Storkredsen Konservative København Frederiksberg Tårnby Dragør www.storkredsen.dk Nr. 2 december 2012 årgang 6 Lars Barfoed ønsker alle et godt Nytår! Fredriksberg 100.637 frederiksbergere med 73.446 stemmer på 9 km² København 551.900 københavnere med 384.861 stemmer på 88 km² Tårnby 41.247 tårnbyboere med 30.556 stemmer på 66 km² Dragør 13.807 dragørboere med 9487 stemmer på 18 km² For fremgang for Konservative ved Folketingsvalg, Regionsvalg, Kommunalvalg, EU Parlamentsvalg Storkreds København omfatter 707.591 indbyggere med 498.350 stemmer fordelt på 181 km² (Danmarks Statistik 2012K3) Læs inde i bladet bl.a. Konservative med klare signaler Lars Barfoed side 2 Tre pilemærker Rasmus Jarlov side 3 Sundhed - Karsten Skawbo-Jensen side 4 KKV nyt - Andreas Boisen side 5 Københavnertunnel - Jakob Næsager side 6 Dannelses kronik - Lars Barfoed side 7-8 Storkreds og Regionsvedtægter side 9-12 Sundheden i København Susanne Møller side 13 Dragør- Kurt Christensen side 15 Nyt fra Folketinget Lars Barfoed side 16 Retorik Jesper Troles Jensen side 17 Aktivitetskalender side 19-20
Konservative med klare signaler Lars Barfoed Formand for Det konservative Folkepart, Storkreds Københavns spidskandidat til Folketinget Jeg var til mit første landsråd, da jeg var 17 år gammel. Og jeg har været til mange gode landsråd siden. Det var dog en landsrådsoplevelse ud over det sædvanlige i år. Jeg havde en forventning om et godt landsråd med gode debatter, men jeg oplevede også et landsråd med en meget stærk entusiasme og tro på partiet. Jeg er både stolt og rørt over, at Det Konservative Folkeparti er et parti, hvor der er samling og ånd, selv når vi er i modvind. Oven på dette fantastiske landsråd er vi derfor også klar til nye udfordringer. Den begejstring og vilje, vi oplevede ved landsrådet, skal vi nu have kommunikeret klart ud til danskerne. Den optimisme skal være springbrættet til at få os videre. At vi er enige om retningen, har fået lavet klare konservative målsætninger, som jeg også skrev om i sidste udgave af dette blad, er vigtigt. Men det nytter ikke, at vi så regner med, at indflydelsen og opbakningen kommer af sig selv. Vi er kommet godt i gang, men vi kan ikke tillade os at være tilfredse endnu det er regeringens politik og vores meningsmålinger slet ikke til. Nu skal vi videre, videre mod et mere konservativt samfund, og som jeg nævnte på landsrådet, så har vi et fælles ansvar for at det sker. Jeg skal nok gå forrest - jeg er stolt af at gå forrest for Danmarks mest borgerlige parti, men partiet har også brug os alle sammen. Vi har brug for, at vi alle aktivt trækker i samme retning. Vælgerforeningerne spiller et altafgørende rolle frem til kommunalvalget med at hjælpe vore kandidater til et godt valg. Ud af de 5 kommuner med den laveste skattesats, er de 3 af dem konservative! Det skal vi være stolte af, arbejde videre med og udvikle. Vi skal også gøre det soleklart for borgerne, hvor afgørende forskelle der er på en rød og blåt ledet kommune, det er afgørende ikke, kun når det gælder skattesatsen, men også folkeskolen, infrastrukturen, grundskylden og en ordentlig behandling af vores ældre og udsatte kun det konservative Folkeparti har klare holdninger på alle disse punkter, og det skal kommunikeres ud til borgerne. Vores nye partiprogram er en solid støtte i dette. Det giver endnu bedre muligheder for at blande sig i debatten, skrive et læserbrev eller spille en aktiv rolle op til kommunalvalget i 2013. Partiprogrammet skal også fungere som et opslagsværk fyldt med saglige argumenter, og I har selv skabt det derfor gælder det bare om at komme i gang. I min artikel her i bladet, går jeg en smule back-to-basics og diskuterer dannelse set fra et moderne konservativt synspunkt. Med de netop overståede finanslovsforhandlinger har der været meget fokus på økonomi på det seneste. Det er naturligt, og det er vigtigt, men vi må huske på, at den økonomiske ansvarlighed ikke kan stå alene. Holdninger til indretningen af samfundet, undervisningen af vores børn og bevarelse af den danske kulturarv er mindst ligeså vigtige. Derfor handler mit indlæg om, hvordan vi behandler hinanden, og hvorfor det er så afgørende at dannelsesbegrebet ikke dør ud i en tid, hvor kulturradikalismen raser. Vi skal vide, hvor vi kommer fra for at forstå, hvor vi skal hen. 2
Tre pejlemærker for konservativ politik Rasmus Jarlov Medlem af Københavns Borgerrepræsentation og 1.kons supp. til Folketinget i Storkredsen Personlig frihed, privat initiativ og dansk kultur. Det er de tre pejlemærker for konservativ politik, som Lars Barfoed har sat op. Det hørte vi Lars fortælle om, da han besøgte os på Islands Brygge for nogle måneder siden. Jeg plejer selv at sige fædreland, frihed og socialt ansvar. Det er meget tæt på hinanden, og det er de pejlemærker vi bør være kendt for. Det er også den politik, vi fører i København. Det gør vi, fordi det ligger i vores konservative DNA og er essensen af at være konservativ. Det sikrer også, at der er konsistens mellem folketingsgruppens politik og vores politik i Borgerrepræsentationen. Folk skal kunne se, at vi står for det samme. Vi skal ikke markere os ved at afvige fra partiets linje men ved at bakke den op og gøre den konkret i vores lokalpolitik i København. Personlig frihed Vi er et borgerligt parti. Det betyder, at vi går ind for stærke borgere, som så vidt muligt kan leve og gøre som det passer dem. Vi er modstandere af høje skatter, for mange regler, overvågning og alt andet, der begrænser den personlige frihed unødvendigt. I Borgerrepræsentationen kæmper vi benhårdt for at holde skatter og afgifter nede og imod kommunen konstante tendens til at udvide sine aktiviteter. Når kommunen fylder mere, bliver friheden og det personlige råderum mindre. Derfor er vi imod kommunens evige ekspansionstrang. Friheden har selvfølgelig sine grænser. For det første må man ikke skade andre. For det andet, er frihed ikke vores eneste hensyn. Nogle gange må vi eksempelvis krænke den personlige frihed ved at opkræve lidt skat for at løfte et socialt ansvar eller bevare kulturarven. (Det er den slags, som liberale politikere ikke forstår). Men personlig frihed er udgangspunktet for al vores politik. Det glemmer vi aldrig. Privat initiativ Vi går ind for, at der er plads til privatskoler, private daginstitutioner og private virksomheder. Vi hylder det private initiativ og ønsker ikke, at det offentlige skal overtage roller, som folk selv glimrende kan udfylde. Vi er imod, at den københavnske folkeskole overtager forældrenes roller med at opdrage børn, give dem mad og hjælpe dem med at lave lektier. Vi er også imod, når kommunen vil fortrænge private virksomheder ved at udbyde gratis internet eller oprette et kommunalt begravelsesselskab. Det private initiativ er grundpillen i et rigt og dynamisk samfund. Vi skal altid styrke flid og arbejdsomhed. Dansk kultur København er ikke en tilfældig by. Det er danskernes hovedstad. Dens historie er mindst 1.000 år gammel. Vi har en konservativ forpligtelse til at værne om kulturarven. Dels skal vi passe godt på vores historiske mindesmærker. Dels skal vi bidrage til, at dansk kultur hele tiden udvikler sig og står stærkt. Vi har i denne valgperiode kæmpet for blandt andet renovering af Thorvaldsens Museum og for at øge dansk- og historieundervisningen i folkeskolen. Samtidig har vi gået imod etnisk opdelte plejehjem, og at folkeskolen kører efter specielle religiøse regler afhængigt af det lokale etniske flertal i en bydel. Vi vil gerne have indvandrere integreret i stedet for at opmuntre til, at de lever i parallelsamfund. 3
Sundheds-kæberasler til Helle Thorning Karsten Skawbo-Jensen Konservativt medlem af Region Hovedstaden Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse En regering ledet af Lars Løkke Rasmussen (V) er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen. Det mener 50 pct. af danskerne. Kun 33 pct. af de adspurgte udpeger en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt (S) som den bedste garant for et godt sundhedsvæsen. Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk blandt 1.301 repræsentativt udvalgte danskere. Resultatet er fuldt fortjent, for VK-regeringen prioriterede sundhedsvæsenet højt. Hospitalerne fik tilført ekstra penge, og der blev bl.a. indført kræft- og hjertepakker, kvalitetsstandarder (Den Danske Kvalitetsmodel), udvidet frit sygehusvalg, personkontaktordning, Second Opinion Panelet for kræftpatienter, åbenhed om behandlingskvalitet, markant aktivitetsstigning, diagnostiske centre osv. Lige nu er der en hård opbremsning, således at Danmarks årlige vækstrate i sundhedsudgifter ifølge Berlingske bliver på minus 2,1 pct. Dette er lysår fra de gyldne løfter på sundhedsområdet, som S og SF udstedte før valget. Og samtidig vil den røde regering forringe det udvidede frie sygehusvalg. De nye tider giver os store udfordringer, også i Region Hovedstaden. Ny overenskomst med praktiserende læger i fare Nok er de praktiserende læger et liberalt erhverv, men op mod hundrede procent af deres indtægt kommer fra regionerne/ Sygesikringen. Derfor mener Danske Regioner, at regionerne skal have lov til at dirigere arbejdet hos familielægerne meget mere, end det sker i dag. Den ene side af problematikken handler om økonomi. Rigsrevisionen har kritiseret regionerne for at have for lidt styring med omkostningerne hos de praktiserende læger. Den anden side af sagen handler om arbejdsopgavernes karakter. Der indføres heldigvis i disse år mange nye såkaldte forløbsprogrammer, særligt for borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Bestræbelsen går ud på at forpligte familielægerne til at observere bedre og fange sygdommene i opløbet, følge op, give bedre råd osv. Vi Konservative i regionsrådet har vendt os mod den hårde tone, som nogle af de andre partier bruger mod de praktiserende læger, for vi ved, at deres venteværelser bugner af borgere, og at de arbejder hårdt. Samtidig ser vi også en værdi i, at den praktiserende læger er ansvarlig for sin egen virksomhed. Så gør man sig som regel mere umage og er mere produktiv. Men når det er sagt, er vi helt enige i, at der er brug for et kvalitetsløft og en udvikling ude hos familielægerne f.eks. i form af obligatorisk og løbende efteruddannelse og udvidet brug af sundheds-it. Den igangværende overenskomstforhandling med PLO (praktiserede Lægers Organisation) er brudt sammen. Lægerne finder regionernes krav uantagelige. Følgende udsagn fra praktiserende læge Egon Juul-Andersen, 70 år, i Dagens Medicin Jeg går med (i konflikten) til den bitre ende, og jeg afleverer gerne mit ydernummer viser en fare ved at være for stejl, nemlig at regionerne risikerer, at mange læger, der er oppe i årene, i protest vil vælge at gå på pension. Sker det, vil det gå ud over lægedækningen. Snart én kvalitetsmodel Region Hovedstaden har i en del år udmærket sig ved at have hele to kvalitetsmodeller, nemlig den internationale Joint Commission og Den Danske Kvalitetsmodel. Og der er ingen tvivl om, at den dobbelt akkreditering har givet kvaliteten et tiltrængt løft. Dog har det faktum, at der er to modeller, betydet en del ekstra arbejde og bureaukrati. I en undersøgelse blandt sundhedspersonalet er der stor anerkendelse af bl.a. de tilsyn audits som kommer fra Joint Commission. Det er med blødende hjerte, at jeg vinker farvel til Joint Commission. Nu gælder det om at gå ind i kampen for at gøre Den Danske Kvalitetsmodel lige så god, præcis og forpligtende som den internationale akkreditering. Det vil være nyttigt, hvis de bedste elementer fra Joint Commission føres over i Den Danske Kvalitetsmodel. Det vil jeg arbejde for. 4
Nyt fra Københavns Vælgerforening. Andreas Boisen Formand for Københavns Konservative Vælgerforening Henover efteråret har vi fra København sat vores præg på den politiske debat, både lokalt i København, men også i forbindelse med Landsrådet i september måned. Samtidigt arbejder det af forretningsudvalget nedsatte strukturudvalg videre med forslag til, hvordan vælgerforeningen kan indrettes bedre og mere medlemsinddragende i fremtiden. Jeg glæder mig meget til at se det endelige forslag, som jeg er sikker på nok skal skubbe vores lidt tunge organisation i den rigtige retning. Nye vedtægter og nyt principprogram. Landsrådet bød på debat både i forbindelse med vedtagelsen af nye vedtægter for Det Konservative Folkeparti og i forbindelse med vedtagelsen af nyt partiprogram i form af et principprogram. De nye vedtægter blev vedtaget efter en kort debat og har blandt andet betydet, at formændene for de fem største vælgerforeninger nu har plads i partiets centrale hovedbestyrelse. Det har længe været et ønske fra København, at vi som landets næststørste vælgerforening får plads i hovedbestyrelsen, således at medlemmerne kommer tættere på de overordnede beslutninger. De nye vedtægter giver derudover mulighed for, at samme folketingskandidat kan opstilles i flere opstillingskredse hvilket sikrer en styrkelse af kampagneindsatsen. Hvor debatten om de nye vedtægter var meget kort, kan det samme ikke siges om den politiske debat. Spændende var det at opleve, hvordan den konservative ideologi kan fortolkes så forskelligt og så modsætningsfyldt, men stadig med respekt for hinandens synspunkter og uden, at debatten gik over gevind, hvilket ellers var tæt på, da debatten faldt på holdningen til EU og især vores forbehold. Det nye principprogram angiver De Konservatives indstilling til mange af de politiske udfordringer og skal fortolkes i sin samtid. Principprogrammet er derfor dynamisk i forhold til tidligere tiders politiske program, og jeg kan ikke afvise, at inspirationen til et principprogram er kommet herfra København, hvor vores bud jo netop var 10 ledetråde for fremtidens konservative politik som afløser for det statiske politiske program. Lokale aktiviteter. Umiddelbart forud for landsrådet blev der afholdt et informationsmøde for de af vores medlemmer, som var delegerede til landsrådet for første gang, hvor vi debatterede både de nye vedtægter og det nye principprogram. Flere burde havde været inviteret til mødet, for på trods af. at jeg havde bedt de landsrådsdelegerede om at give mig besked, såfremt de ikke deltog i landsrådet, valgte flere af de delegerede bare at blive væk. Det betød naturligvis, at de københavnske medlemmer, som deltog i landsrådet, blev delegerede. Det er derfor min opfattelse, at de personer ikke bliver delegerede til landsrådet i 2013, men kan skrives på ventelisten, således at andre medlemmer for fortrinsret. Efteråret bød også på et møde for nogle af foreningens nye medlemmer og vælgerforeningens debatmøde, hvor emnet var Københavns udvikling de kommende 30 50 år. Generalforsamlinger. I januar løber de lokale generalforsamlinger af stablen. I kan se i dette blads kalender, hvor og hvornår jeres lokale generalforsamling afholdes. Vælgerforeningens generalforsamling afholdes den 27. februar klokken 19:00 hos Rederiforeningen. Det bliver en vigtig aften, hvor vi både skal vedtage det politiske valgoplæg, opstille de sidste kandidater til kommunalvalget samt vedtage nye vedtægter for vælgerforeningen. Kommende aktiviteter. I forbindelse med valgkampen 2013 har hovedbestyrelsen bakket op om forslaget om, at vi deltager i DHL-stafetten samt i Københavns Halvmaraton 2013. Så vi mangler villige løbere til begge løb vælgerforeningen betaler deltagergebyr og den konservative løbetrøje, som man skal løbe i. Så der er ingen undskyldninger for ikke at kridte skoene og starte træningen der er god tid til henholdsvis august og september måned! Jeg glæder mig til at se jer til generalforsamlingen den 27. februar 2013. 5
Havnetunnel endelig på vej Jakob Næsager Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, gruppeformand og trafikordfører for De Konservative, C Borgerrepræsentationen har nu taget stilling til, hvor en havnetunnel under København skal ligge. Visionen om en havnetunnel blev født for mange år siden, og der har været mange og lange diskussioner om, hvor den skulle ligge. Transportministeren er nu kommet med et forslag, som han har bedt Københavns Borgerrepræsentation om at behandle. Borgerrepræsentation er enig med ministeren i, at det er godt med en havnetunnel, der kan lede trafikken ned under jorden. Der er enighed om, at havnetunnellen skal kobles på motorvejsnettet ved Sjællandsbroen, gå under Islands Brygge og Christmas Møllers Plads og videre til Refshaleøen og til Nordhavnen, hvorfra den skal kobles til Lyngbyvejen og Helsingør-motorvejen. Det vil lette Storkøbenhavn for mange køer, og Københavns City for megen trafik på gadeplan. Det er vigtigt for Storkøbenhavn, at der bliver mange til- og frakørsler, så havnetunnellen også kan bruges på dele af strækningen og ikke kun, hvis man skal i hele tunnellens længde. Det er vigtigt, at vi kan køre på havnetunnellen flere steder, så vi kan få aflastet ikke mindst H.C. Andersens Boulevard, men bestemt også Knippelsbro og Langebro. Med en havnetunnel vil man kunne lede megen trafik ned under jorden. På den måde kan vi fjerne op til 65.000 biler i døgnet fra overfladen og ned under jorden. Det vil give meget plads over jorden til gående, cykler og lokal trafik. En havnetunnel vil også gøre luften væsentligt renere, for i en havnetunnel vil man kunne opfange udstødningspartiklerne i stor filtre. Det vil skåne miljøet over jorden for megen forurening. En havnetunnel vil give mere plads, bedre luft og bedre fremkommelighed. Der er meget at glæde sig til. Nu ligger initiativet hos regeringen, for det er regeringen, der skal fremsætte en anlægslov til behandling i Folketinget, samt finde finansiering til projektet. Vi er fulde af forventning, og det kan kun gå for langsomt. ADVOKATFIRMAET HAGEN HAGENSEN Arv Testamenter Skifte Bodeling Advokat Frants Hagen Hagensen Frederiksberg Allé 51 1820 Frederiksberg C Tlf. 33 31 10 30 hagensen@mail.dk Københavnertunnelgruppen, der er en V N Ø privat, tværpolitisk forening, arbejder for at få truffet en politisk beslutning om at Orientbassinet S bygge en biltunnel, der leder trafikken Tilslutning ved Refshaleøen fra E20, Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen, uden om vejene i det indre København til området omkring Nordhavn med videre forbindelse til Lyngbyvejen og Helsingør-motorvejen. Tilslutning ved Langebro Formålet er at få fjernet den gennemkørende trafik over navnlig Rådhuspladsen og Kongens Nytorv, så store boligområder og bydele i København undgår unødig gennemkørende trafik. Sjællandsbroen 6
Læg ligegyldigheden på hylden og styrk dannelsen! Lars Barfoed Formand for Det Konservative Folkeparti Dannelse er vigtig. Dannelse har at gøre med at forstå os selv i sammenhæng med vores omgivelser; dvs. med de fællesskaber, vi er en del af. Vi skal kende vores baggrund, historie og kultur og dermed de værdier, der bærer de fællesskaber og gør dem til et fællesskab. Dannelse er med andre ord ikke et spørgsmål om at kunne latinske verber udenad eller læse store kedelige bøger og ligegyldig paratviden. Dannelse er meget andet end det. Hvorfor dannelse? Vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor vi bombarderes med indtryk fra andre kulturer via medier, internettet og gennem rejser samt møder med udlændinge, som kommer til vort land. Vi skal være åbne over for verden og tage aktivt del i globaliseringen og udnytte de muligheder, den giver os. Men vi kan ikke forholde os til verden omkring, hvis vi ikke kender os selv, vores egen kultur og vore fælles værdier. Kun hvis vi forstår, hvad vi kommer fra, kan vi møde forskelligheder med respekt og forståelse. Det er afgørende i en globaliseret verden. Vi har nu mere end nogensinde før brug for dannelse. Vi møder dagligt andre kulturer i vores hverdag, og her er det afgørende, at vi forstår, hvad vi kommer fra og med, for at kunne forstå, at andre kommer fra og med noget andet. Vi skal møde verden med viden og åbenhed. Vi skal forholde os kritisk til verden omkring os, så vi selv kan vælge til og fra i forhold til, hvad vi vil tage med videre. Og det kan kun gøres på et oplyst grundlag. Forståelse af os selv i sammenhæng med andre er det, der giver os frihed til at agere men også pålægger os et ansvar både over for os selv og for andre mennesker og for de fællesskaber, vi er en del af. Frihed og ansvar er to dele af samme sag de kan ikke skilles ad, men er hinanden forudsætning. Derfor har dannelse også at gøre med at fungere i forhold til andre mennesker. Vores fællesskab kan ikke fungere uden normer og værdier, der determinerer vores adfærd og opførsel. Der bliver dannelsen en politisk sag. For vi politikere må tage ansvar for, at vort fællesskab i Danmark fungerer. På den anden side må der være grænser for politik. Med mit konservative ståsted og afsæt i ordentlighed og respekt for andre mennesker og de værdier, de har bygget op, mener jeg, at det er borgerne selv, som skal drive og udvikle samfundet videre. Men vi politikere skal sikre og udvikle rammerne for borgernes og virksomhedernes muligheder for at gøre det og vi skal værne om de fælles værdier og den kultur, der holder vores nation og folk sammen i Danmark. Dannelse er ikke mindst evnen til at sætte sig i andres sted, lytte til hvor de kommer fra og kunne tage stilling til, hvad man mener. Ved at være oplyst om Jyske lov, 68 er generationen og meget andet, er man i stand til at forstå og debattere med folk, man ikke er enige med. Dannelsen er ytringsfrihedens vigtigste redskab. Dannelsen indebærer, at ytringsfriheden foregår under et fornuftigt ansvar med respekt for mod- og medparter. Vores værdier bygger på, at man ikke kan eller skal lovgive om, hvad vi må og ikke må sige. Derfor må vi som befolkning stille krav til hinanden om, at det foregår dannet og ansvarligt. Dannelsen giver mulighed for at argumentere i stedet for bare at påstå. Dannelsen er i sidste ende vores fælles sprog. Sproget der får børnene til at respektere deres lærere, patienterne til at respektere sygeplejersken, lægen til at respektere patienterne osv. Det er kravet for at ytringsfriheden og tolerancen kan bestå uden at vi skal gå på kompromis med, hvem vi er som mennesker. Dannelsen skaber idealer og mål for mennesker og fremmer iveren til at gøre det bedre, lære mere og en gang imellem forstå mindre. Derfor er dannelse heller ikke nødvendigvis elitær, som kulturrelativisterne måske ville påstå. Dannel se tilhører og formes af os alle. forsætter side 8 7
Viden om Kanslergadeforliget er mindst ligeså afgørende som Thatchers opgør med fagbevægelsen i 80 erne. Begge dele har haft indflydelse på, hvor vi er i dag, hvordan beslutninger træffes og med hvilken moral og etik til grunde. Derfor udvikler dannelsesbegrebet sig også løbende. Debatten om dannelse deler vandene. Hvor jeg mener, at det er afgørende at dannelsen udvikler og udvider sig, så mener andre, at dannelsen skal afvikles og indskærpes til at tilpasse en politisk ideologi eller med hensynstagen til minoriteter og udefrakommende. Det er forkert. Danmark er som Danmark er i dag på baggrund af de beslutninger, der de sidste mange år har været med til at forme os. Vi skal ikke afvikle dannelse og lade tidligere beslutninger gå i glemmebogen, fordi det er holdninger vi nødvendigvis ikke længere deler. Fra 1400-tallet og et par hundrede år frem brændte man mænd og kvinder på bålet i troen på, at de var besat af djævlen. Utænkeligt og usmageligt den dag i dag, men afgørende for at forstå, hvor traditioner og andet kommer fra. Vikingerne var heller ikke ligefrem pacifister, der spurgte om lov inden de gik land. Afgørende viden, for at forstå, hvem vi er i dag. Dannelse er netop en forståelse af, at vi mennesker er kommet langt og udviklet os, til det vi er i dag. Derfor er dannelse vigtig og derfor er dannelse forståelsen af, at vi kigger tilbage for at forstå, hvor vi skal hen. Hvor kommer dannelsen fra? Derfor må dannelsen også være et fælles ansvar. Dannelse må hverken starte eller stoppe på Christiansborg. Dannelse er nemlig ikke først og fremmest en politisk opgave. Jo, det er politikerne der delvist sætter rammerne for, at dannelsen kan opstå, og det er også dannelsen, der giver danskerne muligheden for at sige fra overfor politikerne, men dannelse sker i hjemmene, på universiteterne, på bibliotekerne, i skolerne og ved busstoppestedet. Det er her vi bliver udfordret på vores viden, tolerance og forståelse og det er i samspillet mellem disse dannelsen bevares og udvikles. Er dannelsen under pres? Er dannelsen så under pres? Vores værdier er i hvert fald under pres. Jeg synes, at vi ser mange eksempler på værdiskred og manglende dannelse. Ligegyldigheden har gjort sit indtog. Og ligegyldighed er det modsatte af dannelse. Vi må erkende og forstå, at viden er magt, og at oplysning og nysgerrighed er det bedste våben imod ligegyldigheden. Jeg vil en hver tid foretrække en debat med en modstander, der hviler på viden og holdninger og ikke ligegyldighed. Desværre er der politiske retninger, der nærmest opfordrer til ligegyldighed, fordi, at for dem er det modsatte af ligegyldighed lovgivning. Og der er jeg meget uenig. I de sidste par ugers debat om den famøse juletræsfest i Kokkedal, forsvandt nuancerne sammen med selvsamme juletræsfest. Jeg synes, det er hovmod og manglende respekt for, hvor man bosætter sig, at man ikke kan acceptere en juletræsfest. Det er min mening som borger og som politiker. Men jeg ønsker ikke nødvendigvis at omsætte min mening til lovgivning. Det ville være en frygtelig tanke, hvis der skulle lovgives på alle områder, hvor politikere havde en mening. Jeg forstår udmærket, hvorfor en muslim ikke selv ønsker at afholde juletræsfesten. Det forstår jeg, fordi jeg ved, at de kommer fra en anden kultur og religion. På samme måde som jeg forstår det, så har jeg en forventning om, at de så forstår, hvorfor juletræsfesten er vigtig for mig. Og det er dannelse. Forståelsen og forventningen om, at andre vil respektere mit synspunkt, på samme måde som jeg respekterer deres. Og der mener jeg, at dannelsen er under pres. Det handler i dag mere om, hvor forskellige vi er, end hvad der binder os sammen. Vi skal have fundet vores fælles sprog, værdier og dannelse frem igen både de støvede og de poppede dele af den. For det er i mødet med andre mennesker at vores dannelse udvikler sig. Og mødet med andre mennesker er kun muligt med dannelsen med i rygsækken. Vi danskere skal have lagt ligegyldigheden på hylden og finde meningerne frem, også selvom vi ikke nødvendigvis (forhåbentlig) bliver enige. 8
Vedtægter for Det Konservative Folkepartis Storkreds København Omfatter de konservative vælgerforeninger i kommunerne København Frederiksberg Tårnby Dragør 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i København Storkreds, i daglig tale Konservative i Storkredsen, Herefter benævnt storkredsen. Storkredsen er tilsluttet Det Konservative Folkeparti. 2 Storkredsen har til formål at koordinere og gennemføre kampagnen ved Folketingsvalg at styrke samarbejdet mellem vælgerforeningerne i storkredsen at fungere som bindeled mellem partiets hovedbestyrelse og vælgerforeningerne at stå for nedsættelsen af regionsudvalg. Storkredsen må ikke arbejde i modstrid med Det Konservative Folkepartis idé og virke. 3 Storkredsen består af de konservative vælgerforeninger, der findes i storkredsens geografiske område. 4 Storkredsgeneralforsamlingen, der afholdes geografisk i storkredsen, er storkredsens højeste myndighed. Den indkaldes af bestyrelsen ved skriftlig meddelelse til alle medlemmer med mindst 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden. Til generalforsamlingen har alle medlemmer af vælgerforeningerne i storkredsen, der har betalt det sidst opkrævede kontingent og hvis medlemskab har varet mindst 1 måned, møde-, tale- og stemmeret., Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Afstemningsmetoden fastsættes af dirigenten. Dog kan mindst 10 tilstedeværende medlemmer forlange skriftlig afstemning. 5 Ordinær storkredsgeneralforsamling skal afholdes hvert år i marts. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om storkredsens arbejde i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af evt. kontingent for det efterføl gende kalenderår 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for regi onsudvalget 6. Indkomne forslag 7. Beretning fra de konservative regionsrådsmedlem mer om den førte politik 8. Valg af formand 9. Valg af næstformand 10. Valg af økonomiansvarlig 11. Valg af sekretær 12. Valg af hovedbestyrelsesmedlem [ikke Bornholm] 13. Valg af to revisorer samt suppleanter for disse 14. Valg af regionsudvalgsmedlemmer, samt mindst en suppleant for disse, jf. vedtægterne for Det Konservative Folkepartis organisation 22, stk. 2. 15. Politisk drøftelse 16. Eventuelt Regionsudvalgsmedlemmerne jf. pkt. 14 ovenfor vælges i lige år for en periode på to år. Forslag, der ønskes bragt til afstemning under indkomne forslag, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse 6 Det er storkredsformandens ansvar, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling/opstillingsmøde såfremt mindst 2/3 af storkredsbestyrelsen begærer dette. En sådan ekstraordinær storkredsgeneralforsamling skal indkaldes med 3 ugers varsel til møde, der afholdes senest 5 uger efter, at begæringen er tilstillet formanden. 7 I storkredse, der geografisk har samme udstrækning som regionen, kan storkredsbestyrelsen vælge at varetage regionsudvalgets opgaver. I dette tilfælde er regionsrådsgruppens formand født medlem af storkredsens bestyrelse. 8 Bestyrelsen varetager det daglige arbejde i storkredsen. Bestyrelsen består af formand, næstformand, økonomiansvarlig, sekretær, en repræsentant for hver af vælgerforeningerne i storkredsen samt en lokalt bosiddende repræsentant for ungdomsorganisationerne. Repræsentanterne for ungdomsorganisationerne vælges af deres respektive landsorganisationer. Sekretæren skal lave referat med de på bestyrelsesmøderne vedtagne beslutninger. forsætter side 10 9
10 9 Storkredsbestyrelsen koordinerer og gennemfører storkredsens valgkampagne i den pågældende storkreds og fastlægger de interne spilleregler i forbindelse med folketingsvalg, Formanden for storkredsen er ansvarlig for kandidatanmeldelse til folketingsvalget inden for storkredsen, uanset hvilken model for opstilling, som storkredsen måtte have valgt i henhold til 10. Storkredsbestyrelsen er bindeled og sparringsforum for de vælgerforeninger, der findes i storkredsen. Formanden for storkredsen har tillige til opgave at medvirke til at bilægge eventuelle stridigheder i storkredsens område. 10 Storkredsbestyrelsen kan nedsætte et Forretningsudvalg til at varetage det daglige arbejde. Den valgte formand og næstformand er automatisk formand henholdsvis næstformand for storkredsens Forretningsudvalg. 11 Storkredsbestyrelsen har ansvaret for opstilling af partiets folketingskandidater i storkredsen. Storkredsbestyrelsen træffer senest 3 måneder efter afholdt folketingsvalg beslutning om hvilken opstillingsmodel blandt de nedenfor beskrevne, den pågældende storkreds anvender i valgperioden. Alle kandidater skal dog være opstillet senest 18 måneder efter afholdt folketingsvalg uanset valget af model. Opstillingsmodel 1 Opstillingen skal ske på et opstillingsmøde, hvor alle medlemmer af storkredsens vælgerforeninger har møde-, tale- og stemmeret. Storkredsbestyrelsen har ansvaret for at indkalde til opstillingsmødet, der skal gennemføres senest 18 måneder efter senest afholdte folketingsvalg. Opstillingen skal ske som nomineret sideordnet opstilling i overensstemmelse med folketingsvalglovens regler herom. Udover antallet af storkredsens valgte konservative folketingsmedlemmer kan der opstilles op til fire folketingskandidater. Storkredsbestyrelsen er pligtig til at indstille en kandidatliste til opstillingsmødet, herunder forslag til spidskandidat. Opstillingsmødet gennemføres jf. beskrivelserne i 4 og 6, men dog således at valg af spidskandidat gennemføres i én afstemning, mens opstilling af og en evt. prioritering af de øvrige kandidater ligeledes gennemføres i én separat afstemning. Valg af spidskandidat kan dog afgøres ved urafstemning blandt alle stemmeberettigede medlemmer i storkredsen. Den nærmere procedure i forbindelse hermed fastlægges af bestyrelsen. Opstillingsmøde og generalforsamling kan kombineres. Opstillingsmodel 2 Den enkelte vælgerforening opstiller selv partiets folketingskandidat(er). Der skal opstilles en kandidat i hver opstillingskreds, der er i kommunen. Kandidaterne kan opstille i flere opstillingskredse i samme storkreds. Storkredsbestyrelsen fastsætter i hver storkreds de nærmere regler herfor. Opstillingen af folketingskandidater skal ske som nomineret sideordnet opstilling i overensstemmelse med valglovens regler herom. Når opstillingsmøderne i vælgerforeningerne er gennemført senest 18 måneder efter afholdt folketingsvalg, kan storkredsgeneralforsamlingen opstille yderligere folketingskandidater, såfremt det samlede antal folketingskandidater i storkredsen er mindre end antallet af storkredsens valgte konservative folketingsmedlemmer plus fire folketingskandidater. Storkredsgeneralforsamlingen kan ikke opstille flere kandidater end antallet af storkredsens valgte konservative folketingsmedlemmer plus fire folketingskandidater. Folketingskandidater opstillet af storkredsgeneralforsamlingen nomineres ikke i opstillingskredse. 12 Regnskabsåret følger kalenderåret. De på storkredsforsamlingen valgte revisorer udfører en kritisk intern revision af årsregnskabet og regnskabsførelsen. Bestyrelsen har ansvaret for storkredsens økonomi og regnskab. Storkredsen tegnes i juridiske og økonomiske anliggender af formanden sammen med næstformanden eller den økonomiansvarlige. Storkredsgeneralforsamlingen kan fastsætte, at vælgerforeningerne skal betale et kontingent baseret på medlemstal eller stemmetal til kommunalvalg. 13 Disse vedtægter kan ændres, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer derfor på en storkredsgeneralforsamling. Det påhviler bestyrelsen at påse, at vedtægtsændringer ikke vedtages, såfremt de strider mod partiets vedtægter. Enhver ændring eller tilføjelse til partiets standardvedtægter skal indsendes til godkendelse af partiets hovedbestyrelse, jf. 27 i vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation. Partiets vedtægtsudvalg afgør fortolkningsspørgsmål i forhold til vedtægterne jf. 9, stk. 7 i vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation. 13 Storkredsen kan kun opløses efter vedtagelse af Det Konservative Folkepartis landsråd. Ved opløsningen tilfalder storkredsens ejendele Det Konservative Folkeparti. Således vedtaget på partiets hovedbestyrelsesmøde den 30. november 2012.
Overgangsordninger Med de nye vedtægter skal storkredsen også vælge opstillingsmodel for opstilling af folketingskandidater. Som overgangsordning er fristen er fastsat til udgangen af februar måned 2013. Dette svarer til 3 måneder efter hovedbestyrelsesmødet den 30. november og vedtagelsen af standardvedtægterne. Hovedbestyrelsen opfordrer dog storkredsene til at have denne beslutning på plads senest 15. januar 2013 af hensyn til afviklingen af vælgerforeningsgeneralforsamlingerne i januar. Hovedbestyrelsen fastslår, at fristen for opstilling af folketingskandidater fortolkes fra det ordinære landsråd 2012, hvor de nye landsvedtægter blev vedtaget. Således skal folketingskandidaterne opstilles senest 30. marts 2014, svarende til 18 måneder efter det ordinære landsråd 2012 Den konservative Vælgerforening i København Ordinær generalforsamling Onsdag d. 27. februar klokken 19:00 hos Rederiforeningen, Amaliegade 33, 1256 København K Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om foreningens virke i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fremlæggelse af budget for indeværende år 5. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår 6. Fastsættelse af den andel af kontingentindbetalingerne, der sendes til lokalforeningerne 7. Indkomne forslag 8. Opstilling af konservative kan didater til kommunalvalget 2013 9. Beretning fra den konservative gruppe i Borgerrepræsentatio nen om gruppens politik 10. Valg af formand 11. Valg af næstformand 12. Valg af kasserer 13. Valg af 3 hovedbestyrelses medlemmer, samt en 1. og 2. suppleant for disse 14. Valg af delegerede til partiets landsråd, jvf. vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation 6, stk. 1, pkt. 6, samt suppleanter for disse 15. Valg af delegerede til stor kredsforsamlingen, jvf. ved tægter for Det Konservative Folkepartis organisation 25, stk. 1 samt suppleanter for disse 16. Valg af 2 revisorer og supple anter for disse 17. Politisk drøftelse 18. Eventuelt Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde på kbh@konservative.dk senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Vedr. punkt 8, så udsendes der en indstilling fra hovedbestyrelsen forud for generalforsamlingen. Under dette dagsordepunkt har medlemmer af Konservativ Ungdom og Konservative Studerende stemmeret såfremt de er optaget på valglisten i Københavns Kommune. Punkt 15 udgår, da storkredsforsamlingen fremover er for alle medlemmerne i storkredsen. Der opfordres til at ankomme i god tid, således at udlevering af stemmemateriale kan ske glidningsløst. For at kunne opnå stemmeret, skal det senest opkrævet kontingent være betalt og man skal have været medlem i mindst en måned. Amager Autolakering Tre årtier med styr på kvaliteten Bjørnbaksvej 14 2770 Kastrup TLF. 3250 2300 www.amagerautolakering.dk Hugo Andersen Direktør 11
Kommuner i regionen Der er 29 kommuner i Region Hovedstaden: Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Københavns Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune (før 2008: Frederiksværk- Hundested Kommune) Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Mødested for alle over 60 år OK-KØBENHAVN/FREDERIKSBERG www.frederiksberg.ok-klubberne.dk 12
Et sammenhængende sundhedsvæsen Susanne Møller Medlem afkøbenhavns Borgerrepræsentation (MBR), Sundheds og Omsorgsudvalget og supp. til Regionsrådet Det er nu snart 6 år siden vi fik kommunalreformen og der er sket meget godt siden. Det er dog stadig 2 kasser og der foregår stadig kassetænkning mellem regioner og kommuner. Dette på trods af sundhedsaftaler og snitfladekataloger og intentioner om, at man skal tale sig til rette ved tvister, så borgerne ikke kommer i klemme, Hospitalsvæsenet har virkelig formået at effektivisere og bruge DRG afregningen. Det får kommunerne så at mærke ved, at de skal til lommerne. Det satte produktiviteten i vejret at man får afregning for sin produktion, ingen tvivl om det. Men vores sundhedsvæsen er ikke interesseret i flere kunder som enhver erhvervsvirksomhed vil være. Tiden er inde til at se på justeringer af afregningen, da den i nogle tilfælde ikke er rimelig. Som det tidligere har været fremme skal det ikke belønnes at en undersøgelse strækker sig over 4 dage med besøg hos forskellige fagpersoner frem for man planlægger undersøgelserne samme dag. Det ideelle vil være hvis det er muligt at lave en incitamentstruktur der tilgodeser gode, effektive patientforløb til gavn for patient og rationelt for økonomien. Vi vil ikke have sekundahospitaler til de ældre. Kommunernes medfinansiering af hospitalsvæsenet gør nu, at man begynder at tale om at lave kommunale sundhedshuse, hvor ældre svage borgere kan blive indlagt. Disse sundhedshuse skal ikke forveksles med sundhedshuse hvor man samler sundhedstilbuddene under et tag. Jeg vil kraftigt advare mod, at man laver et sundhedsvæsen på 1. og 2. Klasse. Også ældre mennesker har krav på undersøgelse og behandling, når lægen skønner det. Idéen med forslag om kommunale sundhedshuse er, at man skal forsøge at undgå unødige indlæggelser af ældre, svage patienter. Vi risikerer bare, at dele undersøgelses og behandlings tilbud i 1. og 2. Klasse. Det er vigtigt at man i hjemmeplejen formår at forebygge, at ældre svage borgere bliver indlagt, fordi de ikke får nok at drikke. Det kræver uddannelse af personalet i hjemmeplejen. Men når ældre svage borgere pludseligt bliver syge og ikke kan klare sig, kan der ligge alvorligere sygdomme bag. Det er derfor vigtigt at de på lige fod med andre borgere bliver undersøgt ordentligt, så den rette behandling sættes ind. Pakkeforløb og forløbsprogrammer for udvalgte sygdomme har været gode og har løftet behandlingerne på disse områder. I en tid med presset økonomi er det dog vigtigt hele tiden at have fokus på de områder, der ikke er dækket af pakkeforløb. Der sker en nødvendig prioritering på hospitalerne, derfor risikerer man selvfølgelig nedprioritering på områder uden pakkeforløb, uønsket eller ønsket. Malerfirmaet Johnny Beyer Munkebjergvej 20 2770 Kastrup Telefon 2086 8070 info@johnny-beyer.dk www.johnny-beyer.dk Danske Malermestre Garantiordning Vi giver fast pris - overholder altid tiden - og så rydder vi op efter os! 13
Den konservative Vælgerforening i København Ordinær generalforsamling: Onsdag d. 27. februar klokken 19:00 Rederiforeningen, Amaliegade 33, 1256 København K Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om foreningens virke i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fremlæggelse af budget for indeværende år 5. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår 6. Fastsættelse af den andel af kontingentindbetalingerne, der sendes til lokalforeningerne 7. Indkomne forslag 8. Opstilling af konservative kandidater til kommunalvalget 2013 9. Beretning fra den konservative gruppe i Borgerrepræsentationen om gruppens politik 10. Valg af formand 11. Valg af næstformand 12. Valg af kasserer 13. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, samt en 1. og 2. suppleant for disse 14. Valg af delegerede til partiets landsråd, jvf. vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation 6, stk. 1, pkt. 6, samt suppleanter for disse 15. Valg af delegerede til storkredsforsamlingen, jvf. vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation 25, stk. 1 samt suppleanter for disse 16. Valg af 2 revisorer og suppleanter for disse 17. Politisk drøftelse 18.Eventuelt Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde på kbh@konservative.dk senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Vedr. punkt 8, så udsendes der en indstilling fra hovedbestyrelsen forud for generalforsamlingen. Under dette dagsordens punkt har medlemmer af Konservativ Ungdom og Konservative Studerende stemmeret såfremt de er optaget på valglisten i Københavns Kommune. Punkt 15 udgår, da storkredsforsamlingen fremover er for alle medlemmerne i storkredsen. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde på kbh@konservative.dk senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Vedr. punkt 8, så udsendes der en indstilling fra hovedbestyrelsen forud for generalforsamlingen. Under dette dagsordens punkt har medlemmer af Konservativ Ungdom og Konservative Studerende stemmeret såfremt de er optaget på valglisten i Københavns Kommune. Punkt 15 udgår, da storkredsforsamlingen fremover er for alle medlemmerne i storkredsen. Der opfordres til at ankomme i god tid, således at udlevering af stemmemateriale kan ske glidningsløst. Ordinær generalforsamling i Frederiksberg konservative vælgerforening Tirsdag d. 31. januar 2013 kl. 19.30 på Haveselskabetsvej 3A 14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om foreningens virke i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fremlæggelse af budget for indeværende år 5. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår. 6. Indkomne forslag 7. Beretning fra den konservative byrådsgruppe om gruppens politik. 8. Valg af formand 9. Valg af næstformand 10. Beretning fra den konservative byrådsgruppe om gruppens politik. 11. Valg af delegerede til partiets landsråd iht. ved tægterne samt suppleanter for disse. 12. Valg af delegerede til storkredsforsamlingen iht. vedtægterne samt suppleanter for disse. 13. Valg af 2 revisorer og suppleanter for disse 14. Politisk drøftelse 15. Folketingskandidat valg 16. Eventuelt.
Nyt fra Konservative i Dragør Ny borgmester kandidat for Konservative i Dragør og St. Magleby er Kenneth Gøtterup. Kurt Christensen Af formanden for Dragør og Stor Magleby Konservative Vælgerforening Kenneth Gøtterup Konservatives kandidat til Borgmesterposten til valget i 2013. Vælgerforeningen har på opstillingsmødet den 1. oktober 2012 valgt ny borgmesterkandidat for det Konservative Folkeparti i Dragør. Kenneth Gøtterup blev enstemmigt valgt som Konservatives kandidat til Borgmesterposten til valget i 2013. Kenneth Gøtterup er 42 år gammel. Kenneth Gøtterup er uddannet Cand. scient.soc. og Master i public policy. Kenneth Gøtterup har siddet i kommunalbestyrelsen siden januar 2010. Formand for vælgerforeningen Kurt Christensen udtaler: Med valget af Kenneth Gøtterup har det Konservative Folkeparti i Dragør sikret et stærkt generationsskifte. Kenneth Gøtterup er en hårdtarbejdende politiker med klare og tydelige visioner for kommunens fremtid. Kenneth Gøtterup er en dygtig politisk leder med stor viden og indsigt i den kommunale sektor. Med valget af Kenneth Gøtterup vil Dragør kunne blive ledet på forsvarlig vis fra 2014 til gavn for medarbejdere og borgere. Kenneth Gøtterup har et stort engagement for alle dele af den kommunale drift og vil kunne gennemføre de nødvendige reformer og tilpasninger der er nødvendig for at sikre en stram økonomistyring samtidig med, at der er fokus på borgernes service og velfærdsydelser. Kenneth Gøtterup udtaler: Jeg er glad for den tillid vælgerforeningen viser mig og vi skal nu sammen med det øvrige stærke hold af kandidater arbejde for en ordentlig ledelse af Dragør. Der har i denne valgperiode været truffet beslutning om en økonomisk uansvarlig skolereform, ligesom vi mangler visioner for Dragør der omsættes i praksis. Dragør er en unik kommune, med et godt udviklingspotentiale, en stærk kultur og engagerede borger. Jeg ønsker, at vi nu sætter fokus på en langsigtet planlægning af kommunens rammer og vilkår, får engageret borgerne og foreningerne endnu mere og får skabt en bæredygtig økonomi. Ved samme lejlighed blev et nyt politisk program fremlagt og vedtaget, dette kan ses på vores hjemmeside http://www. konservative.dk/dragor Vælgerforeningen er nu i fuld gang med kandidatinterview med øvrige kandidater til den samlede liste og forventer at afholde opstillingsmøde primo april måned 2012 og er i gang med planlægningen af den kommende valgkamp der fra 2014 vil føre til, at Dragør igen er ledet af en konservativ borgmester. Generalforsamling Sæt allerede nu kryds i kalenderen mandag den 28. januar 2013, hvor Den Konservative Vælgerforening i Dragør og Store Magleby afholder sin ordinær generalforsamling kl. 19:30 i Hollænderhallen. Vi håber at se så mange som muligt af vælgerforeningens medlemmer. I ønskes alle en god jul og et rigtigt godt nytår. KONSERVATIVE I DRAGØR & STORE MAGLEBY. Indkalder til Generalforsamling mandag d. 28. januar 2013 kl. 19:30 i Hollænderhallen. 1. Valg af dirigent 2. Beretning om foreningens virke i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for det inde værende kalenderår 5. Indkomne forslag 6. Beretning fra den konservative byråds gruppe om gruppens politik 7. Valg af formand 8. Valg af næstformand 9. Valg af mindst 5 bestyrelsesmedlem mer, samt en 1. og 2. suppleant for disse. 10. Valg af delegerede til partiets landsråd, jvf. vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation 4, stk. 2, pkt. 11 og 12, samt suppleanter for disse 11. Valg af 2 revisorer og suppleanter for disse 12. Politisk drøftelse 13. Nyt fra folketingskandidat Helle Bonnesen 14. Eventuelt 15
C-INFO FRA FOLKETINGET BORGERNE OG VIRKSOMHEDERNE SKAL DRIVE DANMARK FREM Lars Barfoed Formand for Det konservative Folkepart, Storkreds Københavns spidskandidat til Folketinget 16 En stærkere stat. Sådan lød svaret på Danmarks udfordringer for et stykke tid siden fra fire topsocialdemokrater blandt andre finansministeren og beskæftigelsesministeren. En stærkere skat. Et skræmmende svar. Vi har verdens højeste skattetryk og største offentlige sektor, og så ønsker fremtrædende medlemmer af regeringen endnu mere stat, endnu mere regulering og endnu mindre plads til den enkelte. I ramme alvor. Jeg kunne ikke være mere uenig. Det rekordhøje skattetryk, den voluminøse stat og den snærende regulering er problemet. Ikke løsningen. Vi har ikke brug for en stærkere stat. Vi har brug for stærkere borgere og stærkere virksomheder. Det er dem, der skal tage ansvar og drive udviklingen. Vi skal give virksomhederne mulighed for at skabe arbejdspladser. Det er borgerne i Danmark, som skal drive dette land ikke staten. Gode rammevilkår for erhvervslivet er vejen frem Borgerne og de private virksomheder er rygraden i samfundet. Derfor skal de sættes fri og mødes med mindre regulering, færre skatter og mere tillid fra de offentlige myndigheder. Frihed til at skabe arbejdspladser, velstand og vækst i Danmark. Kun sådan sikrer vi ro om familiernes økonomi og plads til at tage hånd om dem, der ikke kan klare sig selv. Vi skal have troen på fremtiden tilbage og fornyet gang i privatøkonomien. Derfor skal bolig-jobordningen udvides. Uden virksomheder ingen job. Sådan er det. Vor selskabsskat skal ned på 20 % nu Desværre er det langtfra længere givet, at danske virksomheder hører til i Danmark. Eller at udenlandske fristes til at slå sig ned her. Sverige har besluttet at sænke selskabsskatten fra 2013 fra 26 til 22 %. Lignende tanker gør Storbritannien sig. Der er ikke råd til at vente. Den hjemlige selskabsskat skal ned. Helt ned på 20 %. Og så skal vi af med sukkerafgiften og fedtafgiften. Jo, indrømmet. Fedtafgiften har vi selv været med til at indføre. Men som bekendt er der kun en ting, der er værre end at fejle nemlig ikke at indrømme sine fejl, når man har opdaget dem. Fedtafgiften var en fejl. Den skal væk. Samtidig skal vi sænke afgifterne på øl og sodavand, der er de helt store lokkevarer, når danskerne handler dagligvarer syd for grænsen. Derfor vil Konservative i finanslovsforhandlingerne også kræve de nævnte afgifter ned på tysk niveau. Med andre ord skal omkostningerne ned. Tabet af arbejdspladser i Danmark må bringes til ophør Tab af arbejdspladser er så absolut Danmarks mest akutte problem. Alligevel har regeringen intet svar. Støttepartiet Enhedslisten er endda af den overbevisning, at afgifter skaber job. Erhvervslivet skal have sunde og friere rammer. Lavere skat og færre afgifter. Detailregulering og kontrol af såvel virksomheder som borgere har taget overhånd. Lad os nu en gang for alle bekæmpe bureaukratiet. Flere skal kunne forsørge sig selv. Med andre ord: Giv borgerne ansvaret tilbage. Det er overskriften på og essensen af det principprogram, som Det Konservative Folkeparti har vedtaget den 30. september på sit landsråd i Herning. Vi er klar til at gennemføre økonomiske og politiske reformer Som Konservative vil vi gerne forandre for at bevare - det bevaringsværdige. Derfor er vi klar til at gennemføre omfattende reformer. Økonomiske og politiske reformer, der skal sikre, at Danmark fortsat vil være et af verdens mest velstillede lande med optimale muligheder for, at danskerne kan leve et liv i frihed i ansvar. Men den enkelte skal have ansvaret for eget liv tilbage. Så bakker vi andre op. Støtter og aflaster der, hvor behovet er. Det er livskvalitet for den enkelte og for samfundet. Kun ved at være frie mennesker i samspil med andre, kan vi løfte arven videre til kommende generationer. Skal vi sammen løfte Danmark ind i fremtiden, kræver det, at vi bakker op om de værdier, som binder os sammen. Stærkere borgere og virksomheder skal drive Danmark frem ikke en stærkere stat.
Retskrivning eller ret skrivning? Den nye retskrivningsordbog knæler for dovne sprogbrugere Jesper Troels Jensen Så slås man atter om sproget. Dansk Sprognævn har nemlig udsendt en ny udgave af Retskrivningsordbogen til glæde for nogle, til gene for mange, men til undren for de fleste. Det er især den sidste gruppe, jeg henvender mig til her, for jeg forstår godt, at det kan være svært at vide, hvad man skal mene, når ét kor jubler: Sproget udvikler sig! Hvor dejligt!, mens et andet står overfor og klager: Forandring fryder? Nej, forandring er forfald. Når man som jeg betræder den smalle sti, der løber mellem disse to kor, risikerer man fra tid til anden at blive ramt af det mudder, de slynger mod hinanden, men hvis jeg skulle synge noget, ville det lyde konservativt: Vi må forandre for at kunne bevare. Ja, for et modersmål må være bøjeligt nok til at kunne indoptage de udtryk i sig, folket finder på; det må være smidigt nok til, at dets stavemåde tager bestik af folkets udtale uden at lægge sig på maven for den. Ja, for mon danskerne havde valgt at bevare dansk, hvis sprogmyndighederne endnu insisterede på, at vi har skulle staves som Christian IV stavede det: vi hauffuer? Næppe. Tidens tand har det med at gnave det omstændelige af, såvel i udtale som i bogstaver. Af samme grund blev Kjøbenhavn til København. Så for overhovedet at kunne bevares som danskernes sprog må dansk ændre sig, i takt med, at tiden ændrer sig, men som komikeren og iscenesætteren Flemming Jensen siger: Det skal helst ske ved opfindsomhed, ikke ved uformåen. Og det er dét, der ærgrer mig ved flere ændringer i den ny Retskrivningsordbog: de virker som knæfald for dovne sprogbrugere. Således afviklingen af reglen om, at indad, udenfor, nedenunder o. lign. skal skrives i to ord, når de har en styrelse. Som Sprognævnet udtrykker det: Ændring af sær- og sammenskrivning af forbindelser som inden for/indenfor mv. Fx Du skal stille skoene uden for døren kan fremover skrives: (...) Du skal stille skoene udenfor døren. Hvorfor dog ophæve denne mulighed for at præcisere forholdet mellem leddene i sine sætninger, ja for at nuancere sit skriftsprog? Sprognævnet vil indvende: Vi ophæver ikke muligheden; vi siger, at man ikke behøver følge reglen. Hertil siger jeg: Det vil komme ud på ét! Ved at ligeberettige det at overholde en regel som kræver grammatisk omtanke med det at tilsidesætte samme regel ophæver man de facto samme regel. Sådanne ændringer kan virke som bagateller; dansk skal nok overleve, jovist, men de udspringer af en fortvivlende grundholdning: Sproget er det, folket til hver en tid taler. Følger man dén, vil Nævnet opløse sit eget virkefelt, for det lyder unægtelig utroværdigt at tale om retskrivning, hvis man ikke går ud fra, at det rette sprog findes; hvis man afviser den tanke, at visse former for sprogbrug hæver sig over andre. Overført til dansktimerne: Hr. lærer, hedder det at lægge sig ned eller at ligge sig ned?. Et godt spørgsmål, svarer læreren, bedømt efter jeres stile er der nu så mange i klassen, der skriver at ligge sig ned, at dét fremover bliver det rigtige. Slår jeg ordet advokatsalær op på Google, får jeg 10.600 træffere, men når jeg fejlagtigt skriver advokat salær, får jeg 12.200 træffere. Skønt dette kun er et pejlemærke, antyder eksemplet, at et flertal i dag skriver en mængde sammensatte navneord i to ord, selv om de rettelig skrives i ét ord. Mit spørgsmål til Sprognævnet bliver: Hvor mange flere forekomster af denne fejltype behøver I at se, før I vil ophæve også den til lov? Og når dét sker, hvordan skal vi så kunne skelne mellem holde plads og holdeplads, mellem en stor magt og en stormagt, en mands orkester og enmandsorkester, for at nævne nogle få af de problematiske. Kære Sprognævn: Hvorfor bør jeg mene, at det, de fleste skriver forkert, bør være rigtigt for alle? Og kan I forklare mig, hvorfor jeg fortsat bør bevæge mig på min smalle sti i midten i stedet for at stille mig over i koret, der synger om forfald? Konservative ønsker at værne om det danske sprog og sikre, at det også i fremtiden udvikler sig og har mulighed for at fungere i alle dele af samfundslivet, herunder i uddannelsessystemet - Uddrag af vedtagelsen fra Det konservative folkepartis landsråd 17
Bestyrelsen i Storkreds København er: Peter Kastoft, formand og medlem af partiets hovedbestyrelse Hans Erik Siesgaard, næstformand medlem af partiets hovedbestyrelse Kurt Christensen, sekretær Vælgerforeningen i Dragør Jesper Eriksen, kasserer Vælgerforeningen i København Andreas Kloster, formand for Vælgerforeningen i Tårnby Andreas Boisen, formand for Vælgerforeningen i København Bente Winkel, næstformand for Vælgerforeningen på Frederiksberg Mikkel Wrang, KUs repræsentant Citater af Lars Barfod: Jeg siger, hvad jeg mener. Jeg er politiker, fordi jeg har holdninger til, hvordan vi indretter vores samfund. Jeg bøjer ikke af for taktiske hensyn. Jeg vil kort sagt blive ved med at sige, præcis hvad jeg mener. Og hvis det at sige sin ærlige mening er at være politisk tonedøv, så indrømmer jeg gerne, at jeg ikke har en tone i livet Det Konservative Folkeparti er Danmarks mest borgerlige parti. At være borgerlig handler for mig om at sætte borgeren i centrum. Lars Barfoed Formand for Det konservative Folkepart, Storkreds Københavns spidskandidat til Folketinget Giv frihed til at borgerne kan indrette deres tilværelse og tage ansvar for deres valg og handlinger. Konservatismen er en varm og menneskelig livsholdning baseret på et sæt af værdier, der definerer vores holdning til skiftende tiders politiske og moralske spørgsmål. Vil vi føre politik, der styrker danskernes personlige frihed og ansvaret både for os selv og for andre. Vi vil føre politik, der skaber bedre vilkår for det private initiativ. Vi vil føre politik, der fremmer vores fælles nationale værdier og kultur. Skal vi nedbryde dansk kultur og traditioner, eller skal vi forsvare vores kultur og traditioner? En ny borgerlig regering vil med ansvarlig borgerlig politik altid kunne rede trådene ud af det økonomiske kaos en rød regering efterlader. Men hvis de kulturradikale for lov at nedbryde danske værdier og dansk kultur, der er bygget op gennem generationer, står det ikke til at redde. Martin Andresen Skøder Testamenter Lejesager Andelshandler Byggestyring Ejendomsadministration Ring eller mail for spørgsmål og tilbud. Telefon: 33 25 34 60 Mail: mma@adv-dahl.dk Web: www.adv-dahl.dk Redaktion Peter Kastoft og Henrik Murmann CVR 34435200 Bank Nordik: 6511 3060167655 Tryk: SH Grafik.dk Oplag: 2.000- Dec. 2012 formand@storkreds.dk www.storkredsen.dk P. Knudsensgade 1 2450 København SV 18
Aktivitetskalender JANUAR Mandag d.15. kl.18:00 19:30 VKO Nytårskur Festsalen på Københavns Rådhus Torsdag d.17. kl.19:00 2. Kreds Amager Vest generalforsamling Edvard Thomsens Vej 79 København S Forslag: nishandan@konservative.dk Mandag d.21. kl.19:30 Møde i den erhvervspolitiske gruppe Københavns Rådhus. Tirsdag d.22. kl.18:30 7. kreds Brønshøj-Husum generalforsamling Kulturhuset Pilegaarden Brønshøjvej 17 Brønshøj Forslag: lis_soekvist@post.tele.dk Onsdag d. 23. kl.19:00 Tårnby Konservative Vælgerforening generalforsamling Foreningshuset, Amager Landevej 71 Onsdag d. 23. kl.19:00 6. kreds - Utterslev generalforsamling Tagensvej 188 København NV Forslag: mowa@webspeed.dk Onsdag d. 23. kl.19:30 4. Kreds - Sundbyøster generalforsamling Peder Lykke Skolen (lærerværelset) Brydes Allé 25 København S Forslag: oledevoss@tiscali.dk Onsdag d. 23. kl.19:30 5. Kreds Nørrebro generalforsamling Jagtvej 1, 4tv 2200 København N Forslag: kian@conteh.dk Mandag d.28. kl.19:30 Dragør Generalforsamling Hollænderhallen. Den Konservative Vælgerforening i Dragør og Store Maglebys ordinær generalforsamling. Vi glæder os til at se mange medlemmer. Se side 15 Mandag d.28. kl.19:00 1.kreds - Østerbro generalforsamling DSK, Svanemøllevej 41, Hellerup Forslag: henrikryf.schanbourn@gmail.com Mandag d.28. kl.19:30 3. kreds Indre By generalforsamling Hollænderhallen. Hotel Bethel (Sømandshjem) Nyhavn 22 København N Forslag: eb-andersson@hotmail.com Tirsdag d.29. kl.19:30 9. kreds Vesterbro/Kgs. Enghave generalforsamling A/B Isteds fælleslokaler Istedgade 122, stuen København V Forslag: franspop@hotmail.com Torsdag d.31. kl.19:30 Frederiksberg Konservative Vælgerforening generalforsamling Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg. Se side 14 FEBRUAR Tirsdag d.26. kl.18:30 Politik & gule ærter Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg Partileder Lars Barfoed og borgmester Jørgen Glenthøj taler og diskuterer. Pris 150 kr. ekskl. drikkevarer, husk kontanter. Tilmelding 3331 9410 - frederiksberg@konservative.dk senest 22. febr. Torsdag d. 21. kl. 19 København til debat på Københavns Rådhus Tilmelding på kbh@konservative.dk senest den 20. februar. Debatmødets emne er på www. konservative.dk/kbh under Aktiviteter Onsdag d.27. kl.19:00 Københavns Konservative Vælgerforenings generalforsamling Danmarks Rederiforening, Amaliegade 33, København K Dagsorden se side 14. MARTS Onsdag d.20. kl.19 Generalforsamling Storkreds København Jens Jessens Vej 22, 2000 Frederiksberg Alle Delegerede og øvrige Vælgerforenings medlemmer er velkommen Onsdag d.27 kl.19 Lars Barfoeds Debatkreds Christiansborg Ønskes Spisning i Snapstinget så er mødetid kl. 18 Tilmelding til kontoret senest 25. (se omtale side 7) APRIL Onsdag d.10 kl.19 Opstillingsmøde til Region Hovedstaden Herlev Hospital Auditoriet Torsdag d.18. kl.19.30 Opstillingsgeneralforsamling Frederiksberg Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20 Frederiksberg Konservative opstiller kandidater til kommunalvalget 2013 SH Grafik www.shgrafik.dk shg@shgrafik.dk Edvard Glæsels Vej 6 DK - 2000 Frederiksberg Tel. 2142 6465 Fax 3811 6765 Etiketter Forretningstryksager RFID labels Forlag Grafisk kompetence Certificeret af Nato & Finansrådet & PBS & Post Danmark 19
Aktivitetskalender MAJ Onsdag d.22 kl.17:30-19:30 Lars Barfoeds Debatkreds Gå-Hjem-møde Tilmelding 3331 9410 - frederiksberg@ konservative.dk senest 17. Onsdag d.29. København til debat på Københavns Rådhus. Tilmelding på kbh@konservative.dk senest den 22. maj. Debatmødets emne er på www. konservative.dk/kbh under punktet Aktiviteter JUNi Onsdag d.5. Grundlovsmøde på Kastellet. Programmet er på www.konservative. dk/kbh under punktet Aktiviteter Onsdag d. 5. kl.12:00 Grundlovsmøde Frederiksberg AUGUST Mandag d.26. 30. DHL-stafetten i Fælledparken Københavns Konservative Vælgerforening stiller et hold hver dag. Tilmelding på kbh@konservative.dk. Vælgerforeningen betaler for en konservativ løbetrøje samt deltagergebyret. Onsdag d.28. København til debat på Københavns Rådhus. Tilmelding på kbh@konservative.dk senest den 21. august. Debatmødets emne på www.konservative.dk/ kbh under punktet Aktiviteter. Storpolitisk sommermøde M. G. Petersens Familiehave Pile Allé 16, Frederiksberg Søndag d.15. september København halvmaraton Københavns gader, hvor Københavns Konservative Vælgerforening stiller et hold. Tilmelding på kbh@konservative.dk. Vælgerforeningen betaler for en konservativ løbetrøje samt deltagergebyret Weekend d. 28.-29. Det konservativt Landsråd Herning OKTOBER Onsdag d.30. København til debat på Københavns Rådhus Tilmelding på kbh@konservative.dk senest den 23. oktober. Debatmødets emne på www.konservative.dk/ kbh under punktet Aktiviteter NOVEMBER Tirsdag d. 19. Kommunalvalg og Regionsvalg Bag enhver overbevisende tale står solid retorisk kompetence Jesper Troels Jensen Rådgivende retoriker SEPTEMBER Lørdag d.7. september Politisk seminar for vælgerforeningens medlemmer. Københavns Konservative Vælgerforening Tilmelding på kbh@konservative.dk Kontakt: 2367 2000 jtj@rhetor.dk Følg med på de altid opdaterede hjemmesiderne: www.storkreds.dk & www.frederiksberg-konservative.dk & www.konservative.dk/kbh Frb kontor 3331 9410