Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge Syddjurs Kommune - August 2007
Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Natur og Miljø er lokaliseret i administrationsbygningen på Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft Baggrund: Syddjurs Kommune Kontaktperson ønsker med i denne Syddjurs plejeplan Kommune: et grundlag for at iværksætte Morten Aa. Jørgensen rydning af buske og træer og efterfølgende pleje af Enebærstykket. maaj@syddjurs.dk Enebærstykket er et overdrevsareal, der er under stærk tilgroning med især tlf. 8753 5264 almindelig ene, men også andre vedplanter. Arealet er voksested for Jyllands eneste tilbageværende Denne rapport bestand kan af den også sjældne ses og orkide hentes hylde-gøgeurt. på www.syddjurs.dk Bestanden er i akut fare for at uddø, som følge af tilgroningen. Rapporten er udarbejdet af Natur og Miljø i samarbejde med Naturplan Beliggenhed og størrelse: v. Jens Muff og Birthe Overgård. Enebærstykket, matrikel nr. 36A, Agri By, Agri, udgør 5,6 ha. Det ligger i den østligste del af Mols Tryk: Bjerge, Hornslet neden Bogtrykkeri for kystskrænten A/S ud mod Ebeltoft Vig, mellem Bogens Søvej og Lærke Alle. Antal: 50 stk. 27. juni 2007 Journal nr. 07/11538 Kontaktperson Morten Aa. Jørgensen Telefon 87 53 52 64 maaj@syddjurs.dk Hovedgaden 77 8410 Rønde Telefon 87 53 50 00 Telefax 87 53 59 94 mail@syddjurs.dk www.syddjurs.dk Forsidefoto: Hylde-gøgeurt af Lars D. Bruun (NatureEyes) Beliggenheden af Enebærstykket Orthofoto:COWI Side 2 Side 1
Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge 17. august 2007 Journal nr. 07/11538 Kontaktperson Morten Aa. Jørgensen Telefon 87 53 52 64 Baggrund: Syddjurs Kommune ønsker med denne plejeplan et grundlag for at iværksætte rydning af buske og træer og efterfølgende pleje af Enebærstykket. Enebærstykket er et overdrevsareal, der er under stærk tilgroning med især almindelig ene, men også andre vedplanter. Arealet er voksested for Jyllands eneste tilbageværende bestand af den sjældne orkide hylde-gøgeurt. Bestanden er i akut fare for at uddø, som følge af tilgroningen. Beliggenhed og størrelse: Enebærstykket, matrikel nr. 36A, Agri By, Agri, udgør 5,6 ha. Det ligger i den østligste del af Mols Bjerge, neden for kystskrænten ud mod Ebeltoft Vig, mellem Bogens Søvej og Lærke Alle. maaj@syddjurs.dk Hovedgaden 77 8410 Rønde Telefon 87 53 50 00 Telefax 87 53 59 94 mail@syddjurs.dk www.syddjurs.dk Beliggenheden af Enebærstykket Side 13
Formål: Formålet med naturplejen er at genskabe og fastholde en lysåben tilstand på overdrevsarealet, med ca. 20-25 % skygning fra kronelag af træer og buske og med enebær som den dominerende vedplante. at skabe gode vækstbetingelser for hylde-gøgeurt. Målet er inden for en 10-15 års periode at opnå en livskraftig bestand på mindst 300 blomstrende eller vegetative individer, svarende til situationen i begyndelsen af 1980 erne. Lysåbent overdrev nær Bogensholm Lejren, Mols Bjerge, 1952. Overdrevet er delvis tilgroet med ene og græsses af får. På Enebærstykket tilstræbes et overdrevs areal af lignende karakter. Foto: Kristen Pind. Administrative oplysninger: Plejeplanen omfatter en del af matrikel nr. 36A, Agri By, Agri. Arealet indgår i Mols Bjerge Nord fredningen, jf. Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984 om fredning af den nordlige del af Mols Bjerge og Stabelhøjene i Ebeltoft Kommune (J.nr.: 2496/81 og 2562/83). Fredningen er af landskabelig, naturhistorisk og rekreativ karakter. Til daglig kaldes arealet for Enebærstykket. Ifølge fredningsbestemmelserne er der ikke noget til hindring for, at der iværksættes en rydning af træer og buske. Arealet ligger i et landbrugsområde, hvor der ikke ønskes skovrejsning. Arealet er del af et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000- område). Det indgår i EF-habitatområde nr. 186, Mols Bjerge med kystvande. Udpegningsgrundlaget for Enebærstykket er naturtype 5130 (Enekrat på heder, overdrev eller skrænter) og 6230 (Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund). Side 4 Side 2
Naturtype 6230 er anført som prioriteret i EF-habitatdirektivet. Det vil sige at det er en naturtype, som er i fare for at forsvinde. Hylde-gøgeurt vurderes at være en typisk og meget værdifuld art for naturtype 6230. Hvis den forsvinder fra arealet, vil det betyde en markant forringelse af naturtypens kvalitet. EF-habitatområderne er udpeget for at bevare en række naturtyper og arter, som er opført på EF-habitatdirektivets bilag I og II. Senest i 2009 skal de statslige miljøcentre udarbejde Natura2000-planer. De skal sikre, at arealerne får den nødvendige drift og pleje, så arterne og naturtyperne bevares inden for de enkelte habitatområder. Kommunerne i dette tilfælde Syddjurs Kommune - er forpligtet til at sikre, at den nødvendige pleje bliver udført, jf. Naturbeskyttelseslovens 19f. Plejeplanen giver således Syddjurs Kommune mulighed for at opfylde sine forpligtelser i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser om sikring af internationale naturbeskyttelsesområder. Arealet er ifølge det tidligere Århus Amt registreret som overdrev omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Den planlagte rydning af arealets trævækst er så omfattende, at der skal meddeles dispensation fra Naturbeskyttelsens 3 før plejen indledes. Ejerforhold: Enebærstykket er i privateje. Ejeroplysningerne fremgår af bilag 1. Områdets nuværende tilstand: I 1980 vurderedes det i Plejeplan for Mols Bjerge, at Enebærstykket bærer præg af overgræsning, og at det er bevokset med ca. 50 % almindelig ene. Siden er græsningen ophørt, tilvoksningen med enebær er øget og den karakteristiske lyskrævende overdrevsvegetation er gået tilsvarende tilbage. Enebærstykket, maj 2007. Arealet er helt tilgroet, hovedsageligt med almindelig ene. Side 35
På nuværende tidspunkt anslås det, at mere end 90 % af arealet er bevokset med vedplanter, hovedsageligt enebær og bævreasp. Arealet er så tilgroet, at det er særdeles vanskeligt at færdes i området. Hylde-gøgeurts økologi: Hylde-gøgeurt er en 15-25 cm høj orkide som vokser på tørre, ofte kystnære overdrev. Den findes i 2 farvevarianter, henholdsvis rød og gul og blomstrer i maj-juni. Det er en plante med et stort lysbehov, hvorfor den er meget følsom over for tilgroning. Arten kan i en årrække oversomre som rodknolde uden at sætte blade og blomster for senere at danne overjordiske dele, når vækstbetingelserne igen er blevet tilstrækkelig gode. Hvor lang rodknoldenes levetid er, afhænger af mængden af oplagret næring og dermed af, hvor gode vækstbetingelser planterne har haft, før de begyndte at oversomre som rodknolde. Der kendes eksempler på, at andre arter af gøgeurter har kunnet overleve som rodknolde i op til 19 år (Finn Hansen, pers. medd.). Hylde-gøgeurt er også følsom over for udtørring. Denne faktor kan også spille en rolle, hvad angår Enebærstykket, som følge af den naturlige hævning af havbunden gennem mange årtier og som følge af kunstig sænkning af grundvandstanden gennem dræning. Desuden kan tilgroningen med træer og buske have hæmmet nedsivningen af regnvand. Arten har en stor frøproduktion. De små frø spredes med vinden og spirer i lysåbne områder uden eller med sparsom vegetation. Desuden kan hyldegøgeurt formere sig ved deling af rodknolde. Hylde-gøgeurt trives bedst på græsarealer, der bliver holdt lysåbne ved ekstensiv græsning. Bestandene kan variere meget i størrelse fra år til år, uden at der nødvendigvis kan gives en årsag dertil. Bestandsudviklingen af hylde-gøgeurt på Enebærstykket: I midten af 1980 erne blev der optalt 155 blomstrende hylde-gøgeurter på Enebærstykket samt et ukendt antal planter, som ikke havde sat blomster (Erik Hammer, pers. medd.). På det tidspunkt var arealet allerede under tilgroning og antallet af hylde-gøgeurter var dalende. Århus Amt fulgte bestandsudviklingen fra 1987-2003. Ved den sidste optælling i 2003 blev der registreret et enkelt blomstrende individ og ca. 10 individer, der havde sat blade, men som ikke blomstrede som følge af de dårlige vækstbetingelser. Side 6 Side 4
Bestandsudviklingen af hylde-gøgeurt på Enebærstykket 1987-2003 (Kilde: www.dmu.dk) Syddjurs Kommune har igen eftersøgt planten på lokaliteten i maj 2007. Her blev der ikke observeret nogen vegetative eller blomstrende individer. Dog blev det vurderet, at der stadig kan være individer, som er i live som rodknolde, selvom de ikke har formået at danne overjordiske dele. Forholdene i de foregående 10 år har imidlertid været så ringe, at den resterende levetid er meget begrænset. Det skønnes, at der i bedste fald er under 10 individer tilbage i 2007. Hylde-gøgeurterne på Enebærstykket er derfor i akut fare for at uddø. De sidste registrerede eksemplarer af hylde-gøgeurt blev fundet under bævreasp inden for et areal på ca. 25 m 2. Findestederne er afmærket med bambuspinde. Plejemetode: Hvis bestanden af hylde-gøgeurt på Enebærstykket skal reddes, er det nødvendigt at rydde en stor del af de nuværende buske og træer og genindføre afgræsning på området. Planen er at rydde 75-80 % af enebærrene. Yderligere fjernes de andre træer, blandt andet bævreasp og skovfyr. Bævreaspen fjernes ved ringning. En del enebær vil dog blive bevaret, fordi arten er karakteristisk for overdrevet. Der bevares eventuelt en bræmme af vedplanter omkring hele arealet med det formål at beskytte bestanden af hylde-gøgeurt ved at mindske synligheden og adgangen til området. Muligheden for arbejdskørsel til og fra arealet er begrænset på grund af omkringliggende sommerhusgrunde og marker. Store skovningsmaskiner kan ikke benyttes i forbindelse med rydningen, mens det vil være muligt at anvende mindre maskiner til noget af opgaven. En stor del af rydningen forventes dog at ske manuelt. Side 57
De fældede buske og træer vil så vidt muligt blive bragt bort til flisning. På grund af de dårlige adgangsforhold kan det være nødvendigt at afbrænde en del buske og træer på selve rydningsområdet. Afbrændingen vil ske i god afstand fra de nuværende og tidligere kendte forekomster af hylde-gøgeurter, så de resterende rodknolde ikke lider overlast. De første år vil der forekomme ret store mængder næringsstoffer i jorden som følge af afbrændingen og ved, at rodnettet under de fældede buske og træer nedbrydes. For at mindske næringsniveauet vil asken fra de afbrændte buske og træer så vidt muligt blive fjernet. Som følge af et forhøjet næringsniveau forventes der de første år indvandring af forholdsvis mange kraftigt voksende pionerarter som gederams og stor nælde, især på brandpletterne. Desuden kan hylde-gøgeurt have mulighed for at spire på de afbrændte pletter. Efter rydningen af træer og buske vil arealet blive indhegnet og afgræsset med dyr svarende til 0,8-1,0 dyreenheder pr. hektar. Til afgræsningen anvendes islandske heste. Islandske heste trives bedre på vissent græs og vil derfor kunne give et højere græsningstryk og mere slid end køer. På længere sigt kan får anvendes til græsning. Udbindingen begrænses som udgangspunkt til perioden fra 15. juli til 1. marts, men kan justeres efter behov. Selv om hylde-gøgeurt er meget konkurrencefølsom i etableringsfasen, er den en pionerplante, som er god til at udnytte huller i vegetationen, hvor frøene kan spire. Arealet vil derfor blive afgræsset så hårdt, at der skabes vegetationsløse områder. Så vidt muligt gennemføres vintergræsning, som forventes at fremme dannelsen af særligt mange spirebede som følge af dyrenes slitage. Hvis det skønnes nødvendigt, vil spiringen de første år blive søgt fremmet ved at skrabe små nøgne pletter i jordoverfladen med lette håndredskaber omkring eventuelle planter i blomst. Udviklingen i antallet af hylde-gøgeurter overvåges nøje, og plejen justeres løbende i forhold til bestandsudviklingen. Plejen er planlagt på grundlag af erfaringer med at sikre bestande af hyldegøgeurt andre steder i landet, blandt andet i Odsherred og på Bornholm. Erfaringerne fra disse områder er ikke entydige, især hvad angår virkningen af forskellige græsningsdyr. Derfor vil plejen af Enebærstykket i høj grad blive justeret på grundlag af egne erfaringer. En planlagt pleje af området vil ikke kun favorisere hylde-gøgeurt. På længere sigt vil plejen også føre til større rigdom af andre lyskrævende overdrevsarter. Tidsplan: Naturplejen vil forløbe efter følgende tidsplan: Efteråret 2007: Rydningen af uønsket vækst af træer og buske. Efterår 2007/forår 2008: Hegning og afgræsning. 2009 -: Fortsat afgræsning, eventuelt suppleret med fældning af ny uønsket opvækst af træer og buske. Side 8 Side 6
Referencer: Bruun, H.H. & Ejrnæs, R. 1998. Overdrev en beskyttet naturtype. G.E.C. Gads Forlag & Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Ellemann, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J. & Fredshavn, J. 2001. Det lysåbne landskab. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. Faglig Rapport fra DMU nr. 372. Nordal, I. & Wischmann, F. 1987. Søstermarihand (Dactylorhiza sambucina) i Norge. Blyttia 45: 30-38. Norderhaug, A., Bakkevik, B. & Skogen, A.. 1997. Søstermarihand, Dactylorhiza sambucina, en truet art i Norge? Blyttia 55: 73-86. Pedersen, L.B., Buttenschøn, R.M. & Jensen, T.S. 2001. Græsning på ekstensivt drevne naturarealer Effekter på stofkredsløb og naturindhold. Park og Landskabsserien nr. 34. Skov & Landskab, Hørsholm 2001. 184 s. ill. Personlige meddelelser: Erik Hammer, Dansk Botanisk Forening Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø Louise Lyng Bojesen, Bornholms Regionskommune Carsten Poulsen, Odsherred Statsskovdistrikt Finn K. Hansen, Natur Bornholm Erich Wederkinch, Odsherred Kommune Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum, København Side 79
Bilag 1 Ejerfortegnelse: Christian Bjerre Dam Porskærvej 47 Agri 8420 Knebel Birte Dam Porskærvej 47 Agri 8420 Knebel Gert Hauge Laursen Dybdalvej 8 Agri 8420 Knebel Bodil Pedersen Porskærvej 56 Agri 8420 Knebel Niels Møller Maj Ø. Bakkevej 19 Agri 8420 Knebel Anna Grethe Maj Ø. Bakkevej 19 Agri 8420 Knebel Niels Bendix Olsen Dybdalvej 19 Agri 8420 Knebel Preben Lisberg Feldbækvej 25 Korup 8410 Rønde Thomas Schmeltz Glob Co. Martin Glob Dybdalvej 15 Agri 8420 Knebel Ove Kjær Simonsen Dyrhøjvej 29 Grønfeld 8420 Knebel Ingolf Dalsgård Olsen Dybdalvej 18 Agri 8420 Knebel Niels Klougart Dybdalvej 1 Agri 8420 Knebel Fælleslod Co. V/I L Bunde-Pedersen Provstskovvej 2 Bogens 8400 Ebeltoft Side 10 Side 8
Bilag 2: Erfaringer med pleje af bestande af hylde-gøgeurter: Rævebjerg, Odsherred: På Rævebjerg i Odsherred har man i flere år ladet et område med hyldegøgeurt afgræsse med får. Græsningstrykket har været så stort, at området har været gnavet helt i bund. Indtil midten af 1990 erne anvendte man heste til afgræsningen. Derefter fulgte nogle år med fåregræsning. I det tidlige forår, når dyrene blev sat ud, har man frahegnet hylde-gøgeurterne (Carsten Poulsen, pers. medd.). Frahegningen sker, for at forhindre at fårene æder hylde-gøgeurterne inden frøsætning. Ca. 15. juli fjernes hegnet og området afgræsses igen. Denne metode har medført at bestanden af hyldegøgeurter er gået markant frem. I de senere år er fårene erstattet af kødkvæg. Herefter er der sket en begyndende indvandring af rose og tjørn og antallet af hylde-gøgeurter er gået tilbage. Samtidig har kvæget på grund af deres høje vægt, eroderet en del af arealet så voldsomt, at det må betegnes som skadeligt for bestanden af hyldegøgeurter (Erich Wederkinch, pers. medd.). Der er ikke tale om helårsgræsning, men dyrene sættes ud i det tidlige forår og tages ind sidst på efteråret. Bornholm: Kåsegård Ved Kåsegård iværksatte man pleje af hylde-gøgeurt ved først at rydde området for vedplanter og ørnebregner (Louise Lyng Bojesen, pers. medd.). Efterfølgende afgræsses det 5 ha store areal af 10 angus køer, der sættes ud omkring 20. maj. Det vurderes dog, at græsningen gerne må iværksættes tidligere på året. Erfaringerne viser, at kvæget ikke har speciel præference for hylde-gøgeurt. Dog anbefales det, at man hvert 3.-4. år frahegner området i lighed med metoden fra Rævebjerg. På lokaliteten ved Kåsegård er der problemer med opvækst af ørnebregne. Kreaturerne formår ikke at forhindre opvækst af ørnebregner, og det er nødvendigt at foretage en rydning af ørnebregnerne hvert år. Langebjerg Langebjerg afgræsses af geder, får og kreaturer (Louise Lyng Bojesen, pers. medd.). Heller ikke her synes dyrene at gå målrettet efter hylde-gøgeurt. Side 11 9