Vandtryk bag indfatningsvægge



Relaterede dokumenter
DGF - Dimensioneringshåndbog

Sekantpælevægge - dimensionering

Grundlæggende dimensioneringsprincipper for sekantpælevægge

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY

Spidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning

Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA. NOM juni

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

Scandic Aarhus City. Byggegrube midt i Aarhus

EC 7. DGF Pælefundering Trækpæle eller ankre? Fig. 7.1 Eksempler på løftning (UPL) af en pælegruppe

dgf, 12/ Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt

Kommentarer til DS/EN fra DGF's medlemmer. Indkomne kommentarer til mailen. EC7 Hvad mener du? (6. august 2016)

Et æresmedlem Hvordan jeg mødte muren og lærte at sige. Per Bjerregaard Hansen, GEO

Eftervisning af bygningens stabilitet

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

Dimensioneringspraksis for støtte- og spunsvægge

1 Geotekniske forhold

Jordtryk på gravitationsstøttemure

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

På et møde i november blev der udpeget redaktører på hvert hovedemne. Disse er:

Entreprise 6. Kælderkonstruktion

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

EN DK NA:

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

DS/EN DK NA:2011

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

DGF møde Projektering og udførelse af sekantpælevægge DGF Morten S. Rasmussen

Metroprojektet Branch off to Nordhavnen Lidt teoretisk indblik Morten S. Rasmussen Geotenikerdagen

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Aksialbelastede betonpæle

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Omlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

Projekteringsprincipper for Betonelementer

SØF SØFARTSMUSEUM I HELSINGIØR

Borede og slidsede byggegrubeindfatninger. Züblin A/S, , Søren Kjær 1

FUNDERING. 6 Analyse af byggefelt. 6.1 Bygningens udformning

DS/EN 1520 DK NA:2011

Projektering og udførelse af slidsevæg med forankret spuns. JDC DGF møde Lange indfatningsvægge

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua

Betonkonstruktioner Lektion 7

DS/EN DK NA:2013

Historik DS415 (DS409) NSK CC ,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2. 1,75 1,8 1,8 cu 1,8 1,8 1,8 1,3 1,3 1,5 Q 1,5 1,4* 1,4* Side 4

STATISK DOKUMENTATION

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Fundamentsvælger Rette produkt Til rette opgave

NGF møde Alternative Støttekonstruktioner NGF møde

DS Ståltrapezprofil Tag. Spændtabeller Juli 2018

Lodret belastet muret væg efter EC6

NATUR OG MILJØ 2 4 AU

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1

Sætninger kan opstå ved tillægsbelastning på sætningsgivende aflejringer.

Geoteknik programpakke. januar 2013

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Kristiansand C4 Markens Center Agenda

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Horisontalbelastet pæl

INSTRUKTION: ANVENDELSE AF STÅLFUNDAMENTER

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

EN DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Søjler. Projektering: GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Geostatisk pæleberegning

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

En stærk dansk betonløsning. ParkLine Støttemur. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

DS/EN DK NA:2012-høring Følgeartikel: Brudgrænsetilstande, dimensioneringsmetoder og deres partialkoefficienter

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1:2 og 2:1?

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

DS/EN DK NA:2012

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

Vejledning Sådan laver du en faskine

BEF Bulletin No 2 August 2013

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Geoteknisk Forundersøgelse

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Transkript:

Vandtryk bag indfatningsvægge gge Søren Gundorph Geo Kompagniet Geo Kompagniet 1

Indhold og formål 1. Vandfyldte trækrevner bag indfatningsvægge gge - 9.6 (5)P Formålet er at præcisere, hvornår r og hvorledes der skal/kan regnes med vandtryk i vandfyldte træk- eller svindrevner bag indfatningsvægge. gge. 2. Grundvandssænket nket byggegrube - vandtryk fra afsænket vandspejl bag indfatningsvægge gge Formålet er at anvise en realistisk og økonomisk metode til beregning af vandtryk bag indfatningsvægge, gge, hvor trykket fra grundvand er aflastet. 3. Lidt om Dimensioneringshåndbogen ndbogen og beregning iht. EC7-1 Geo Kompagniet 2

Vandfyldte træk-/svindrevner - normer DS/EN 1997-1, 1, afsnit 9.6 Vandtryk (5)P Når N r der ikke er truffet særlige s foranstaltninger til dræning eller forhindring af tilløb, skal de mulige virkninger af vandfyldte træk- eller svindrevner tages i betragtning. DS 415 (4.1), afsnit 4.3 Vandtryk (4)P Hvor der ikke træffes særlige s foranstaltninger til vandafledning eller forhindring af vandtilstrømning, skal der uanset beliggenheden af grundvandsspejlet regnes med, at revner i den øvre del af kohæsionsjord er vandfyldte. (5) Indflydelse fra vandfyldte revner bør b r specielt overvejes i forbindelse med dimensionering af jordtrykspåvirkede konstruktioner og ved stabilitet og ved stabilitetsanalyser af skråninger, afgravninger etc. Geo Kompagniet 3

Trækrevner: Design-situation situation Fri vægv Forankret vægv δ Revner kun inden for aktiv brudzone δ Revner kun inden for aktiv brudzone 45 - ϕ/2 45 -ϕ/2 Geo Kompagniet 4

Afgrænsning: Jord- og vægtypev Første afgrænsning: Jordtypen Kun revner i kohæsionsjord! Anden afgrænsning: Konstruktionen Vægtype Er trækrevner mulige? Bemærkning Københavnervæg Ja Gælder for alle vægudfyldninger: v Stålplader, (sprøjte jte-) ) beton, tømmer t mm. Spunsvæg Ja Sekantpælev levæg Nej Svindrevner : Ja. Trækrevner: Ikke muligt i realiteten. Vægtypen V har stor stivhed, stor indspænding nding (stor dybde) i levetiden som fri væg og er derefter forankret/afstivet. Geo Kompagniet 5

Afgrænsning: Fri og afstivet vægv Fri eller afstivet vægv Er trækrevner mulige? Bemærkning Fri vægv Ja Væggens udbøjning tillader dannelse af trækrevner. Forankret/afstivet - forspændt/ueftergivelig Forankret/afstivet - let eftergivelig - eftergivelig/afstivning Ja, men kun ned til øvre ankerniveau Muligvis Ja Den ueftergivelige forankring/afstiv- ning sikrer mod, at trækrevner udvikles i og under anker-/afstivnings /afstivnings- niveau. Væg g deformerer med stigende (aktivt) jordtryk bag anker/afstivning; herved åbnes mulighed for trækrevne. Deformationsberegning kan indgå i grundlag for valg af revne/ikke revne Geo Kompagniet 6

Afgrænsning: Fri og afstivet vægv Eftergivelig forankring (definition iht. R 67, EAB 2008): Eftergivelig afstivning: Afstivning/anker og understøtningspunkt tningspunkt påp væggen kan give efter for øget belastning; dette gælder g for afstivninger/ankre, der ikke er forspændt, eller kun er let forspændt. Let eftergivelig afstivning: Afstivning og væg v g er mindst tæt t t forbundne ved friktionskræfter fter (f.eks. ved opkiling). Jordankre prøvet iht. Metode 1 i EN 1537, og er forspændt til mindst 80 % af den samlede last påp ankret i den efterfølgende konstruktionsfase. Geo Kompagniet 7

Praksis i DK Hvad er praksis i DK? At regne med hydrostatisk vandtryk fra terræn og nedefter, kombineret med sædvanligt aktivt jordtryk (Brinch Hansen), hvor der er anvendt reduceret rumvægt γ = γ m - γ w for jorden? At modellere hydrostatisk vandtryk fra terræn og til bund af trækrevne som et vandret tryk på væggen kombineret med sædvanligt aktivt jordtryk (Brinch Hansen), hvor der ikke er anvendt reduceret rumvægt (γ = γ m )? At lade ingeniørens software afgøre beregningsproceduren? Eller gøre det frække se bort fra den vandfyldte revne nejda! Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad praksis er! Geo Kompagniet 8

Forslag til designmodel: Vandfyldt trækrevne Beregningsmodellen kan være: v 1) at påføre p et vandret tryk svarende til hydrostatiske vandtryk fra terræn n til bund af trækrevnen (W = ½ γ w h 2 t ) 2) at lade evt. overfladelast og total vægt af jorden fra terræn n til dybden h t virke som en overfladelast (q k = γ m h t ), der påføres p i dybden h t ; (γ m er ikke reduceret) 3) at regne aktivt jordtryk fra niveau h t og nedefter. 0 ht = 1,9 m 2.50 GW (2.50) Arcelor PU 6 Længde: 4,1 m pv,g=1/pv,g=38.0 delta water pr. dpw [kn/m²] 3. Overfladelast 2. Overfladelast fra vægt af overliggende jord (glat væg) Revne -271.7 LER SAND Jord- og vandtryk 18.0 9.7/12.7-11.1 Lateral pressures 4.6 6.5 eph/eah [kn/m²] (D) g 1. Hydrost. vandtryk 19.0 Moment Mmax = -35 knm/m M [kn m/m] (D) Den maksimale dybde (h t ) af revnen vælges som den mindste værdi v af: Enten: Grænselinien for den aktive brudzone. Eller: h t = 2c /γ m K ½ a Geo Kompagniet 9

Traditionel designmodel: Evt. sådan s Beregningsmodellen kan være: v 1) at påføre p væggen v et hydrostatisk vandtryk fra terræn n og nedefter: W = ½ γ w h 2 0 Arcelor P U 6 Revne Vandtryk Eff. jordtryk 0.1 Moment 2) at påføre p aktivt jordtryk fra terræn; effektivt jordtryk (K a ) fra terræn n og tryk fra overfladelast (K p ) til dybden h: E a = ½ γ h 2 K a + p K p h 2.50 GW (2.50) 2.50 LER SAND 24.9-4.0/5.6-6 3.3 Længde: 4,8 m delta water pr. dpw [kn/m²] 24.9-315.2 9.6 eph/eah [kn/m²] (D) Mmax = -63 knm/m M [kn m/m] (D) Geo Kompagniet 10

Konklusion 1. Tr 2. Tr Trækrevner (og svindrevner) er kun relevant i kohæsionsjord - og kun inden for den aktive brudzone. Trækrevner kan optræde i forbindelse med både b spunsvægge og københavnervægge med alle typer vægudfyldninger. v 3. Påstand: Trækrevner findes kun over de øvre forspændte (ueftergivelige) ankre og afstivninger. 4. Forslag: Udstrækning af trækrevner under (let) eftergivelige ankre/afstivninger bør b r vurderes ved: - eftergiveligheden af afstivningen, og - deformationsberegninger af væggens v udbøjninger. på den sikre side: Revnen regnes vandfyldt. SLUT Del 1 Geo Kompagniet 11

2. Grundvandssænket nket byggegrube Formål: At anvise en realistisk og økonomisk metode til beregning af tætte tte indfatningsvægge, gge, hvor trykket fra grundvand er aflastet. Fuldstændig afsænkning af grundvandsspejlet er ofte ikke muligt i lagdelt jord med tætte lerlag. CL Larsse GW (9.50) Etape 1 15.0 Fyldjord (k = 1,0E-6 m/s) 8.00 (1) Moræneler (k = 5,0E-8 m/s) Anchor 1 lp = 5.00 m Etape 2 Etape 3 2.50 (2) Larssen 605 42.00 cm Sand (k = 1,0E-4 m/s) Anchor 2 lp = 5.00 m Geo Kompagniet 12

Aktuelle vandtryk Hydrostatisk vandtryk: Aflastet vandtryk: t = 0, U= 0 % t 100, U= 100 % Fyldjord Fyldjord Moræneler Moræneler Sand/grus Sand/grus Geo Kompagniet 13

Beregning med aflastet vandtryk Forudsætninger for at regne med aflastet vandtryk: Effektiv grundvandssænkning nkning og fuld kontrol, dvs. overvågning med pejleboringer og alarmer Virkning af beregning med aflastet vandtryk: Normal hydrostatisk tryk til overflade af tæt t t lerlag; jordtryk beregnes med effektiv rumvægt Teoretisk kontrol af sænkningstid: - Manuelt: t 100 (T=2) - MIKE SHE-model e.lign. Effektiv rumvægt øges i det tætte tte lerlag (aktiv side): i = (h+d)/d og γ r =γ + i γ w Supplerende visuel kontrol: - Ankerhuller i spunsen - Utætte tte låsel Henvisning: Recommendations on Excavations EAB German Geotechnical Society, 2008 Geo Kompagniet 14

Beregning uden/med aflastet vandtryk Hydrostatisk vandtryk: Aflastet vandtryk: Larssen 6 Hydrostatisk vandtryk Jordtryk Vandret deformation (mm) 0.7 Larsse Aflastet vandtryk Jordtryk Vandret deformation (mm) 0.7 0.6 A1 = 80 kn/m 3.3 Fyldjord (k = 1,0E-6 m/s) 1 5.0 6.0/8.5 A1 = 65 kn/m 15.0 6.6 8.3/11.8 Fyldjord (k = 1,0E-6 m/s) Moræneler (k = 5,0E-8 m/s) Moræneler (k = 5,0E-8 m/s) Max. udbøjning: 1,0 mm A2 = 310 kn/m Anchor 1 (80.0 (d) kn /m) lp = 5.0 0 m A2 = 135 kn/m Anchor 1 (65.2 (d) kn/m) lp = 5. 00 m 0) - 17.0/20.8-0.9 Max. udbøjning: 1 mm Sand (k = 1,0E-4 m/s).50) 7.0 2.0 7.0-30.4/37.3 34.8 Sand (k = 1,0E-4 m/s) 15.0 Water pres. pw [kn/m²] 95.0-188.6 22.0 eph/eah [kn/m²] d w [mm] EI = 8.898E+4 kn m²/m (q+g),k Anchor 2 (30 8.5(d ) kn/m) lp = 5.0 0 m Water pres. pw [kn/m²] -188.6 37.8 eph/eah [kn/m²] d w [mm] EI = 8.898E+4 kn m²/m (q+g),k Anchor 2 (134.9(d ) kn/m) lp = 5. 00 m L tot = 10,0 m M max = 93 knm/m L tot = 9,5 m M max = 41 knm/m Geo Kompagniet 15

Er sikkerheden tilstrækkelig? Forslag til beregningstilfælde: lde: 1. Beregning iht. Dimensioneringsmetode 3 med aflastet vandtryk 2. Evt. beregning af Ulykkestilfælde lde med hydrostatisk vandtryk med partialkoefficienter γ F =γ E =1,0 og γ M 1,0 vælges. v SLUT - Del 2 Geo Kompagniet 16

Opfyldelse af EC7-1:2007 Lodret brud af støttev ttevægge (9.7.5): - lodret spidsbæreevne - lodrette deformationer Brud ved udtrækning af ankre (9.7.7): Hydraulisk brud (10.2, 10.3): - brud ved løftning l (UPL) - brud ved hævning h grundbrud (HYD) Beregning af anvendelsesgrænsetilstande nsetilstande (9.8) SLUT Geo Kompagniet 17