Jyske Invest Kort om udbytte 1
Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad er forskellen på udbytte og afkast? En afdelings udbytte er den del af årets afkast, som udbetales til investorerne. Størrelsen af udbyttet bestemmes af afdelingens afkast og lovgivningen og er normalt højest i obligationsafdelingerne. Hvis der er udbyttebetaling i en afdeling, udbetales det en gang årligt efter generalforsamlingen. Det samlede afkast består dels af udbyttet, dels af de ændringer i kursværdien, der har været på dine andele hen over året. Værdien i den afdeling, som du har investeret i, falder tilsvarende det, der udbetales i udbytte. Du køber en andel til kurs 100. Hen over året stiger kursen til 110. Efter generalforsamlingen udbetales der 4 kr. i udbytte. Andelens kurs falder til 106 kr. Udbytte: Værdistigning: Samlet afkast: 4 kr. 6 kr. 10 kr. Udbytte og afkast Kurs 110 108 106 104 102 Udbytte 4 kr. Værdistigning 6 kr. Samlet afkast 10 kr. 100 I eksemplet er der taget udgangspunkt i, at afdelingen får en kursstigning. Du skal være opmærksom på, at der også kan være kursfald i en afdeling. Det har ikke nødvendigvis indflydelse på en eventuel udbyttebetaling, men det har indflydelse på den samlede værdi af din investering. 2 3
Hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Lovgivningen sætter rammerne for, hvornår en afdeling skal udbetale udbytte. Det skal afdelingen eksempelvis, hvis de underliggende aktier i afdelingen har udbetalt udbytte, hvis de underliggende obligationer i afdelingen har udbetalt renter, eller hvis afdelingen har fået en kursgevinst ved at sælge et af de underliggende papirer. Rent skattemæssigt er det ikke umiddelbart nogen fordel for dig som investor at få udbetalt udbytte. Kort fortalt er det egentlig dine egne penge fratrukket skat, du får udbetalt, fordi kursen i den afdeling, du har investeret i, falder tilsvarende (se eksemplet nedenfor). Derfor udbetaler de fleste investeringsforeninger kun udbytte, hvis de skal ifølge lovgivningen. Er udbytte afgørende for, om en investering er god eller dårlig? Selv om du ikke har fået udbetalt udbytte, kan du godt have en god investering alligevel. For en afdeling kan sagtens have givet et godt afkast i form af en værdistigning uden at udbetale udbytte. Omvendt kan en afdeling, der har lidt et kurstab, godt udbetale udbytte alligevel, hvis afdelingen har fået udbetalt udbytter, renter eller gevinster ved salg af afdelingens papirer (se også: Hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte?). Kan det være en fordel at geninvestere et udbytte? Som nævnt falder værdien af dine andele svarende til det udbytte, du får udbetalt. Når der efter generalforsamlingen bliver udbetalt udbytte, har du altså færre penge investeret end før generalforsamlingen. En anden ting, du skal være opmærksom på, er, at risikoprofilen i dine investeringer kan ændre sig, når du får udbetalt udbytte, som du vælger ikke at geninvestere. Det kan altså i nogle tilfælde være en fordel for dig at geninvestere dit udbytte. Porteføljesammensætning hos investor Aktier Obligationer Du køber andele for 10.000 kr. i en afdeling. Værdien af din investering stiger hen over året til 11.000 kr. Der udbetales udbytte på 1.000 kr. Værdien af din investering falder til 10.000 kr., og du får 1.000 kr. udbetalt. Heraf skal du alt andet lige betale 28% i udbytteskat, og du har 720 kr. tilbage. Samlet set har du nu en formue på 10.720 kr. mod 11.000 kr., hvis der ikke var udbetalt udbytte. Du skal være opmærksom på, at afkast og/eller kursudvikling også kan være negativ. Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidig afkast og kursudvikling. Tag en portefølje på 50% aktier og 50% obligationer. Hvis obligationsporteføljen udbetaler udbytte, falder dens værdi, og aktierne vil herefter fylde mere i investeringen, som samlet set er blevet mindre. før udbetaling af udbytte efter udbetaling af udbytte 4 5
Hvad med skatten? Du kan få meget mere information om beskatningen af afkast og udbytte på jyskeinvest.dk under Skat. Kontakt din rådgiver Hvad gør du, hvis du står med dit udbytte i hånden? Nogle vælger at bruge pengene, andre vælger at geninvestere dem. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst indretter dine investeringer, er det en god idé, at du tager en snak med din rådgiver i din bank og får kigget dine investeringer igennem. Vigtig information Denne folder er ikke og skal ikke opfattes som hverken et salgstilbud eller en købsopfordring, men er alene en del af den generelle markedsføring af Jyske Invest. Vi gør opmærksom på, at kursen på og afkastet af en investering kan falde såvel som stige blandt andet som følge af markeds- og kursudsving. Gevinsterne kan blive forøget eller formindsket som følge af udsving i kurserne. I værste fald kan hele din investerede kapital gå tabt. Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidig afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Vi opfordrer dig til altid at kontakte din personlige rådgiver inden en beslutning om at købe eller sælge. Se mere på jyskeinvest.tv i indslaget: Hvad sker der, når Jyske Invest udbetaler udbytte? 6 7
Jyske Invest Fund Management A/S Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg Tlf. 89 89 25 00 Fax 89 89 65 15 jyskeinvest@jyskeinvest.dk jyskeinvest.dk CVR-nr. 15501839 JI/D51bro1.03.11 Investeringsforeningen Jyske Invest (CVR-nr. 24260526) 8