UNDERSØGELSE AF KOMMUNERNES BRUG AF NÆRDEMOKRATIUDVALG Udarbejdet for Center for Borgerdialog December 2010 Resumé: Formålet med undersøgelsen var at tage temperaturen på kommunernes anvendelse af nærdemokratiudvalg i dag, ved udgangen af 2010. Undersøgelsen er foretaget ved at gennemgå samtlige kommuners hjemmesider og ved at interviewe udvalgte udvalgsformænd i tre kommuner. Resultaterne viser en tilbagegang i antallet af kommuner, der har et nærdemokratiudvalg fra 27 1 i juni 2010 til 16 i november 2010. Af de 16 udvalg der er registreret, er et enkelt nyt og andre er blevet styrket eller har ændret organiseringsform, men overordnet er billedet, at en del af de kommuner, der etablerede et nærdemokratiudvalg i forbindelse med kommunesammenlægningen, har valgt at nedlægge dem igen. Undersøgelsen viser også, at de fleste udvalg har valgt at konstituere sig med byrådspolitikere alene, mens et mindretal har medlemmer der repræsenterer lokalråd, brugerdemokratiske repræsentanter eller almindelige borgere. På top 10 listen over udvalgenes anvendelsesformål findes topscorerne blandt emner som landdistriktsudvikling, tværgående arbejde med nærdemokrati i fagudvalg/forvaltning, dialog med lokalråd og afprøvning af nye borgerinddragelses metoder. Udfordringerne for udvalgene synes overordnet at være forankringen af nærdemokratiet i kommunens administration og i de øvrige forskellige politiske udvalg, og dermed skabe den fornødne bevidsthed omkring nærdemokratiet der kan underbygge at det bliver et fælles anliggende for kommunen. Undersøgelsens metode: Undersøgelsen er udarbejdet i regi af Center for Borgerdialog og er gennemført i perioden november-december 2010. Undersøgelsen består af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative del består i: 1 jf. Indenrigs- og socialministeriet (juni 2009) Statusrapport om kommunernes arbejde med nærdemokrati 1
Deskresearch af samtlige 98 kommuners hjemmesider med det formål at opgøre hvor mange kommuner, der har et nærdemokratiudvalg eller tilsvarende. Undersøgelsen bygger på data om udvalgene i det omfang det via hjemmesiden har været tilgængeligt. Deskresearch af styrelsesvedtægter, kommissorier eller andre tilgængelige elektroniske dokumenter og data vedrørende de registrerede udvalgs organiseringsform, udvalgets deltagersammensætning og inddragelse af andre end byrådspolitikere, udvalgenes formål og anvendelse og øvrige aktiviteter. Den kvalitative del består i: Telefoninterview med udvalgsformænd i tre udvalgte kommuners nærdemokratiudvalg. Udvalgene er udvalgt med henblik på at opnå en vis geografisk spredning. Formålet med interviewene var at opnå yderligere viden og indsigt i udvalgenes fokusområder, arbejdsopgaver og udfordringer. Der er gennemført interview med; o Frank Bodholdt Jakobsen (F), Formand for Sønderborgs Borger- og Demokratiudvalg o Anders Riberholt Henriksen (F), Formand for Silkeborgs Nærdemokratiudvalg o Lene Koustrup Madsen (S), Formand for Næstveds Lokaldemokatiudvalg Resultater Udvalgenes udbredelse På baggrund af hjemmesideundersøgelsen af de 98 kommuners hjemmesider har det været muligt at registrere 16 kommuner med et nærdemokratiudvalg eller tilsvarende. Kommunens navn Udvalgets navn 1 Albertslund Udvalg om borgerinddragelse 2 Frederikshavn Distriktsudvalg 3 Halsnæs Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati 4 Holbæk Dialogudvalg 5 Jammerbugt Kultur-, fritids- & landdistriktsudvalget 6 Næstved Lokaldemokratiudvalget 7 Roskilde Borgerdialogudvalget 8 Silkeborg Nærdemokratiudvalget 9 Skive Landsbyudvalget 10 Stevns Demokrati- og Udviklingsudvalget 11 Svendborg Nærdemokratiudvalget 2
12 Sønderborg Borger- og Demokratiudvalget 13 Vejle Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati 14 Vesthimmerland Landsbyudvalg 15 Viborg Demokratiudvalget 16 Vordingborg Dialogudvalg Tabel 1: Kommuner med nærdemokratiudvalg eller tilsvarende, nov.2010 Af de nye sammenlagte kommuner har 15 (23 %) et nærdemokratiudvalg, hvorimod det kun gælder for 1 (3 %) af de ikke-sammenlagte kommuner (Albertslund Kommune). Ved at se på sammenhængen mellem sammenlagte kommuner og ikke sammenlagte kommuner, tegner der sig et billede af, at der har været et ønske og behov for at sætte særligt fokus på nærdemokratiet i de nye kommuner. Langt hovedparten af udvalgene er oprettet i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Der er til gengæld tegn på, at der efter kommunalvalget i 2009 er sket visse ændringer, både i antallet af udvalg og deres funktion. Ændringerne er i midlertidigt modsatrettede. Der er eksempler på kommuner, der har valgt at nedlægge deres udvalg efter kommunalvalget 2009 (fx Aabenraa), men der er også udvalg, der ved denne lejlighed er blevet oprettet (fx Sønderborg) eller har fået ny status fra et 17, stk. 4 udvalg til et stående udvalg (fx Vejle). Endvidere er der kommuner, der har valgt at nedlægge deres demokratiudvalg for at erstatte det af et dialogudvalg, der nu omfatter hele byrådet (Vordingborg). Endelig kan det tilføjes at Kalundborg Kommune forventer at opstarte et landdistriktsudvalg i 2011. Silkeborg er et af de udvalg, der blev oprettet i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, hvor de fire gamle kommuner blev erstattet af den nye Silkeborg kommune. Udvalget har i forbindelse med 2009-valget opretholdt udvalget. I Næstved blev nærdemokratiudvalget, som i Silkeborg, stiftet i forbindelse med kommunesammenlægningerne og har været i funktion lige siden. I første valgperiode var udvalget særlig fokuseret omkring landdistriktspolitikken, mens de efter valget i 2009 har været fokuseret på oprettelse af lokalråd. I Sønderborg blev udvalget oprettet efter kommunalvalget i 2009 og har været i funktion i et års tid. Ét af argumenterne for oprettelsen var at supplere kommunens landdistriktsudvalg og dermed brede nærdemokratiet ud til at omfatte hele kommunen. Sammensætning og organisering: Udvalgene varierer hvad angår sammensætningen af medlemmer og organiseringsform. 3
I 11 af de 16 kommuner 2 består nærdemokratiudvalget udelukkende af byrådspolitikere. o I 2 af de 11 kommuner, Vordingborg og Holbæk, organiseres nærdemokratiudvalget dog via et antal dialogudvalg, der hver især dækker et geografisk område i kommunen. Alle byrådsmedlemmerne er repræsenteret i dialogudvalgene og der afholdes dialogmøder med lokalsamfundene og lokalråd med jævne mellemrum. I de resterende 5 kommuner, inddrages hhv. lokalvalgte repræsentanter, brugerdemokratiske repræsentanter og almindelige borgere. o I de 3 jyske kommuner Frederikshavn, Skive, Vesthimmerland inddrages lokalvalgte, som repræsenterer et geografisk område i kommunen. Udvalget er karakteriseret ved at fokusere på landdistriktsspørgsmålet, hvorfor udvalgene enten benævnes landbyudvalg eller distriktsudvalg. o I Silkeborg kommune er der udover politikere og lokale repræsentanter, ligeledes repræsentanter fra brugerdemokratiske organer (fx Ældrerådet). o Albertslund skiller sig ud ved at inddrage udvalgte borgere, som er udvalgt, fordi de enten sjældent deltager/ eller deltager ofte. Udvalget består af 6 folkevalgte byrådsmedlemmer og 6 ikke-folkevalgte borger. Borgerne er udvalgt efter kriterierne; demokrati (aktive/ikke aktive), bykvalitet (geografisk spredning) og mangfoldighed (etnisk og boligformer). I Silkeborg argumenteres der for, at inddragelse af lokalrådsrepræsentanter og brugerdemokratiske repræsentanter i udvalget kan ses i lyset af udvalgets fokus på udviklingen af lokalsamfund. Der lægges vægt på at samarbejdet mellem byrådet og lokalrådene er en vigtig brik i kommunens nærdemokrati, og det derfor har været naturligt at inddrage, blandt andre, disse aktører. Udvalgets anvendelse og formål: Udvalgene varierer også med hensyn til, hvilke emner, de er særligt optagede af. De fleste emner går igen i flere nærdemokratiudvalg, mens enkelte emner kun er dukket op i én enkelt kommune. Således er Sønderborg det eneste nærdemokratiudvalg, der opererer med et eksplicit mål om at øge stemmeprocenten. Det er til gengæld et gennemgående træk, at udvalgene fokuserer på relationen mellem land og by og på udvikling af landdistrikter og landsbyer. Dialogen mellem lokalråd og udvalg/byråd er flere steder formaliseret i f.eks. dialogudvalg, der mødes 2 gange årligt. Der er 2 Halsnæs, Holbæk, Jammerbugt, Næstved, Roskilde, Stevns, Svendborg, Sønderborg, Vejle, Viborg, Vordingborg 4
ligeledes mange, der udtrykker ønske om at ville afprøve nye og forskellige metoder til borgerinddragelse. På baggrund af læsning af styrelsesvedtægter, kommissorium og andet tilgængeligt materiale på kommunernes hjemmesider, kan der opstilles en prioriteret liste over de 10 mest udbredte fokusområder for nærdemokratiudvalgene. Top 10 liste over udvalgenes fokusområder: 1. Landdistriktsudvikling 2. Tværgående arbejde med nærdemokrati i fagudvalg og forvaltning 3. Dialog med eksisterende lokalråd 4. Afprøvning af nye borgerinddragelses metoder 5. Ønske om at styrke frivilligheden 6. Ønske om at styrke dialogen mellem borgere og politikere 7. Ønske om at forbedre borgernes indflydelsesmuligheder 8. Oprettelse af nye lokalråd 9. Konferencer eller stormøder omkring nærdemokrati 10. Særligt fokus på unge I Silkeborg har dialogen med eksisterende lokalråd og udviklingen af nye udvalg været i fokus. Derudover blev der i november 2010 afholdt en konference med politikere og lokalråd i Silkeborg kommune. På konferencen blev Kodeks for godt nærdemokrati vedtaget. I Silkeborg kommune har man i arbejdet med Kodeks for godt nærdemokrati inddraget politikere, forvaltning, lokalråd og bruger- og interesseorganisationer. Grupperne er blevet inddraget via fokusgruppeinterview med henblik på at finde frem til de principper, der skal udgøre Silkeborgs nærdemokrati. De 7 principper omfatter: tidlig inddragelse, forventningsafstemning, ægte dialog, koordinering, saglighed, kommunikation i øjenhøjde og synlighed 3. Der er endvidere etableret en formel mulighed for lokalrådenes for at komme med ønsker i form af den lokale huskeseddel. Det er tænkt som en direkte kanal, hvorigennem lokalrådene kan afgive ønsker og gode ideer til fagforvaltningerne. 3 Læs mere Kodeks for godt nærdemokrati: www.silkeborgkommune.dk/politik/lokalr%c3%a5d+og+n%c3%a6rdemokrati 5
Relationen mellem forvaltning og lokalråd synes at være styrket af udpegningen af byansvarlige, som har til ansvar at kommunikere direkte med lokalrådene bl.a. om de lokale huskesedler. Oplevelsen i Silkeborg er, at det det går i den rigtige retning i forhold til at forankre nærdemokratitankegangen i administrationen og på tværs af de politiske fagudvalg. I Næstved er der i 2010 oprettet 19 lokalråd som primært dækker landområderne. I forbindelse med udformningen af rådene er borgerne blevet inviteret til dialog bl.a. om grænsesætningen af de enkelte lokalråd. Næste skridt for Næstved bliver at få byområderne med. I Sønderborg er udvalget relativt ungt og er fortsat i færd med at indkredse udvalgets arbejdsopgaver og det synes derfor endnu for tidligt at sige noget om udvalgets væsentligste bidrag. Et af de fokusområder udvalget varetager, er et konkret sparekrav i forhold til afholdelse af valg. I den forbindelse arbejder udvalget med en proces, der kan føre til, at der nedlægges valgsteder. Udvalget har samtidig et konkret mål om at nå en stemmeprocent på 80 % ved valgene. Der er i den forbindelse planer om at opstarte samarbejder med uddannelsesinstitutioner, udbygge samarbejdet med erhvervslivet og arrangere en valgbus, som skal køre rundt i kommunen op til valget. Udfordringer og fremtidsscenarier: I Silkeborg er der med de nyligt vedtagne principper, en udfordring i at få forankret lokalrådene yderligere i lokalsamfundene og dermed sikre deres folkelige opbakning. Udvalget har endvidere en opgave foran sig med hensyn til at forankre principperne i administrationens bevidsthed og i kommunen som helhed. Det forsøger man bl.a. at gøre ved at omtale principperne på merchandise som f.eks. kaffekrus, der skal minde medarbejderne om de syv principper hver gang de fx drikker en kop kaffe. Økonomisk er udvalget blevet skåret i budgettet. På baggrund af et referat på hjemmesiden fremgår det, at budgettet i 2009 var 345.000, men at det i 2010 var reduceret til 182.000. I interviewet fremgik det, at budgetreduceringen har medført, at antallet af arrangementer er blevet skåret ned, da udvalget samtidig har fastholdt det årlige bidrag til hvert lokalråd på 6000kr. I Silkeborg ser man lyst på udvalgets fremtid forstået på den måde, at udvalgets arbejde med at institutionalisere kontakten mellem kommunen og lokalrådene, som fundamentet i Silkeborgs nærdemokrati, opleves som godt på vej. Målet om at dække hele kommunen med lokalråd forventes at kunne opnås i 2011. Den fremadrettede opgave for udvalget italesættes som den, at udvalget fortsat skal agere som nærdemokratiets vagthund overfor byrådet og de stående udvalg. Det vurderes, at udvalget har opnået sit mål til næste valgperiode og at en fortsat opretholdelse af 6
udvalget vil afhænge af omfanget af nye opgaver. Som mulig opgave i fremtiden nævnes en styrkelsen af frivilligheden. I Næstved er der fokus på, at administrationen skal indtænke lokaludvalgene i spørgsmål om f.eks. den fremtidige skolestruktur. Ifølge udvalgsformanden har udvalget endnu ikke har haft nok fokus på administrationens rolle, og at der fortsat skal arbejdes på at indarbejde Næstveds kommunes principper for god kommunikation, VISTA principperne. Som udvalgsformanden udtrykker det, skal det være naturligt for administrationen at inddrage lokalrådene i spørgsmål om fx ændring af skolestrukturen eller planlægningen af busruter/planer, som er centrale for borgere i mange landområder. I Næstved har det været på tale at lave udvalgsstrukturen om og evt. lægge udvalget ind under kultur- og fritidsforvaltningen, men der er ikke konkrete planer om at nedlægge udvalget. Udvalget har en bred portefølje og har bl.a. fokus på kommunens miljø og klima politik og næste skridt er at oprette et klimaråd, hvori borgere med særlig interesse i disse spørgsmål bliver inddraget. Arbejdet med at dække hele kommunen af lokalråd er stadig i gang og her arbejdes særligt på at oprette lokalråd i byzonerne. I Sønderborg kommune er der allerede meget fokus på nærdemokratiet i kommunen og fagudvalgene har afholdt mange borgermøder. Udvalgets fornemmeste opgave beskrives også som den, at være vagthund i forhold til at sikre at den gode udvikling fortsætter. En af udvalgets primære opgave er ifølge kommissoriet at sikre, at valgdeltagelsen stiger ved næste valg. Og spurgt om der er udfordringer i udvalgets arbejde, svarer udvalgsformanden, at de har en udfordring i at få stemmeprocenten til at stige, samtidig med, at der er krav om besparelser på gennemførelsen af valgene. Det kan opleves som et krydspres, som udvalget imødekommer ved at tænke i nye samarbejder med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet og i konkrete aktiviteter som f.eks. en brevstemmebus. En anden udfordring kan være at gøre nærdemokrati knap så abstrakt og akademisk og udvalgsformanden ser det derfor, som udvalgets opgave at komme med konkrete vurderinger af, hvordan man bedst laver borgerinddragelse, herunder at der udarbejdes en demokratistrategi for kommunen. 7