www.skaevesogn.dk Skæve Sogneblad Marts april maj 2010
af sognepræst Mette Volsgaard Påskeblomst Vi nærmer os påsken, den kristne kirkes vigtigste højtid, hvor vi hører om Jesu død og opstandelse. At Jesus døde, er ikke svært at tro, for vi ved jo, at alle mennesker skal dø. Det er straks sværere med opstandelsen fra de døde, for den strider mod alt sund fornuft. Men opstandelsen er heller ikke noget, vi kan forstå eller begribe med forstanden, det er kun noget, det kan gribes af troen. Noget vi kan høre, og som vi kan vælge at lade få betydning i vore liv. I salmen Påskeblomst hvad vil du her beskæftiger Grundtvig sig netop med modsætningen mellem fornuft og tro. Salmen er formet som en samtale med påskeliljen. Og man kan forstille sig, hvordan Grundtvig har stået og kikket på blomsten og er faldet i snak med den. Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? (DDS 236 vers 1) Den blomst, Grundtvig her digter om, er en anden end den påskelilje, vi kender. På hans tid var påskeliljen en foragtet blomst. Den var lille og lidt pjusket, og blev nærmest anset for at være ukrudt - Og man brugte da også ligefrem betegnelsen påskelilje som et skældsord. Påske Grundtvig stille sine spørgsmål til den lille påskeblomst. Hvad betydning har vi mennesker? og Og er det virkelig sandt, at Jesus opstod af graven?. Og Hvad betydning har det i grunden for os? Skal vi også opstå af graven? Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? (DDS 236 vers 3) Side 2
For Grundtvig er der ingen tvivl om svaret, selvom han kæmper sig frem til det, gennem sin lange samtale med påskeblomsten. For Grundtvig er påskeliljen en budbringer fra Gud selv, som bringer bud om livets sejr over døden. Påskeliljen skyder frimodigt frem gennem jordens hårde skal. Den kæmper sig vej gennem vinterstorme og regn. Og dens frimodighed og livsvilje, bliver for Grundtvig et billede på, at Gud altid vil livet frem for døden. Ligesom vinter og mørke følges af forår og lys, sådan følges langfredag af påskemorgen. I den blomstrende gule påskelilje, ser vi i et glimt det umulige ske. Vi ser, hvordan livet står op af døde. Og derfor kan Grundtvig også slutte sin diskussion med den lille påskeblomst i en bekendelse: Ja, jeg ved du siger sandt. Frelseren stod op af døde det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde. Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde. (DDS 236 vers 6) Rigtig glædelig påske! Side 3
Vi banker på din dør den 7. marts! Skæve Sogn og Folkekirkens Nødhjælp sender 7. marts frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sulten i verden. I 2009 steg antallet af sultende mennesker i verden til flere end en milliard. Det vil Skæve Sogn forsøge at ændre på ved Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling søndag d. 7. marts. For os er Sogneindsamlingen en anledning til at blive mindet om, hvor lidt der faktisk skal til for at gøre fattige mennesker i stand til at klare sig selv, siger indsamlingsleder i Skæve sogn, Henning Holm Olesen. Et hold indsamlingsledere har netop besøgt Cambodja for at se, hvordan pengene fra den årlige Sogneindsamling bliver brugt. En af deltagerne var Henriette Beltman fra Als. I en fattig landsby mødte Henriette Beltman kvinden Seur Sokhom, og hendes historie gjorde et stort indtryk. Seur Sokhom havde lånt knap 400 kroner i en andelskasse, der er del af et af Folkekirkens Nødhjælps projekter. For pengene har hun udvidet sin køkkenhave, så hun nu kan tjene fem dollars om dagen på afgrøderne. Det er en femdobling af familiens indtægt og betyder, at både børn og voksne nu får bedre kost, og at børnene er kommet i skole.. De 400 kroner er betalt tilbage, og nu har en anden familie mulighed for at låne dem. Efter at have set, hvor lidt der skal til, vil jeg opfordre alle til at spytte godt i bøssen søndag d. 7. marts. Der er brug for hver eneste krone, vi kan samle ind, siger Henriette Beltman. I år håber vi at gøre det endnu bedre end sidste år, bl.a. ved hjælp af den nye mobiltelefonindsamlingsbøsse. Nu kan folk, der ingen kontanter har, alligevel få muligheden for at give et bidrag, siger indsamlingsleder Henning Holm Olesen To nyheder ved årets Sogneindsamling søndag d. 7. marts: - Som den første danske organisation nogensinde har Folkekirkens Nødhjælp udviklet en genanvendelig indsamlingsbøsse. - De mennesker, der gerne vil give en skærv men ingen kontanter har, kan via Virtus en mobiltelefon-indsamlingsbøsse give et bidrag direkte ved døren på indsamlerens mobiltelefon. Side 4
Side 5
Nyt fra Dybvad Boldklub Dybvad Boldklub har siden sidste udgivelse haft gang i indendørs turneringer. Håndboldturneringerne for ungdomshold har skiftet puljer til jul. Det betyder, at holdene får lov at spille mod andre modstandere, som gerne skulle være på samme niveau, og det skulle gerne give nogle mere jævnbyrdige kampe. Indendørs turnering spilles hele marts måned. Fodboldholdene har også gang i den indendørs turnering. Her deltages i stævner rundt omkring i landsdelen. Disse stævner afvikles således holdene spiller flere kampe samme dag. Seniorspillerne har ligeledes i år deltaget i Lyngsåturneringen med 2 hold. I skrivende stund er der stadig meterhøje snedriver nogle steder, men på trods af det, vil der være standerhejsning i fodbold for seniorer og de ældste drengespillere lørdag den 13. februar. Træningen ledes igen i første halvår af 2010 af Henrik Dy Jensen samt Peter Østergaard. Vi ser frem til en forhåbentlig god sommer. På klubplan har vi forskellige arrangementer, hvor vi får meget brug for hjælp af foræld rene: I påsken har DHF igen i år påtaget sig opgaven med at være tidtagere samt stå for kiosk i Bangsbo i forbindelse med håndboldstævnet RødspætteCup i Frederikshavn. Endvidere skal vi være behjælpelige med afholdelse af medarbejderfest for Danish Crown i Sæby Fritidscenter lørdag den 10. april. Disse arrangementer skulle gerne give et beløb til fordel for ungdomsholdene i DHF. Er der nogen som har lyst til at give en hjælpende hånd, er man meget velkommen til at kontakte følgende email: asp@dybvadboldklub.dk Klubben har ligeledes gang i forberedelserne med Open Air, som afholdes den 7. august. Programmet er fastsat og vi har allerede nu solgt flere billetter. Vi kan i øvrigt henvise til hjemmesiden www.dybvadopenair.dk Dernæst er 2010 messeår. Det betyder, at vi er godt i gang med planlægning af messe i Dybvadhallen i weekenden den 25. og 26. september. Vi har ligesom tidligere år behov for masser af hjælp fra alle med tilknytning til klubben, hvorfor vi håber, at I allerede nu vil reservere denne weekend. Inden længe vil der komme indbydelser ud til alle forretningsdrivende i nærmeste omegn og vi har allerede nu fået tilsagn fra flere, der ønsker at deltage. Endeligt program forventes færdigt om kort tid. På Boldklubbens vegne Kirsten Jensen Nordjyske mestre - U14 drenge indendørs fodbold Z O N E T E R A P I Klinik Hotstone Vinni Riegels - Ålborgvej 416-22 52 62 13 Side 6
Nyt fra DHF håndbold 2. halvdel af sæsonen i håndbold er nu godt i gang efter opbrydning af puljerne fra før jul. Det betyder at niveauet burde være mere jævnt, således at de hold som vandt mange eller alle kampe før jul, nu møder hold, som er jævnbyrdige med dem og det giver mange spændende opgør, og ligeledes at dem som havde en svær pulje med mange nederlag i 1. halvdel, nu også møder hold, som de har bedre chancer overfor. Så der er rige muligheder for at få spændende håndboldkampe i både Dybvad Hallen og Flauenskjold Hallen, hvor vores hjemme kampe spilles. Og det er der heldigvis rigtig mange forældre og andre interesserede som gør. Det er dejligt med liv i hallen, men det betyder også rigtig meget for vores spillere at møde den store opbakning, så en stor tak til de trofaste tilskuere og velkommen til de nye som kommer. I ungdomsafdelingen har sæsonen indtil nu budt på flere gode oplevelser både på og udenfor banen. Der er afholdt både U6/U8 og U10 storstævner, hvor flere hold møder hinanden i små kampe, og hvor det sociale og de gode oplevelser i håndboldspillet er i fokus frem for resultatet. U 12 drenge deltog i starten af februar i nathåndbold i Ravnshøj Hallen. Nathåndbold betyder nul søvn og masser af håndbold - midt om natten. Således spillede vores U12 drenge kampe både kl. 21, 24, 04 og kl. 05 natten til lørdag. De fik mulighed for at spille på allstar holdet, som var et blandet hold fra flere klubber. Det gav meget rent sportsligt og gav måske også anledning til nye bekendtskaber. Bagagen var fyldt med pizzasnegle og kager, og selvom alle var meget meget trætte kl. 8.30 næste morgen var det en speciel og god oplevelse de fik med sig hjem. Også nogle af de større unge forstår at hygge sig med pizza m.m. ved hjemmekampe, og det er det vi i DHF håndbold tror på er meget vigtigt i klubben, både rent socialt, men vi tror også på at den slags arrangementer og engagementer fra trænernes side øger spille glæden på banen. I DHF har vi en flok meget dygtige og engagerede trænere, som jeg også vil benytte lejligheden til at takke for deres store indsats. Det er mange timer hver uge både til kamp og træning også for dem. Nu er det snart påske tid og dermed igen tid til Rødspætte Cup, hvor DHF håndbold passer tidtagning og kiosk i Bangsbo Hallen. De penge vi tjener i de dage bliver - og vil blive - brugt i ungdomsafdelingen (bl.a. som betaling for deltagelse i nathåndbold - og som en hjælp til evt. cup deltagelse for andre hold). Også det kan kun lade sig gøre hvis vi har aktive forældre og spillere som bruger et par timer som hjælper. Også tak for den indsats. På det rent administrative plan er vi i DHF håndbold i gang med at lægge sidste hånd på et meget spændende arbejde med at beskrive alle arbejdsopgaver store som små og lave en manual for DHF håndbold. Den håber vi, at vi kan præsentere senere for interesserede og ad den vej få flere inddraget i de mange opgaver der ligger foran os. Disse første måneder af året går også med at planlægge næste sæson med at få trænere på plads til de forskellige hold. Men inden sæsonen 2010/11 skydes i gang skal vi selvfølgelig have afsluttet denne sæson på behørig vis det er i skrivende stund endnu ikke færdig planlagt. Med håb om vi ses i hallen til håndbold ønskes alle et godt forår. På udvalgets vegne Tove Hanghøj, DHF håndbold Side 7
Nyt fra Forældrerådet i dagplejen i Dybvad Til Open By Christmas stod vi nede på Hedens plads og solgte pølser og Amerikansk Lotteri. Det var der rigtig stor opbakning til både fra sponsorer og borgere. Rigtig mange tak for det. Søndag den 6. december havde vi besøg af Michael Bak Jensen som kom med sit Juleshow. Michael startede op med sine bedste sange fra sine cd er, hvor vi blandt andet kørte med futtog og skulle finde trolden i skoven. Vi sang også nogle enkelte julesange omkring juletræet. Alle børn og voksne var helt oppe på tæerne og i godt humør. Senere kom Rasmus klump fra Nordjyske bank på besøg, Han uddelte godteposer til alle børnene. Efter hans show, var der kaffe og æbleskiver til alle. Vi siger mange tak til Nordjyske bank for støtte til arrangementet Et nyt år er startet, og der er kommet et nyt forældreråd. Vi er igang med at lave et arrangement til børnene, hvor de skal med ud i en skov for at finde påskeharen. Efter påskeharen er fundet, vil der være mulighed for at købe kaffe og Amerikansk Lotteri. Flere informationer følger. Forældrerådet har mange ideer, så nu skal vi have fundet ud af, hvor meget vi kan nå i år. Hilsen Forældrerådet i den kommunale Dagpleje KFUM spejderne i Dybvad Vi mødes hver uge i spejderhuset, Skævevej 69, undtagen i skolernes ferier. Ved spørgsmål, kontakt Poul Thomsen, telefon 20 97 88 06 Bævere: Tirsdage kl. 18.30-20.00 Ulveunger: Onsdage kl. 18.30-20.00 Spejdere: Tirsdage kl. 18.30-20.00 Side 8
Program forår 2010 Onsdag den 3. marts kl. 19.30 Fritidsforkynder Villy Pedersen, Brønderslev Fredag den 5. marts kl. 18.00 Familieaften ved organist Annette Bæk. Aftenen starter med at vi spiser sammen og er tilrettelagt så der er noget for både børn og voksne. Aftenen slutter kl. 21.00 2. og 3. marts kl. 19.30 Bibelkursus i Gærum Missionshus Tirsdag den 30. marts kl. 19.30 Møde ved Missionær Bent Andersen, Hjørring Tirsdag den 20. april kl. 19.30 Møde ved Missionær Elna Thiesgaard, Brønderslev Torsdag den 6. maj i Hjørring Missionshus kl. 19.30 Kredsmøde ved Knud E. Nielsen, Sognepræst i Hjørring Tirsdag den 11. maj kl. 19.30 Møde ved sognepræst Helge Pedersen, Albæk Tirsdag den 8. juni kl.19.30 Møde ved sognepræst Bjarne Hougaard, Hirtshals Ældremøder i Dybvad Missionshus 2. marts kl. 14.00 v/hanne Sohn, Aalborg 6. april kl. 14.00 v/simon Ambrosen, Aalborg 4. maj kl. 14.00 v/anne Grethe Rasmussen, Skagen Side 9
Nyt fra Dybvad Skole Sneen har for alvor bidt sig fast i Danmark siden jul, og både elever og lærere har nydt de hvide bjerge, omend de gør mange ting lidt mere besværlige. Heldigvis har skolegangen som sådan kun en enkelt gang været påvirket af vinteren - nemlig den 6. januar, hvor vi måtte lukke skolen i snestormen. Men NU trænger vi til forår - og netop den kommende tid bringer mange spændende projekter for skolens ansatte, elever og forældre: Skolefest I uge 11 er der skolefest for alle klasser. Vi arbejder med det overordnede tema På De Skrå Brædder, og holder fest med masser af gøgl, optræden og teater torsdag den 18. marts på skolen og i Dybvad Hallen. Som skole er det altid en fornøjelse at kunne indbyde vores forældre til arrangementer - men netop skolefesten har en helt særlig plads i skoleåret, og vi glæder os meget til ugens forløb. Foredrag Til april indbyder vi igen alle vores forældre til et arrangement på skolen. Denne gang til et foredrag med den kendte børnepsykolog og familierådgiver, Margrethe Brun Hansen. Foredragsholderen er - udover at være et kendt ansigt fra mange tv-programmer - forfatter til bøgerne Rød stue kalder, De kompetente forældre og Forældreguiden - sådan tackler du hverdagen med børn. Vi glæder os meget til at høre, hvad Margrethe Brun Hansen har at fortælle os - og håber at se rigtig mange til arrangementet. Jo, med indgangen til marts måned skulle det være sikkert og vist, at lysere tider venter forude - så må vi bare håbe, at vejret har fået den samme besked! På hele skolens vegne ønsker vi alle et rigtig godt forår Sysse Jørgensen og Jesper Koldtoft Skolebestyrelsesvalg I foråret 2010 skal samtlige danske folkeskoler vælge ny skolebestyrelse. Hos os er det den første bestyrelse, som skal vælges for BÅDE Hørby og Dybvad Skoler, der fusionerer den 1. august 2010. Detaljerne om skolebestyrelsesvalget kan følges på vores hjemmeside, ligesom alle forældre naturligvis løbende får informationerne hjem. Fusion og nyt navn Som nævnt fusionerer Hørby og Dybvad Skoler til august. Selve fusionsprocessen er så småt ved at være på skinner, og den nye bestyrelse får sammen med det samlede lærerkollegium et spændende arbejde foran sig med opbygningen af ét samlet skolevæsen i de to byer. Man kan følge den nye Hørby- Dybvad Skoles tilbliven på vores fælles hjemmeside, www.hørby-dybvadskole.dk Side 10
Dilettant 2010 I samarbejde med Skæve Borgerforening opfører Skæve Amatørscene dilettant i Dybvad forsamlingshus, fredag d. 12. marts kl. 19.00, lørdag d. 13. marts kl. 14.00, samt festforestilling lørdag d. 13. marts kl. 19.00 Før dilettanten vil der være spisning. Her er der mulighed for at nyde sin medbragte madkurv, eller bestille smørrebrød på Syvsten Kro, telefon 98 46 80 44. Efter dilettanten kan man få en svingom til musik af Morten Baggesen Billetpris 75,- for voksne og 30,- for børn (fredag og lørdag eftermiddag er der kaffe og lagkage inkl. i prisen) Bordbestilling på telefon 23 25 20 54 eller 98 86 92 59 Vi ses i Dybvad Forsamlingshus! Skæve Borgerforening og Skæve Amatørscene Skolen i sne - januar 2010 Side 11
Dybvad Borgerforening Et kalender år er væk igen, og inden det bliver forår er det tiden for generalforsamlinger i vores lokale foreninger. Nogle er afholdt, og andre skal afholdes når dette blad kommer på gaden. Mange af disse generalforsamlinger har været afholdt på Kroen så lang tid protokollerne beretter tilbage i tiden. Det er med indgangen til et nyt årti slut, da kroen lukkede. Forhåbentlig kommer den i gang igen, så vi i vores by ikke får en skamplet til, lignende Jernbanegade 2. Vores generalforsamling d. 10. marts kl. 19.30 afholdes i Klubhuset på Ørnevej Jeg håber, der er mange der vil bakke om vores og de andres generalforsamlinger i byen, så medlemmernes ideer kan komme på banen, og der er mulighed for at blive engageret i det spændende foreningsarbejde. Det er afgørende at vi har disse lokale aktiviteter, det være sig om det er sport eller borgerforening. Vi er afhængige af at byen har noget at byde på for alle. I øjeblikket venter vi svar fra LAG gruppen på bevilling til en Multibane; en lukket boldbane med kunstgræs, mellem hallen og skolen. Et projekt på tværs af flere foreninger og skolen. Anlægsarbejdet med banen forventes påbegyndt i dette forår, forudsat vi får bevillingen. Dybvad Borgerforening Henrik Hanghøj Side 12
Konfirmandklubben mødes en række torsdage kl. 19.30-21.30 i konfirmandstuen. For klubben står Anne Hejslet og Mette Volsgaard. Spaghettigudstjeneste Velkommen til spaghettigudstjeneste i Skæve kirke. Gudstjenesterne er specielt tilrettelagt for børn i 3-6 års alderen og varer ca. 30 min. Hver gang synger vi et par salmer, hører bibelhistorie og beder fadervor. Efter gudstjenesten tager vi hen i konfirmandstuen, hvor vi spiser spaghetti og kødsovs (børn: 5 kr. voksne: 10 kr.). Tilmelding er ikke nødvendig. Selv om gudstjenesterne er for de 3-6 årige, er forældre, søskende, bedsteforældre og andre interesserede også meget velkomne. Vi begynder kl. 17.00 og er færdige omkring kl. 18.30. Forårets spaghettigudstjenester: 11. marts - 22. april Efterårets spaghettigudstjenester: 16. september - 14. oktober - 18. november Børnekor Konfirmandklub Program 25. marts: Vi laver glaskunst 15. april: Afslutning Koret er for alle børn fra 2. 6. klasse. Koret øver hver tirsdag kl. 13.45-14.30 på Dybvad skole. Ind imellem skal koret medvirke ved gudstjenesterne i kirken. Korleder: Anne Hejslet. Side 13
Velkommen i GNISTEN Gnisten er en børneklub under Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Gnisten er for alle børn mellem 6 og 12 år. Det foregår hver tirsdag mellem 16 og 17.15 i Dybvad Missionshus på Idskovvej. Vi glæder os til at se jer! Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til Lars Jensen på 98 86 43 30 eller kig på www.skaevesogn.dk Sæby Lokalkomité i samarbejde med Hyggeholdet på Dybvad Ældrecenter SØNDAGSTRÆF på Dybvad Ældrecenter 7. marts, 11. april, begge gange fra kl. 14 til kl. 16 Musikunderholdning hver gang se programmet i Sæby Folkeblad Pris: 25,- kroner pr. eftermiddag inkl. kaffe og brød Alle er velkomne! Kontaktperson: Svend Aage Christensen, telefon 98 46 77 71 Side 14
Tøndeslagning ved Spejderhuset Glimt fra sognet Fastelavnsgudstjeneste Hånddekoreret krybbespil, skænket af Gerda Osterland Rasmussen, Dybvad Gospelkoncert i december 2009 Kirkens børnekor Rådyr i Præstegårdshaven, januar 2010 Side 15
Døbte i Skæve Kirke Døbt den 13. december 2009: Agnete Lykke Madsen Forældre: Helle og Erik Lykke Madsen Døbt den 23. januar 2010: Emma Bolette Steenberg Nørgård Larsen Forældre: Betina Kirk Steenberg Lorentzen og Gert Nørgård Larsen Døbt den 23. januar 2010: Nikolai Rosendal Ahlbeck. Forældre: Maria Rosendal Osbeck og Stefan Ahlbeck Døbt den 7. februar 2010: Ellen Kvist Dahl Forældre: Mette Kvist Dahl og Carsten A. Andreasen Side 16
Nordjysk Kirkedag 2010 lørdag den 13. marts 2010 kl. 10-16 Tro og religiøs dialog og sameksistens i dagens Danmark ud fra kristent og muslimsk perspektiv Med: - Mulighed og hindringer for fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Danmark, set fra Gellerup ved sognepræst Annette Bennedsgaard, Gellerup sogn i Århus, hvor de fleste i sognet er muslimer. - Dansk og muslim ved Aminah Tønnsen, muslim og ivrig detlager i den offentlige samtale om livet som muslim i det danske samfund - Skumringskoncert ved tamilsk kor tilknyttet den katolske kirke i Aalborg Pris: 150,- kr. incl frokost og kaffe Sted: Vesterkær kirke, Skydebanevej 2, 9000 Aalborg Tilmelding: senest 3/3-2010 til lars-m-jensen@mail.dk Tirsdag d. 6. april afholdes der gospelworkshop for konfirmanderne fra Dybvad skole Det er Joachim Hejslet Jørgensen der kommer og holder gospelworkshop. Joachim er en meget dygtig musikker og producer (bl.a. for Laura, Creamy, Simon Mathew, Flying Superkids, Gospel Operators). Dagen starter kl. 9 med øvning i skæve kirke. Øvningen slutter kl. 14, og der er frokost undervejs. Vi mødes igen om aftenen kl. 18, hvor konfirmanderne vil varme stemmerne inden gospelkoncerten/gudstjenesten, der starter kl. 19. Til gospelkoncerten vil der også medvirke et band af meget dygtige musikkere Det hele slutter kl. 20.15. Det bliver en helt fantastisk dag! Side 17
Sognepræst : Mette Volsgaard, Skævevej 67, 9352 Dybvad. Tlf. 98 86 41 10 E-mail: skaeve.sogn@km.dk Præstens fridag: Mandag. Anmeld else om fødsel skal ske senest 14 dage efter fødslen. Den afleveres til sognepræsten eller anmeldes via internettet: www.personregistrering.dk Anmeldelse af dødsfald foretages til sognepræsten inden to dage efter dødsfaldet. Graver: Harry Mortensen, Brøndenvej 129, 9352 Dybvad. Træffes på kirkegårdskontoret, tlf. 98 86 43 48 tirsdag til fredag kl. 12.30 13.00. I øvrigt sædvanligvis på kirkegården. Fridag: Mandag. Organist: Birger Skovholm, Flauenskjoldvej 40, 9352 Dybvad. Tlf. 98 86 17 03 Kirkeværge: Birgit Thomassen, Bogfinkevej 33, 9352 Dybvad. Tlf. 98 86 47 38 Menighedsrådsformand: Henning Holm Olesen, Dværghøjvej 12, 9352 Dybvad. Tlf. 98 86 90 98 Kasserer: Erik Wulff Sørensen, Søndergårdsvej 18, 9750 Østervrå. Tlf. 98 95 12 87 Ansvarshavende redaktør for sognebladet: Jesper Koldtoft, Idskovvej 16, 9352 Dybvad. Tlf. 28 58 42 46 jesperkoldtoft@webspeed.dk Gudstjenesteliste Marts 2/3 19.00 MV. Kyndelmissegudstjeneste 7/3 10.30 MV. Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp 11/3 17.00 MV. Spaghettigudstjeneste 14/3 19.00 MV. Ungdomsgudstjeneste 21/3 9.00 MV 28/3 14.00 MV. Palmesøndag. Minikonfirmanderne og Børnekoret opfører musicalen Moses April 1/4 18.00 MV. Skærtorsdag. Efterfølgende Påskemåltid i konfirmandstuen 2/4 14.00 Jens Jacob Jensen. Liturgisk gudstjeneste 4/4 10.30 MV. Påskedag 5/4 10.30 MV. Fælles med Hørby sogn. Børnekoret medvirker 11/4 9.00 Johnny Søndberg-Madsen 18/4 10.30 MV 22/4 17.00 MV. Spaghettigudstjeneste 25/4 9.00 MV 30/4 10.30 MV. Bededag. Konfirmanderne medvirker Maj 2/5 0.30 MV 9/5 14.00 MV. Minikonfirmandafslutning 13/5 9.00 MV. Konfirmation 13/5 10.30 MV. Konfirmation 16/5 10.30 MV 23/5 10.30 MV. Pinsedag 24/5 10.30 Fælles friluftsgudstjeneste i Sæby 30/5 10.30 MV Juni 6/6 9.00 MV 13/6 9.00 Johnny Søndberg-Madsen 20/6 10.30 MV 27/6 9.00 MV Juli 4/7 9.00 Johnny Søndberg-Madsen 11/7 10.30 Johnny Søndberg-Madsen MV: Mette Volsgaard Kirkebilen kører til samtlige gudstjenester og arrangementer i Skæve kirke og i præsteboligen. Man skal bestille kirkebilen ved henvendelse på tlf. 98 86 42 14 senest dagen i forvejen kl. 18.00. Tur/retur med kirkebilen koster en femmer. Deadline for næste sogneblad: 10. maj 2010 Indlæg til sognebladet kan sendes til jesperkoldtoft@webspeed.dk Side 18
Omkring Skæve Kirke Bispevalg i Aalborg Stift I maj 2010 går biskop Søren Lodberg Hvas på pension, og derfor skal der vælges en ny biskop. I første runde af bispevalget, hvor præster og menighedsrådsmedlemmer kan stemme, fik ingen af de opstillede kandidater, sognepræst Marianne Christiansen (Thisted), provst Henning Toft Bro (Nykøbing Mors) og stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard (Vestervig), over 50% af de afgivne stemmer. Derfor skal der være omvalg mellem Henning Toft Bro og Marianne Christiansen - et omvalg, der afgøres den 25. marts 2010. Bispevalget i Aalborg kan følges på hjemmesiden www.bispevalgiaalborgstift.dk Børnekoret, fastelavns søndag 2010 Der er gudstjenester på Dybvad Ældrecenter følgende hverdage: Tirsdag den 9. marts Tirsdag den 13. april Tirsdag den 11. maj Tirsdag den 8. juni Ældre fra området er meget velkomne til at være med disse eftermiddage. Vi begynder med kaffebord kl. 14.00, hvorefter der er en kort gudstjeneste med altergang. Side 19
Sogneindsamling Søndag den 7. marts fra kl. 12.00 til 14.00 afholder Folkekirkens Nødhjælp landsindsamling. Pengene fra indsamlingen går til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde blandt verdens fattigste. Indsamlingen arrangeres lokalt i de forskellige sogne - og Skæve sogn er også med! Inden indsamlingen bydes der på pizza, og efter er der mulighed for at få en kop kaffe. Indsamlere kan melde sig til Menighedsrådsformand Henning Holm Olesen på telefon: 98 86 90 98. Ungdomsgudstjeneste - husk mobil en! Søndag den 14. marts kl. 19.00 er der gudstjeneste for unge med temaet VENSKAB. Barn i Østtyskland Onsdag den 24. marts kl. 19.00 er der sogneaften. Medierne har i 2009 sat fokus på, hvordan livet bag jerntæppet har været.ved Petra Skovholms foredrag kommer du i direkte kontakt med et menneske, der har levet og oplevet det hele. Hun er født 11 km nordøst for Berlin og beretter om sit spændende liv som barn, om sin uddannelse og om sit voksenliv før og efter murens fald indtil hun flyttede til Danmark i 1999. Sted: konfirmandstuen, Skævevej 67 Familiegudstjeneste med musical Palmesøndag den 28.marts er der familiegudstjeneste i kirken kl. 14.00. Minikonfirmanderne og Børnekoret opfører musicalen Moses. Efter gudstjenesten er der kaffe og sodavand i konfirmandstuen. Påskemåltid Skærtorsdag den 1. april indbydes alle til at deltage i et fælles påskemåltid. Vi begynder med gudstjeneste i kirken kl. 18.00. Hvorefter vi samles i konfirmandstuen til fællesspisning. Spisningen koster 45 kr. pr. person. Tilmelding på telefon 98 86 41 10 eller på mv@ km.dk Konfirmandgospel Tirsdag den 6. april kl. 19.00 er der gospelkoncet med konfirmanderne fra Hørby og Skæve i Skæve kirke. En sang for den lyse dag Onsdag den 5. maj, kl. 19.00 er der sangaften i Skæve kirke. Programmet er sammensat af organist Birger Skovholm, kirkesanger Verner Knudsen og sognepræst Mette Volsgaard, og vil bestå af en blanding af forårs- og sommersange. Familiegudstjeneste Det sker Søndag den 9. maj er der familiegudstjeneste kl. 14.00. Det bliver samtidig afslutning for dette års minikonfirmander. Layout: Jesper Koldtoft og Svend Erik Volsgaard Skæve Sogneblad er trykt på miljøvenligt papir hos Øko-Tryk, Skjern