå pladsmangel i den øvrige Hovedstadsregion 3. Der er Medico-virksomheder i nærområdet 4. Bosætningen vil understøtte erhvervsudviklingen 5. Nærhed til Hovedstadsområdet 6. men udkant 7. Dårlig infrastruktur 8. Konkurrence fra andre områder

Konklusion vedr. erhvervspotentialet der synes at være gunstige kræfter og rammevilkår, som vil påvirke erhvervsudviklingen i St. Rørbæk positivt. forudsat infrastrukturen forbedres og den økonomiske udvikling ikke går i stå

3 scenarier vedr. erhvervsudvikling 1. Økonomisk vækst og etablering af station og motorvej = Gradvis erhvervsudvikling, lokalt funderet + tilflyttede virksomheder + detailhandel. 2. Økonomisk vækst uden station og motorvej = bosætning, lokal detailhandel og lokale fremstillingsvirksomheder 3. Stagnation uden station og motorvej = bosætning uden eller med begrænset erhvervsudvikling

Elementer til en erhvervsudviklingsstrategi 1. Giv tid fasthold visionen dan et St. Rørbæk selskab og et udviklingsråd 2. Kombiner blandt erhvervsklyngestrategi, vidensstrategi, iværksætterstrategi, oplevelses- og turismestrategi, eventstrategi, fyrtårnsstrategi, oplevelsesrige byrum 3. Forbedr infrastrukturen, sørg for by- og servicefunktioner til beboerne, tilbyd State of the art -teknologi 4. Brug oplevelser, kultur og kulturarv som dynamo

De sidste nyheder: Indgåelse af 4 parallelle rammeaftaler Sammenlægningsudvalget for den Ny Frederikssund kommune har den 30. marts 2006 valgt 4 samarbejdspartnere i forbindelse med konkretisering af planerne. Samarbejdet foregår som 4 parallelle rammeaftaler, der indgås for en 8-årig periode. De 4 samarbejdspartnere er: Nielsen & Rubow A/S / Carl Bro A/S med underrådgiverne Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og Hans Kristensen. SLA A/S / Rambøll Danmark A/S med underrådgiverne: Rambøll-Nyvig, Gehl Architects og Carlberg & Christensen. Henning Larsens Tegnestue A/S med underrådgiverne: Moe & Brødsgaard, Tegnestuen EFFEKT og landskabsarkikt Marianne Levinsen. KHR arkitekter A/S med underrådgiverne: Tegnestuen ARKKI og antropolog Kirsten Marie Raahauge.

De store milepæle fra nu af: Efterår 2006: Byens plan tager form. Der foreligger 4 bud på en helhedsplan for den nye by. Forår 2007: Byens overordnede helhedsplan vedtages endeligt. De 4 bud på en helhedsplan er vurderet og sammentegnet til den endelige plan. Efteråret 2007: De første detaljerede lokalplaner vedtages. Forår 2008: Infrastrukturanlæg påbegyndes. Efterår 2009: De første byggerier igangsættes. 2010: DE FØRSTE BEBOERE FLYTTER IND Følg med på: www.nyby.frederikssund-kom.dk

Visionerne for Ny by skal nu omsættes til realiteter - den største byplanudfordring i DK i de kommende år