Univ. or Toronto

TIDSSKRIFT FOR SKOVVÆSEN Organ for Dansk Skovforening Redigeret af FR. BRAMMER og C. V. PRYTZ Enogtyvende Bind 1909 Udgivet af Professor C. V. Prytz. M- > ^ -^ København Martius Truelsens Bogtrykkeri, Stormgade 16

Dansk Skovforening"s Bestyrelse er kun ansvarlig for den Del af Tidsskriftets Indhold, som fremkommer under Overskriften: Fra Dansk Skovforening. Metersyste met. Meter = 5.186 Fod. Centimeter = 0.382 Tolvtedelstm. Millimeter = 0.459 Tolvtedelsln. Kilometer = == 0.155 dansk Mil. Kvadratmeter Hektare Kubikmeter Liter Hektoliter Kilogram Fod Tolvtedelslm Tolvtedelsln dansk Mil Kvadratfod Td. Land Kubikfod Pot Korntønde Pund = 10.152 = 1.815 = 52.546 '-055 = 0.719 = = 0.514 = 2.615 = 2.180 = 7-532 =. 0.099 = 0.552 2.000 =:: 0.05 1 = 0.966 = i-^gi ^= 0.500 Kvadratfod. Td. Land. Kubikfod. Pot. Korntønde. Pund. Meter. Centimeter. Millimeter. Kilometer. Kvadratmeter. Hektare. Kubikmeter. Liter. Hektoliter. Kilogram.

Skanderborg, TIDSSKRIFT FOR SKOVVÆSEN, XXI Række A. 1 vs. 206; med ; Tavler og 11 Billeder i Teksten.) Indholdsfortegnelse. Rettelser til enogtyvende Bind, Række A 9 Alfabetisk Fortegnelse over Forfatterne ;o Side Til Tidsskriftets Læsere 1 Anmeldelser. O. G. Petersen: Forstbotanik, af C. F. Dahlerup 59 Det forstlige Forsøgsvæsen. Andet Bind, Hæfte 1, af F. Muus og A. Hillerup 42 Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1858 1908, af Fr. Brammer ^1 Det forstlige Forsøgsvæsen. Andet Bind, Hæfte 2, af Johs. Helms og C. V. Prytz 74 Paul Wegge: Arbejdslære. Lærebog for Skovfogeder. A., af A. Oppermann 118 Johs. Helms: Grundtræk af Skovbrugslæren. Lærebog for Skovfogeder. B., af C. V. Prytz 120 Hedebogen, af N. Vestergaard 177 H. V. Nyholm: Særlige Metertabeller, af Fr. Brammer 179 P. B. Grandjean: Skove... i Silkeborg og Koldinghus Amter 1751, af Fr. Brammer 182 A. Mentz: Naturfredning, af C. F. Dahlerup 197

Ved Fra Dansk Skovforening. 4 Side Fællesbestyrelsens Forhandlinger. 55te Møde. 9-12-1908 5 Arbejds- og Redskabsprøver imed 4 Billeder i Teksten. Skovrider F. Andersen 8 Sjællandske Afdeling. Møde 1 5-5-1909 65 Fællesbestyrelsens Forhandlinger. 56te Møde, 23-31909 73 Sjællandske Afdelings Aarsmøde 123 Jydske Afdelings Aarsmøde 1 Medlemsfortegnelse 163 Afdelingernes Bestyrelser 175 Fællesbestyrelsens Sammensætning 176 Arbejds- og Redskabsprøver (med 7 Billeder i Teksten). Ved kgl. Skovrider Johs. Helms 183 6u Kronik. For 3die Gang om 2den Generation af Naaletræ, af L. Smith... 20 Vilkaarene for Skovbrugets Ulykkesforsikring, af Wedell-Neergaard 22 2den Generation efter Naaletræ, af J. Bang 37 Meddelelser og Optegnelser. Lov af 27-5-1908 om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde.. 25 Danske Privatskoves Aldersklasseforhold og Vedudbytte 25 Statistisk Aarbog, 1908 27 Vurderingen til Ejendomsskyld 50 Skovbrugseksamen 1909. Skriftlige Opgaver 33 Fra Rigsdagen 35 Smaaskovene, af C. V. Prytz 54 Plantninger ved Statsbanerne, af O. Schierbeck 77 Domme, ved O. H. Krabbe 82 Danske Forstembedsmænd 1660 1790, af P. B. Grandjean 85 Fra Italien og Svejts, Frankrig og Belgien, af Jacobi 86 Egern-Skrælning med 3 Tavlen, af J. E. V. Boas 101 Fra Skandinavien, af G. Wilhjelm 1 06 Danmarks Skovareal 132 Statistik over Opskæring af Tpmmer i danske Savskærerier 133 Udnyttelsen af vort indenlandske Brændsel 134 Fremmede Forstmænd paa Rejse i Danmark 137 54

1909 5 Skovbrugseksamen 1909 158 Landbohojskolens Bibliotek. Forogelser i P"ra Tvskland og Østerrig, af F. Muus 1 Side 158 1 Skovbruget paa Landsudstillingen i Aarhus 1909, af Lorenz Smith 149 Plantninger ved Statsbanerne, af F. Muus 515 Isiagrings Indflydelse paa Planters Vokseevne, af H. Bojesen 200 Skovfogedprøven i 1909 205 Fare for Nonneangreb 204 40 Landbohøjskolens Bibliotek. Forøgelser i 1909 20^

1909.,.' ALFABETISK FORTEGNELSE over Indholdet af enogtyvende Bind, Række A. Aarbog, 1908. Statistisk 27 Aarhus 1909, Skovbruget paa Landsudstillingen i.. 149 Aldersklasseforhold og Vedudbytte., Danske Privatskoves... 2^ 2den Generation efter Naaletræ 20, 37 angreb., Fare for Nonne-, 204 Anmeldelser 197 59, 42, =; 1, 74, 118, 177, Arbejdslære. Lærebog for Skovfogeder. A., Paul Wegge: (Anmeldelse 118 Arbejds- og Redskabsprover., Dansk Skovforenings 8, 185 areal., Danmarks Skov- 132 Belgien., Fra Italien og Svejts, Frankrig og 86 Bestyrelser., Afdelingernes (Fra Dansk Skovforening) 17^ bestyrelsens Sammensætning., Fælles- (Fra Dansk Skovforeningi 176 Bibliografi, forstlig 6 Bibliotek. Forøgelser i Landbohøjskolens 1 ^S, 2015 Bornholm. Sjællandske Afdelings Møde paa 123 Brændsel., Udnyttelsen af vort indenlandske Danmarks Skovareal 132 Dansk Skovforening.. Fra 3, 65, 123, 160, 183 Domme 82 Egern-Skrælning loi Ejendomsskyld., Vurderingen til 30 Eksamen 1909. Skriftlige Opgaver. Udfaldet 33, 138 Forsikring mod P'ølger af Ulykkestilfælde 22, 25 Forst botani k., O. G. Petersen: [Anmeldelse; 59 Side 134

7 Forstembedsmænd 1660 1770., Danske 85 P'orsøgsvæsen., Det forstlige Anmeldelser) 42, 74 Frankrig og Belgien., Fra Italien op; Svejts, 86 Danmark 1^7 Fremmede Forstmænd paa Rejse i Fællesbestvrelsen. P'orhandlinger. Sammensætning... 5, 7;, 176 Grandjean: Skove....1751., P. B. [Anmeldelse' 182 Hauch: Nattefrostens Virkninger. (Anmeldelse; 42 Hedebogen (^Anmeldelse 177 Helms: Forsøg med Lystræer; Skovdyrkningslære. (Anmeldelsen 76, 120 indenlandske Brændsel., Udnyttelsen af vort 134 Islagrings Indflydelse paa Planters Vokseevne 200 Italien og Svejts, P'rankrig og Belgien.. Fra 86 J y d s k e Afdelings Aarsmøde 1 60 Koldinghus Amter 1731., Skove, Moser og Vildtbaner i.. (Anmeldelse 182 Landbohøjskole 1858 1908., Den kgl. Veterinær- og ; Anmel- I delse.... 51 paa 149 1909 158, 205 Landbohøjskolens Bibliotek. P'orøgelser i Lands ud stillingen i.aarhus 1909., Skovbruget Len, Stamhuse og F"ideikommisgodser eventuelt...fri Ejendom.. 6^ Lov af 27-15-1908 om Forsikring mod F'ølger af Ulykkestilfælde.. 25 Lystræer paa Feldborg Skovdistrikt., P'orsøg med (Anmeldelse.. 76 Lærebog for Skovfogeder Anmeldelser) 118, 120 Læsere., Til Tidsskriftets 1 Medlemsfortegnelse. Dansk Skovforenings 165 Mentz: Naturfredning (Anmeldelse: 197 Metertabeller., Nyholm: Særlige (Anmeldelse; 179 Muller og Fr. Weis: Studier over Skov- og Hedejord., P. E..Anmeldelsei 74 Møde., Dansk Skovforening. Sjællandske.^fd. ; Jydske Afd. 65, 123, 160 N aaletræ.. 2den Generation af "efterø 20, 37 Nattefrostens Virkning., L. A. Hauch: Anmeldelse; 42 Naturfredning., Mentz:.Anmeldelse) 197 Nonneangreb., Fare for 204 Nyholm: Særlige Metertabeller.Anmeldelse- 179 Opgaver ved Skovbrugseksamen.. Skriftlige 33, 54 Oppermann, A.: Vrange Bøge; En Prøveflade i Rødeg (Anmeldelser) 46, 76 Side

danske Opskæring af Tømmer i 8 Side Savskærerier 135 Petersen: Forstbotanik., O. G. (Anmeldelse) 39 Prioritetsforholdene i Skovejendomme 8 Privatskoves Aldersklasseforhold og Vedudbytte., Danske 215 Redskabsprøver., Dansk Skovforenings Arbejds- og 8, 183 Rigsdagen., Fra 35? 54 Rødeg., En Prøveflade i ^Anmeldelse^^ 76 Salpetersyrens Forekomst og Dannelse. ^Anmeldelse) 74 Savskærerier., Opskæring af Tommer i danske 133 Silkeborg....Amter 1731., Skove, Moser og Vildtbaner i (Anmeldelse) 182 Sjællandske Afdeling. Møder 65, 123 Skanderborg Amter., Skove, Moser og Vildtbaner i (Anmeldelse) 182 Skandinavien., Fra 106 Skovareal., Danmarks 132 Skovbrugslæren., Johs. Helms: Grundtræk af (Anmeldelse).... 120 i.. 3, 8, 65, 73, 123, 160, 163, 175, Skovfogeder., Lærebog for Skovfogedprøven i 1909 203 Skovforening. Fra Dansk, Anmeldelser) 118, 120 176, 183 Skrælning., Egern- loi Smaaskovene 54 Statistik over Opskæring af Tommer paa danske Savskærerier.. 133 Statistisk Aarbog 1908 27 Statsbanerne., Plantning ved 77, 15^ Studier over Skov- og Hedejord. P. E. Muller og Fr. Weis: (Anmeldelse; 74 Svejts, Frankrig og Belgien., Fra Italien og 86 Tidsskriftets Læsere., Til 1 Tyskland og Østerrig., Fra 1 40 Tømmer i danske Savskærerier., Opska-ring af 133 Udstillingen i Aarhus 1909., Skovbruget paa Lands- 149 Ulykkesforsikring., Skovbrugets 7, 22, 25 Vedudbytte., Danske Privatskoves Aldersklasseforhold og 25 Wegge: Arbejdslære., Paul (Anmeldelse) 118 Weis: Studier over Skov- og Hedejord., P. E. Muller og Fr. (Anmeldelse) 74

9 Vil k aare ne for Skovbrugets Ulykkesforsikring ' Side 22 Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland Anmeldelse) 46 Vurderingen til Ejendomsskyld 50 Ædelgran paa Bornholm. Sjællandske Afdelings Møde 125 Østerrig., P>a Tyskland og 140 Rettelser til enogtyvende Bind, Række A. Side 29, L. 1 t. o.»omsætninger«læs»omsætningen«. ) 53,» 5 f. n. >Tabel over «skal staa over Tabellen øverst Side 54.»Faxinus 34,» 12 f. n. læs ifra.xinus«. 5 5, '» 5» f- o.»opskæres«læs»opskoves«.»»,» 17 f. o. i>åf«læs»af«.»»,» 23 t. o.»aar viser,«læs»aar, viser,«.»114,» 4 f. n.»100 km.«læs»10 km.«.

ALFABETISK FORTEGNELSE Forfatterne i enogtyvende Bind. (A. og B. er Tidsskriftets to Rækker, de efterfølgende Tal de Sider i Rækken, hvor Forfatterens Artikler eller Afhandlinger begynder.) Andersen, F. J., Skovrider, Giesegaard D B. 64 Bang, J., Skovrider, Guldborgland D A. 57 Boas, J. E. V., Professor ved Landbohøjskolen A. 101 ; B. 75 Bojesen, H., Forstassistent ved Statsskovvæsenet. A. 200; B. 25... Brammer, Fr.,»»»... A. 5 1, 179, 182 Dahlerup, C. F., Overklitfoged. H ørring A A. 59,197 Grandjean, P. B., Litterat A. 85 Hauch, L. A., Forstinspektør, B. 46 Bregentved D... Helms, Johs., kgl. Skovrider, Silkeborg D A. 74 Hillerup, A., Godsejer A. 42 Jacobi, C., Skovejer A. 86 Johannsen. W., Professor B. 14 ved Universitetet i Krabbe, O. H., Assistent i Landbrugsministeriet A. 82 M uus, Fr., Skovrider, Svenstrup D A. 42, 1 515 Oppermann. A., Professor ved Landbohøjskolen... A. 118; B. i Prytz, C. V.,»»» A. 54,74, 120; B. 88 Schierbeck, Otto. Overbanemester A. 77 Skovforening, Dansk A. 5, 8, 65, 75, 125, léo, 185 Smith, Lorenz, Skovrider, Hindsgavl D A. 20, 149 Wedell-Neergaard, Baron; Stamhusbesidder A. 22 Vestergaard, Niels, Forstassistent ved Statsskovvæsenet... A. 177 Wilhjelm, G., Skovrider, Orenæs D A. 1 06 Side

Billede TIDSSKRIFT FOR SKOVVÆSEN, XXI. Række B. (Side I 224; med i i Teksten.) Indholdsfortegnelse. A. Oppermann : Arvelighedsforskningen i Skovbrugets Tjeneste 1 24 H. Bojesen: Fra en Rejse i Vestnorge 25 45 L. A. Hauch: Arvelighed hos Bøg og Eg 46 6^ F. J. Andersen: Tilvirkning og Afsætning af Brænde 64 74 J. E. V. Boas: Om Modtagelighedens, Dispositionens Betydning ved Plantesygdomme 75 87 C. V. Prytz: Skovforpagtning 88 i i ^ W. Johannsen : Om Arvelighedsforskning med Henblik paa Skovbruget 1 14 224 Side Rettelser til enogtyvende Bind, Række B. Side 7, L. 1 2 f. o.»lave voksende, Træer«læs»lave, voksende Træer«. '> II.» 5 f. n.»tager«læs >tage«.

Til Tidsskriftets Læsere.»Tidsskrift for Skovvæsen«s Tilværelse har været stærkt truet, idet Dansk Skovforening saa sig nødsaget til fra indeværende Aars Begyndelse føleligt at formindske det Beløb, som Foreningen i de senere Aar har ydet. Hertil kom, at de Ulemper, som i forskellige Henseender følger med, at Redaktionen udelukkende hviler paa en enkelt Mand, efterhaanden blev mere og mere fremtrædende. Og endelig var der hos Udgiveren, medundertegnede Prytz, opstaaet en Tvivl om, hvorvidt der inden for vort Skovbrug vedblivende er en saa stærk Trang til et litterært Organ, at Tidsskriftet burde opretholdes. Efter at et Tilskud fra Julius Skrikes Stiftelse imidlertid har økonomisk muliggjort Fortsættelsen af Tidsskriftet i Aar, er vi undertegnede bleven enige om at dele det redaktionelle Arbejde, og naar vi hermed udsender iste Hæfte af Bind XXI, sker det i Haabet om, at det endnu maa kunne lykkes for Tidsskriftet at samle om sig den interesse fra selve Skovbrugernes Side, uden hvilken det i Længden hverken kan bestaa eller overhoviedet har Eksistensberettigelse. Tidsskrift for Skovvæsen XXI, A. 1

Vi beder da særlig de forstlige Forfattere om at støtte os i vor Stræben efter at gøre»tidsskrift for Skovvæsen«til et fyldestgørende Udtryk for, hvad der rører sig i vort Skovbrug. Tidsskriftet vil som hidtil udkomme med c. 24 Ark (384 Sider) om Aaret, men der vil fremtidig kun blive udsendt 12 Hæfter, muligvis færre. Medens Adskillelsen i Række A og B, i alt Fald for indeværende Aargang, vil blive bibeholdt, vil den hidtidige Rubricering inden for Række A delvis blive opgivet. Enhver Artikel eller Afhandling vil, saa vidt muligt, fremkomme samlet i et enkelt Hæfte. 1 Redaktionsanliggender bedes man henvende sig til en af os undertegnede ; Henvendelser vedrørende Annoncer sker som hidtil til Udgiveren. I Februar 1909. Fr. Brammer. C. V. Prytz.

Fra Dansk Skovforening. Fællesbestyrelsens Forhandlinger. :;ste Møde afholdtes Onsdag den qde December iqo8 i København. Som sædvanlig indlededes Mødet med en Del Meddelelser fra Formanden, a? livilke følgende skal omtales her: i) Efter Indbydelse af Overskyldraadet havde Formanden været til Stede under Forhandlingerne om Skoves Vurdering til Ejendomsskyld. 2) Fra Sekretæren for»foreningen for Skogsvård«, Jågmåstare Gunnar Schotte, havde Formanden i Sommer modtaget et Program for Foreningens Ekskursion til det nordligste Sverrig. Programmet var blevet offentliggjort i»land- og Skovbrugsbladet«. 3) I Anledning af det paa forrige Møde behandlede Forslag om, at Dansk Skovforening skulde virke for, at Skovejerne ved et pekuniært Tilskud kunde fremme deres Skovbetjentes Indtræden i en allerede bestaaende Pensionskasse, havde Fællesbestyrelsens Formand haft en Konference med Formanden for»hjælpekassen for Enker efter Skov- og Jagtbetjente i Sjællands Stift«og fandt derefter Grund til at genoptage denne Sag til fornyet Overvejelse, hvorfor det staaende Udvalg nu vilde foretage rent forberedende Arbejder til Belysning af de herhenhørende Spørgsmaal. 4) Den paa Fællesbestyrelsesmødet i Juni I*

A Fra Dansk Skovforening. iqo8 vedtagne Overenskomst*) mellem Dansk Skovforening og Tidsskrift for Skovvæsen var i Juli Maaned blevet underskreven af Formanden og Professor Prytz. 5) Dansk Skovforening havde den iste Oktober iqo8 i alt ^84 Medlemmer, nemlig 1 Æresmedlem, 129 Medlemmer i jydske, 6^ i fyenske, 160 i sjællandske og ^ I i lolland-falsterske Afdeling. I Fjor var Medlemstallet ^72. 6) Ifølge Indberetninger fra de t, jydske Skovassistenter har disse i det forløbne Aar tilset i alt 188 Skovejendomme med tilsammen 5248 Tdr. L. Skov, nemlig i Nordjylland 1 5 Ejendomme med 201 I Tdr. L., i Midtjylland 8=5 Ejendomme med 1840 Tdr. L. og i Sydjylland 88 Ejendomme med i ^qy Tdr. L. Efter at man havde drøftet Forløbet af det Besøg, Sommeren iqo8 som en Del engelske Forstmænd i havde aflagt her i Landet for at gøre sig bekendte med dansk Skovbrug, fremlagde Formanden Regnskabet for 1907 08 i Forbindelse med Regnskabet for»det 9de almindelige danske Skovbrugsmøde«. Aarsregnskabet udviste en Kassebeholdning ved Aarets Slutning af Kr. 2418.50 mod Kr. 2898.65 ved dets Begyndelse; denne Nedgang paa c. 480 Kr. stammer væsentligst fra Skovbrugsmødets Underskud, der udgør c. 375 Kr. Fremtidig vil jo Udgifterne til Tidsskriftet, efter at den nye Overenskomst er traadt i Kraft, gaa ned med flere Hundrede Kroner, og da indtægterne samtidig vil blive forøgede med c. 350 Kr., paa Grund af at Landbrugsministeriet herefter betaler Skovejerkontingenter af Statsskovdistrikterne i Stedet for som hidtil at betale Skovbestyrerkontingenter, vil man *) Tidsskr. f. Skovv. Bd. XX. A. Side 118.

P"ra [)ansk Skovforening. c med Hensyn til den pekuniære Stilling kunne se Fremtiden noget roligere i Møde end i de nærmest foregaaende Aar. Ganske vist vil Beholdningen ifølge det derefter forelagte Budgetforslag for iqo8 oq gaa yderligere meget betydeligt ned, men denne Nedgang skyldes den store Udgift, som den foreslaaede Udgivelse af en Redegørelse for Dansk Skovforenings hidtidige Virksomhed vil forvolde. Ved de sædvanlige Valg genvalgtes uden formel Afstemning saavel Revisorerne, Greve Brockenhuus-Schack til Giesegaard og Hofjægermester Cederfeld de Simonsen til Erholm, som det staaende Udvalgs Medlemmer, nemlig: Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Skovrider F. Andersen, Professor Oppermann og Hofjægermester Ræder. Skovrider Andersen aflagde Beretning om den Opvisning af Kulturredskaber til Trækbrug, som fandt Sted den 5te Maj iqo8 i Rye Skov under Svenstrup Skovdistrikt. Det besluttedes at offentliggøre Beretningen i Tidsskrift for Skovvæsen«. (Se Side 8). Angaaende Afholdelsen af en Redskabsprøve i igoq havde man allerede paa forrige Fællesbestyrelsesmøde besluttet, at den skulde foregaa i Jylland, og at man særlig skulde prøve Hederedskaber. Man havde oprindelig tænkt sig Muligheden af at knytte denne Redskabsprøve til Landsudstillingen i Aarhus; men efter at Ønsket om alene at prøve Redskaber, der anvendes i Hedeskovbruget, var bleven yderligere fremhævet paa jydske Afdelings Aarsmøde i iqo8, maatte man nu opgive denne Tanke, idet der jo ikke i Nærheden af Aarhus tindes noget dertil egnet Distrikt. Da man imidlertid maatte regne med, at der blandt Udstillerne paa Landsudstillingen kunde fremkomme Ønske om at faa Lejlighed til

6 Fra Dansk Skovforening. at vise de af dem udstillede Skovbrugsredskaber i Virksomhed, og da ogsaa Skovbrugere, der besøgte Udstillingen, muligvis kunde interessere sig for en saadan Opvisning, besluttede Fællesbestyrelsen tillige at stille et Beløb til Raadighed i dette Øjemed. Skovrider Andersen, der er Formand for, og Skovrider Mørk-Hansen, der er fast Medlem af de Udvalg, der foranstalter Foreningens Arbejds- og Redskabsprøver afholdte, overdroges det ligeledes at lede Opvisningen ved Aarhus medens det overlodes til Formanden for jydske Afdeling ved Forhandling med Udstillingsudvalget eventuelt at udvælge andre Skovbrugere til at deltage i Arbejdet med at arrangere Opvisningen. Til sammen med de to nævnte Herrer at danne det Udvalg, der skal iscenesætte den egentlige Redskabsprøve paa et Hededistrikt, valgtes Statsskovrider Helms, Skovrider ved Hedeselskabet Morville og Skovrider Wegge, Boller. Efter at man havde vedtaget en lille Ændring i Fællesbestyrelsens Forretningsorden, gaaende ud paa at fremme Offentliggørelsen i»tidsskrift for Skovvæsen«af Referaterne af Fællesbestyrelsens Møder, besluttede man at yde et Tilskud af loo Kr. aarlig i s Aar til Udgivelsen af en forstlig Bibliografi. Det er internationale Verband Forstlicher Versuchsanstalten«, der har besluttet Udgivelsen af dette Værk; det vil komme til at bestaa, dels af en samlet Fortegnelse over den allerede udkomne Litteratur fra c. 1750, dels af aarlige Tillæg hertil. Schweiz vil antagelig overtage Udgifterne ved selve Redaktionen, og Omkostningerne ved Tilvejebringelsen af de aarlige Tillæg skal betales af Abonnenterne paa disse; men den samlede Fortegnelse vil komme til

Fra Dansk Skovforening. n at koste c. ^oooo frcs., og da Prisen gerne skulde blive saa lav som muligt, har den Kommission, der skal forestaa Værkets Udgivelse, nu ved sin Formand, Professor, Dr. Biihler i Tiibingen. henvendt sig til interesserede Kredse deriblandt altsaa ogsaa Dansk Skovforening - med Anmodning om at yde et Tilskud, fordelt paa de S Aar der regnes at ville medgaa til Udgivelsen. Fællesbestyrelsen var ganske enig om, at man burde yde sit Bidrag til dette Foretagende, hvis store Betydning fuldt ud anerkendtes; men paa Grund af Foreningens smaa Midler maatte man indskrænke sig til at bevilge den nævnte Sum. Derefter behandledes en fra»arbejdsgivernes Ulykkesforsikring«fremkommen Anmodning om at vælge to Skovbrugere til at indtræde som Medlemmer, af Selskabets Repræsentantskab.»Skovbrugets frivillige Ulykkesforsikring«havde ved sin Repræsentation inden for det Udvalg, der var bleven dannet i Anledning af Loven om tvungen Ulykkesforsikring af Land- og Skovbrugets Arbejdere opnaaet, at Skovbruget kan indgaa i»arbejdsgivernes Ulykkesforsikring«under omtrent samme Vilkaar som i det frivillige Selskab og navnlig saaledes, at Antallet af Helaarsarbejdere ogsaa der kommer til at danne Grundlaget for Paaligningen. Der var Enighed inden for Fællesbestyrelsen om, at dette maatte betragtes som en gunstig Stilling for Skovbruget, og man kunde derfor slutte sig til det af Formanden anbefalede Forslag om at vælge de to Medlemmer af Selskabets Repræsentantskab, idet man dog ikke dermed vilde afskære sig fra eventuelt at kunne tage en lignende Stilling over for andre Forsikringsselskaber.

8 Fra Dansk Skovforening. Valgte blev da Godsejer A. Hillerup og Baron Wedell- Neergaard. Uden for Dagsordenen fremsatte sluttelig Skovrider G. P. Friis til Drøftelse Spørgsmaalet om Prioritetsforholdene i Skovejendomme, idet han fremhævede det uheldige i, at man overhovedet ikke kunde faa offentlige Midler anbragte i en Skovejendom, naar denne ikke var knyttet til et andet Brug, hvilket Forhold var begrundet i en alt for stor Overvurdering af Usikkerheden ved en saadan Pengeanbringelse. Fællesbestyrelsen overdrog til det staaende Udvalg foreløbig at tage Sagen op til nærmere Undersøgelse. Dansk Skovforenings Arbejds- og Redskabsprøver. Ved Skovrider F. Andersen. Efter Beslutning af Dansk Skovforenings Fællesbestyrelse afholdtes der den ste Maj iqo8 en Opvisning af Kulturredskaber til Trækbrug i Rye Skov under Svenstrup Skovdistrikt, som velvillig var stillet til Raadighed af Skovforeningens Formand, Baron Wedell-Neergaard. Ordningen og Opvisningen var overdraget et Udvalg, bestaaende af Skovrider Andersen, Formand, Skovriderne Muus og Mørk-Hansen, Professor Oppermann og Skovrider Wegge. Programmet udarbejdedes af det samlede Udvalg, og man enedes om kun at arbejde med saadanne Redskaber, der finder Anvendelse ved Jordens Forberedelse til Plantning og Saaning, og at dele disse i to Hovedgrupper: Plove og Harver. Ligeledes vedtog man at arbejde i ældre Bøgeskov og paa en Jordbund med nogenlunde ens Over- og Undergrund, men i forskellig Tilstand fra svag Mor til god Muld. med Udelukkelse af den udprægede Morbund, idet Hovedopgaven skulde være en Frem-

Fra Dansk Skovforening. O Stilling af Jordarbejde umiddelbart før en efterfølgende Plantning eller Saaning. 100 200-aarig Bøgeskov 4 Arbejdspladser: I Overensstemmelse hermed udtoges der i gammel.-4 /. 200-aarig, stammefattig, men sluttet Bøgeskov, hvorunder en Del I.øv og et sammenhængende Mostæppe paa svag Mor. Jordbunden skør, stenfri, men noget tør Overgrund med temmelig faa, men ret store, fladtstrygende Rødder. A 2. loo-aarig, stammerig, stærkt sluttet Bøgeskov, hvorunder rigeligt Løv paa et svagere Mordække. Jordbunden skør, stenfri, noget tør Overgrund med mange, dog hovedsagelig smaa, fladtstrygende Rødder. B I. 200-aarig, stammefattig, men sluttet Bøgeskov med et tykt, men delvis græsbundet Løv- og Mulddække. Jordbunden skør, overvejende dyb og frisk, næsten rodfri Overgrund. B 2. Omtrent som B 1. Jordbunden dog fuldkommen græsfri og i enhver Henseende i en ypperlig Tilstand. Til Anvendelse paa disse Lokaliteter valgte man følgende Redskaber: Plove: i) Godskesens Plov, 2) Buchs Plov, V) Ravnholt Plov, 4) Smiths Plov, 5) Boller Plov, 6) Oliver Plov. Harver: 7) Tallerkenharve, 8) Tretandsharve, 9) Behakningsharve, 10) Gravekultivator, i i) Femtandsharve, 12) Greifharve og, til Rensning af Jordbunden, i V) Løvrive. Fordelingen af Redskaber til de 4 Forsøgsstykker var givet ved disses Beskaffenhed, saaledes at Plovene hovedsagelig henvistes til Stykkerne A 1 og A 2, Harverne til B 1 og B 2. Flere af de stærke, dybtgaaende Harver

jq P'ra Dansk Skovforening. kan dog ogsaa med Fordel tænkes anvendte paa den faste Bund, især hvor Træerne, som paa A 2, staar tæt og Rødderne er fladtstrygende, hvorved Pløjning vanskeliggøres. Omvendt vil det være rigtigt at anvende Plovene paa den bedre Bund, hvor de ved en dybere Bearbejdning, f. Eks. forud for en Plantning, kan erstatte det tidsspildende og kostbare Arbejde ved Haandkraft. 1 Henhold hertil og efter de forskellige Redskabers mere eller mindre kraftige Konstruktion og Haandterlighed fordeltes de til de 4 forskellige Jordbundslokaliteter saaledes: A I. Godskesens Plov. Buchs Plov. Ravnholt Plov. Smiths Plov. Gravekultivator efter Løvrive. A 2. Tretandsharve. Behakningsharve. Gravekultivator. Buchs Plov. Til Rensning af Bunden: Løvrive. B I. Greifharve. Tretandsharve. Tallerkenharve. Behakningsharve. Femtandsharve. Ravnholt Plov. Oliver Plov. Til Rensning af Bunden: Løvrive. B 2. Tallerkenharve. Tretandsharve. Behakningsharve. Gravekultivator. Greifharve. Boller Plov. Til Rensning af Bunden: Løvrive. I Almindelighed vil Jordbundsdækket, hvor det er mægtigt og navnlig forud for Harverne, være en Hindring for Bearbejdningen, hvad enten det er Løv eller Græs, og det bør i alle Tilfælde fjernes, hvor Kulturen samme Aar følger efter Bearbejdningen. Paa A 1 det eneste af de fire Stykker, hvor en fleraarig Brakbehandling forud for Kulturen maa foretrækkes, saafremt man vil anvende mere fordringsfulde Løvtræer som Bøg eller Eg var Jordbundsdækket saa svagt, at man fandt det unødvendigt at fjerne det forud for Plovene. Paa de andre 3 Stykker, A 2, Bi og B 2, og paa den Del af A 1, som

Fra Dansk Skovforening. I skulde bearbejdes med Gravekultivatoren, afreves Løvet før Bearbejdningen, paa B i dog ikke for Plovene. Formaalet med Opvisningen var at give Deltagerne Anledning til gennem et Skøn at danne sig en Mening om Beskaffenheden og Mængden af det Arbejde, som hvert enkelt Redskab kunde yde paa den givne Lokalitet. Da den Tid og de Midler, der stod til Raadighed. ikke satte Udvalget i Stand til at udmaale de forskellige Redskabers Arbejdsydelse og den Trækkraft, de lægger Beslag paa, har ogsaa dette maattet indskrænke sig til en saadan skønsmæssig Bedømmelse. Denne meddeles her for de enkelte Redskaber i den Orden, hvori de foran er opførte. Forsogsstykke A i. Godskesens Plov; Denne svæ^e Træplov, som vistnok Fuldpløjning. tik anvist det vanskeligste af Stykkets 4 Afdelinger, arbejdede udmærket i c. 6 Tmrs. Dybde og sprængte Rødder fra 2 til ^ Tmrs. Tykkelse, som af den tallerkenformede, skarpe Staalkniv først havde faaet et Snit. Over de store Rødder maatte den glide. Den tager en bred Fure og vender denne godt, men fordrer en kraftig, øvet Styrer og et Par stærke, rolige Heste. Buchs Plov; Fuldpløjning. Af denne lettere Jernplov anvendtes et, i Sammenligning med den oprindelige Buchs Plov, betydelig forstæm'- ket Redskab. Den knækkede kun svagt, naar den stødte mod Rødder, og magtede af disse kun at sprænge de mindre, men lod sig let føre glidende over de større og præsterede et smukt, lige saa dybt Arbejde som Godskesens Plov, dog med smallere Furer, som den næppe vendte saa godt. Den fordrer mindre Kraft end

] 2 Fra Dansk Skovforening. denne, men magter ej heller i samme Grad den stærkt udprægede, sejge Mor. Ravn holt Plov; Fuldpløjning. Denne er bygget som en almindelig, stærk Plov, hvis Langjern er erstattet med en Rodkniv, der fastgøres foroven til Plovaasen paa samme Maade som Langjernet Ravnholt Plov. og forneden fastholdes til Skærets forreste Kant derved, at der i Skæret og Rodkniven er to til hinanden svarende Hak. Til Ploven hører to Rodknive, som skal holdes skarpe Større Rødder, som Ploven ikke kan magte og derfor maa gaa over, bliver med Ryddehakke overhuggede af en Arbejder, der følger efter Ploven, og oprives ind i det Stykke, der skal pløjes, saaledes at de efterfølgende P^'urer kan opnaa fuld Dybde. Det i Sammenligning med en almindelig Svingplov særegne ved Ravnholtploven er Rodkniven, som den dog

Fra Dansk Skovforening. I :; har fælles med (iodskesens Plov. Den arbejdede godt, temmelig let og i samme Dybde som de to toregaaende Plove, men vendte ikke Furen saa godt, vistnok fordi Jordbundsdækket, Rodtilt o. Ig. samlede sig foran det krumme Langjern og hindrede Plovens regelmæssige Gang, en Vanskelighed, som muligvis kan afhjælpes ved Boller Flov. en roterende, skarp Staalskive, anbragt foran det krumme Langjern. Det anvendte Mandsarbejde med Oprivning af de større Rødder synes at betale sig godt, saavel gennem en større Arbejdsmængde som ved en mere grundig, ligelig dybt udført Pløjning. Smiths Plov med Forstilling og Grubber. Stribepløjning. En stærk, slank Svingplov efter amerikansk Model, foran forsynet med et Færdselshjul, saa at Ploven let løftes over Forhindringer. Langjernet, forbundet med

'4 P'ra Dansk Skovforening. Aasens Forende ved en Trækstang, er forsynet med Staaleg og krummer stærkt tilbage paa de nederste Tommer af dets Længde, hvorved det let glider over Forhindringer. Det er meget langt og anbragt saa dybt. at den afrundede Spids er 2 :; Tommer under Skærets Underkant. Derved kunde Ploven styres saaledes, at der til Tallerkenharve. Stribepløjning i to modgaaende Træk blev pløjet en Dobbeltfure, hver Fure bred og udmærket vendt. Plovlegemet, der er til at tage af, erstattedes derpaa med to Grubbetænder af Staal, hvormed Dobbeltfuren ved to Træk i Bunden lod sig oprode i 10 12 Tommers Dybde, og hermed var der frembragt en vel bearbejdet Rille til Plantning eller Saaning. Dette Redskab synes meget lovende, men har endnu ikke, som de andre fremstillede Plove, en prøvet Fortid. Noget tungt arbejdende vil Smiths Plov vistnok vise

Fra Dansk Skovforening. 15 sig; at være, dog ikke i Sammenligning med Arbejde ved Haand kraft. Smiths ( I r a \' e k u 1 1 i V a t o r. Paa en lille Plads af Forsøgsstykket afreves Løv og Mos med Løvriven, og Arealet fuldharvedes med Gravekultivatoren. Det derved løsnede Morlag afreves med UreitharvL'. Klohakke efter Snor i 1, P^od brede Striber med ^^ Fods Mellemrum, hvorefter den saaledes blottede Overgrund blev bearbejdet med Gravekultivator, indtil Overfladen blev skør og tindelt. Heri blev der saaet Fyrrefrø, som dækkedes med en kort, men tung Trætromle. Gravekultivatoren arbejdede, forspændt med een Hest, godt paa denne Lokalitet og i det givne Øjemed. Den findelte Jorden i c. ^ Tommers Dvbde og frembragte et godt Leje for Fvrrefrøet.

j 5 P>a Dansk Skovforening. Forsøgsstykke A 2. Stribebearbejdning. Tretandsha rven. I dette Stykke, hvor Løvet var revet af i c. 18 Al. brede, 100 Al. lange Striber, virkede Tretandsharven utilstrækkeligt. Den faste, stærkt rodfyldte Overgrund krævede en Bearbejdning paa kryds og tværs, som Pladsen ikke tillod, og Aarstiden var ogsaa uheldig, da Jorden her allerede var for tør. Beha kningsha rven. Om denne som staar Tretandsharven meget nær og kun adskiller sig fra den ved en Forstilling, ved de kortere, noget mere fremad bøjede, fortil skærpede Tænder med mindre Lapper og ved sine to Stjærte mod Tretandsharvens ene gjaldt paa denne Lokalitet, hvad der er sagt om hin. Gravekultivatoren arbejdede som paa A i. Buchs Plov gjorde her et udmærket Arbejde. Overgrunden var ganske vist i en for Pløjning meget passende Tilstand, skør og stenfri, men med mange mindre Rødder fra de holmevis tætstaaende Bøge. Ploven gik desuagtet støt og jævnt i en Dybde af c. 6 Tommer, uden Vanskelighed sprængende de mindre Rødder. Hvor den traf en større Rod, stoppede den, men lod sig let vippe over ved et Tryk paa Haandgrebene, dog uden at knække helt over i Aasens Led. Denne forstærkede Udgave af Buchs Plov var sikkert det bedste Redskab paa den Lokalitet, saa meget mere som den arbejdede let, forspændt med et Par middelstærke Heste. Forsøgsvis blev et Stykke af det pløjede Areal jævnet over med den før omtalte Trætromle og besaaet med Agern, som nedharvedes med Gravekultivatoren, der dækkede omtrent 'V4 af F'røet, medens Resten blev stukket ned med Stokke. Løvriven blev over hele Stykke A 2 brugt til at