Sådan blev jeg tv-star. Af Jan Lyngdorf Engang først i nitten halvfemserne, blev jeg kontaktet af en producer fra TV-2, der spurgte om jeg ville være med til, at lave en TV produktions serie om, hvordan man skaber et smukt akvarium. Jo, det kunne da godt være spændende for mig at prøve, men hvad skulle det hele så gå ud på, hvordan skulle jeg nu griber sådan en stor opgave an. Jeg fik bare at vide, at jeg lige skulle smutte hjem, og lave et oplæg til et manuskript, til sådan ca. 30 minutters optagelse. Ud af dette oplæg, ville TV folkene så prøve, at få lavet 6 små 5-10 minutters udsendelser om, hvorledes man anlægger et pænt stueselskabsakvarium, altså et akvarium med en blandet fiske- og plantesamling. Disse 6 afsnit, skulle så vises i månederne november / december samme år. Dette her foregik i september, så det var jo bare om hurtigt, at gå i gang med skriveriet. Så her er så, det oplæg jeg fik skrevet og afleveret til TV selskabet, som de så klippede til. Hej TV 2, jeg har foreløbig besluttet, at kalde indledningen til udsendelserne: Akvariet Det Levende Maleri Et akvarium er en vandets trolddomsverden. Det er en stille og smuk natur. Farvestrålende fisk, stedsegrønne planter. Og skinnende lys, inden for dine egne fire vægge. Interessen for at prøve at holde et stykke natur i form af et akvarium er ikke ny, og trangen til at søge tilbage til naturen, bliver større og større, da vores dagligdag former sig mere og mere syntetisk og unaturligt. Se blot på hvor mange mennesker, der nu til dags i deres ferier tager på campingtur, bare for i et kort stykke tid igen, at prøve at leve under primitive naturlige forhold. At holde fisk i et akvarium tilfredsstiller i særlig grad denne flugt tilbage til naturen. For i modsætning til de fleste andre dyrearter, kan akvariefisk holdes under forhold, der i vid udstrækning nærmer sig det naturlige. Der skal i hvert fald en meget livlig fantasi til, at sidde foran et papegøjebur og drømme sig ud til naturen ved Amazoneflodens trækroner. Nej, her er det langt lettere, når man sidder og ser ind i et dunkelt og tæt beplantet akvarium med fisk og planter fra Amazoneflodens områder. En af mine gode gamle venner, Hartvig fra Århus, har denne livsfilosofi, at har man et akvarium i sin stue, så får man aldrig stress. For sidder man der foran sit akvarium, efter en rigtig dum dag på arbejdet, så kan man da sagtens i sine drømme, drømme sig til en tur hele verden rundt. Jamen ok, så lad os da prøve. Lad os starte i Sydamerika. Fra Argentinas pampasser og op til det nordlige af Brasilien, hvor der er udpræget regntid og tørtid. Her lever der en art Rivulius, de såkaldte sæsonfisk, nogle kalder dem og så en slags Killiefisk. Små meget farvestrålende fisk, hvis æg har næsten overnaturlige evner, hvor de lægges. For de kan tåle at blive udtørret i en periode.
For hvis de er blevet lagt i et udtørret vandhul på et fast bundunderlag, så vil æggene her straks blive klækket, når det her før udtørret vandhul så igen fyldes ved det første regnskyl. Men er æggene nu blevet lagt i et vandhul med løst bundunderlag, ja så er æggen her blevet kodet til at vente, indtil vandet er kommet for at blive, før de klækker og fiskeungerne så springer ud af æggeskallerne. Der findes eksempler på at Killiefiskeæg er blevet send verden rundt som almindelig brevpost. I Amazoneflodens bifloder lever der de mange forskellige Tetra arter. Lige fra de smukke Røde og Almindelige Neonfisk og op til de største Piratfisk arter, der også er en Tetra art. Men dem som vi for det meste bruger i vores akvarier er nok Vinrød tetra med den sarte bordeaux røde farve, Geremi tetra med sit røde og gule antræk. Rød serpae, der er dybterød fra hoved til hale, Rød og Sortfantom tetra, Ornatus tetra, Blødendehjerte tetra. Ja der er masser af bolsjer at blande. Husk blot at de fleste terta arter er stime fisk så helst en 15-20 stykker af hver af de arter I nu vælger jer. Fra Mexico kommer nok den, som vi alle sammen starter med nemlig, Guppyen, som altid giver sin ejermand det ene kuld efter det andet af små vævre fiskeunger. Det at se et æg fødes og efter 1-3 cm s fald ned igennem vandet, for så pludselig at se det eksploderer og en flot velskabt unge svømmer rundt, det er bare så fascinerende at iagttage. Halvdelen af ungerne vil blive farvestrålende hanner. Her kan enhver på kort tid få indblik i arv anlæggenes indviklede principper. Så kan vi lige tage et smut over Atlanten til Afrika. I den Sorte Nil, lever de fossilagtige Elefantfisk, som er næsten blinde, men med elektriske organer, der er finere end nogen radar, så de giver Elefantfisken en særegen svømmekarakter. De har for øvrigt i størrelsesforhold den største hjernevolumen af alle fisk, og er evigt svømmende og legende, så man kan godt sige, at de er lidt i stil med de legesyge delfiner, bare i miniature størrelse. Fra nogle af Afrikas søer kommer også mange mundrugende fisk, hvor hunnen gemmer æg og senere unger i munden i op til 14 dage. Det er et sælsomt syn, når ungerne efter at de har været ude på en svømmetur, lukkes ind i munden 2-3 stykker ad gangen. Man kan næsten fornemme at hver unge har sin faste plads i moderens mund. Længere sydpå i Malawisøen, der er så stor at det faktisk er et hav, men vi er stadigvæk i Afrika, er der et utal af farvestrålende cichlider. Hos en af de utallige arter bruger hannerne et års tid på, at fra 2-3 meters dybde, at de slæber sand og grus op på et fladt klippefremspring, således at sand/grus banken nu kun er ca. 10-15 cm. under havoverfladen. Derefter er det så bare at vente på, at en af de mange giftelystende fiskedamer nu får øje på ham, hvor han nu står i sit fineste dress og stolt prøver at fremvise sin lejlighed. Fra Afrika over Den Blå Fisks domæne og over til Indien, for her er der også stribevis af hårdfører akvariefisk bl.a. Pragtbarben og Purpurbarben, som begge i parringsdragten veksler imellem dybtrød og fløjelssort og derfra over i lilla og violet. Er der nu knebent med plads i ens stue, så findes der også en lille Dværgrasbora, en 2-3 cm. den er ribsgelerød med små sorte frimærker. I et lille 20 liters fintløvs beplantet akvarium, vil en stime på 10-15 Maculata rasboraer befinde sig meget flot. I Thailand og Vietnams ofte rådnende sumpe, finder vi Kampfiskene, hvor hannen først bygger sin store skumrede og derefter i sin beskyttelsestrang, først slår alle mulige konkurrerende friere ihjel, og hvis hunnen så efter endt æglægning, ikke straks forføjer sig, kan
hun komme til at lide samme den skæbne, hvorefter hannen trofast passer æggene i skumreden og derefter ungerne. Det er bare et fantastisk syn. Fra de Hvide Skyers Bjerge i Kina, kommer den Hvide Skybjergfisk. Ildrøde finner med fosforgule rygfinnespids og en til tider selvlysende sidelinie. Fisken udmærker sig ved, at de kan gå uden varme, ikke æder deres egne æg og unger. Det vil så med tiden betyde, at i sådan et akvarium, vil der med tiden svømme Skybjergfisk rundt i mange forskellige størrelser, selv i et mindre akvarium. En meget lidt krævende fisk, der giver megen stor glæde. Solstrålefisken fra Celebes, alene navnet. Den er flot med fosforiserende sidelinier. Hannerne har ligesom små uldtotter på bugfinnerne, bare sådan så hunner og vi andre kan se at det er hanner. Også her i Danmark har vi fisk der kan optræde i et akvarium. F.eks. i vores fjorde og åer har vi vores Hundestejler, hvor hannen bygger en lille fin rund rede af tynde trådalger, for derefter at ifører sig sin ildrøde mave, der nu fortæller hunnerne, at de rolig kan komme nærmere. For nu er lejligheden helt færdig og klar til indflytning. Og således nåede vi faktisk hele verden rundt for meget små penge. Et lille test spørgsmål. - Er I, i grunden klar over hvilken fisk, der er den mest forurenende i Verden? Det er den Elektriske ål fra Sydamerika! Den lader vandet! Så kære TV folk. Dette var så det lille introduktionsoplæg jeg ville starte med, derefter regner jeg med at starte fra bunden af, med det er nok det som I kan fortælle i Jeres indledning f.eks.; Først kommer: - Akvariet, bundfilter + pumper, bundlag, dekorationsmidlerne, vandet, belysningen. Herefter er der så den første ventetid; - I. Dernæst kommer så: - Kemikalier, planter, gødning. Herefter kommer så anden ventetid; - II. Dernæst: Fiskesamlingen, karantæneakvariet, fodringen og så vedligeholdelsen. Dette er nok noget af det, som I kan fortælle, derefter kan jeg så komme ind på hvilke fisk vi så kan sætte i akvariet. Og her er der nogle som jeg altid varmt kan anbefale bl.a.: Guppyer, Skybjergfisken, Kileplet rasboraen, Neonfisken og så endelig Pansermallerne. For med disse forskellige arter af farvestrålende fisk, har vi samtidig opnået at fylde de forskellige vandlag op, som jeg jo operer med inden for akvariehobbyen. Nemlig: - Bund vandlaget, de nedre vandlag, de mellemste vandlag og de øvre vandlag. For et akvarium er nu pænest, hvis der er forskellige farvede fisk i de forskellige vandlag, ellers var der ingen grund til, at akvarierne har den højde som de nu engang har. Så nu vil jeg gerne lige fortælle lidt om de forskellige fisk, som jeg altid finder anbefales værdige. Guppyerne har jeg fortalt om, men så har vi den Hvide Skybjerg fisk. Kært barn har mange navne og dette gælder specielt denne lille perle af en akvariefisk. Først gang den blev fanget i naturen og beskrevet, var det af en lille kineserdreng, der havde fanget den i bæk ved foden af De hvide skyers bjerge, deraf kommer navnet, som er det mest brugte.
Andre kalder den for Tan s fisk. Kineserdrengen hed faktisk Tan. Der er også dem, der kalder den for Kardinalfisk., måske på grund af de meget flotte farver i fiskenes yngletid. Høre man til den økonomiske type, der gerne vil spare hvor det kan lade sig gøre, ja så er denne fisk på flere måder bare lige sagen. Man er helt fri for at anskaffe sig et varmelegeme, for Skybjergfisken lever jo i bjergbækkene i Sydkina, og her kommer vandtemperaturen sjældent op over 17 grade C. Så et uopvarmet akvarium i stuen vil bare være perfekt. Ligesom de andre små Barbe arter er der her tale om en stimefisk, der har det bedst i en flok på 10-20 stykker, og den er i enhver henseende nem og fordringsløs at holde. Den er altædende og bliver ikke så stor, kun omkring de 4-5 cm. Befinder de sig godt, lader de ikke Neon fisken noget tilbage, hvad angår strålende selvlysende farver i grønt, gult og rødt at ønske. Den er meget nem at formerer. Hunnerne er lidt større og kraftigere end hannerne. Hvor hannerne så til gengæld er mere kraftigt farvede. Da den er let at få til at formerer sig, kan dette også ses på priserne i butikkerne, hvor de sjældent koster mere end 8-10 kroner stykket. Så køb dem da! Dette var så en fisk til de øvre vandlag. Nu kommer vi så til en fisk der trives perfekt i de mellemste vandlag, og det er Kileplet rasboraen (nogle steder bliver den kaldt en barbe, men det er den ikke) man er ikke i tvivl når man ser denne lille dejlige fisk med den store sorte trekantede plet fra gatfinnen og ud til halefinnen. Den kommer fra hele det Indo-Kinesiske område. Den er meget fredelig over for andre akvariefisk. Denne er ligeledes en stime / flok fisk, der nyder levende foder. Kilepletten er også en af de gode gamle akvariekendinge, den kom til Europa i 1906 og er faktisk alle akvariebegynderes kæledække fisk, da den næsten altid svømmer rundt midt i akvariet. De er ikke krævende på noget områder, men en meget flot livlig fisk, der sætter bevægelse i et hvert akvarium. Skal vi placerer en fiskeart i de nedre vandlag, så bliver det nok de fleste akvarieholderes Juvelfisk, nemlig den almindelige Neonfisk. Der kommer fra det nordvestlige af Sydamerika. Mange vil nok mene, at det er den Røde neonfisk, der kan opnå en størrelse på 5-6 cm. der er den mest populære, så lad os lige dvæle lidt ved den først. Den skulle komme fra de mange mørke jungle floder der løber igennem Amazonelandets kæmpe område i Brasilien, hvor de med deres meget flotte fluorescerende farver, prøver at holde sig sammen i store stimer. Da der ikke kommer ret meget lys ned igennem jungletrækronerne, er det jo meget rart, at man har sine refleksbrikker, så naboen hele tiden kan se hvor man er. For rovfisk og andre fjender er det til stor forvirring, at se en flok glinsende prikker i floden. Det er svært for rovfiskene at fokuserer på en fisk, når det hele bare blinker. Jo, dette er såmænd den besked, man igennem mange år er blevet påduttet at denne biotop er den rigtige for den Røde Neonfisk, men det er bare ikke rigtig, historien er fantastisk, men den er bare for fantastisk. For de Røde Neonfisk ses i kæmpe stimer, ude i de solskinsbeskinnende bifloder, hvor flodbunden heller ikke er meget mørk, nej for Amazoneområdet er jo gammel havbund. Så de svømmer over de fine hvide sandbunde, og godt nok kan selve vandet være lidt lysebrunt på grund af de forskellige humusstoffer, der fra skovene flyder ud i floderne. Nej, lad os blive ved den almindelige Neonfisk, der kommer fra det bjergrige Peru område. Disse små 3-4 cm. flotte fisk med deres blågrønne sidelinier og røde bag underkroppe, disse små juveler i en stime på 15-20 stykker vil klæde et hvert selskabsakvarium og få
gæstende bekendtskaber til at måbe. Hunnerne er lidt mere buttede end hannerne. Nu om dage er prisen på Neonfisken nede på et leje, så alle kan være med. De er også alt spisende, men indimellem er de ligesom alle andre arter også meget glade for levende foder. Så er vi nået ned til bunden og her har vi nogle af mine yndlingsfisk, der bare vil begå sig her og glæde deres ejer. En lille flok grisebasser, der her tøffer rundt for at afsøge bunden for foder. Det er Pansermallerne vi nu er nået til og dem kan man nu omstunder få i alle mulige størrelser fra 2,5-7 cm og mange farver. De mest almindelige er Kobber-, og Plettet pansermallerne. Disse er fantastiske begynder fisk. Det er igen en stime/flok fisk og de æder ikke andre fisks afføring som man desværre ofte bliver bildt ind, det er en selvstændig fisk, der selvfølgelig skal have selvstændigt foder. Det er pragtfuld fisk, der hvis I gider sidde og holde lidt øje med dem, ja så vil I opdage, at de indimellem blinker til jer. Dette får I ikke nogle af de andre omtalte fisk til at gøre. Så det er derfor, at jeg kalder disse fisk for rigtige fisk. Når selve optagelserne foregår, regner jeg med, at hvis vi fra starten har et flot opsat akvarium stående foran podiet som blikfang. Så kunne jeg efter jeres intro til det første afsnit, fortælle lidt om selve akvariet, hvordan man sætter det i vatter, anbringelse af de forskellige tekniske hjælpemidler. Og så er det jo blevet så moderne, at have et TV apparat stående sådan lidt til venstre for mig med en grøn skærm, derpå kunne der så køre et billede af denne ugens fisk, som jeg så vil slutte udsendelsen af med hver gang. Og sådan kunne vi så fabrikerer de forskellige udsendelser med at jeg fortæller lidt om aftenens emner og hver gang slutter af med at måske tænde for aftenens fisk. Så er det jeres tur drenge, frem med saksen og begynd bare at klippe i oplægget. Jeg glæder mig til samarbejdet, akvaristiske hilsner fra, Jan Lyngdorf. Ja dette var så oplægget fra mig tv 2, men det var ikke så ledt at tilfredsstille en professionel producer udi TV opsætning. Men at det var sjovt at få lov til at være med til, det er der ingen tvivl om og jeg var meget glad for, at få lov til at prøve at være med til at lave denne serie. Alene det, at det hele er skudt på en dag, og at jeg bare skiftede skjorte, for at illustrerer at det nu var en anden dags optagelse. Jo jeg var da ved at være lidt træt i ansigtet, da vi var ved at være færdige med det hele. Da vi så pludselig skulle tage hele afsnittet, der skulle forestille det fra det første take om, da der var noget i manuset, der skulle være med en anden betoning. Ja da var jeg bare så træt, at jeg ikke viste hvad, der var op eller ned, så jeg bare måtte ty til at læse det hele op, hvor jeg før kunne det udenad. Men som sagt utroligt spændende, det var det så afgjort. Den vedhæftede videosekvens, er så det endelige resultat. Så herfra er det bare at sige, rigtig god fornøjelse med udsendelsen. Ps. Det blev til 5 afsnit, der blev vist i TV 2. Fra Jan Lyngdorf.